Årsregnskabet og registreringssystemet

Kapitel 9 – Årsregnskabet og registreringssystemet

Årsregnskab

Består af en resultatopgørelse og en balance ultimo(=ved slutningen af året)
Viser årets resultat(hvor stort overskud/underskud virksomheden har haft i det seneste år)

Det fremgår hvor stor en kapital ejerne har ved årets afslutning(egenkapital)

Lovgivningen stiller krav om at der skal udarbejdes et regnskab mindst en gang om året
For at kunne udarbejde et årsregnskab skal virksomheden løbende registrere(bogføre) de økonomiske konsekvenser af de handlinger, som virksomheden har foretaget i årets løb
Et regnskabsår går som regel fra 1. januar til 31. december, der kan dog være tale om et forskudt regnskabsår
Internt formål –
Eksternt formål – lovkrav, skat, A/S, ApS, E&S

Perioderegnskaber

Regnskaber der udarbejdes flere gange om året

Udarbejdes for at kunne styre virksomhedens økonomiske udvikling

Resultatopgørelse

Viser virksomhedens indtjening i den pågældende periode

Viser indtægter, omkostninger og resultat

Kontoform(den opstillingsform der benyttes)
- Er opdelt i en venstre og en højre side(denne opstillingsform kaldes kontoform), i højre side vises de indtægter virksomheden har opnået i løbet af året, og i venstre side de omkostninger virksomheden har haft
- Forskellen mellem årets indtægter og omkostninger udgør årets resultat

Balance

Viser aktiver og passiver, som altid skal være lige store

Viser virksomhedens økonomiske situation på en bestemt dag

Når virksomheden etableres udarbejdes en åbningsbalance, herefter opstilles en balance ved udgangen af hvert regnskabsår

Balancen er også opstillet i kontoform

I balancens venstre side vises aktiver(de værdier/beholdninger som virksomheden har anbragt/bundet penge i), dvs. den viser virksomhedens investering(pengebinding)

I balancens højre side vises virksomhedens passiver(hvordan virksomheden har skaffet de penge den har placeret i aktiverne), dvs. passivsiden viser finansiering(pengefremskaffelse)

Bilag

Viser virksomhedens økonomiske konsekvenser af forskellige handlinger fx køb af varer, betaling af husleje, salg af varer osv.
Dvs. bilag fx kan være en købsfaktura eller en salgsfaktura

Eftersom at der i løbet af et år kan forekomme tusindvis af bilag, er det nødvendigt løbede at registrere disse i et bogholderi
Registrering af bilagene kaldes for bogføring
Årsregnskabet kan så opstilles på baggrund af bogholderiets oplysninger

Konto

Et bogholderi består af en række konti, alt afhængig af hvor mange poster der skal indgå i virksomhedens årsregnskab

Har en dato, et bilagsnummer, en bogføringstekst, samt et beløb i enten debet eller kredit, en saldokolonne, det viser de samlede forskellen mellem det samlede beløb ført i debet og kredit, er det ført mest i debetsiden angives dette med et D i D/K kolonnen, mens det angives med et K, hvis der er ført mest i kredit

Kontokortets debet og kredit kolonne

Kontoen debiteres når der registreres et beløb i debetkolonnen, og krediteres når der registreres et beløb i kreditkolonnen.

Der er tale om en debetsaldo når debetkolonnen er størst, og en kreditsaldo når kreditkolonnen er størst.

Konto med debetsaldo

Saldoen forøges ved at debitere kontoen

Saldoen formindskes ved at kreditere kontoen

Konto med en kreditsaldo

Saldoen forøges ved at kreditere kontoen

Saldoen formindskes ved at debitere kontoen

Det dobbelte bogholderis princip

Ved registrering af bilag skal der altid debiteres og krediteres lige store beløb

Der skal altid debiteres og krediteres lige meget, når man bogfører et bilag

Fire regler ved bogføring af bilag

Hvilke konti skal benyttes?

Har kontiene en debetsaldo eller en kreditsaldo?

Bliver saldoen på den enkelte konto større eller mindre?

Er der debiteret eller krediteret et lige storbeløb?