Virksomheden i en markedsøkonomi

3 virksomheden i en markedsøkonomi

Det økonomiske kredsløb, er en model der giver overblik over komplekse sammenhænge i samfundsøkonomien, indeholder fem sektorer

  • Virksomheder
  • Husholdninger
  • Banker
  • Det offentlige
  • Udlandet

Illustreres i to varianter:

  • Det reale kredsløb, viser hvordan en real ydelse modvares af en anden real ydelse(en real ydelse er fysiske varer og service ydelser), dvs. sektorerne bytter varer og serviceydelser med hinanden, hvilket i et moderne samfund ville være upraktisk, da en ansat i køleskabsbranchen jo så skulle modtage køleskabe som løn
  • Pengekredsløbet, her modtager man penge til udveksling af varer og serviceydelser, den form der bliver brugt

3.2 virksomhedssektoren i Danmark

Koncern, samling af virksomheder bestående af et moderselskab, der har en bestemmende indflydelse på et eller flere datterselskaber

Konglomerat, er et foretagende hvor et moderselskab har datterselskaber i en række forskellige brancher, f.eks. Mærsk

Branche, en gruppe virksomheder, der udbyder ensartede varer eller serviceydelser til et givent marked

Indekstal, hvor meget f.eks. en virksomhedsform er steget (årets tal* 100) / basisårets tal

Procentvis ændring, ((årets tal – foregående års tal)*100)/(foregående års tal)

Erhvervshovedgrupper, grupperinger af en lang række underliggende brancher

Erhvervsstruktur, ved erhvervsstruktur forstås den andel, forskellige erhverv udgør af den samlede økonomi, der findes tre forskellige erhvervssektorer:

  • Primære erhverv, råstofudvinding og landbrug
  • Sekundære erhverv, produktion/bearbejdning af råstoffer
  • Tertiære erhverv, servicesektoren

Bruttoværditilvækst(BVT), den samlede produktionsværdi minus rå og hjælpestoffer

3.5 Markeder og konkurrenceformer

Ved et effektivt marked taler man om tre forudsætninger:

Første forudsætning handler om afgrænsningen af et marked.

Et Marked

  • Er det sted hvor sælger og køber mødes og gennemfører en handel til en aftalt pris.

Den anden forudsætning handler om at varerne skal være homogene.

Homogene varer(standardvarer):

  • Varer hvor køberne ikke foretrækker den ene sælger vare frem for en anden sælgers varer.
  • Fx råvarer som olie, hvede, stål osv. hvor alle varer er ens.

Homogent marked

  • Et marked den enkelte køber ikke foretrækker en sælger frem for en anden sælger.
  • Tre forudsætninger for prisdannelsen på et homogent marked:
    • Markedet skal være fuldt gennemsigtigt
    • De handlede varer skal være homogene
    • Konkurrenceformen skal være fuldkommen

Den tredje forudsætning er, at antallet af købere skal være så stort, at ingen sælgere kan dominere markedet(fuldkommen konkurrence).

Konkurrenceformer, bestemt af to forhold:

  • Antallet af sælgere og deres størrelse.
  • Om der eksisterer præferencer eller ej på markedet.

Der findes tre konkurrenceformer fuldkommen- og ufuldkommen konkurrence og monopol

Fuldkommen konkurrence

  • Mange små sælgere på et homogent marked.
  • Antallet af købere så stort, at ingen sælgere kan dominere markedet.
  • Den enkelte sælger kan ikke påvirke prisen, produktet skal sælges til markedsprisen.

Monopol

  • Modsætningen til fuldkommen konkurrence.
  • En sælger har en bestemmende indflydelse på markedet, og kan dermed diktere prisen.

Ufuldkommen konkurrence

  • Her forsøger sælgerne at  skabe præferencer for deres varer, fx gennem reklame.
  • Forsøger skabe præferencer for deres produkter, for på den måde at forbedre mulighederne for selv at påvirke prisdannelsen.

3.6 Prisdannelse på det homogene marked

Udbud, den mængde varer der i en periode bliver udbudt. Jo højere prisen på en vare er, jo flere varer ønsker udbyderen at sælge, og jo lavere prisen på en vare er, jo mindre ønsker udbyderen at sælge. Dette skyldes to forhold:

  • Omkostninger til produktion osv.
  • Produktionskapacitet, på et tidspunkt vil virksomheden nå dens kapacitetsgrænse, her skal den så overveje om den vil udvide kapaciteten, men det er der selvfølgelig omkostninger ved, og markedsprisen skal derfor være tilstrækkelig til at dække disse.

Efterspørgslen, den mængde varer der i løbet af en vis periode bliver efterspurgt ved bestemte priser på et bestemt marked, mange vil efterspørge varen ved en lav pris, mens få vil efterspørge den ved en høj pris

Substitutionseffekt, der er en grænse for hvor hvornår forbrugerne vil efterspørge produkter. Ved for høj en pris vil ingen efterspørge produktet, og ved en for lav pris, vil folk også stoppe med at efterspørge. Et eks. er mælk, ingen vil købe hvis prisen er for høj, men der er også grænser for hvor meget mælk vi vil købe selv hvis prisen er meget billig.

Substitutionsmuligheder, vil sige at hvis der er overskudsefterspørgsel(dvs. ikke nok produkter), så vil forbrugerne købe andre produkter i stedet for.

Indkomsteffekt, forbrugernes købekraft, dvs. forbrugere med lav indkomst vil undgå at købe visse produkter, da de er for dyre.

Overskudsudbud, når der er mere udbud end efterspørgsel

Overskudsefterspørgsel, når der er mere efterspørgsel end udbud

Ligevægtsprisen, er der hvor udbuddet og efterspørgslen svarer til hinanden, dvs. krydser hinanden hvis man sætter udbud og efterspørgsel op som to funktioner i et koordinatsystem

Markedsøkonomi, er betegnelsen for det system, hvor de frie markedskræfter danner markedsprisen på en vare på baggrund af udbuds- og efterspørgselsforholdene for varen.

Outsourcing, er at få andre til at gøre/lave/producere noget for sig

Adam Smith: markedsøkonomiens fader