Med mere end 2 millionere danske brugere, har kreditkortet for længst indtaget vores gamle og smukke land. Kreditkortet bliver brugt til stort set alt, lige fra indkøb, køb på nettet, booking af billetter og hoteller, men ikke alle er klar over, at der er forskellige udgifter der følger med, når man hiver kortet op af pungen og smider det igennem maskinen. Det kan derfor blive en dyr fornøjelse at have et kreditkort, medmindre man tænker godt over hvordan man bruger det. Men hvilke udgifter er det egentlig vi taler om? Når man bruger sit kreditkort, vil man ofte opleve, at der bliver lagt et gebyr oven i det beløb, man købte for.
Disse gebyrer er ikke særligt store, ved et enkelt køb, men hvis man bruger kortet meget, så kan det faktisk hurtigt løbe op. Det kan derfor være en god idé at overveje, om man overhovedet skal have et kreditkort eller om man skal overveje en anden løsning, i forhold til at få den sikkerhed, der også følger med det, at have et kreditkort. Med en kredittkortkalkulator, kan du beregne dine udgifter, og vurdere hvad der er bedst for dig.
Hvad koster det at have et kreditkort?
Alt efter hvor i verden man bor, vil udgifterne til et kreditkort variere, men nu bor vi jo i Danmark, så derfor tager vi naturligvis også udgangspunkt i udgifterne her. De danske kreditkort har forskellige gebyrer, som man skal betale (om man har lyst til det eller ej) både når man bruger kortet, men også når man ikke bruger det. Når man ikke bruger det, bliver der dog ikke trukket penge i tide og utide. Vi snakker her om det såkaldte årsgebyr, som følger med de fleste kreditkort. Det varierer, men ligger et sted mellem 0-1000 kr. per år.
0 og 1000 lyder måske som en mærkelig ramme, men det skyldes at nogle af de mest basale kreditkort ikke har noget årsgebyr, mens de kreditkort der kan tilbyde noget mere, ligger på omkring 500-1000 kroner om året. De kort der har de højeste årsgebyrer, vil ofte være premium kortene, så det er værd at overveje, om ikke et basiskort vil være den bedste løsning. Det kan dog lade sig gøre, ved nogle udbydere, at få et årsgebyr på 0 kroner, på et premiumkort, hvis man har andre produkter hos dem eller er villig til at købe dem.
Andre gebyrer du skal være opmærksom på
Ã…rsgebyrert er ikke det eneste gebyr, som du skal være opmærksom pÃ¥, nÃ¥r du har et kreditkort. Der kommer nemlig en række forskellige andre gebyrer med det, at have et kreditkort i dag. Et af dem, er gebyret for valutaveksling. Det betyder, at hvis du er i udlandet og bruger dit kort, sÃ¥ vil du typisk blive pÃ¥lagt et valutavekslingsgebyr, pÃ¥ typisk 1,5 – 2% af den samlede købesum – altsÃ¥ det beløb, du lige har brugt dit kort til at betale for. Det kan godt løbe op, sÃ¥ det kan være en god idé, at prøve at planlægge sit forbrug i udlandet, sÃ¥ man ikke kommer til et betale en masse penge, alene i valutvekslingsgebyrer.
Man skal også være opmærksom på, at hvis man er en af de få, der stadig hæver penge i kontantautomaterne, så er det altså ikke en gratis service, da det koster ca. 2% af beløbet man hæver. Det kan synes som lidt, men igen, som med så meget andet, hvis man gør det meget, så kan det hurtigt løbe op og blive dyrt. Et andet gebyr, som de fleste nok er klar over findes, er rykkergebyret. Hvis ens saldo er i minus, vil man nemlig blive pålagt et rykkergebyr efter noget tid, hvis man ikke sørger at bringe saldoen i balance og dermed gå i 0.
SÃ¥dan beregner du dine renteudgifter
Som sagt, så er det ikke kun gebyrer, som hører til de omkostninger der følger med det at have et kreditkort. Udover gebyrer, kommer der nemlig også renter, men ikke på den måde som mange måske tror. Renten, på et kreditkort, påløber nemlig kun hvis man ikke sørger for at betale saldoen ved forfald. Med andre ord, har du et overtræk på 15.000 og får du kun 14.000 ind på din konto, så mangler der 1000 kroner, som der vil løbe renter på, da de ikke er blevet betalt inden forfald. Det kan pludselig blive til noget mere, da renten er ret så høj.
Renterne på kreditkortgæld ligger nemlig typisk et sted mellem 10 og 20% og hvis man ikke sørger for at få betalt ens saldo, vil man hurtigt kunne se de 1000 kroner vi har brugt i dette eksempel, løbe op og blive til noget mere, alt efter hvor lang tid der går. Mange udbydere tilbyder dog en rentefri periode på 30-45 dage, men det er ikke nogen undskyldning, for ikke at sørge for, at der kommer mere ind på ens konto, end hvad man skal betale, for at bringe sin saldo tilbage i balance. For at udregne dine renteudgifter, skal du basalt set bare finde ud af hvor procentdelen er at det fulde beløb og lægge det oven i det beløb, du skylder.
Sammenlign forskellige kreditkort
Er du i tvivl om, om det kreditkort du har, er det rigtigt for dig eller er du på udkig efter dit første kreditkort, så er det altid en god idé at sammenligne de forskellige kort, inden man vælger. På den måde kan man nemlig sikre sig, at man får det kort, der kan tilbyde de bedste vilkår, når det kommer til renter og gebyrer, men også til de fordele, der kommer med mange kreditkort i dag. Disse fordele kan være alt lige fra cashback- eller andre programmer, hvor man optjener point eller penge, til eksklusiv adgang til lounges rundt om i lufthavne, og end rejseforsikringer, som er lige så gode som dem fra forsikringsselskabet.
Der er mange ting man skal være opmærksom, når man skal vælge. Det vigtigste er dog, at være klar over hvad det rent faktisk koster at have og bruge kortet. Disse gebyrer er nemlig det, der kan være med til at gøre et kreditkort rigtigt godt eller rigtigt dårligt, alt efter hvordan man ser det. For at sammenligne de forskellige kort, kræver det at man har noget tid til at sidde foran computeren, både hvis man vælger at gøre det selv eller hvis man vælger, at benytte sig af en af de hjemmesider, der sammenligner kreditkort og dermed giver et indblik i hvad man kan forvente sig af kreditkortmarkedet i dag, når det kommer til renter og gebyrer.
Værktøjer til at holde styr på dit forbrug
Hvis man vil undgå at betale de mange gebyrer, der kommer udover årsgebyret, så kan det være en god idé, at finde du den bedste metode, til at holde styr på ens forbrug. Nogle er old school og foretrækker derfor, at skrive alt ned på papir og have det i mapper. Det vil dog være meget nemmere, at oprette en mappe og et dokument på ens computer, så man altid har adgang til det, og kan se det på en struktureret og gennemsigtig måde. Hvis man ikke har en computer, så har man næsten med garanti en smarthphone.
Ens smartphone er i princippet en lille computer, som er lige så meget stand til at holde styr på ens forbrug. Er er det også lidt old school at bruge Notes, til at skrive ens forbrug ned og dermed holde styr på det, men faktisk, så findes der i dag en række forskellige apps, som er dedikeret til samme formål. De gør det endnu lettere, at holde styr på forbruget, så det er bestemt noget man bør overveje, som kreditkortejer, der gerne vil have overblik over og styr på, ens daglige-, månedlige- og årlige forbrug.