VØ handler om etablering og styring af en virksomhed
1.2 Virksomhedstyper
Ejerform, hvordan virksomheden er ejet
Virksomhedstypen, hvad virksomheden beskæftiger sig med
Produktionsvirksomhed, fremstiller varer, har tre former for varelagre, råvarelager, lager af varer under fremstilling og færdigvarelager, markedsopgaver er bl.a. at udvikle interessante produkter til lavest mulig pris i forhold til kvalitet
Handelsvirksomhed, køber og videresælger varer(uden at bearbejde dem), markedsopgaver er bl.a. at finde de rigtige produkter og sammensætte et godt produktsortiment og servicere detailleddet med den rette mængde produkter, der findes to former for handelsvirksomheder
Engrosvirksomhed(grossist), handelsvirksomhed der udelukkende videresælger varer til andre virksomheder
Detailvirksomhed(detaillist), handelsvirksomhed der sælger til private forbrugere
Servicevirksomheder, fremstiller/sælger serviceydelser/tjenesteydelser, det er virksomheder som DSB, sygehuser, frisører, revisorer osv.
En distributionskæde er en vares vej fra råvareproducent til forbruger
RÃ¥vareproducent-produktionsvirksomhed-engrosvirksomhed-detailvirksomhed-forbruger
1.3 Virksomhedens ejerformer(virksomhedsformer)
Offentlige virksomheder, ejet af staten, regionerne eller kommunerne
Enkeltmandsvirksomhed, den mest hyppige virksomhedsform, findes især indenfor detailhandel og håndværk, personlig hæftelse(man hæfter med hele sin formue, og risikerer dermed at miste hus, bil, sommerhus eller lignende af meget værdi, hvis virksomheden går fallit), fordele: få formelle krav, ingen krav til indskud af egenkapital, let at optage lån pga. personlig hæftelse, ejeren bestemmer selv, ulemper: stor økonomisk risiko, kun en ejer
Interessentskab, ejes af to eller flere ejere der kaldes interessenter, der tilknyttes I/S til firmanavnet, ejerne hæfter personligt og solidarisk, dvs. man hæfter med hele sin formue, og kan en ejer ikke betale, må en anden ejer gøre det, fordele: få formelle krav, ingen krav til indskud af egenkapital, let at optage lån pga. personlig og solidarisk hæftelse, flere ejere til at indskyde kapital, ulemper: stor økonomisk risiko, ejerne skal være enige når der skal træffes beslutninger, man opretter ofte en interessentskabskontrakt
Aktieselskab, mest almindelige ejerform for større danske virksomheder, firmanavnet skal indeholde A/S, stiftes ved at en eller flere personer tegner kapital i selskabet, kaldet selskabskapital(hvilket mindst skal udgøre 500.000), selskabskapitalen opdeles i aktier, mindst 25% af selskabskapitalen skal være indbetalt ved stiftelse, ledelsen kan kræve restkapitalen indskudt med 2 uger varsel, ejerne kaldes aktionærer(kapitalejere), aktionærerne hæfter begrænset for virksomhedens gæld( dvs. de kun hæfter for selskabets egenkapital), den øverste myndighed i et aktieselskab er en generalforsamling, som som regel vælger en bestyrelse, som så vælger en direktør, fordele: lille økonomisk risiko for ejerne, mulighed for at flere kan indskyde kapital, ulemper: mange formelle krav, minimumskapital
Generalforsamling – bestyrelse – direktør
Anpartsselskab, i firmanavnet skal ApS indgå, kravet til selskabskapitalens størrelse er 80.000, generalforsamlingen behøver ikke vælge en bestyrelse, loven stiller kun krav om en direktion, fordele: lille økonomisk risiko for ejerne, mulighed for at flere kan indskyde kapital, ulemper: mange formelle krav, minimumskapital
Kapitalkravet til et anpartsselskab blev pr. 1. januar 2014 ændret til 50.000
IVS – iværksætterselskab
- Ny selskabsform fra 1. januar 2014
- Skal have en kapital på mindst en krone
- Man kan ikke omdanne et personligt selskab til et IVS
- Har pligt til årligt at opspare 25% af overskuddet
- Et IVS må ikke og kan ikke udlodde overskud
- NÃ¥r et IVS har opsparet mindst 50.000 kan det omdannes til et ApS
1.4 virksomhedens ide og mål
Når en virksomhed etableres bør man bl.a. udarbejde følgende
- Idegrundlag og ide
- MÃ¥l og strategier
Virksomhedens idegrundlag og ide, virksomhedens idegrundlag er det strategiske grundlag, virksomheden over en længere periode drives på, idegrundlaget omfatter virksomheden stærke og svage sider(den interne situation), samt muligheder og trusler(den eksterne situation), en analyse af disse kaldes en SWOT analyse,
SWOT, Strengts, Weaknesses, Opportunities, Threaths
Virksomhedens interne situation(stærke og svage sider), fx virksomhedens produkter, ansatte, udstyr, økonomi
Virksomhedens eksterne situation(muligheder og trusler), fx kunder, konkurrenter, leverandører, samfundsudviklingen
Virksomhedens ide, tager udgangspunkt i virksomhedens idegrundlag, angiver kundernes behov(ikke det fysiske produkt), virksomhedens ide udtrykker:
- hvilke behov virksomheden vil dække, og hvordan den vil gøre det
- hvilke kunder(målgruppe) virksomheden vil henvende sig til
Virksomhedens mål og strategi
Mål, er udtryk for en ønskværdig fremtidig tilstand, målene skal være operationelle, dvs. de skal være:
- Konkrete, præcise og entydige
- Målbare, dvs. det kan konstateres om de bliver nået
- Realistiske, skal være mulige at nå
- Forenelige, må ikke stride mod hinanden
- Tidsbestemte, det skal angives hvornår de skal være nået
Strategier, er overordnede planer for, hvordan man vil nå de opstillede mål
1.5 virksomhedens værdikæde
Værdikæde, En værdikæde består af en række aktiviteter, der tilsammen skaber værdi for kunden, og som dermed giver virksomheden nogle konkurrencemæssige fordele, en værdikæde kan inddeles i fire forskellige aktiviteter
Produktudvikling- produktion – marketing – salg og service
Up – stream aktiviteter, aktiviteter der gennemføres indtil varen er færdigproduceret, dvs. produktudvikling og produktion
Down – stream aktiviteter, aktiviteter der gennemføres efter varen er solgt, dvs. marketing, salg og service