Knap kapacitet

Opgave 2.1

Bestem det antal V22 og det antal V25, der skal produceres i det kommende kvartal for at få det størst mulige dækningsbidrag.

De nødvendige informationer fremgår af bilag 3.

Her vælger jeg at benytte Excel, hvor jeg ud fra oplysningerne om maksimal kapacitet kan opstille en række begrænsninger, ligesom jeg også får oplysninger om forbruget af de forskellige ressourcer til produktion af hver enkelt produkt. Ud fra disse oplysninger kan jeg opstille et skema som ses herunder, og dernæst benytte funktionen problemløser, hvilket ligeledes ses herunder.

Som det fremgår herover, så opnås det størst mulige dækningsbidrag ved en produktionssammen-sætning på 350 stk. V22 og 100 stk. V25.

 

Opgave 2.2

Beregn det samlede dækningsbidrag, som Simplex A/S opnår ved den optimale kombination af V22 og V25. Se spørgsmål 2.1.

Som det fremgår af resultaterne fundet i spørgsmål 2.1, så bliver det samlede dækningsbidrag ved den optimale kombination på kr. 502.500.

 

Opgave 2.3

Forklar, hvor meget Simplex A/S maksimalt vil være villig til at betale ekstra for yderligere 40 kg stål til produktion af V22 og V25, såfremt produktionen skal være lønsom.

Her er det nødvendigt at lægge de 40 kg ekstra til de 600 kg, som på nuværende tidspunkt er den maksimale kapacitet. Herefter kan jeg så endnu engang benytte problemløseren.

Og som det fremgår herover, så bliver det nye dækningsbidrag på kr. 515.000, og dette opnås ved en produktionssammensætning på 233 stk. V22 og 200 stk. V25.

Altså vil man maksimalt være villig til at betale 515.000 – 502.500 = kr. 12.500, for de ekstra 40 kg stål, såfremt det skal være lønsomt.

 

 


Opgave 4 – Logistik

 

Opgave 4.1
Beregn, om det er lønsomt for virksomheden selv at producere komponenten R26.

De nødvendige informationer fremgår af bilag 5.

I bilag 5 får jeg opgivet følgende oplysninger.

Årligt forbrug, stk. 20.000,00
Kostpris pr. stk. ved køb hos underleverandør, kr. 6,50
Ekstra årlige kapacitetsomkostninger ved egenfremstilling, kr. 50.000,00
Variable produktionsomkostninger pr. stk. ved egenfremstilling, kr. 3,75

 

Ud fra disse kan jeg beregne følgende.

 

Årlige omkostninger ved køb hos underleverandør:

20.000,00 * 6,50 = kr. 130.000,00

 

Årlige omkostninger ved egenfremstilling:

20.000,00 * 3,75 + 50.000,00 = kr. 125.000,00

 

Årlig besparelse ved egenfremstilling:

130.000,00 – 125.000,00 = kr. 5.000,00

 

Altså vil det være lønsomt selv at fremstille komponenten R26, da der opnås en besparelse på kr. 5.000,00.

 

Opgave 4.2

Beregn, hvor meget det årlige forbrug mindst skal udgøre for, at det er lønsomt selv at producere komponenten R26.

Her vælger jeg at benytte Excels funktion målsøgning, hvor jeg ønsker at ændre cellen hvori forskellen på de 5.000 kr. er beregnet, til 0, ved ændring af cellen der angiver det årlige forbrug. Efter at have benyttet målsøgning får jeg nedenstående.

Det ses, at der årligt mindst skal afsættes 18.182 stk., før det for virksomheden vil være lønsomt selv af fremstille komponenten R26.

 

4.3
Redegør for, hvilke fordele og ulemper der vil være for Suma A/S, hvis de selv fremstiller komponent R26.

Fordelene ved selv at producere vil være, at man bliver i stand til at yde en bedre leveringsservice i og med, at man ikke vil være afhængig af, at en tredjepart skal levere komponenterne, og man bliver derfor i stand til at forbedre leveringsoverholdelsen. Ligeledes vil det forbedre leveringsflek-sibiliteten når man selv producerer. Desuden vil man også være i stand til at føre bedre kontrol med produktionen, råvarerne osv. Og slutteligt vil også virksomhedens logistikomkostninger mindskes, da man slipper for transportomkostningerne i forbindelse med transporten fra Kina.

Ulemperne vil dog være, at hvis efterspørgslen ikke lever op til forventningerne, så vil man stå med nogle ekstra kapacitetsomkostninger, som man ikke umiddelbart kan slippe af med igen. Denne usikkerhed slipper man for ved at købe komponenterne.