1.1
Redegør for, hvorfor bl.a. Carlsbergs A/S mener, at ”Socialt ansvar er blevet business”.
At socialt ansvar er blevet business, og dermed en vigtig del af virksomheder som fx Carlsberg, ses blandt andet når virksomheden skal forhandle ordrer hjem. Her er deres CSR arbejde blevet en vigtig faktor, og det bliver i stigende grad efterspurgt og forventet, at virksomheder som Carlsberg overholder bl.a. FN’s Global Compact.
Dette sker jo naturligvis da der i samfundet, og dermed hos forbrugerne, er kommet langt mere fokus på menneskerettigheder, korruption, børnearbejde og så videre. Og derfor er virksomheder som Carlsberg nødt til at have langt mere fokus på det, end det førhen var tilfældet. Og for at få virksomheden til at se godt i forbrugerenes øjne, og skabe et godt image, så er der flere og flere virksomheder der er nødt til også at stille krav til deres leverandører og derfor direkte kræver, at man skal kunne leve op til en række CSR-krav, for at blive kvalificeret som virksomhedens leverandør. Og det er derfor nødvendigt bl.a. at have underskrevet FN’s Global Compact.
Så det betyder vel i virkeligheden, at der er penge i CSR, og at det er blevet en konkurrence-parameter. En virksomhed risikerer så at miste ordrer og dermed penge, hvis ikke der arbejdes korrekt med CSR, da det i værste tilfælde kan betyde, at virksomheden ender i mediernes søgelys som en uansvarlig virksomhed, og på baggrund af det mister kunder.
1.2
Analyser udviklingen fra 2009 til 2010 i de af Carlsbergs viste CSR-områder i uddrag af ledelsesberetningen (Corporate social responsibility) og vurder, om det er realistisk at nå de fastsatte mål for 2013.
Carlsberg har fra 2009 til 2010 haft en stigende omsætning, hvilket kunne tyde på, at de har solgt mere. Og på trods af det, har de formået at nedbringe deres vandforbrug pr. hl øl osv. med 5,4%. De har ligeledes nedbragt deres CO2 forbrug per hl med 2,25%. Og ulykker med fravær i produktionen pr. 1000 medarbejdere har de formået at nedbringe med hele 16,92%. Dog er energiforbruget pr. hl steget med 0,31%, hvilket er en meget lille stigning. Og samlet set ser virksomhedens ansvarlige vækst ganske fornuftig ud. Desuden kunne denne stigning i elforbruget jo skyldes, at man har formået at nedbringe deres vandforbrug, Co2 udslip osv.
De har så som mål for 2013, at få nedbragt forbruget af vand pr. hl med 8,57% i forhold til 2010 niveauet, hvilket virker som et realistisk mål, da de jo på blot ét år, allerede har nedbragt vandforbruget med 5,4%. Også deres mål for reduktion af CO2 udslip ser realistisk ud, da de vil have dette nedbragt med 5,75% i 2013, og allerede på ét år har nedbragt udslippet med 2,25%. Og det samme gør sig gældende for ulykker med fravær i produktionen pr. 1000 medarbejdere, som de vil have nedbragt med 30% i forhold til niveauet i 2010, og som de allerede fra 2009 til 2010 har nedbragt med 16,92%. Dette ser derfor også meget realistisk ud. Det eneste der men der så er, er det at de vil have nedbragt deres energiforbrug med 10,2%, et energiforbrug der fra 2009 til 2010 faktisk steg. Men da man må gå ud fra, at de i de kommende år vil effektivisere eller investere i teknologi, der kan nedbringe energiforbruget, virker dette heller ikke som et urealistisk mål.
1.3
Analyser konkurrencesituationen i ølbranchen i Danmark ved hjælp af Porters Five Forces.
Leverandører
Ved leverandører er der jo stort set kun tale om leverandører af råvarer, som kun kan konkurrere på prisen, og leverandørernes. Der er dog set prisstigninger på råvarer de senere år, hvilket giver dem en hvis form for forhandlingsstyrke, og jeg vil derfor vurdere leverandørernes forhandlingsstyrke til at være middel.
Kunder
Kunderne har mange forskellige produkter at vælge imellem, da udvalget af øl er utrolig stort samt at der findes mange substituerende produkter, og jeg vil derfor mene at kunderne har en høj forhand-lingsstyrke.
Dog tror jeg at mange kunder, især de lidt ældre, er loyale over for det/de mærker de plejer at drikke, og derfor stort set altid køber de samme produkter.
Substituerende produkter:
Som substituerende produkter findes der et hav af muligheder, da jeg ser det store udvalg af cider drikke, samt andre produkter med omtrent samme alkoholprocent som mulige substitutions-muligheder for kunderne. Og dermed mener jeg, at truslen fra substituerende produkter er forholdsvis høj.
Potentielle indtrængere
At få etableret et stort bryggeri er omkostningstungt og svært, da det som sagt er et marked med mange udbydere, og hvor kunderne er forholdsvis loyale.
Men at starte sig eget hobby/mikrobryggeri behøver ikke at koste det helt store, og disse er jo reelt set også konkurrenter til de større bryggerier. Dog tror jeg, at størstedelen af de mikrobryggerier der skyder op brygger øl for ren fornøjelses skyld, og blot sælger små mængder øl til venner og bekendte samt til mindre butikker i lokalområdet.
Der er dog eksempler på indtrængere såsom fx Cult. Derfor vil jeg vurdere truslen fra potentielle indtrængere som værende over middel.
Konkurrencesituationen i branchen
Så generelt mener jeg, at konkurrencesituationen i branchen er en del over middel, og dermed forholdsvis hård, hvilket jeg baserer på den forholdsvis høje trussel fra substituerende produkter og potentielle indtrængere, samt kundernes høje forhandlingsstyrke og leverandørernes øgede forhandlingsstyrke.
1.4
Udarbejd en analyse af rentabiliteten, indtjeningsevnen, soliditeten og likviditeten for Carlsberg A/S for årene 2008 til 2010 med udgangspunkt i nøgletallene, tv-indslaget og artiklerne.
Nøgletallene fremgår af bilag 1 i Excel-filen.
Afkastningsgrad:
Rentabiliteten i Carlsberg er forbedret i analyseperioden, idet afkastningsgraden er steget fra 7,5% i 2008 til 8,0% i 2010, dvs. en stigning på 0,5 procentpoint svarende til en stigning på 6,67%. I 2009 var den dog faldet til 6,7%, men i og med at den altså overordnet set er steget, og ligger over markedsrenten plus risikotillæg, så er ser det tilfredsstillende ud.
Overskudsgrad:
Virksomhedens indtjeningsevne er kraftigt forbedret, da overskudsgraden er steget fra 12,8% i 2008 til 18,5% i 2010, en stigning på 5,7 procentpoint svarende til 44,5%. Den stigende indtjeningsevne skyldes, at man har formået at få nedbragt sine produktionsomkostninger med 7%, sine salgs- og distributionsomkostninger med 2% og sine administrationsomkostninger med hele 18%, samtidig med at omsætningen har været uændret. Det er især produktionsomkostningerne som vægter meget tungt, samt administrationsomkostningerne hvor ændringen er markant, som har været årsag til den positive udvikling. Dette har påvirket afkastningsgraden positivt.
Aktivernes omsætningshastighed:
Aktivernes kapitaltilpasningsevne er forringet i perioden, i og med at den er faldet fra 0,6 g til 0,4 g, det vil sige et fald på 0,2 g hvilket er et fald på 33%. Dette har påvirket afkastningsgraden negativt.
Gældsrente:
Virksomhedens gældsrente er faldet gennem hele analyse perioden, idet gældsrenten er faldet fra 7,7% i år 2008 til 4,3% i år 2010, dvs. et fald på 3,4 procentpoint, hvilket svarer til 44,2%. Faldet i gældsrenten er positivt. Og da gældsrenten i både 2009 og 2010 ligger lavere end afkastningsgraden, har man tjent på at arbejde med gæld.
Egenkapitalens forrentning:
Egenkapitalens forrentning er steget fra 7,1% i 2008 til 12,2% i 2010, hvilket giver en stigning på 5,1 procentpoint svarende til 71,8%. Så det er tilfredsstillende sammenlignet med markedsrenten.
I 2008 var egenkapitalens forrentning lavere end afkastningsgraden, hvilket skyldes at man tabte på at arbejde med gæld. Men siden 2009 har den været højere end afkastningsgraden, og man har dermed tjent på at arbejde med gæld.
Konklusion:
Alt i alt viser udviklingen i Carlsbergs rentabilitet et tilfredsstillende forløb. Den forbedrede rentabilitet skyldes en stigning i indtjeningsevnen, som har mere end opvejet den forringede kapitaltilpasningsevne.
Soliditetsgrad:
Som tommelfingeregel bør soliditeten i en veletableret virksomhed mindst udgøre 30 til 40 procent. Dvs. at Carlsbergs soliditet er tilfredsstillende, da den i 2010 er på 48,3%. Og siden 2008 hvor den var på 42,2% har den så altså udviklet sig positivt, og er steget med 5,9 procentpoint svarende til 13,9%. Deres soliditetsgrad er forholdsvis høj, hvilket vil sige at deres egenkapital er forholdsvis stor, og dermed er gældsforpligtelserne forholdsvis små.
Soliditetsgraden var i 2010 er på 48,3% betyder, at 48,3% af de samlede investeringer i Carlsberg er finansieret med egenkapital. Og ud fra et soliditetshensyn er dette tilfredsstillende, da virksomheden kan tåle at tabe 48,3% af aktivernes værdi, inden långiverne lider tab.
Likviditetsgrad:
Likviditetsgraden bør ligger et godt stykke over 100 %, da visse omsætningsaktiver på kort sigt ikke kan omsættes til likvide midler.
Dermed ser den likviditetsmæssige situation i Carlsberg skidt ud, da likviditetsgraden i 2010 blot er på 58,6%. Og da den tilmed er faldet fra 74,2% i 2008 til det nuværende niveau på 58,6%, et fald på 15,6 procentpoint svarende til 21%, er udviklingen meget utilfredsstillende.
1.5
Vurder, hvorledes Carlsberg A/S’ likviditet overordnet har udviklet sig i 2010 og forklar, hvilke væsentlige forhold der har været årsag til udviklingen.
Pengestrømsopgørelsen fremgår af bilag 2 i Excel-filen.
Carlsbergs likvide beholdninger har i 2010 udviklet sig negativt fra kr. 2.831.000.000 primo til kr. 2.601.000.000 ultimo. Det vil sige en negativ udvikling i årets pengestrøm på kr. 230.000.000.
De likvide beholdninger er blevet påvirket positivt af pengestrømme fra drift på kr. 11.020.000.000, samt af salg af finansielle, materielle og immaterielle aktiver på kr. 659.000.000. Men dette har ikke kunnet opveje årets negative pengestrømme.
Dog kommer den negative udvikling i likviditeten blandt på grund af kr. -5.841.000.000 fra pengestrømme fra investeringer, et beløb der især skyldes at man har købt nye virksomheder samt nye materielle og immaterielle aktiver. Og alle disse er jo ting som man forventer i fremtiden vil give afkast, og dermed ser jeg det som positive ting.
Desuden har pengestrømme fra finansiering påvirket de likvide beholdninger med kr. -5.409.000.000. Dette beløb skyldes at man har udbetalt et udbytte på kr. 1.459.000.000 til aktionærerne, samt afdraget kr. 3.950.000.000 på virksomhedens gæld, hvilket jeg også anser for værende positive ting.
Dermed afspejler den negative pengestrøm ikke hvor godt det reelt går i virksomheden, da den kommer på baggrund af positive ting som investeringer og afdrag.
1.6
Vurder Carlsberg A/S’ fremtidsudsigter med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 1.1 til 1.5.
På trods af, at den likviditetsmæssige situation i Carlsberg har udviklet sig negativt de senere år, så vurderer jeg, at fremtidsudsigterne for Carlsberg er gode. Det gør jeg, da den forringede likviditet skyldes at de har investeret samt afdraget gæld. Og det er netop disse investeringer og opkøb, der i øjeblikket sandsynligvis er under opbygning/udvikling, og derfor i fremtiden må forventes at give større afkast. Og så er rentabiliteten jo stærkt forbedret.
Desuden befinder Carlsberg sig i 2010 stadig i finanskrisen, og da øl og andre alkoholiske drikke ikke er nødvendighedsvarer, og derfor højst sandsynligt er noget af det folk skærer ned på i krisetider, må folks forbrug af øl forventes at stige, i takt med at vi bevæger os ud af krisen.
Og så vil deres CSR-aktiviteter også kunne mærkes i fremtiden. CSR-aktiviteter som ikke blot vil gøre Carlsberg til en mere ansvarlig virksomhed, men som også vil nedbringe en lang række af deres omkostninger, hvilket selvfølgelig vil kunne mærkes i regnskabet.