Ikke finansielle årsrapporter

Ikke finansielle rapporter kompletterer den finansielle rapport i form af årsrapporten, når en virksomhed skal holde sine interessenter informeret om virksomhedens situation. Virksomhedens samfundsansvar er det overordnede begreb for arbejdet med andet end de rent finansielle forhold. Det drejer sig primært om virksomhedens frivillige arbejde med sociale og miljømæssige forhold. Nogle virksomheder er forpligtede til at oplyse herom i deres ledelsesberetning eller i de lovpligtige grønne regnskaber. Andre virksomheder udarbejder frivillige rapporter for at styrke deres position og kommunikation med interessenterne om andet end økonomi. Begreberne CSR, CSR-arbejde, CSR-aktiviteter og CSR-rapporter bruges både nationalt og internationalt om en virksomheds arbejde med sociale og miljømæssige forhold. Ikke finansielle rapporter kan udarbejdes som selvstændige rapporter eller som supplerende rapporter til selve årsrapporten.

 

Shareholdervalue

• Den økonomiske bundlinje

Stakeholdervalue

• Ansvarlighed med hensyn til miljø og sociale forhold

Bæredygtig udvikling

• Opfylde nuværende generationers behov uden at reducere fremtidige generationers muligheder for at fÃ¥ deres behov opfyldt.

 

Den tredobbelte bundlinje

• Omfatter økonomi, miljø og ansvar

• SustainAbility

• Fx fokuserer mange virksomheder i dag pÃ¥ bæredygtighed, for at undgÃ¥ at blive mødt med kritik fra omverdenen, og dermed undgÃ¥ skandaler. Det er et krav fra virksomhedens omverden, at den er i stand til at dokumentere, op hvilke omrÃ¥der og i hvilket omfang den udviser ansvarlighed.

 

CSR

• Corporate Social Responsibility

• Dækker over virksomhedens samfundsansvar(dvs. etiske og sociale forhold, arbejdsmiljø samt det eksterne miljø i form af forbrug af energi og rÃ¥stoffer samt udledning af forurenende stoffer)

• CSR arbejde er frivilligt for virksomheder, dvs. der er ingen lovmæssige krav

• Det er dog et lovkrav at man skal redegøre for hvorfor man ikke arbejder med samfundsansvar, hvis dette er tilfældet

• CSR er en virksomheds frivillige arbejde pÃ¥ at integrere sociale og miljømæssige hensyn i dens forretningsaktiviteter og i samspillet med dens interessenter

• Gammeldags CSR handler om donationer til velgørende formÃ¥l, mens moderne CSR handler om ansvarlighed og bæredygtig virksomhed

• Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal rapportere om CSR

 

Den ansvarlige virksomhed

• Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar. Ved en virksomheds samfundsansvar forstÃ¥s, at den frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i dens forretningsstrategi og forretningsaktiviteter

• Dertil kommer:
  • Hvilke politikker virksomheden har for samfundsansvar
  • Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling
• • Virksomhedens vurdering af, hvad der i regnskabsÃ¥ret er opnÃ¥et som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar, og hvilke eventuelle forventninger virksomheden har til arbejdet fremover

• Den ansvarlige virksomhed skal sørge for at skabe overskud, overholde loven, være etisk og bidrage positivt til samfundet – Archie B. Caroll, CSR-pyramiden

 

Forretningsdrevet samfundsansvar

• Handler om, at man skal kunne se nogle fordele ved at arbejde med samfundsansvar

 

Fordele for en virksomhed der udviser samfundsansvar

• Bedre omdømme
• Omkostningsbesparelser
• Tiltrække og fastholde medarbejdere

• Tiltrække og fastholde kunder

• Tiltrække og fastholde investorer
• Øget efterspørgsel efter produkter
• Større konkurrenceevne

De tre primære årsager til at arbejde med ansvarlighed

• Bedre omdømme

• Attraktivt for nuværende og potentielle medarbejdere
• Leve op til forbrugerne etiske krav

 

Forskellige faktorer kan begrunde at en virksomhed begynder at arbejde med CSR:

• Virksomhedens størrelse

• Interessenternes opmærksomhed

• Virksomhedens forretningsomrÃ¥de
• DÃ¥rlig omtale i medierne

• Værdien af virksomhedens brand

 

Ashbridges model for CSR aktiviteter

• Ledelse, vision og værdier

• Interessent relationer

• Samfundsaktiviteter

• Miljøaktiviteter

• Leverandøraktiviteter

• Medarbejderaktiviteter

• Kundeaktiviteter

 

 

 

Code of conduct

• Er nogle retningslinjer for, hvilke krav en virksomhed stiller til sine leverandører vedrørende sociale, etiske og miljømæssige forhold

• Til udarbejdelsen af en virksomheds code of conduct kan csrkompasset.dk benyttes

 

csrkompasset.dk

• BestÃ¥r af to dele
• CSR-erklæringsdel
  • Er rettet mod de virksomheder, der bliver mødt med krav fra deres kunder og andre interessenter
  • Den hjælper virksomheden med at udarbejde en erklæring, der angiver, hvordan virksomheden opfylder de stillede krav

• CSR-kodeksdelen
  • Er for de virksomheder, der ønsker at stille krav til sine leverandører. Man taler i den forbindelse om ansvarlig leverandørstyring, der omfatter følgende aktiviteter

 

CSR-rapport

• Er et offentliggjort dokument, der giver et billede af virksomhedens CSR-arbejde i en bestemt periode. Rapporten kaldes ogsÃ¥ for en bæredygtighedsrapport

 

Global Compact

• FN’s Global Compact omhandler ti grundlæggende principper, som en virksomhed kan følge, for at udvikle en ansvarlig virksomhed

• Blev introduceret i 1999

 

• Virksomheder kan vælge frivilligt at følge og støtte disse principper, eller at formelt tilslutte sig disse

• En formel tilslutning indebærer at man én gang om Ã¥ret rapporterer, hvordan Global Compacts ti principper er blevet implementeret i virksomheden
• Denne Ã¥rlige rapport kaldes en fremskridtsrapport

• Kravene til fremskridtsrapporten er følgende:
  • Den skal indeholde en generel beskrivelse – støttet Global Compact
  • Den skal indeholde en situationsrapport – implementering – indikator og mÃ¥lformuleringer

• I Danmark er de ti principper blevet en del af lovgivningen

 

Grønt ansvar

• Virksomhedens medarbejdere er interesserede i, at virksomheden har et godt arbejdsmiljø
• Virksomhedens kunder er interesserede i, at virksomheden belaster det eksterne miljø mindst muligt

• En handelsvirksomhed kan pÃ¥virke miljøet ved:
  • Vandforbrug og bortledning af spildevand
  • Luftforurening i forbindelse med forbrug af el, olie, gas m.m.
  • Bortskaffelse af affald
• • Arbejdsskader samt fysisk og psykisk belastning af medarbejdere

• En servicevirksomhed kan endvidere pÃ¥virke miljøet ved:
  • Forbrug af kemikalier
  • Støj fra fx diskoteker
• • Arbejdsskader ved forbrug af kemikalier i fx frisørsaloner

• En produktionsvirksomhed kan udover de ovennævnte eksempler, pÃ¥virke miljøet ved:
  • Luftforurening med svovl og CO2 fra energikilder som el, kul og gas
  • Vandforurening i forbindelse med nedkøling eller rengøring af produktionsanlæg m.m.
• • Fremstilling af færdigvarer, der indeholder vanskeligt nedbrydelige stoffer
• • Støj fra produktionsprocesser eller transport af varer

 

Miljøinteressenter

• Ønsker i stor udstrækning vished om, at virksomhedens aktiviteter samt dens produkter ikke i væsentlig grad udgør en miljøbelastning, de er som regel interesseret i af virksomheden arbejder pÃ¥ at gennemføre følgende:
  • Effektivisere udnyttelsen af resurser som fx rÃ¥stoffer, vand og olie
  • Formindske udledninger til luft, vand og jord
• • Formindske mængden af affald
• • Forbedre det interne arbejdsmiljø

 

Incitamenter til miljøforbedringer

• For at opnÃ¥ miljøforbedringer har man fra det offentliges side gjort følgende:
  • Gennemført oplysningskampagner med det formÃ¥l, at nedbringe virksomhedernes miljøbelastning
  • Ydet tilskud til gennemførelse af miljøfremmende foranstaltninger i virksomhederne
• • Indført miljøafgifter, bøder og forbud for at nedbringe virksomhedernes forbrug af rÃ¥varer, kemikalier, energi og vand
• • Stillet krav om støjgrænser og grænser for udledninger
• • Indført regler for affaldshÃ¥ndtering

• Virksomhederne kan ogsÃ¥ have en selvstændig interesse i at arbejde med miljøspørgsmÃ¥l og miljøforbedringer, dette skyldes bl.a. at en virksomhed som regel ønsker, at den nÃ¥r frem til følgende situation:
  • FremstÃ¥r med en miljøvenlig profil, som kan være med til at tiltrække nye kunder, nye lÃ¥ngivere og nye medarbejdere
  • Lever op til bÃ¥de lokale, nationale og internationale miljøkrav
• • Fremstiller miljøvenlige produkter, der kan afsættes til relativt høje priser
• • OpnÃ¥r besparelser i forbruget af rÃ¥varer, energi og vand
• • Har et godt arbejdsmiljø, sÃ¥ antallet af sygedage kan holdes pÃ¥ et lavt niveau
• • Har et godt forhold til virksomhedens naboer og lokalomrÃ¥det i det hele taget

 

 

Miljørapportering

 

En virksomheds miljørapportering kan fx ske gennem:

• Ã…rsrapportens ledelsesberetning

• Grønt regnskab

• Miljøredegørelse

 

Grønt regnskab

I Danmark er der ca. 6.000 listevirksomheder, og disse skal udarbejde et grønt regnskab.

Man hører under kategorien listevirksomheder hvis man er en særligt forurenende virksomhed det er man fx hvis man:

• Fremstiller og forarbejder jern, stÃ¥l og metal

• Forarbejder visse rÃ¥stoffer

• Indvinder og behandler olie, olieprodukter og naturgas

• Driver kemisk og biologisk fabrikation

• Oparbejder vegetabilske og animalske rÃ¥varer

• Driver kraft- og varmeproduktion

• Bortskaffer og nyttiggør affald

Dette grønne regnskab indsendes årligt til Miljøstyrelsen. Regnskabets hovedindhold er:

• Basisoplysninger

• Miljødata

• Miljøberetning

 

Basisoplysninger

• Virksomhedens navn, adresse, CVR-nummer og adresse pÃ¥ hjemmeside

• Branchebetegnelse samt tilsynsmyndighed

• Hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter
• Miljødataperiode

• Hvorvidt virksomheden er certificeret efter EMAS-forordningen eller ISO 14001

 

Miljødata

• Eksempel pÃ¥ miljødata for produktionsvirksomheden PlastPlader A/S.

• Udvikling i produktion, udledninger og affald samt resurse- og energiforbrug

 

Miljøberetning – ledelsens redegørelse

• Miljøpolitik

• Miljøforhold, der medfører væsentlige miljøpÃ¥virkninger

• MiljømÃ¥l i forhold til væsentlige miljøpÃ¥virkninger samt overvejelser om, hvordan pÃ¥virkninger kan reduceres

• Indsatser og resultater samt overensstemmelse med miljømÃ¥l

• Redegørelse for løbende miljøteknologiske forbedringer

 

EMAS-forordning og ISO 14001

• Der findes en række miljøledelsessystemer som virksomheder kan tilslutte sig, bl.a. EMAS-forordning og ISO 14001

 

EMAS-forordning

• Eco-Management and Audit Scheme
• Vedtaget i 1993

• Har til formÃ¥l at fÃ¥ virksomheder og organisationer til frivilligt at arbejde systematisk med miljøforbedringer
• Virksomheder i hele EU kan tilslutte sig

• Havde i 2009 ca. 200 danske virksomheder tilsluttet

 

ISO 14001

• International Standard Organisation
• Lanceret i 1996 og bruges af virksomheder i hele verden
• Minder meget om EMAS
• Havde i 2009 800 ca. danske virksomheder registreret

 

 

Miljøgennemgang

• En gennemgang af samtlige miljøforhold i virksomheden, virksomheden skal fx foretage følgende:
  • Skabe et overblik over de lovkrav og bestemmelser, som virksomheden skal overholde pÃ¥ miljøomrÃ¥det
  • Udpege de forhold i virksomheden, som øver en væsentlig indflydelse pÃ¥ virksomhedens miljøpÃ¥virkning
  • GennemgÃ¥ de rutiner og procedurer for miljøledelse, der allerede eksisterer pÃ¥ tidspunktet for miljøgennemgangen
  • Vurdere de tilbagemeldinger, man har modtaget i forbindelse med tidligere arbejdsulykker i virksomheden

 

Massebalance og livscyklus

• En massebalance viser input til og output fra en virksomhed eller et bestemt produktionsanlæg i en virksomhed

• Input er tilgange af væsentlige resurser og energi

• Output er afgange af produkter, udledninger og affald

 

Livscyklusanalyse(vugge til vugge analyse, da man skal genanvende)

• Viser miljøbelastningen i hele produktets livsforløb, dvs. fra rÃ¥varerne udvindes til produktet kasseres