Opgave 1

1.1

Redegør for, hvilke CSR-aktiviteter KOMPAN A/S arbejder med, ifølge uddraget fra ledelsesberetningen.
Kompan A/S, som producerer redskaber til legepladser, finder børns levevilkår og rettigheder til leg meget vigtigt. Derfor forsøger de med deres produkter, at understøtte børns adgang til leg, og i forbindelse med dette, udvikling og læring.

Men det er ikke blot i udviklingen og produktionen af deres produkter men i alle dele af virksomheden, hvilket betyder både i ved salg, indkøb, produktion, levering og investering, at de har valgt at arbejde med CSR. Måden de så arbejder med CSR på, er ved at arbejde med FN’s Global Compact, og derved implementere dennes 10 principper. Dermed forpligtiger de sig til at arbejde med ting som beskyttelse af menneske- og arbejdstagerrettigheder, beskyttelse af miljø og at yde en indsats mod korruption. Selv har virksomheden dog valgt hovedsageligt at fokusere på de to temaer ”leg/sundhed, læring og social inklusion” og ”miljø og design”.

I forhold til leg/sundhed, læring og social inklusion forsøger KOMPAN A/S med deres redskaber at gøre noget aktivt ved det stigende fedmeproblem og den fysiske inaktivitet der er blandt børn.

I forhold til miljø og design har KOMPAN A/S sørget for at deres to primære fabrikker, som er beliggende i henholdsvis Tjekkiet og Sverige, begge er ISO 14001 certificeret. Ligesom de også arbejder på bæredygtighed i deres produkter. Og så følger de naturligvis de forskellige lovgivninger i forhold til miljø og indholdsstoffer, i de lande de eksporterer til.

For så at sørge for at deres produkter er som de skal være, i forhold til virksomhedens krav, har de valgt at have et Code of Conduct, som er gældende for hele KOMPAN gruppen, og som leverandørerne er forpligtet til at overholde.

1.2
Vurder, hvilken vækststrategi KOMPAN A/S har benyttet i forbindelse med opkøb af konkurrenten i Holland.

Når KOMPAN A/S går ud og opkøber den Hollandske konkurrent Ovaal Speelconcepten, benytter de konkurrencestrategien horisontal integration.

1.3
Udarbejd en analyse af rentabiliteten, indtjeningsevnen, soliditeten og likviditeten for KOMPAN A/S for årene 2009 til 2011 med udgangspunkt i nøgletallene og artiklerne. Nøgletallene fremgår af bilag 1 i Excel-filen.

Afkastningsgrad:

Rentabiliteten i KOMPAN A/S er forbedret i analyseperioden. I 2009 var afkastningsgraden på 10,15%. Herefter faldt den så til 9,63%. Altså et fald på 0,52 procentpoint svarende til -5,1%. Og i 2011 steg den så til 11,75. En stigning på 2,12 procentpoint svarende til 22%. Set gennem hele perioden giver det en stigning på 1,6 procentpoint svarende til 15,8%. Sammenlignet med markedsrenten plus et risikotillæg er det tilfredsstillende.

Overskudsgrad:

Virksomhedens indtjeningsevne er ligeledes forbedret, da overskudsgraden er steget fra 10,68% i år 2009 til 11,32% i år 2011. Altså en stigning gennem hele perioden på 0,64 procentpoint svarende til 6%. Ser man på de enkelte år, så faldt overskudsgraden fra 2009 til 2010 med 1,68 procentpoint svarende til -15,7%. Men fra 2010 til 2011 steg den så med 2,32 procentpoint svarende til 25,8%.

Den forbedrede indtjeningsevne skyldes et kraftigt forøget resultat af primær drift, hvilket så igen skyldes at omsætningen er steget procentvis mere end omkostningerne. Den forbedrede overskudsgrad har påvirket afkastningsgraden positivt.

Aktivernes omsætningshastighed:

Også virksomhedens kapitaltilpasningsevne er forbedret i perioden, i og med at den er steget fra 0,95 g i 2009 til 1,07 g i 2010. En stigning på 0,12 g. Fra 2010 til 2011 faldt den så med 0,03 g så den i 2011 var på 1,04 g. Det betyder, set gennem hele perioden, en stigning på 0,09 g. Dette har påvirket afkastningsgraden positivt.

Gældsrente:

Virksomhedens gældsrente er set gennem hele perioden faldet. Gældsrenten var i 2009 på 3,37% men faldt så til 1,26% i 2010. Et fald på -2,11 procentpoint svarende til -62,6%. Men i 2011 steg den dog igen til 2,82%, altså en stigning på 1,56 procentpoint svarende til 123,8%. Set gennem hele perioden giver det dog som sagt et faldt på 0,55 procentpoint svarende til 16,3%. Dette fald er positivt.

I alle tre år har gældsrenten været betydeligt lavere end afkastningsgraden, hvilket har betydet, at man hos KOMPAN A/S har tjent godt på at arbejde med gæld.

Egenkapitalens forrentning:

Egenkapitalens forrentning var i 2009 på 26,55%. Herefter faldt den så med 2,01 procentpoint svarende til 7,6% således at egenkapitalens forretning i 2010 var på 24,54%. Herefter faldt den så yderligere med 0,63 procentpoint svarende til 2,6%, således at den i 2011 var på 23,91%. Set gennem hele perioden giver det en forringelse af egenkapitalens forrentning på 2,64 procentpoint svarende til 9,9%.

Sammenlignet med markedsrenten plus risikotillæg befinder egenkapitalens forretning sig igennem hele perioden på et tilfredsstillende niveau.

Og på trods af at den gennem hele perioden er steget, så har den alligevel været endda markant højere end afkastningsgraden, hvilket skyldes at man har tjent på at arbejde med gæld.

Gearing

Gearingen er forholdet mellem gældsforpligtelser og egenkapitalens forrentning. Og i KOMPAN A/S ses det, at gearingen er faldet gennem hele perioden, hvilket skyldes at man i virksomheden har fået mindre gæld. Helt præcist ses det, at gearingen i 2009 var på 2,42 g. Herefter faldt den så til 1,78 g i 2008. Og yderligere til 1,36 g i 2010. Altså et fald på 1,06 g set over hele perioden. At gearingen så er faldet er på sin vis negativt, da man i KOMPAN A/S tjener på at arbejde med gæld. Dette skyldes at en høj gearing er godt, så længe man tjener på at arbejde med gæld, da en højere gældsandel vil påvirke egenkapitalens forrentning positivt.

Konklusion:

Alt i alt viser udviklingen i KOMPAN A/S rentabilitet et tilfredsstillende forløb. Den forbedrede rentabilitet skyldes en kombination af en forbedret indtjeningsevne og en forbedret kapitaltil-pasningsevne. Og som det fremgår af nøgletallene, så har man gennem hele perioden tjent godt på at arbejde med gæld. Dog ses det at egenkapitalens forrentning er forringet gennem perioden, om end der ikke er tale om en markant forringelse. Og den har sågar gennem hele perioden været markant højere end afkastningsgraden. Så det skal ikke ændre på, at der ved KOMPAN A/S, er tale om en sund virksomhed.

Indtjeningsevne

Indtjeningsevne:	2011	2010	2009
Nettoomsætning	127	125	100
Produktionsomkostninger	127	125	100
Udviklingsomkostninger	70	117	100
Distributionsomkostninger	131	126	100
Administrationsomkostninger	104	99	100

Overskudsgraden er som nævnt ovenfor forbedret med 6% fra 2009 til 2011. Det skyldes, som indekstallene også viser, at omsætningen i perioden er steget med 27%. Dermed er omsætningen steget procentuelt mere end administrationsomkostninger, som blot er steget 4%, og udviklingsomkostninger, som er faldet med 30%. Produktionsomkostninger derimod er steget procentuelt lige så meget som omsætningen, dog vægter omsætningen tungere. Det samme gør sig gældende ved distributionsomkostninger, som er steget procentuelt mere end omsætningen. Men da disse ligeledes ikke vægter så tungt, ender vi altså med ud med en forbedret overskudsgrad. Den forbedrede overskudsgrad er en væsentlig forklaring på den forbedrede rentabilitet.

Soliditet og likviditet

Soliditet og likviditet:	2011	2010	2009
Soliditetsgrad, %	45,9	38,8	32,7
Likviditetsgrad, %	74,1	108,4	99,4

Soliditetsgrad:

Som tommelfingeregel bør soliditeten i en veletableret virksomhed mindst udgøre 30 til 40 procent. Det vil sige at KOMPAN A/S soliditet befinder sig på et yderst tilfredsstillende niveau, da deres soliditetsgrad i 2011 er på 45,9%.

I 2009 var soliditetsgraden på 32,7%, altså et også tilfredsstillende niveau. Den steg så med 6,1 procentpoint svarende til 18,7%, således at soliditetsgraden i 2010 var på 38,8%. Altså et ligeledes tilfredsstillende niveau. Og herefter steg soliditetsgraden så 7,1 procentpoint svarende til 18,3%, således at den i 2011 var på 45,9%. Set gennem hele perioden giver det en stigning på 13,2 procentpoint svarende til 40,4%.

Den høje soliditetsgrad betyder at hele 45,9% af Hydremas samlede investeringer er finansieret med egenkapital. Dette må jo så nødvendigvis betyde at deres gældsforpligtelserne er forholdsvis små. Og ud fra et soliditetshensyn er dette ganske tilfredsstillende, da virksomheden så kan tåle at tabe hele 45,9% af aktivernes værdi inden långiverne lider tab.

Likviditetsgrad:

Likviditetsgraden bør ligger et godt stykke over 100 %, da visse omsætningsaktiver på kort sigt ikke kan omsættes til likvide midler.

Dermed ser den likviditetsmæssige situation i KOMPAN A/S umiddelbart ikke videre god ud, da likviditetsgraden i 2011 blot var på 74,1%. Dermed er virksomhedens omsætningsaktiver mindre end dens kortfristede gældsforpligtelser. Og dette bliver endnu mere bekymrende når man ser på udviklingen i likviditetsgraden i perioden.

For i 2009 var likviditetsgraden på 99,4%, altså et noget bedre niveau, på trods af at det endnu ikke var tilfredsstillende. Herefter steg den så med 9 procentpoint svarende til 9,1%, således at den i 2010 var på 108,4%, og dermed var den nu på et tilfredsstillende niveau. Men herefter faldt den så med hele -34,3 procentpoint svarende til -31,6% således at den i 2011, som tidligere nævnt, var på 74,1%. Overordnet set giver det et fald fra 2009 til 2011 på -25,3 procentpoint svarende til -25,5%, altså en alarmerende udvikling.

1.4
Vurder, hvorledes KOMPAN A/S’ likviditet overordnet set har udviklet sig i 2011 og forklar, hvilke væsentlige forhold der har været årsag til udviklingen.

Pengestrømsopgørelsen fremgår af bilag 2 i Excel-filen.

KOMPAN A/S likvide beholdninger har i 2011 udviklet sig positivt fra kr. 45.400.000 primo til kr. 46.800.000 ultimo. Det vil sige en positiv udvikling i årets pengestrøm på kr. 1.400.000.

De likvide beholdninger er blevet påvirket positivt af pengestrømme fra driftsaktivitet på kr. 122.000.000, fra køb af materielle aktiver på kr. 4.900.000, og fra optagelse af kortfristet lån på kr. 73.900.000.

Disse ting har så kunnet opveje årets negative pengestrøm, som især kommer fra pengestrømme fra finansieringsaktivitet på kr. -65.100.000, hvor man har afdraget på langfristet lån, samt betalt renter og udbytte. Ligeledes har pengestrømme fra investeringsaktivitet på kr. -55.500.000 påvirket årets pengestrøm negativt. Her har man så købt immaterielle- samt materielle aktiver ligesom man også har købt dattervirksomhed.

Dermed mener jeg, på trods af den kun lidt positive pengestrøm, at det i et fremtidigt perspektiv ser godt ud for virksomheden, da en stor del af det der har påvirket årets pengestrøm negativt, er positive ting som køb af aktiver og dattervirksomhed, som er ting der i fremtiden må forventes at give overskud, ligesom man også har afdraget på gæld.

1.5
Vurder KOMPAN A/S’ fremtidsudsigter med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 1.1- 1.4.

Ud fra de oplysninger jeg har fået, vurderer jeg at KOMPAN A/S fremtidsudsigter er gode. Dette sker blandt andet på baggrund af deres yderst tilfredsstillende rentabilitet, som kommer på baggrund af en forbedret indtjeningsevne og en forbedret kapitaltilpasningsevne. Det sker på baggrund af en yderst tilfredsstillende soliditetsgrad, som er steget gennem hele perioden og i 2010 ligger på 45,9%. Hvilket betyder at virksomhedens gældsforpligtelserne er forholdsvis små, og at virksomheden kan tåle at tabe hele 45,9% af aktivernes værdi, inden långiverne lider tab. Og sidst men ikke mindst, så kan virksomheden præsentere en ligeledes positiv pengestrømsopgø-relse, som blot bliver endnu mere positivt af, at en lang række af de poster der påvirker årets pengestrøm negativt, kommer fra positive ting såsom afdrag på lån, køb af dattervirksomhed og køb af aktiver.

Noget der ligeledes er positivt, og som giver gode fremtidsudsigter, er virksomhedens CSR-aktiviteter. Noget som virksomheden på nuværende tidspunkt arbejder aktivt med, og som i fremtiden må forventes at blive en vigtig konkurrenceparameter. Dette sker da verden, i hvert fald da denne opgave blev lavet, stadig befandt sig i en økonomisk krise. Og i en tid hvor økonomien er presset, er virksomhedernes samfundsansvar alt andet lige ikke det som kunderne går mest op i, da der ofte simpelthen ikke er råd til at tage hensyn til dette ved køb. Men i takt med at vi bevæger os ud af krisen, vil også KOMPAN A/S kunder få mere overskud og luft i økonomien til at tænke på virksomhedernes CSR-aktiviteter inden de foretager køb. Dermed bliver virksomheders CSR-aktiviteter i fremtiden en vigtigt i forsøget på at skaffe kunder. Og alle de CSR-aktiviteter som KOMPAN A/S allerede i analyseperioden har foretaget, vil derfor senere hen komme dem til gode. Altså ser tingene alt andet lige gode ud.

Der er dog også visse alarmerende ting i virksomheden. En af dem er deres likviditet. Som tidligere nævnt er denne nemlig faldet gennem hele perioden, og befinder sig i 2010 på et utilfredsstillende niveau. En anden negativ ting, som også lige bør tages med, er det at virksomheden gennem perioden har valgt at skære ned på deres udviklingsomkostninger med 30%, hvilket er en smule alarmerende. For er det en tendens som de har tænkt sig at fortsætte, så kan komme til at give problemer i form af uinteressante produkter, som ikke kan klare sig i konkurrencen med deres konkurrenter.

Men altså alt i alt anser jeg KOMPAN A/S fremtidsudsigter som værende gode.

Opgave 3

3.1
Opstil den optimale afsætningsplan under hensyntagen til den begrænsede kapacitet på 4.000 timer.
De nødvendige oplysninger fremgår af bilag 4.

Her benytter jeg Excel, og gør som det ses herunder, for at finde frem til den optimale afsætningsplan:

3.2
Beregn det samlede dækningsbidrag ved den optimale afsætningsplan. Se spørgsmål 3.1.

Som det ses herunder, så bliver det samlede dækningsbidrag kr. 2.812.500.

Produkt	Salgspris	Afsætning	Maskintimer	Dækningsbidrag
	kr.	stk.	timer	kr.
HJ-3	15.500	100	1.200	900.000
HJ-4	17.500	100	1.400	1.000.000
HJ-2	12.500	100	1.000	700.000
HJ-5	19.500	25	400	212.500
I alt			4.000	2.812.500

3.3
Vurder, om det er lønsomt at udvide kapaciteten med 2.000 timer i det kommende kvartal.

Hvis produktionen udvides med 2.000 timer, så bliver det muligt at producere alle produkterne. Dette gør så at virksomheden får et nyt samlet dækningsbidrag. Ved så at trække det nuværende dækningsbidrag samt de ekstra omkostninger fra det nye dækningsbidrag, så får jeg beløbet som virksomheden kan få i merindtægt. Dette ses herunder:

Ny samlet DB	4.200.000
– Nuværende samlet DB	2.812.500
– Ekstra omkostninger	1000000
= Merindtægt	387.500

I min beregning herover ses det så at man vil få en merindtægt på kr. 387.500, ved at udvide med 2.000 timer, dermed kan det konkluderes, at det vil være lønsomt at udvide i det kommende kvartal.

Opgave 4

4.1
Beregn, om det er lønsomt for Tekplast A/S at etablere sin egen distributionsafdeling.

De nødvendige informationer fremgår af bilag 5.

Her beregner jeg først hvad det koster at have ekstern distribution, og derefter hvad det koster at have egen distribution, og til sidst kan jeg så trække de to fra hinanden, for derved at se hvad man kan spare.

Omkostninger ved ekstern distribution	kr. 3.500.000,00
Omkostninger ved egen distribution	kr. 3.425.000,00
Besparelse ved egen distribution	kr. 75.000,00

Her ses det at man kan spare kr. 75.000, ved at etablere egen distribution.

4.2
Beregn, hvor stort virksomhedens kørselsbehov mindst skal være, for at det er lønsomt at etablere egen distributionsafdeling.

Dette kan jeg finde ud af ved at benytte Excels funktion målsøgning, dette ser ud som herunder:

Ved hjælp af dette finder jeg ud af, at det årlige kørselsbehov mindst skal være 335.000, før det er lønsomt etablere egen distributionsafdeling.

4.3
Redegør for, hvilke andre forhold virksomheden bør overveje i forbindelse med etablering af egen distributionsafdeling.

At etablere egen distributionsafdeling bør være en langsitet beslutning. For hvis virksomheden eventuelt ikke på længere sigt forventer at kunne opretholde det nuværende niveau, og derfor om nogle år måske ikke vil have brug for at få fragtet et lige så højt antal varer som på nuværende tidspunkt, så kan det i længden muligvis ikke betale sig at etablere egen distributionsafdeling. Altså må man overveje hvad man kan forvente at fremtiden bringer. Ligesom man bør overveje om de fordele der så er ved egen distribution, eventuelt vil kunne opveje den risiko der kan være, ved at virksomhedens vækstkurve pludselig kunne knække, og at tingene så kunne gå den anden vej.