P1 – Vurdering af et IT-system

Karakter: Nogle fik 4 og nogle fik 7.

Indholdsfortegnelse

  1. Indledning 3

    1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
    2. Målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
  2. Redegørelse 7

    1. AKU-Aalborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
    2. Boligsituation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
    3. Perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
    4. Usability . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

      1. Learnability . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
      2. Efficiency . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
      3. Easy to remember . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
      4. Errors . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
      5. Brugertyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
    5. Usability test . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

      1. Test mål og test planer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
      2. Test opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
      3. Test niveauer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
      4. Thinking Aloud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
    6. Fund af Testpersoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

      1. Opsætning af lokale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
      2. Introform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
      3. Måling af tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
    7. Vores Testopgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
    8. System Usability Scale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
    9. User Experience . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

      1. Jacobsens 10 Heuristiske Principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
      2. User Experience Goals . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
      3. Dataindsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
    10. Semiotik og Tegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

      1. Farveteori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
      2. Gestalt loven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
    11. Komposition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

      1. Det gyldne snit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
      2. Balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
  3. Analyse 37

    1. Funktionsanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

      1. Introform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
      2. Tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Gruppe B267b Indholdsfortegnelse

    1. SUS Score . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
    2. Problemer og løsningsforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

      1. Kritiske problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
      2. Seriøse problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
      3. Kosmetiske problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
    3. Kundetilfredshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

      1. User experience goals . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
      2. Jacobsens 10 Heuristiske Principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
    4. Konkurrent sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
    5. Thorlacius . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
  1. Konklusion 99

Litteratur 101

  1. Bilag 107

2

Indledning 1

1.1 Indledning

Vi vil i denne rapport tage udgangspunkt i hjemmesiden AKU-Aalborg og dens tilhørende usability problemer. Vi finder AKU-Aalborg interessant da det er en hjemmeside der har relevans for unge som os der er startet på en videregående uddannelse og skal til at studere. AKU-Aalborg tilbyder studieboliger, der, med fordel for unge der lever på SU, er billigere end hvis der skal lejes hos private udlejere. Vi synes derfor det kunne være spændende at finde ud af om AKU-Aalborg har en hjemmeside der i dette tilfælde så kan bruges til at finde en relevant studiebolig, med udgangspunkt i den usability teori vi har fået lært.

Som besøgende på AKU-Aalborgs hjemmeside har man tre tilgange til siden som man kan identificere sig som. Ansøger, lejer og udlejer. Her vil vi kun fokusere på ansøgerens perspektiv. Dette vil vi gøre, da det så er muligt for os at undersøge førstehåndsindtrykket af hjemmesiden. Der er mulighed for at vælge en engelsk version af hjemmesiden men vi har valgt at fokusere på den danske side, da vi finder den mest relevant for vores målgruppe, samt at det vil gøre det lettere for os at finde testpersoner.

Vi vil også kun fokusere på desktop versionen af hjemmesiden og ikke på mobilsiden, da det er den størstedelen af brugerne af hjemmesiden vil bruge. Det vil også gøre det lettere for os at opsætte et testmiljø vi kan optage og derefter analysere på.

Til sidst vil vi antage at hele AKU-Aalborgs hjemmeside er produceret af AKU-Aalborg og det derfor er dem der har det fulde ansvar for hvordan opsætningen og indhold der er på siderne. Vi vil anvende Usability-teori og -tests til at identificere og analysere problemerne, samt inddrage user-experience og kommunikationsteori. Vi vil dernæst komme med vores bud på løsninger til problemerne.

Gruppe B267b 1. Indledning

Problemanalyse

I vores problemanalyse har vi anvendt Usability-teori, Thorlacius modtager-model og UX teori til at komme frem til hvor og hvordan problemer opstår, samt hvordan de kan udbedres.

Initierende Problem

I anledning af studiestart har vi fået kendskab til boligsiden AKU-Aalborg. Her har vi på basis af egne erfaringer haft negative oplevelser ved brug af platformen. Da AKU-Aalborg har stor andel i markedet for ungdomsboliger i Aalborg har de også et stort ansvar. Det er derfor vigtigt at oplevelsen bliver så god og fyldestgørende så muligt for den studerende, så de får de bedste rammer for at kunne læse og tilegne sig ny viden.

Derfor tænkte vi at AKU-Aalborg ville være et godt valg idet de negative kommentarer tyder på der kunne være plads til forbedring. Ud fra disse observationer ville en usability test og usability teori kunne hjælpe os med at identificere platformens potentielle problematikker så vi kan komme med konkrete løsningsforslag.

Problemformulering

• Hvordan understøtter AKU-Aalborg’s hjemmeside den handling at finde en studiebolig?

      • Hvilke kommunikative virkemidler anvender AKU-Aalborg til at ramme deres målgruppe?
      • Hvordan kan usability tests og teori bruges til at identificere de eventuelle problemer, som forringer studerendes oplevelse ved brug af systemet?

4

1.2. Målgruppe Aalborg Universitet

1.2 Målgruppe

Målgruppen i vores projekt er unge i alderen 18-25 da det er dem der udgør størstedelen af de studerende i Aalborg. [Aalborg Kommune, 2015] Denne aldersgruppe vil være den mest sandsynlige til at søge ind på en videregående uddannelse og kan i denne sammenhæng finde på at søge en ungdomsbolig at bo i, enten for at komme tættere på den valgte uddannelse eller bare for at prøve at stå på egne ben. Dette vil gøre dem en mulig ansøger hos AKU Aalborg, som derfor har en interesse i netop denne målgruppe. I 2015 var 93,2% af alle studerende på Aalborg Universitet i vores valgte målgruppe og de linker til AKU Aalborg på deres hjemmeside som en “Tag over hovedet” garanti, som sørger for at alle der har søgt en studiebolig, får et tag over hovedet uanset hvad, i midlertidige boliger, indtil der bliver en studiebolig ledig. [Aalborg Kommune, Statistisk årbog og nøgletal, 2017] [Aalborg Universitet, 2014]

Redegørelse 2

2.1 AKU-Aalborg

AKU-Aalborg er en forening, der i samarbejde med boligorganisationer og kollegier står for at anvise boliger til studerende. AKU står for anvisning af kollegie- og ungdomsboliger. AKU-Aalborg’s udgifter bliver dækket af Aalborg kommune og medlemsorganisationerne.[Aalborg Kommune, Vedtægt, 2017] Dette indebærer bl.a. husleje, inventar, administration, løn og systemer. Denne service er gratis for studerende at anvende, hvilket bidrager til Aalborgs vision om et bedre studieliv. Formålet med AKU-Aalborg er altså at samle kollegier og ungdomsboliger i hele Aalborg kommune på en platform, så det bliver så bekvemt og fair som muligt for alle studerende. Den samlede platform sikrer dermed en ensartet behandling af alle ansøgere. [Aalborg Kommune, Uddannelsesstrategi, 2015]

Udover at anvise boliger og kollegier er AKU-Aalborg’s formål løbende at indsamle og distribuere informationer om boligmarkedet og viderebringe det til kommunen og andre interessenter. Disse informationer omhandler unge under uddannelse og andre unge med særlige behov. [Aftale mellem Aalborg Kommune og AKU, 2016]

AKU-Aalborg tilbyder også i samarbejde med Aalborg Vandrehjem en service for studerende som ikke kan finde en bolig i tide. Denne service kaldes ‘tag-over-hovedet garanti’. [AKU, Tag-over-hovedet garanti, 2015]

AKU-Aalborg har seks driftsansatte, hvoraf tre står for udlejning, to for ekspedition og en for kontorledelse. Derudover har de en bestyrelse og et større repræsentantskab bestående af repræsentanter fra boligorganisationer m.m. [AKU, Repræsentantskabet, 2017]

AKU-Aalborg’s IT-system bliver leveret af Unik System Design A/S efter aftale med Aalborg kommune. Vi anser boligadministrationsystemet samt web-ventelisten som en del af AKU-Aalborg, selvom det er leveret af Unik System Design A/S. Derfor kommer vi ikke til yderligere at referere til Unik System Design A/S, men herimod AKU-Aalborg.

Herudover laver AKU-Aalborg et nyhedsbrev hvert kvartal som bl.a. fortæller om hvor mange der har brug for ’tag-over-hovedet’ garantien, samt hvor mange ansøgere, lejere og udlejere der er. Derudover fortæller nyhedsbrevet også som AKU-Aalborg’s planer for fremtiden. Dette nyhedsbrev giver altså indblik i ungdomsbolig-situationen i Aalborg.

[AKU-Aalborg, nyhedsbreve, 2018]

2.2 Boligsituation

For bedre at kunne forstå hvad situation AKU-Aalborg står i, skal vi finde ud af hvordan boligsituationen i Aalborg er lige nu for studerende. Aalborg har i mange år været Danmark’s fjerde største by og med et universitet der er i top 2% i mellem verdens 18.000 universiteter [Universitet, 2018], er det blevet en mere og mere attraktiv by at studere i. Disse rankings har Aalborg Universitet fået af anerkendte udenlandske ranglister, som også vil være med til at sætte Aalborg på verdenskortet som en god studieby.

Ifølge Aalborg Kommune’s statistik fra 2017/2018 [Aalborg Kommune, Statistisk årbog og nøgletal, 2017] er der pr. 1. Oktober 2017 i alt 24.537 studerende på Aalborg Universitet (AAU) og 12.042 studerende på University College Nordjylland (UCN) i Aalborg. Heraf er der dog ingen mulighed for at vide hvor mange der ikke har en bolig, har en lejlighed i forvejen eller bor i hus, men der er samlet set 36.579 mennesker der studerer i Aalborg.

AKU Aalborg har ifølge deres nyhedsbrev fra d. 1 oktober 2018 [AKU-Aalborg, Orientering, 2018] 7.508 boliger tilgængelige i deres system. De 7.508 boliger er allerede udlejet til tidligere ansøgere og der er derfor en venteliste som der pr. 1. oktober 2018 er 4.556 ansøgere på. Af disse ansøgere er 840 studerende der i forvejen har en ungdomsbolig hos AKU, men søger en anden. 3.088 af ansøgerne har ønsket en bolig i perioden frem til d. 1/1 – 2019, og de sidste 1.468 har ønsket bolig senere end d. 1/1 – 2019. De 7.508 boliger skifter dog lejere ud hele året rundt som de studerende enten består deres afgående eksamen, dropper ud, eller finder en bedre lejlighed og er derfor i konstant “cirkulation”. Der bliver desuden nævnt at ca. 1.600 boliger har skiftet hænder i perioden juni til oktober, op til og lidt forbi studiestart, som er ca. 250 mere end sidste år.

2.3 Perspektivering

Aalborg er ikke den eneste by med en studiebolig-hjemmeside. Hvis man så ser på, hvordan lignende hjemmesider ser ud for andre store byer, kan man se at de hjemmesider er sat anderledes op. Man kan starte med at se på Aarhus’ version, ungdomsboligaarhus.dk. På forsiden kan man med det samme se en liste over, hvilke boliger der er ledige, som vist i den røde boks, og er noget af det første man ser. Lige ved siden af listen over de ledige boliger, kan man finde en søgefunktion med tre kriterier; værelser, ventetider og område som ses i den blå boks. Under søgefunktionen finder man en af login mulighederne. Alle de relevante informationer om siden kan findes i en bar øverst på siden, som f.eks. boliger, ventelister og ventetider. Ledige boliger og regler og kan ses i den gule boks. I forhold til Aalborg’s hjemmeside, så foregår det hele i en fane, mens man på AKU-aalborg bliver sendt til en anden separat side når man skal finde boliger.

Figur 2.1. Ungdomsbolig Aarhus – Forside [Aarhus, 2018a]

Under boliglisten på ungdomsboligaarhus.dk kan man dog finde en Google Maps funktion, som ikke virker ordentligt, idet man får at vide Google Maps ikke kan indlæse kortet korrekt. (Se nedenstående figur)

Figur 2.2. Ungdomsbolig Aarhus – Søgefunktion [Aarhus, 2018c]

Selve listen over boligerne er sat op i alfabetisk rækkefølge, og informationer før man klikker sig ind på lejlighederne står i tabeller. (Se nedenstående figur)

[Aarhus, 2018c]

De viste informationer om boligerne når man har klikket sig ind på en af lejlighederne står lidt forskelligt, i det nogle af dem står i tabeller, mens andre er skrevet på normale linjer. Der er ingen billeder af selve lejligheden, kun billeder udefra, og nogle få har plantegninger.

Den engelske version af siden er for det meste ordentligt sat op, dog er der få ting som ikke er oversat, i forhold til AKU-Aalborg, hvor man kan finde grammatiske fejl, og visse ting som slet ikke er oversat.

Figur 2.3. Ungdomsbolig Aarhus – engelsk version [Aarhus, 2018b]

Figur 2.4. AKU – Engelsk version [Aalborg, 2018]

København

Hvis man så ser på muligheden for at finde en studiebolig i København, kollegierneskontor.dk, starter man med at se en liste over alle boliger man kan skrive sig op til, hvor alle boligerne er sat op i alfabetisk rækkefølge. Søgefunktionen er tilgængelig ude i venstre side så snart man kommer ind på siden, hvor man kan filtrere efter boligtype, pris og faciliteter. Hvis man vil vide mere om hjemmesiden og dem som styrer den, kan det findes øverst på siden i en sort bar.

Figur 2.5. Kollegierne Kontor København – Boligliste [KKIK, 2018a]

Antallet af værelser, areal og pris er alle overskuelige og nemme at finde, og selve informationerne om lejlighederne når man trykker sig ind på en af dem, er alle sat op i tabeller, så det er nemt at læse og finde.

Figur 2.6. Kollegierne Kontor København – Boligdetaljer [KKIK, 2018b]

Det er dog ikke alle lejligheder der har billeder, og mange af dem har kun plantegninger. Denne hjemmeside har også en Google Maps funktion der ikke fungerer, da man får en meddelelse der siger: ‘’Google Maps Platform rejected your request. Invalid request. One of the input parameters contains a non-UTF-8 string”. Heller ikke på denne side er der nogle nye vinduer der bliver åbnet under forløbet. Siden har også en engelsk version, hvor der dog er visse ting der mangler at blive oversat til engelsk, primært informationer om lejlighederne, i forhold til AKU-Aalborg, hvor man også kan finde en del fejl.

Figur 2.7. Kollegiernes Kontor København – Ikke fungerende Google Maps funktion

Figur 2.8. Kollegierne Kontor København – manglende engelsk oversættelse [KKIK, 2018b]

2.4 Usability

Usability kan oversættes til brugervenlighed og bliver målt i en række variabler. Termen kan defineres som “The effectiveness, efficiency and satisfaction with which specified users achieve specified goals in particular environments.” [Raptis, 2018b]. Vi ser oprindeligt termen udstammer sig fra “system acceptability” som er en del af HCI (human-computer interaction). [Nielsen, 1993g] Vi ser denne afgrening på modellen nedenunder.

Figur 2.9. System acceptability skalaer [Nielsen, 1993h]

Når vi skal måle usability har vi en række skalaer at måle på. Det er ikke altid muligt eller relevant at måle ud fra alle skalaerne. I visse tilfælde kan man blot fokusere på de relevante skalaer for at udføre den mest fyldestgørende evaluering. Skalaerne er følgende:

2.4.1 Learnability

Den første skala er “easy to learn”, altså skal brugeren nemt kunne lære at bruge systemet. Dette bliver også defineret som learnability. Denne skala kan anses som en af de vigtigste da den i stor stil giver brugeren førstehåndsindtrykket af systemet. Hvis brugeren har svært ved at lære systemet i første omgang, kan det altså i nogle tilfælde være ligegyldigt at brugeren kan huske hvordan systemet anvendes, hvis brugeren ikke vender tilbage til systemet. Dette kommer vi nærmere ind på i memorability afsnittet 2.4.3. Der kan være forskellige forventninger til hvor nemt og hurtigt en bruger skal lære at bruge et system. Hvis man usability tester et ekspert system er der en forventning om at læringskurven er lang, men er produktet derimod en simpel app eller et socialt medie, forventer brugeren at have lært systemet meget hurtigt.

2.4. Usability

2.4.2 Efficiency

Den næste skala er “efficiency to use”, altså om brugeren effektivt kan bruge systemet når han eller hun er kommet over læringskurven i systemet. Vi kalder også denne skala for efficiency. Idet den initielle læringskurve skal være overkommet for at teste efficiency, skal brugeren have lært at bruge systemet på forhånd. Altså kan det være relevant at bruge ekspert brugere til at teste dette.

2.4.3 Easy to remember

Denne skala er “easy to remember” og vil måle hvor nemt systemet er at huske. Dette kalder vi også memorability. Alt efter hvilket system man tester vil brugere ofte bruge systemet mere end én gang, og det er derfor vigtigt at brugeren kan huske hvordan systemet anvendes. Hvis brugeren har glemt hvordan man bruger et system mindskes chancen altså for at brugeren vender tilbage til systemet [Nielsen, 1993i]. For at kunne teste dette skal man have en længere tidsperiode at kunne teste over. Altså er dette ikke altid muligt.

2.4.4 Errors

Under en usability test vil man selvfølgelig også måle hvor mange fejl brugeren har. Både frekvensen og alvorligheden af fejl bliver der målt og analyseret på. Denne data bliver dernæst sammenlignet med andre brugere i testen, og ud fra den endelige sammenligning kan man bedømme hvilke fejl der opstår oftest og hvor stort et problem de er for systemet. Der findes flere måder at løse dem på, hvor modellen nedenunder viser en sådan måde:

Figur 2.10. Model for alvorlighed af usability problemer [Nielsen, 1993a]

Man kan derudover kategorisere problemer som kosmetiske, seriøse og kritiske. Disse kategorier fortæller noget om alvorligheden af problemet og om hvor hurtigt de burde løses. Hvordan man kategoriserer problemer kan varierer. En måde at gøre det på kan være tid, men her skal man passe på da det kan være svært at definere hvor lang tid en opgave burde tage at løse.

2.4.5 Brugertyper

En usability test har to overordnede bruger-typer. Den første af de to typer er uerfarne brugere, som ingen erfaring har med systemet og den anden type er ekspert brugere, som er eksperter med systemet. Alt efter hvilken type usability test man vil lave og hvilket system man skal teste bliver de forskellige bruger-typer relevante.

Figur 2.11. Model for brugertyper [Nielsen, 1993j]

Uanset om man vælger uerfarne- eller ekspert brugere til sin test er det vigtigt at testpersonerne passer demografien for systemets brugere. Altså skal man ikke have pensionister til at teste et system beregnet til teenagere og omvendt. For nogle systemer er målgruppen meget bred og her kan det være relevant at inkludere testpersoner fra flere sektorer.

Brugernes forventede erfaringsniveau varierer med systemet der bliver testet. Nogle systemer tager lang tid at lære da de er ekspert systemer og andre systemer lærer brugere hurtigt. Hvis systemet tager lang tid at lære kan det være relevant at træne brugeren i at bruge systemet eller inkludere en ekspert, for at kunne finde de rigtige usability problemer. De rigtige usability problemer findes kun hvis scenariet der bliver sat op er repræsentativt

2.5. Usability test for den gennemsnitlige bruger af systemet.

2.5 Usability test

Usability test bruges til at finde ud af, hvordan folk bruger en computer, og hvilke problemer det konkrete system har. Når man skal foretage sig en usability test, er der først to faktorer man skal overveje. Den første af disse to, er pålidelighed, altså om testen altid tester/måler det samme. Hvis ikke testen måler det samme, kan dette være et problem for testen, da der er stor forskellighed blandt de personer man tester. Et eksempel kunne være, at testperson A har brugt en computer i lang tid, og er derfor hurtig til at navigere en, mens testperson B ikke har brugt en computer i så lang tid, og vil derfor være langsommere end person A. Dette vil føre til, at den tid det tog for at fuldføre testen, vil variere. Man vil oftest derfor blive nødt til at tage beslutninger ud fra upålidelig data.

Den anden faktor man skal overveje, er validitet, altså om testen er gyldig. En måde hvorpå validitet kan være et problem for testen, er ved at bruge de forkerte personer, eller give dem de forkerte opgaver. Et eksempel kunne være for at måle AKU-Aalborgs usability problemer, bruger man testpersoner som allerede har prøvet at bruge AKU-Aalborg før, da dem som har prøvet det allerede ved hvordan de skal navigere siden, og hvor problemerne ligger. Ligeledes skal testen også foregå på samme måde, hver gang. Altså, det ville være dumt at få testperson A til at teste AKU-Aalborg på en computer, mens man får testperson B til at teste det på en mobil. Ligeledes skal miljøet og omgivelserne også være ens, da dette også kan have en effekt på resultaterne. [Nielsen, 1993b]

2.5.1 Test mål og test planer

Før man begynder sin test, skal man beslutte sig for, om man vil foretage en formativ evaluering, eller en summativ evaluering. Den formative evaluering fokuserer udelukkende på et system, og hvordan man kan forbedre det system ved at se på, hvilke aspekter der er gode, og hvilke der er dårlige. Man kan med fordel anvende thinking aloud metoden til dette. Den summative evaluering anvendes til at bestemme hvilket system ud af flere, der er bedst, eller til at finde ud af hvor stor konkurrencen er. Til dette kan man med fordel anvende en ‘’measurement test”. Efter at man har besluttet sig for hvilken evaluering man vil bruge, kan man så lave en test plan, hvor man f.eks. skriver hvad man vil opnå med testen, hvor og hvornår testen finder sted, hvor lang tid hver test forventes at tage, hvilken computer og system der skal bruges, m.m. [Nielsen, 1993c]

2.5.2 Test opgaver

Når man skal vælge ens test opgaver, bør man tage udgangspunkt i at dække systemets vigtigste funktioner, altså de funktioner som skal bruges til at fuldføre sidens formål. Dette er vigtigt at teste, da hvis disse funktioner ikke fungerer ordentligt, eller er forvirrende, kan det skræmme folk væk. Opgaverne skal repræsentere brugen af systemet. Hver opgave skal være kort nok til at blive fuldført inden for den tidsramme man har sat for ens test, men på samme tid ikke så kort at opgaven føles triviel. Ens test opgaver skal også starte med at være simple og lige til, og først de sidste opgaver kan være lidt sværere. Opgaven skal også specificere præcist, hvad testpersonen skal opnå. Opgaverne må aldrig være humoristiske, offensive eller useriøse, da dette distraherer testpersonen fra faktisk at teste systemet. [Nielsen, 1993d]

2.5.3 Test niveauer

Der er fire niveauer når man skal foretage en usability test; forberedelse, introduktion, selve testen og debriefing. Til forberedelsen skal man sikre sig at ens test rum er sat ordentligt op, og er klar til brug. Rummet skal også være rent, og der skal være ryddet op hvis man bruger f.eks. et normalt værelse som test lokale. Systemet som man vil teste skal være klar til brug, samt notifikationer skal slås fra på ens computer, da disse kan distrahere brugeren.

Næste skridt er introduktionen. Her skal testpersonen introduceres til hvad han/hun skal lave og teste. Han/hun skal også have forklaret computeren, hvis de ikke er erfaren med den. Personen der foretager introduktionen kan med fordel bruge en checkliste over de vigtigste opgaver, hvis han/hun ikke er erfaren med at være testlederen. Nogle af de typiske introduktioner inkluderer: at man tester systemet, ikke brugeren, at man ikke har nogen tilknytning til systemet, så testpersonen kan snakke frit, at testpersonen kan stoppe når han/hun vil da det er frivillig at han/hun deltager, at testresultaterne er anonyme. Typisk vil man også have testpersonen til at underskrive en samtykkeerklæring, så man er sikker på hvad man går ind til, og at resultatet ikke vil blive delt offentligt.

Dernæst går man over til selve testen. Her vil testlederen så vidt muligt holde sig fra at guide eller hjælpe testpersonen, og vil ikke komme med nogle meninger. Det eneste tidspunkt en testleder bør assistere en testperson, er hvis testpersonen tydeligvis ikke kan komme videre med opgaven, og er ved at blive utilfreds.

Til sidst er der debriefing, hvor testpersonen bliver spurgt om at udfylde eller svare på et spørgeskema, såsom SUS eller USE – som bliver redegjort for senere i rapporten – og komme med hvad end kommentarer eller meninger han/hun kunne have. Når testpersonen så er gået, skal testlederen sikre sig, at alle filer og noter samles, og han bør hurtigst muligt skrive en kort opsummering, mens det stadig ligger klart i hovedet. [Nielsen, 1993e]

2.5.4 Thinking Aloud

Når man foretager en usability test, kan man med fordel bede testpersonen om at bruge thinking aloud test. Her skal testpersonen sige hvad han/hun tænker højt, om hvordan han/hun tror han/hun fuldfører hans nuværende opgave. Dette hjælper de testudførende med at få indblik i, hvordan testpersonen opfatter systemet, og hvilke misforståelser han kunne have. Et problem med thinking aloud testen, er at mange ikke har prøvet det før, og vil derfor finde det unaturligt at gøre det, hvilket kan føre til mindre optimale resultater.

[Nielsen, 1993f]

2.6. Fund af Testpersoner

2.6 Fund af Testpersoner

For at vi har kunnet lave en usability test har vi skulle finde seks personer der ville lade sig teste anonymt af os. Vi har valgt at teste seks personer da denne mængde af testpersoner, ifølge Jakob Nielsen og Thomas Landauers matematiske model, figur 1.11, burde opdage ca. 87% af alle usability fejl på hjemmesiden.

Figur 2.12. Kurve for finding af fejl i forhold til testpersoner [Raptis, 2018a]

Her er det vigtigt at vi fandt personer som opfyldte visse kriterier. Det første kriterie var at de skulle passe i vores målgruppe, unge i alderen 18-25. Andet kriterie var at de aldrig har prøvet at bruge hjemmesiden AKU-Aalborg.dk. Dette ville gøre at vi fik deres sande førstehåndsindtryk. De første to testpersoner blev fundet ved hjælp af en bytte-situation i blandt medstuderende. Vi leverede fra gruppen to testpersoner til andre grupper og vice versa. De sidste fire testpersoner blev fundet i blandt vores egne vennekredse. To af testpersonerne i var dog de medstuderende, som derfor havde en forståelse for hvordan testen foregik.

2.6.1 Opsætning af lokale

Vi fik til den første test stillet Usability laboratoriet på AAU’s Cassiopeia til rådighed, men grundet at dette lokale var booket helt til næste semester, var vi derfor nødt til at opstille vores eget lokale. Her valgte vi at bruge vores gruppe lokale som ligger i AAU’s lokaler på Badehusvej i Aalborg. Her prøvede vi at kopiere Usability Laboratoriet på Cassiopeia så meget som muligt med så lidt distraktioner som overhovedet muligt.

Figur 2.13. Opsætning af testlokale [B267b, 2018]

Da vi på dette tidspunkt allerede havde brugt alle vores tavler, var vi derfor nødt til at vende alle tavlerne om så der ikke stod noget på nogen af dem, samt flytte rundt på alle bordene i lokalet. For at opnå maksimal koncentration hos testpersonen valgte vi desuden at bruge to borde der var sat op mod en væg så testpersonen vendte imod væggen og egentlig kun havde computeren foran sig, samt test lederen ved siden af sig at fokusere på. Udover computeren, som var en MacBook Pro, var der blevet givet en almindelig kontormus til rådighed på en musemåtte og selvfølgelig en stol testpersonen kunne sidde på. Dette kan ses på figur 1.12.

2.6.2 Introform

For at kunne få et bedre indblik i vores testpersoners evner og erfaringer har vi bedt dem om at udfylde en introform inden testen begynder. Denne introform består af følgende spørgsmål:

“Er du Mac eller Windows person?”

“Alder?”

“Erfaring med AKU?”

“Erfaring med andre boligsider?”

“Bor du hjemme eller har du lejlighed?”

“I forhold til computerbrug, er du nybegynder, gennemsnitslig eller ekspert?”

Ud fra disse spørgsmål får vi en indsigt i hvor godt testpersonerne kender til vores valgte test-computer og om deres generelle computerfærdigheder. De kunne også have erfaring

2.6. Fund af Testpersoner

fra andre boligsider eller fra tidligere besøg af AKU Aalborg og dermed have en fordel i navigering. Dette vil også hjælpe os med at afgøre om de usability problemer vi nu engang observerer hos vores testpersoner er systemets skyld eller om det kunne skyldes manglende computer erfaring.

2.6.3 Måling af tid

Vi har valgt at tage tid på vores testpersoner i løbet af vores Usability test. Tidstagningen bliver segmenteret i intro, opgaver og spørgerunde. Det gør vi for bedre at kunne sammenligne vores testpersoners resultater og få et overblik i hvor lang tid vores usability test tager i det hele taget. Her kan vi sammenligne hvor lang tid hver enkelt opgave tager for de forskellige testpersoner og dermed have mere data at sammenligne med.

2.7 Vores Testopgaver

I dette projekt skal vi lave en usability-test af hjemmesiden AKU-Aalborg. For at kunne lave en usability-test skal vi have oprettet opgaver, der har til formål at evaluere hvor brugbar AKU-Aalborg’s hjemmeside er. Dette kræver flere opgaver og vi vil i dette afsnit komme ind på hvilke opgaver vi har brugt til vores tests.

Vi starter med at introducere hjemmesiden testpersonen nu skal undersøge og gøre det klart over for dem at det er hjemmesiden vi tester og ikke deres viden og kunnen der bliver testet. Herefter vil testpersonerne få udleveret et stykke papir med en opgave på. Vi har i denne usability-test lavet syv opgaver, der skal forsøges udført inden testen er ovre, men testpersonen ved ikke hvor mange opgaver der er fra start, da de kun får en af gangen. Vi startede testen med en simpel opgave;

    • Opret dig som ansøger på hjemmesiden

Dette krævede bare at testpersonen skulle finde hvor på hjemmesiden man oprettede sig som ansøger. derefter fik de udleveret et login som vi havde lavet på forhånd og skulle så logge sig ind. Dette var så opgave nummer to;

    • Login på hjemmesiden

Efter de var blevet logget ind på hjemmesiden, ønskede vi at testpersonen blev introduceret til den egentlige brug af denne hjemmeside – at finde en studiebolig, så næste opgave var således;

    • Find en bolig i centrum og tilføj den til din boligønske-liste

Her var det meningen at testpersonen skulle finde centrum og derefter finde en studiebolig der levede op til kravet. Efter de havde fundet denne, ville vi gerne have at testpersonen skulle finde listen hvor alle de boliger man havde ønsket var og så finde ud af hvad nummer de var i køen på den bolig der lige var blevet sat på listen, så næste opgave bestod af;

    • Find ud af hvor langt i køen du er på den lejlighed du lige har tilføjet

Herefter ville vi gerne have at testpersonen skulle forsøge sig med søgefunktionen, så de kunne prøve at sætte krav på hvad studieboligen skulle kunne have.

    • Find en bolig i centrum hvor man må have dyr til maks 4.000 kr. om måneden

Næste opgave var ment som en sværere en, da der ikke var en egentlig funktion til dette på hjemmesiden men der står informationen på mange af boligerne testpersonerne allerede havde været inde på;

    • Find en bolig max 2 km fra campus øst til maks 4.000 kr. om måneden

Til sidst ville vi gerne have at testpersonen skulle huske at hjemmesiden egentlig var delt op, samt finde ud af hvor man skal kigge på hjemmesiden, hvis man akut skulle bruge en bolig.

    • Find en ledig bolig

2.7. Vores Testopgaver

Disse opgaver vil give os et overblik over hvor brugbare funktionerne på AKU-Aalborgs hjemmeside er og simulere brugen af AKU-Aalborg for en gennemsnitlig ansøger.

2.8 System Usability Scale

Vi har i vores rapport valgt at inkludere en System Usability Scale test (SUS), da det er en valideret, pålidelig og hurtig måde at indsamle konkret data på. Denne test passer godt som supplement til vores usability-test da det er en test designet til at måle testpersonernes brugertilfredshed af systemet. Denne test består af 10 udsagn om det pågældende system. I princippet kan stort set alting testes via SUS. Her kan testpersonerne vælge at være enige eller uenige i spørgsmålene på en skala fra f.eks. 1-5 hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig.

De 10 udsagn er som følger:

Jeg vil gerne bruge dette system igen

Jeg fandt systemet unødvendigt kompliceret

Jeg synes systemet var nemt at bruge

Jeg tror jeg ville have brug for teknisk support for at bruge systemet

Jeg synes systemets funktioner var implementeret godt

Jeg synes systemer var for usammenhængende

Jeg kunne forestille mig de fleste mennesker hurtigt vil kunne lære at anvende systemet

Jeg synes systemet var meget besværligt at bruge

Jeg følte mig meget selvsikker da jeg brugte systemet

Jeg havde brug for at lære en masse nye ting før jeg kunne komme i gang med at bruge systemet

Vi har oversat udsagnene til dansk og har i vores SUS-test valg at udvide svar-skalaen fra 1-5 til 0-10 for at få en mere præcis måling samt mere konkrete svar at analysere ud fra. Dette kommer vi ind på i afsnit 3.2 senere i dokumentet.

SUS testen har til formål at måle usability, learnability og brugertilfredshed med spørgsmål der dækker både om brugeren vil bruge systemet igen og spørgsmål der dækker om brugeren skulle lære mange nye ting for at kunne bruge systemet der bliver testet. SUS testen er uafhængig af teknologi og har været brugt siden John Brooke opfandt den i 1986 til at teste alt fra fysiske ting som bøger til hjemmesider og software.[MeasuringU, Measuring Usability with the system usability scale, 2011] SUS testen er stabil og pålidelig, da der er mulighed for at lave svar til tal, så det giver et lettere overblik over ens testresultater, samt den har været industri-standarden i mange år, med referencer i over 1.300 artikler og publikationer. [Usability.gov System Usability Scale (SUS), 2013] Testen giver et generelt fingerpeg på hvad den egentlige tilfredshed med systemet er for testbrugerne. Dette er ikke nødvendigvis en diagnose af hvad der nu er blevet testet, men giver et indblik i om det kunne gøres bedre.[ Meiert.org, SUS – A quick and dirty usability scale, 2008]

2.9. User Experience

2.9 User Experience

User Experience betyder brugeroplevelse og er alt det som påvirker brugerens interaktion med et produkt, hjemmeside eller andre systemer. Dette kan være alt fra interaktion med en dør til en computer, men i denne opgave fokuseres der på en hjemmeside. Man kan ved observationer og interviews komme frem til målgruppens ønsker og behov. User Experience er vigtigt for en hjemmeside, idet det kan være med til at skaffe flere kunder og øge antallet af tilbagevendende kunder. Det afhænger også af at man har en forståelse af mennesker, adfærd, ordforråd og vaner, da alle mennesker er forskellige og har forskellige holdninger og meninger. For at brugeren skal få en god brugeroplevelse, handler det ikke kun om det visuelle design, men man skal finde sin målgruppe og rette sig efter dem. Her kan man for eksempel bruge et sprog de er velkendt med og ikke bruge indforståede begreber. Brugeroplevelsen er en subjektiv ting, og kan ikke ses ud fra opgaveløsninger eller tiden på at løse disse. En bruger kan godt have problemer med at navigere i et system og stadig få en positiv oplevelse baseret på andre ting i systemet [Onlinepartners.dk, 2018].

2.9.1 Jacobsens 10 Heuristiske Principper

Der er en række punkter man kan følge for at gøre brugeroplevelsen bedre [Nielsen, 1995]. Det er Jacob Nielsens ti Heuristics principper som bliver gennemgået nedenunder.

Visibility of system status: Brugeren skal have besked på hvad der sker ved relevant feedback på de rette tidspunkter, dette giver brugeren en følelse af kontrol af systemet. Det kan for eksempel være når systemet indikerer man går videre til en ny side, hvis man har trykket på en knap.

Match between system and the real world: Det handler om at bruge et sprog brugerne er velkendte med og ikke bruge indforståede begreber.

User control and freedom: Brugeren kan nemt komme til at lave en fejl ved at trykke på en forkert knap, her skal det være nemt for dem at kunne fortryde og komme tilbage til det de ville.

Consistency and standards: Det skal være nemt for brugeren at finde rundt, og opsætningen skal være som på mange andre sider, så brugeren har nemmere ved det, idet de har erfaringer fra andre sider og har en forventning om hvor tingene er.

Error prevention: Det er vigtigt at give tydeligt besked om at der er en fejl, men det er endnu bedre at forhindre der kommer fejl.

Recognition rather than recall: Man skal lave funktioner og handlinger der er lette at forstå, så brugeren ikke skal huske på informationer fra andre steder for at kunne benytte systemet. For eksempel kan det være at finde menuen på en side.

Flexibility and efficiency of use: Systemet skal kunne henvende sig til både nye og erfarne brugere.

Aesthetic and minimalist design: Systemet skal ikke indeholde informationer der er unødvendige, da brugeren skal fokusere på de relevante informationer.

Help users recognize, diagnose, and recover from errors: Fejl skal stå på et forståeligt sprog og ikke programmeringssprog, man skal beskrive problemet og give løsningsforslag.

Help and documentation: Der skal være mulighed for at få hjælp til systemet hvis dette skulle være nødvendigt, og det skal være let at finde.

Efter man har lavet en usability test, kan man ved hjælp af spørgeskemaer finde testpersonens brugeroplevelse med det testede system og deres oplevelser med systemet. Her kan man for eksempel lave spørgeskemaer om Attractiveness, SUS eller Pleasure with Products [Raptis, 2018c]. Disse kan hjælpe med at få brugernes meninger og holdninger til systemet, og om de oplevede problemer med systemet. Ud fra dette kan man finde frem til forbedringer der skal laves. I vores opgave har vi brugt SUS Questionnaire hvor man stiller testpersonerne spørgsmål om systemet efter at have været igennem nogle opgaver med systemet.

2.9.2 User Experience Goals

Ved brugeroplevelsen er der nogle mål man ønsker at opfylde (User experience goals) og disse er følelser og og følte oplevelser ved systemet. Der er både uønskede og ønskede mål [Jenny Preece og Sharp, 2015]. De ønskede kan blandt andet være satisfying, helpful, enjoyable, fun, motivating. Og de uønskede er for eksempel boring, unpleasant, frustrating, annoying. De førnævnte mål samt mange andre mål er vist i figur 2.14. Experience Goals.png

Figur 2.14. User Experience Goals [Jenny Preece og Sharp, 2015]

2.9. User Experience

2.9.3 Dataindsamling

En væsentlig del af User Experience er dataindsamling. Dataindsamling bruges til, at finde brugernes mening om et system som de interagerer med. Data fra User experience indsamles for, at skabe et overblik over den enkelte brugers interaktion med et system og personens følelser, tanker og opfattelse af interaktionen. Vi bruger User Experience i vores rapport for, at undersøge om AKU-Aalborg leverer kundetilfredshed til den målgruppe de rammer, som er studerende. Der findes to overordnede måder at samle User Experience data på. Den ene måde at indsamle data på er kvantitativ dataindsamling. Kvantitativ data kommer typisk fra spørgeskemaer, hvor brugeren stilles en række spørgsmål og giver svar via tal. Dette kan eksempelvis være på en skala fra 1-10, hvor svaret 1 er meget uenig og svaret 10 er meget enig i forhold til det spørgsmål brugeren er blevet stillet. Idet svarene kommer i form af tal, giver det en mulighed for at sammenligne brugernes oplevelse mere præcist, fordi man får et konkret tal på svaret. Kvantitativ data indsamles når man søger mere sammenligneligt materiale i form af tal, og anvendes i flere forskellige sammenhænge som f.eks. kundetilfredshed. Metoden bruges når der skal afdækkes en mængde af eksempelvis hvor mange der er tilfredse eller utilfredse. [Nina Kanstrup Kjær] Den kvantitative metode er særlig god hvis man søger statisk information. Statisk information kommer fra data, hvor en gruppe har fået præcist de samme spørgsmål og skal svare på spørgsmålene via tal på en skala. Dette gør at dataen holder sig indenfor en bestemt ramme og derfor er det statisk. [Voxmeter.dk, 2018]

Den anden måde at indsamle data på er kvalitativt dataindsamling, som ikke består af konkrete tal, men i stedet feedback baseret på følelsesmæssige indtryk. Data indsamles via eksempelvis observationer og interviews. Her måler man i ord og sætninger frem for tal, ved eksempelvis at spørge hvad og hvorfor. Dette afdækker holdninger fra hver enkelt person, og giver en bredere forståelse af brugerens egen oplevelse for interaktionen med systemet.[Nina Kanstrup Kjær].

Disse spørgsmål giver mulighed for en mere dybdegående analyse hvor holdninger, præferencer og syn spiller en stor rolle. Hvert svar er unikt og gør det derfor umuligt at sammenligne direkte med andre svar. Kvalitativ data er svært at koge helt ned, fordi brugerens mening ikke altid er hvad de giver udtryk for og brugeren heller ikke altid ved hvad han/hun vil have. Brugeren er ikke ekspert og derfor skal man hele tiden kigge fremad for, at vide hvornår man skal grave dybere i den feedback man får, med opfølgende spørgsmål for at undgå misforståelse.

For at indbringe det rette data fra enten kvantitativ eller kvalitativ dataindsamling, skal man stille de rette spørgsmål til systemet, som brugeren har integreret med. Til at starte med skal man sætte sig ind i hvordan man tror brugeren vil svare på spørgsmålet, derfor skal man lave en hypotese først. Hypotesen peger i en brugbar retning så man har et udgangspunkt, når man stiller spørgsmålene. Det er vigtigt at de samme spørgsmål stilles til alle testpersonerne, hvis man ønsker brugbart feedback. Hvis ikke de samme spørgsmål stilles til alle testpersonerne, får man højst sandsynligt mange forskellige svar. Mange forskellige svar gør det unødvendigt svært, at skabe et samlet billede, fordi svarene varierer så meget. Hvis de samme spørgsmål stilles indskrænkes den feedback du får, fordi mulighederne er begrænset. Ved at den feedback man modtager stammer fra de samme spørgsmål, kan dette sammenlignes og danner derfor et samlet objektivt billede af brugernes oplevelse. Når spørgsmålene skal stilles er det vigtigt at fokusere på hvad spørgsmålet indikerer. Spørgsmålene må ikke være ledende, for så forsvinder den objektive vinkel og bliver i stedet subjektiv og derfor kan svarende ikke længere bruges i en analyse. I stedet skal testpersonen gøres til beslutningstageren. Ved at gøre brugeren til beslutningstageren, får man en bedre forståelse af testpersonen og hvordan han/hun vil navigere på hjemmesiden, fordi du lader testpersonen navigere på egen hånd uden ledende hjælp i form af en forklaring af hvor tingene er. For at få det bedste resultat handler det ikke altid om hvilket spørgsmål du stiller, men hvordan du stiller det. [Joshua Garity, 2018] I User Experience findes der forskellige anerkendte måder at stille spørgsmål på, alt efter hvad du vil undersøge. Der findes: Aesthetics questionnaire, Attractiveness questionnaire, Attrakdiff2, SUS questionnaire, COOL questionnaire og Pleasure with products questionnaire. Det skal dog understreges at SUS questionnaire og COOL questionnaire både kan anvendes i Usability og UX.

2.10. Semiotik og Tegn

2.10 Semiotik og Tegn

Semiotik kan generelt betegnes som læren om tegn. Det handler om hvordan tegn formidler information ved betydning, forståelse og fortolkning. [Editors of Encyclopaedia Britannica] Blandt hjemmesider især er der mange symboler og tegn der går igen. For eksempel “hjem” knappen der kunne være symboliseret med et hus går igen på mange hjemmesider. Dette giver en indforstået betydning for mange brugere, at det er her man trykker hvis man skal til forsiden. Det er bekendt på en måde uden at der skal tænkes over det. Dette kunne f.eks. være en smart måde at skabe overblik og forståelse uden at skulle forklare alle genvejene på ens hjemmeside. Det bruges ikke kun på hjemmesider, men over alt, hele tiden. Et eksempel der bliver set i manges hverdage kunne være WC skiltene der peger mod toiletter. Disse er normalt udsmykket med et billede af to “stickfigurer”, en med og en uden kjole.

Figur 2.15. Symboler for mand og kvindetoiletter [Habo Danmark, 2018]

Uden at tænke over det, ved langt de fleste personer hvad de betyder, da disse tegn har fået en kollektiv betydning i samfundet.

Disse tegn kan normalt sættes i tre forskellige kategorier som er ikoner, indekser og symboler. Den første kategori er ikoner. Ikoner kendetegnes ved at det bærer lighed til det det repræsenterer.

Figur 2.16. Rygning forbudt skilt [E-skilte.dk, 2018]

Dette kunne være et rygning forbudt skilt som bliver repræsenteret ved en cigaret med en streg over. Det ligner altså meget hvad det repræsenterer.

Den anden kategori er indekser. Tegn som ligger i denne kategori er kendetegnet ved at det bærer nærhed til hvad det repræsenterer. Det vil sige at det ikke er på grund af at tegnet ligner det det repræsenterer, at man kender dette, men på grund af associationen.

Dette kunne f.eks. være et rengøringsmiddel der har en advarsel med et dødningehoved på.

Figur 2.17. Advarsel – Giftig [Sds-sikkerhedsdatablade.dk, 2018]

Her bliver der ikke nævnt med det samme på flasken at indholdet er giftigt, men på grund af dødningehovedet associeres død med advarslen.

Figur 2.18. Dame og mand symbol [Stickybusiness.dk, 2018]

Den tredje kategori er symboler. Disse kendetegnes ved at der er en bestemt kulturel eller social kodning ved dem. Dette kunne være symbolerne for mand og kvinde. Dette er ikke tegn der ville give ret meget mening med mindre de var blevet kulturelt og socialt kodet til at betyde det de gør. [Andersen, 2018] I vores rapport vil vi for det meste bruge semiotik til at kigge på hvad for nogle symboler, indekser og ikoner AKU-Aalborg bruger.

2.10. Semiotik og Tegn

2.10.1 Farveteori

Når det kommer til farver, er der mange psykologiske påvirkninger. Dette kan være hvad farverne repræsenterer, hvad de skal sætte i fokus, eller hvordan personen, der ser farverne, skal føle, både positivt og negativt. Dette gælder også på hjemmesider. Hvis man ser på, hvad de enkelte farver repræsenterer, kan man starte med at se på hvid. Denne farve står for total refleksion, og repræsenterer b.la. enkelthed, sandhed og ydmyghed samt tomhed, kulde og barriere. Den blå farve står for intellektets farve, og repræsenterer bl.a. ro, afslappende, troværdighed samt tillid. Den grå farve repræsenterer neutralitet, beskedenhed, stabilitet og sikkerhed samt depression og dæmpende. Den røde farve står for opmærksomhed, og repræsenterer varme, styrke og energi samt aggressiv, udfordrende og anstrengende. Disse er blot få af mange farver, men med ordentlig brug af farverne kan man påvirke hvordan de personer der ser farverne tænker om noget, idet farverne har indflydelse på vores psyke. I forhold til en hjemmeside, kan farverne være med til at have indflydelse på, hvad brugeren syntes om siden, og om de har lyst til at besøge den igen. [Billed guiden, 2010]

2.10.2 Gestalt loven

Gestalt lovene går ud på, hvordan den menneskelige hjerne opfatter sammenhæng. Der findes fem love: Loven om figur og baggrund, loven om nærhed, loven om lighed, loven om lukkethed og loven om forbundethed. Loven om figur og baggrund indebærer hvordan baggrunden ser ud, og om hvordan figurerne opfattes, altså om de står i forgrunden eller baggrunden.

Figur 2.19. Gestalt-loven om figur og baggrund

Loven om nærhed går ud på at vi opfatter symboler som står i nærheden af hinanden til at høre sammen. Dette kan f.eks. være cirkler eller trekanter. Hvis vi ser to cirkler ved siden af hinanden, vil vi opfatte det som at de hører sammen. Loven om lighed minder om loven om nærhed. Her vil vi opfatte ting som ligner hinanden, til at høre sammen. Man kan bruge det ovenstående eksempel igen. Loven om lukkethed omhandler at ting der står i samme boks hører sammen. F.eks. hvis der står tre bokse på en hjemmeside, vil man opfatte den ene boks til at indeholde emner der hører sammen, og det samme med de andre bokse. Den sidste lov omhandler forbundethed, og går ud på at ting som er forbundet, må høre sammen. Denne forbundethed kunne være gennem farver eller streger.

Figur 2.20. AKU Genveje på forsiden

Ved at bruge disse love, kan man lave en logisk opsætning af sin hjemmeside. Dette vil gøre oplevelsen af hjemmesiden mere behagelig, og få brugerne til at komme tilbage. [Niels Gamborg, 2012]

2.11. Komposition

2.11 Komposition

Komposition er opbygningen af et emne, hvad end det er en tekst, et billede eller en hjemmeside.

2.11.1 Det gyldne snit

Under komposition findes det gyldne snit, som stammer helt tilbage fra det gamle Grækenland, men navnet på termet blev først brugt i 1800 tallet og er et matematisk forhold mellem længder eller størrelser. Det gyldne snit bruges visuelt til, at skabe et appellerende design i centrum af eksempelvis en hjemmeside. For at finde det gyldne snit opdeles hjemmesiden i vertikale og horisontale linjer, som skærer hinanden og skaber en firkant i den centrale del af hjemmesiden. Der hvor firkanten er, anses for at være det første sted personer kigger og man sætter derfor det vigtigste ind i det gyldne snit. Vi anvender det gyldne snit kort i vores rapport for at undersøge om AKU-Aalborg har taget højde for det gyldne snit og derfor om de har tænkt over placeringen af de vigtigste ting på deres hjemmeside. [Soegaard, 2018] Som set på figur 1.20 nedenfor er der skitseret hvordan man finder det gyldne snit. Dette gøres ved at gå 3/8 ud fra en side, som vist på figuren og så tegnes der en rød streg hele vejen igennem der repræsentere, at man går 8/8 ind. Denne proces foretages på alle firkantens sider og danner til sidst denne firkant i midten. De vigtige punkter i figuren er snit punkterne, som er der hvor de røde linjer skærer hinanden.

Figur 2.21. Det Gyldne snit Hansen og Jessen [2016]

2.11.2 Balance

Balance er en del af kompositionen i eksempelvis et billede, hvor alle elementer spiller en rolle. I et billede skabes balance hvis alle elementer er fordelt ligevægtigt i hvad enten det er et billeder eller en hjemmesiden. Omvendt så skabes der ubalance i et billede, hvis alle elementerne eksempelvis er i den ene side af billedet. Vi har i vores analyse kigget på om AKU-Aalborg har ubalance eller balance i deres hjemmeside og om de har overvejet kompositionen rent visuelt.[Hansen, 2013] Som ses på figur 1.21 nedenfor, er der til venstre en ubalance i objekterner, fordi de ikke er delt op ligevægtigt. I midten er der en symmetrisk balance fordi objekterne er lige store og helt til højre asymmetrisk balance fordi der er balance men objekterne er forskellig størrelse.

Figur 2.22. Balance/ubalance Shemanski og Norman

Analyse 3

3.1 Funktionsanalyse

For at få et bedre overblik over AKUs funktionalitet har vi valgt at lave en funktionsanalyse over både forsiden og boligportalen.

Figur 3.1. AKU Forside [AKU-Aalborg, 2018c]

AKU-Aalborg har en to-delt opbygning. Det vil sige at der er to layouts med to forskellige formål. Forsidens formål er at give information til både ansøger, lejer og udlejder som set i den røde boks. Vi ser det informative indhold i den gule boks. Dette indhold er bl.a spørgsmål som lejeren kan have osv. Derudover har det første layout en liste over private og ledige kollegie og ungdomsboliger i den grønne boks. De resterende boliger kan findes på AKU-Aalborg’s boligportal. De ledige og private boliger præsenteres altså forskelligt fra dem ejet af boligforeninger eller dem der er på venteliste.

Figur 3.2. AKU Ledige Boliger [AKU-Aalborg, 2018a]

De ledige boliger præsenteres i PDF format med en henvisning til AKU-Aalborgs boligportal hvis bruger ønsker at tilføje boligen til sin ønskeliste, dette ser vi i den røde boks. Altså er der ingen indbygget funktionalitet for udlejningen indbygget her.

Figur 3.3. AKU Ledig bolig detaljer [AKU-Aalborg, 2018b]

De private boliger præsenteres i tabelformat som dem på ønskelisten, hvilket kan sés i den røde boks, men denne gang uden for boligportalen. Derudover er det op til den private udlejer at give information om boligen, og der er ingen umiddelbare kontaktmuligheder for en potentiel ansøger. Dernæst er der boliger med overtagelsesdatoer som er over et år gamle, hvilket tyder på at der enten er lav efterspørgsel, eller at listen ikke bliver opdateret særlig ofte, dette ser vi i den røde boks.

Figur 3.4. AKU Ledig bolig overblik [AKU-Aalborg, 2018b]

Figur 3.5. AKU Boligportal [AKU-Aalborg, d]

Boligportalen adskiller sig både visuelt og funktionelt for forsiden. Layoutet er vidt forskelligt og var det ikke for det lignende logo, vist i den røde boks, kan man hurtigt blive i tvivl om hvorvidt man stadig er på samme hjemmeside. Boligportalens formål er at præsentere ansøger overfor de tilgængelige boliger på AKU-Aalborg’s venteliste.

Figur 3.6. AKU Ønskeliste [AKU-Aalborg, b]

Ventelisten kan findes på en underside i boligportalen. Der er ingen indikation i menuen på siden er valgt som set i den røde boks. Udover at skabe overblik for brugeren over hvilke boligønsker der er valgt i, den gule boks, viser listen også brugerens placering på listen, i den grønne boks. Denne placering giver altså ingen klar idé om hvor lang tid brugeren skal vente da tallet ændrer sig op og ned på baggrund af en række variabler kilde som vi også ville komme ind på. Som set i vores perspektivering har AKU-Aalborg’s konkurrenter anvendt et tidsinterval for at give brugeren en bedre idé om hvor han/hun er placeret på listen reference. Under boligønsker kan bruger også fjerne boliger fra listen og se hans placering ifht en fiktiv indflytningsdato, som vist i den blå boks. Denne dato kan vise brugerens teoretiske placering hvis han ville flytte ind tidliger eller senere end den oprindeligt angivne dato. For at tilføje en bolig til sin ønskeliste skal man finde den på boligoversigten.

Figur 3.7. AKU Kortoversigt [AKU-Aalborg, c]

Boligoversigten repræsenteres med en geografisk liste over boliger som AKU-Aalborg har tilgængelige, som vist i den røde boks, samt et kort der visuelt præsenterer de geografiske områder, vist i den gule boks. Gemt i tekst-paragraffen ovenover listen, i den grønne boks, er der også gemt en søgefunktion, vist i den blå boks, hvor brugeren kan indsætte en række parametre for hans boligsøgning. Kortet er farvekodet, men der er derudover ikke nogen indikation på hvor de forskellige områder ligger ifht. Campus Øst og andre studie-relevante områder. Når man har valgt alle områder eller et enkelt område bliver man præsenteret for listen af tilgængelige boliger på ventelisten.

Figur 3.8. AKU Boligoversigt [AKU-Aalborg, a]

De tilgængelige boliger bliver præsenteret i den røde boks. Listen har ingen sorterings funktionalitet, og informationen om kollegiet er mangelfuld. Man kan kun se et billede og en addrese, men ikke en pris, ventetid osv. Listen har heller ingen sider, så hvis brugeren ikke har valgt strikse søgekriterier kan man nemt blive præsenteret med over 100 forskellige boliger på en side. Vil man have detaljerne for et kollegie og se de tilgængelige værelser må man klikke enkeltvis ind på det.

Figur 3.9. Kollegie detaljer [AKU-Aalborg, e]

De enkelte kollegiers sider præsenterer den relevante information om kollegiet i tabelform boks. Noget af denne information kan man søge efter i søge-funktionen. Men ting som afstand til campus, om der er fryser, komfur osv. Kan man ikke søge sig til og må derfor enkeltvis tjekke ethvert kollegie. Informationssiden for kollegier linker også til artikler der ikke længere er tilgængelige og derfor resulterer i forvirring hos brugeren. Udover dette viser informationssiderne de tilgængelige værelser for det valgte kollegie.

Figur 3.10. Kollegie detaljer [AKU-Aalborg, f]

Informationssiden for de individuelle værelser præsenterer brugeren for information om husleje, areal osv., dette bliver vist i den røde boks. Langt størstedelen af denne information er ledende, eller vejledende og det er derfor ikke præcise priser eller mål, i nogle tilfælde er der endda slet ikke mål på plantegningen eller billeder af den rigtige bolig, som vist i den gule boks. Under boligdetaljerne kan brugeren tilføje boligen til ønskelisten, vist i den grønne boks.

Altså kan vi ud fra vores analyse komme frem til den to-delte hjemmeside AKU-Aalborg har. Vi har identificeret den både visuelle og funktionelle forskel på forsiden i forhold til boligportalen, samt skabt et overblik over deres funktionalitet. Vi har baseret på dette, kunne identificere nogle helt overfladiske fejl og mangler som vi i vores usability-analyse kan sætte op imod vores usability tests.

3.1.1 Introform

Som nævnt i afsnit 2.6.2 havde vi udarbejdet en introform for at få et bedre indblik af vores testpersoner og for til sidst at kunne finde eventuelle tendenser blandt brugerne. For at få den mest repræsentative målgruppe fandt vi personer med varieret grad af erfaring med computere, forskellige aldre inden for vores målgruppe og både Mac og Windows brugere. Derudover havde vores målgruppe vidt forskellige boligsituationer. En enkelt boede stadig hjemme ved deres forældre mens andre boede ude i enten hus eller lejlighed. Fælles for alle testpersonerne var at de aldrig havde prøvet AKU-Aalborg før. Dette var et bevidst valg da vi ikke havde interesse i at teste erfarne brugere. Mange unges første bolig for sig selv er en studiebolig og derfor vil der være mange sager hvor AKU-Aalborg er unges første erfaring med en boligside. Altså er det meget vigtigt at siden også fungerer for uerfarne brugere.

Vores resultater af spørgeskemaet er som følger:

Spørgsmål 1

Figur 3.11. Graf for spørgsmål 1

Vi havde et overvæld af brugere der anvendte Mac. Under vores usability test brugte vi en Macbook Pro bærbar som de fleste af vores testpersoner var kendte med.

Spørgsmål 2

Figur 3.12. Graf for spørgsmål 2

Som vi tidligere redegjorde var vores målgruppe i projektet alderen 18-25 da de udgør størstedelen af studerende i Aalborg. Vi har så vidt muligt forsøgt at holde os inden for denne målgruppe.

Spørgsmål 3

Ingen af vores testpersoner havde erfaring med AKU-Aalborg.

Spørgsmål 4

Figur 3.13. Graf for spørgsmål 4

Vi så et lige split af erfaring imellem alle vores testpersoner. To personer havde ingen erfaring med boligsider, to personer havde erfaring med en enkelt boligside og to personer havde erfaring med to boligsider eller mere.

Spørgsmål 5

Figur 3.14. Graf for spørgsmål 5

Vi kom frem til langt størstedelen af vores testpersoner boede ud. Her kunne vi have plads til forbedring da det som sagt er nye brugere vi har fokus på. Da det ikke er alle nye brugere som har erfaring med andre boligsider kunne vi i større grad have repræsenteret dem her.

Spørgsmål 6

Figur 3.15. Graf for spørgsmål 6

Vores 6. spørgsmåls resultater viser et overvæld af personer der bor i lejlighed hvilket passer fint med vores identificerede målgruppe af unge, som sjældent har råd til at bo i hus når de er under uddannelse.

Spørgsmål 7

Figur 3.16. Graf for spørgsmål 7

Resultaterne for det 7. spørgsmål viser at overtallet af vores brugere føler sig gennemsnitlige i deres computerfærdigheder men hele 33% dømmer sig selv som eksperter. For at få mere klare resultater ud af dette spørgsmål kunne man enten forsøge at teste testpersonernes færdigheder eller klargøre hvad vi mener er træk for en gennemsnitlig og en ekspert bruger. Til fremtidige tests kan vi med fordel anvende termen øvet istedet for ekspert da folk fortolker termen ekspert på mange forskellige måder. Derudover kan vores valg af testpersoner på IT linjer have resulteret at vi fik flere eksperter testet end gennemsnittet. Til trods for dette viste vores tids-målinger at ens egen bedømmelse af computerfærdigheder stemmer overens med tiden man har brugt på en opgave, altså er eksperterne generelt set hurtigere end de gennemsnitlige. Dette kommer vi ind på senere.

Vi har ud fra vores introform kommet frem til de statistiske ligheder og forskelle af vores testpersoner. Vi har sat dette information op imod vores ønskede målgruppe for at kunne underbygge relevansen af vores fund ud fra dette.

3.1.2 Tid

Under vores usability tests tog vi tid på opgaverne. Tiden blev sat ind i et regneark for at vi nemt kunne danne os et overblik over hvor lang tid de forskellige opgaver tog for de forskellige personer. Vores tidstagning er i dette tilfælde kun vejledende da vi som beskrevet tidligere lavede think-aloud tests og dette har uden tvivl påvirket tiden som opgaverne har taget for vores testpersoner. Vi havde i de fleste usability tests en tidstager bagi lokalet under vores usability tests, dette gør han er ude af syne. Men i pilottesten var tidstageren gemt bag et envejsspejl. Test-resultaterne blev først sat simpelt op i en liste og derefter sammensat i en tabel, for at skabe et bedre overblik over test-resultaterne.

Ser vi på dataen kan vi se at der er en stor forskel i den tid det har taget testpersonerne at gennemføre testen. Den totale tid for opgaverne varierede mellem ca. 12 minutter til ca. 20 minutter. Vi kan identificere en række faktorer som kan have indflydelse på dette udfald. Først og fremmest var testpersonernes selv-identificerede erfaring med computer brug forskellig. Det er forventet at en ekspert bruger er hurtigere til at fuldføre opgaverne end en gennemsnitlig bruger. Til trods for dette måler flere af vores brugere som har identificeret sig selv som gennemsnitlige tider der er lige så hurtige, hvis ikke hurtigere end ‘eksperterne’. Dette kan skyldes at vi ikke anvendte en mere objektiv metode til at teste brugerens færdigheder i stedet for selv at lade dem identificere deres erfaringsniveau. Dernæst kan en ekspert have mere erfaring med IT systemer og dermed have mere at skulle have sagt, i forbindelse med vores thinking aloud test. Vi ser en trend hos testperson 1 og 2 som er vores selv identificerede ekspert-brugere under spørgsmålsrunden. De to spørgerunder hos eksperterne tog syv minutter og femten sekunder, samt ti minutter og syv sekunder, hvilket er næsten dobbelt så lang tid som vores gennemsnitlige tid for spørgerunden for de gennemsnitlige brugere. Hvor ekspert-brugeren har et stort lager af erfaring har den gennemsnitlige brugere mindre at gå ud fra og ved derfor ikke altid hvorfor brugeren gør som han/hun gør.

Dernæst ser vi også at de gennemsnitlige brugere har haft en større tendens til at give op på opgaverne. Dette kan skyldes flere ting. Først og fremmest ser vi at vores nybegynder brugere ikke altid forsøger at fuldføre opgaverne så længe som eksperterne. f.eks. i opgave syv hvor testperson to, som er ekspert, bruger tre minutter og fire sekunder på opgaven giver testperson tre, som er gennemsnitlig, op efter kun et minut og enogtredive sekunder. Vi formoder at dette skyldes den gennemsnitlige brugere hurtigere kan føle sig desorienteret i systemet og derfor ikke har nogen anelse om hvordan han/hun skal komme frem til løsningen. Dernæst må vi antage den identificerede ekspertbruger har mere erfaring med at anvende problematiske IT-systemer og derfor har sværere ved at fare vild i systemet. Opgaverne som der bliver givet op på kan også skyldes at de simpelthen er for komplekse til at kunne løses for de testpersoner vi har fundet. Her kunne man fremover spørge direkte ind til hvad der gør at brugeren opgiver.

Vi har via. vores tidstagning kunne danne os et overblik over både sværshedsgraden og den potentielle problematik de forskellige opgaver præsenterer test-brugeren for. Vi er dernæst kommet frem til den gennemsnitlige tid for hele usability sessioner. Derudover har vi kunnet sætte vores introform op imod tidstagningen for at bedømme hvor gode testpersonerne var til at identificere sig selv i vores introform, og se hvordan det har påvirket test-resultaterne i det hele taget.

3.2 SUS Score

I vores SUS-test fik vi en række data fra vores testbrugere samt andre der har taget SUStesten. For at vi kan bruge denne data til vores formål skal den først bearbejdes til en score.[MeasuringU, Measuring Usability with the system usability scale, 2011]Dette går ud på at vi ud fra personernes vurderinger fra 0 til 10 fra de forskellige udsagn bearbejder vurderingerne til at give en endelig score fra 0 til 100 per person. Hvis scoren er høj betyder det at systemet er meget brugervenligt og vice versa. Når man har en score kan man udregne gennemsnittet for alle testpersonerne og herefter give en overordnet karakter til systemet. Denne karakter vil vi komme mere ind på senere. Nu vil vi bearbejde en testpersons data for at vise hvordan vi gør. Til dette eksempel bruger vi følgende data fra testperson 6:

Tabel 3.1. Testperson 6’s SUS Scores

For at score SUS-testen skal vi følge følgende guide:

3.2. SUS Score

Figur 3.17. SUS guide

[MeasuringU, Measuring Usability with the system usability scale, 2011]

Vi har oprindeligt i vores SUS-test givet vores testdeltagere en skala fra 0-10. Dette giver problemer når vi skal lave denne udregning for scoren. Til næste projekt skal vi derfor overveje grundigere præcis hvilken skala vi skal bruge og evt. bare bruge den her ovenfor hvor det er fra 1 til 5. For at kunne lave disse beregninger ud fra vores data har vi derfor været nødt til at plusse én til alle numrene sådan at vores skala går fra 1-11 da vi så er i stand til at minusse 1 fra de ulige nummererede udsagn. Det er ikke ideelt, og dataen bliver ikke helt præcis men giver dog stadig et præg om den overordnede holdning til AKU-Aalborg’s system.

Første skridt for at udregne scoren er at minusse én fra brugerens svar for de ulige nummererede udsagn. Men standard testen går fra 1 til 5. Vores interval var nu fra 1 til 11, og vi er derfor i stand til at minus 1 uden at få et minustal. Man kan argumentere for at 1 ud af 5 er 20 % hvorimod 1 ud af 11 kun er 9 %. Dette bidrager igen til at vores score ikke bliver helt præcis udregnet.

Næste skridt er at minusse test-personens svar fra 5. I vores tilfælde er det højeste svar 11 og derfor skal vi i vores tilfælde minus test-personens svar fra 11. Nu er alle vores svar derfor indenfor intervallet 0 til 10, hvor 10 er den mest positive. Vi skal derfor blot nu plusse scorene sammen fra hvert spørgsmål. Idet vores udsagn nu varierer fra 0 til 10 kommer scoren efter 10 spørgsmål nemlig til at være mellem 0 og 100, hvilket er det vi gerne vil have. Regnestykket for testperson 6 ser derfor således ud:

(5-1)+(11-11)+(1-1)+(11-1)+(1-1)+(11-9)+(3-1)+(11-11)+(1-1)+(11-1) = 28

Karaktererne for SUS-testen er som følger: 80,3 giver et A, 68 giver et C og 51 eller under giver et F. Ud fra dette kan vi se 28 altså er i den lave ende og i dette tilfælde får et F.

Vi vil nu udregne SUS scoren for alle SUS-testpersonerne, der består af vores usabilitytest deltagere plus andre bekendte. Disse scores er som følger:

Tabel 3.2.

Add caption

Testperson

Score

1

41

2

33

3

23

4

63

5

50

6

28

7

31

8

19

9

26

10

67

11

46

12

8

13

14

14

11

15

34

16

33

17

29

18

17

19

52

20

28

21

43

22

24

23

13

Gennemsnittet for alle scores er derfor = 31,87 eller cirka 32 point. Karakteren for AKUAalborg’s hjemmeside vil derfor være F. Dette tyder altså på at der er rigelig plads til forbedringer.

3.3 Problemer og løsningsforslag

Under usability testen blev der identificeret en række problemer, som testdeltagerne støtte på. Der vil blive redegjort for, hvad problemet var, hvorfor det er et problem, om problemerne er kosmetiske, seriøse eller kritiske samt hvordan man kunne løse disse problemer.

3.3.1 Kritiske problemer

Vores kritiske problemer er som følgende:

Det kritiske problem som blev oplevet oftest af testdeltagerne, var at de prøvede at søge på afstanden, inde i søgefunktionen. Dette problem stødte fem af de seks deltager på, i opgaven om at finde en lejlighed inden for to kilometer af Aalborg Universitets main campus. Dette er et problem, da man som ansøger tit vil foretrække at ens lejlighed lå i nærheden af noget bestemt, som f.eks. universitetet, centrum eller i udkanten af Aalborg. Derfor vil det være en god idé at kunne søge på, hvor langt væk fra en af disse ting, at den lejlighed man søgte lå, da hvis man ikke kan dette, finder man muligvis ikke den helt rette lejlighed. Dette kan løses ved, at man tilføjer et input for afstand de nævnte steder, eller ved at gøre kort funktionen lettere tilgængelig, eller sætte den ind på samme side som søgefunktionen. Vores første løsningsforslag til dette problem endte med en inkludering af afstand til Campus i søgefunktionen, som ses i figur 3.18.

Figur 3.18. Løsningsforslag [B267b, 2018]

Det næste løsningsforslag blev tilføjelsen af et kort med de forskellige boliger og campus placering under de enkelte sider for kollegier, som ses i figur 3.19.

Figur 3.19. Løsningsforslag [B267b, 2018]

Endnu et kritisk problem som blev stødt på, var at testpersonerne havde svært ved at finde de ledige boliger, og nogle af dem endda slet ikke kunne løse dem. Fire af testpersonerne havde svært ved dette, mens to af dem fandt frem til det rent tilfældigt. Problemet skyldes, at de ledige boliger kan findes på startsiden, under genveje, mens alle de andre boliger kan findes på boligportalen. Dette er et problem, da det ikke er alle ansøgere som har tid til at vente på at få en bolig. Dette kunne være fordi at de har fået søgt for sent i forhold til studiestart, eller bare fordi at de skal flytte akut ud af deres nuværende bolig. Hvis de så ikke kan finde frem til de ledige boliger, bliver de nødsaget til at lede efter boliger på en anden side. En løsning på dette, kunne være at sætte ledige boliger fra startsiden, ind som en menu under boligoversigten, så man kan finde det sammen med de andre boliger, samt tilføje det som en mulighed under søgefunktionen. Vores løsningsforslag til dette problem, som ses i figur 3.20 endte med funktionaliteten i søgefunktionen som skulle gøre det lettere at finde de ledige tilgængelige boliger. De ledige boliger ville dog skulle tilføjes til AKUAalborg’s boligportal for at denne funktionalitet ville virke og det kræver derfor en smule ekstra administrativt arbejde fra AKU-Aalborg’s side af.

Figur 3.20. Løsningsforslag [B267b, 2018]

Det tredje mest oplevede kritiske problem, var at der manglede et kort eller en oversigt mange steder på siden, og blev sagt af tre testpersoner. Dette er et problem, fordi når man søger en bolig, vil man selvfølgelig vide hvor den ligger henne. På AKU-Aalborg kan man kun finde et kort, når man skal vælge om man vil finde boliger i centrum, i øst, sydpå mm. Når man så skal se hvor ens udvalgte bolig ligger henne præcist, bliver man nødt til at bruge andre midler til at finde ud af det, som f.eks. Google Maps. Dette kan løses ved at sætte et kort funktion ind på beskrivelserne af ens valgte bolig, eller have en Google Maps funktion inde på siden, hvor man kan se hvor alle boliger ligger, og så kunne klikke sig ind på boligerne derfra. Dette løsningsforslag blev implementeret i figur 2.19.

Det sidste problem som er blevet vurderet til at være kritisk, er at der på visse lejligheder ikke står, hvor langt væk det er fra main campus og centrum, og blev nævnt af to testpersoner. Dette er et problem, da man igen skal bruge eksterne sider og midler for at finde ud af, hvor ens lejlighed er, og hvor langt det ligger fra vigtige steder. Dette kan føre til, at ens bolig måske ikke kommer til at ligge der hvor man egentlig gerne vil, da man mangler informationer. Problemet løses ved, at man sætter de manglende informationer ind på boligoversigten, ligesom der er på de fleste i boligoversigten. Vores løsningsforslag blev for dette problem at tilføje afstanden til campus under øvrige informationer for boligen som ses i figur 3.21.

Figur 3.21. Løsningsforslag [B267b, 2018]

3.3.2 Seriøse problemer

Vores seriøse problemer er som følgende:

Det seriøse problem der blev oplevet af flest test deltagere var, at hele AKU hjemmesiden både er på dansk og engelsk lige efter hinanden som en samlet tekst. fem ud af seks af testpersonerne oplevede dette problem. Det er et problem at det står på to forskellige sprog på samme tid, fordi man ender med at læse det hele og gør at det derfor bliver uoverskueligt. Under boligoversigt er der både en dansk og engelsk søgefunktion, hvor kun den første virker og det blev oplevet af testpersonerne, som hurtigt fandt frem til den der virker. Problemet kan løses ved, at tilføje en funktionalitet der ændrer sproget helt, så man har mulighed for selv at vælge om det skal være på dansk eller engelsk. Vores løsningsforslag til dette problem blev som beskrevet ovenover at tilføje funktionaliteten til sprogskift. Derudover fjernede vi det ekstra engelske indhold på den danske side for at skabe bedre overblik som ses i figur 3.22.

Figur 3.22. Løsningsforslag [B267b, 2018]

Et andet seriøst problem som opstår for de fleste af testpersonerne var, at de intuitivt begyndte at bruge Google Maps for, at finde et sted der ligger tæt på campus i Aalborg øst. Testpersonerne havde fået en opgave hvor de skulle finde en bolig til højst 4.000 kr., som ligger maksimum to km fra campus. Fire ud af seks testpersoner begyndte at bruge Google Maps, selvom der var en boks med afstand til campus. Det er et problem at testpersonerne begynder at anvende Google Maps i stedet, fordi der netop er en boks der viser det som bare er implementeret dårligt. Problemet kan løses ved at tilføje funktionaliteten til søgefunktion med afstand til campus, så de studerende allerede når de søger efter boliger kan afgrænse. Dette problem bliver også løst med løsningsforslaget som ses i figur 3.19

Det tredje seriøse problem der opstod for testpersonerne, var at de ikke kunne finde frem til selve stedet hvor man skrev sig op til boligen, i stedet kunne de kun finde information om selve boligen. Dette blev oplevet af to ud af seks testpersoner. Dette er et problem fordi hvis de studerende ikke kan skrive sig op til en bolig, så kommer de ikke i kø til til boligen og får den derfor ikke. En løsning til problemet kunne være, at gøre muligheden for boliger mere centralt på siden for at tydeliggøre de enkelte boliger. Vores løsningsforslag for dette problem blev at flytte de tilgængelige boliger og deres information længere op på siden for at brugeren har lettere ved at finde det, som ses i figur 3.23.

Figur 3.23. Løsningsforslag [B267b, 2018]

Det fjerde seriøse problem stødte en af testpersonerne på og det var under søgefunktionen når testpersonen skulle vælge område. Når testpersonen trykkede på Aalborg Øst blev han/hun henvist til at kigge på kortet, men det var placeret på en anden side som testpersonen ikke var inde på. Problemet blev oplevet af en ud af seks testpersoner. Dette er et problem fordi der henvises til noget som ikke er synligt og kan derfor skabe irritation, fordi testpersonen kunne finde det nyttigt at have kortet foran sige, når der bliver henvist til dette. Løsningen på dette problem er at tilføje kortet til siden som det bliver omtalt på for at undgå forvirring samt at skulle klikke frem og tilbage. Vores løsningsforslag til dette problem blev som beskrevet at implementere kortet hvor det bliver omtalt, som f.eks. under søgefunktionen og ses i figur 3.24.

Figur 3.24. Løsningsforslag [B267b, 2018]

3.3.3 Kosmetiske problemer

Vores kosmetiske problemer er som følgende:

Det kosmetiske problem de fleste af testpersonerne oplevede var, at når de havde trykket på eksempelvis Aalborg centrum på det kort som er implementeret havde de en forventning om at placeringen er valgt i søgefunktionen når man klikker ind på funktionen. Problemet blev oplevet af fem ud af seks personer. Dette er et problem, fordi når man trykker på den del af kortet hvor Aalborg centrum er, regner man som bruger med at placeringen er valgt når man går videre til søgefunktionen. Løsning til problemet er når placeringen er valgt, skal søgefunktionen kunne huske det. Dette endte også med at blive vores løsningsforslag, som præsenteret nedenunder i figur 3.25.

Figur 3.25. Løsningsforslag [B267b, 2018]

Et andet kosmetisk problem er, at under boligoversigten er der to mulige søgefunktioner hvor kun den ene af dem virker. Testpersonerne brugte dog ikke mange sekunder på at finde frem til, at det kun var den engelske søgefunktion som ikke virkede, men det er unødvendigt at have en søgeknap som ikke virker. Problemet blev stødt på af fire ud af seks testpersoner. Løsningen til problemet er at tilføje funktionalitet til “SEARCHFUNCTION” eller at tilføje en bedre søgefunktion. Dette blev også vores løsningsforslag. Udover at tilføje funktionalitet til “SEARCHFUNCTION” tilføjede vi også en søgefunktion i højre hjørne som ikke er gemt i en paragraf, som de andre søgefunktioner er. Dette vil gøre det lettere for brugeren at finde frem til søgefunktionen som ses i figur 3.26.

Figur 3.26. Løsningsforslag [B267b, 2018]

Et tredje kosmetisk problem er forvirring omkring minimum og maksimum inde i søgefunktionen. Testpersonerne havde en tendens til at når de fik en opgave omkring en maksimal husleje, så skrev de maksimumpris ind ved hvor minimumsprisen skulle være. Fire af testpersonen gjorde dette, fordi det ikke er angivet hvad der er minimum og maksimum, som f.eks. fra x til x. Dette er et problem, fordi testpersonerne søger efter noget bestemt ved en bolig, men får i stedet søgt på eksempelvis boliger hvor prisen er for høj. Løsningen på dette problem er at tilføje “minimum”/”maksimum” som indikation i søgefunktionen så der derfor ikke er tvivl. Dette endte også med at blive vores løsningsforslag. Vi tilføjede en indikation for minimum og maksimum overalt i søgefunktionen hvor det var relevant for at hjælpe brugeren som kan ses i figur 3.27.

Figur 3.27. Løsningsforslag [B267b, 2018]

Et fjerde kosmetisk problem er, at testpersonerne var i tvivl om, om de var logget ind på siden eller ej, og dette skete efter opgave 2, hvor testpersonerne skulle logge sig ind. Dette stødte tre af testpersonerne på, og er et problem, da man bliver i tvivl om man har gjort det rigtige, og herved om man kan komme videre på siden. Problemet kan løses ved, at fjerne login siden, så snart man har logget sig ind. Denne løsning kan ses i vores løsningsforslag nedenunder i figur 3.28.

Figur 3.28. Løsningsforslag [B267b, 2018]

Endnu et kosmetisk problem, er at testpersonerne tror bolig navnet er et link man kan trykke på, og tre af testpersonerne prøvede at klikke på navnet, og blev oplevet da testpersonerne skulle finde en bolig. Dette kan skabe en del forvirring, da det oftest er navnet som er sat som et link, som f.eks. Gøres ved både Aarhus’ og Københavns boligsider. men på AKU-aalborg skal man klikke på billedet ved siden af, for at komme ind på boligen. Da det ikke er alle der tænker at det så må være billedet man skal trykke på, for at komme ind på boligen, kan det føre til unødvendig frustration. Løsningen til dette er selvfølgelig at tilføje et funktionelt link til bolig navnene, så man kan klikke på både navnet og billedet. Denne løsning kan ses nedenunder i figur 3.29.

Figur 3.29. Løsningsforslag [B267b, 2018]

Tre af testpersonerne var også i tvivl om, hvor langt i køen de var. De forventede at der ville stå et tidspunkt hvor de kunne få lejligheden, men AKU-Aalborg oplyser kun et nummer i en kø. Dette skete under opgaven om at finde deres plads i køen. Det er et kosmetisk problem, da man stadig har en nogenlunde idé om hvor langt man er i køen, men man er stadig ikke sikker på hvor lang tid der går før man får en bolig. Ens plads i køen kan springe meget fra dag til dag, og det ville derfor være fordelagtigt at have en mere præcis estimation for, hvornår man kan få sin bolig. En løsning til dette er at tilføje en cirka dato eller ventetid for, hvornår man kan få sin bolig, i stedet for bare at have et nummer. Vores løsningsforslag endte med at blive at tilføje ventetid til ens bolig ønskeliste. Der vil også i denne løsning komme noget ekstra administrativt arbejde for AKU da de enten skal have udviklet en algoritme til at beregne ventetid eller manuelt opdatere ventetiden som ventelisterne bliver kortere eller længere.

Figur 3.30. Løsningsforslag [B267b, 2018]

Testpersonerne havde også problemer med at finde knappen til at tilføje en bolig til deres ønskeliste. Knappen er tilgængelig i højre hjørne når man har klikket sig ind på en specifik bolig, men kan ikke findes på boligoversigten. Da den står i det øverste hjørne, er det også nemt at overse, da man scroller ned på siden for at læse mere om boligen, og for at se billeder. Dette kosmetiske problem kan løses ved at placere indhold på hjemmesiden konsistent for at undgå forvirring, eller ved at fastgøre boksen med ‘’tilføj boligønske” til toppen af ens side, så den altid er der når man scroller. Vores løsningsforslag til dette problem blev at flytte “tilføj boligønske” knappen til venstre side sammen med resten af indholdet, samt forstørre den så brugeren ikke længere finder problemer med at finde knappen som ses i figur 3.31.

Figur 3.31. Løsningsforslag [B267b, 2018]

Som man kan se ud fra dette, har AKU-Aalborg en række problemer. Specielt problemer som inkluderede søgefunktionen, eller at søge efter noget og bedømme afstand var set ofte.

Dog har vi kommet med en række løsningsforslag til disse problemer.

3.4 Kundetilfredshed

Ud fra vores usability tests kan vi analysere testpersonernes brugeroplevelse med systemet. Idet vi kan analysere deres objektive holdning til AKU-Aalborg. Dette ses ud fra testpersonens måde at reagere på og hvad de siger under think-aloud testen samt hvad de sagde under besvarelsen af SUS-testen.

Den første testperson siger under usability testen: “Jeg føler mig lidt dum”, idet han ikke kunne finde det han skulle jf. bilag 1 (video 1 13:14). Han synes AKU-Aalborg bruger for lidt af hjemmesidens plads og at der ikke er noget på af siden. Han synes de skulle have brugt pladsen noget bedre så man ikke skal scrolle ned hele tiden jf. bilag 1 (video 1 22:47-23:34). Her siger han også at flere af funktionerne på siden åbner i en ny fane er “irriterende” jf. bilag 1 (video 1 23:21). Under SUS-testen siger han at det er svært at finde frem til de funktioner man vil bruge og det tager lang tid at finde dem jf. bilag 1 (video 1 24:56). Igen i bilag 1 (video 1 25:01) siger han “jeg kan ikke gentage hvor mange gange jeg synes de faner der er pisse irriterende”. Også under SUS-testen siger han at han kun vil anvende systemet igen, fordi han kan være nødt til det jf. bilag 1 (video 1 26:04). Vores testleder nævner her at vi håber vores undersøgelse kan være med til at forbedre AKUAalborg’s hjemmeside hvortil testpersonen siger “Det håber jeg også” jf. bilag 1 (video 1 28:21). Her kunne vi komme frem til at testpersonen ikke havde en ret god brugeroplevelse og synes AKU-Aalborg godt kunne bruge forbedringer.

Testperson to siger under SUS-testen at han gerne vil anvende systemet igen hvis han manglede en bolig i Aalborg jf. bilag 2 (video 2 14:48). Men han mener “ikke at den er så pokkers god” og synes at siden er delt op i to hjemmesider som han synes er det gør det lidt “forvirrende” jf. bilag 2 (video 2 15:31). Han blev mest forvirret idet man bliver smidt rundt på to hjemmesider ellers synes han hjemmesiden var “okay” jf. bilag 2 (video 2 17:20). Han mener at brugere med mindre erfaring med IT ville have sværere ved at anvende det, og ville synes det var uoverskueligt jf. bilag 2 (video 2 19:31). Testpersonen blev lidt usikker under en af de givne opgaver, han synes han opbyggede en usikkerhed over opgaverne, så han startede med ikke at føle sig usikker jf. bilag 2 (video 2 20:25). Hans overordnede indtryk af hjemmesiden var derfor at det der gav ham den ringeste brugeroplevelse var det at han blev forvirret over at AKU-Aalborg splitter sig op i to hjemmesider.

Tredje testpersons første indtryk af boligportalen på hjemmesiden var “Okay det ser godt nok virkelig gammel ud” jf. bilag 3 (video 3 05:20). Imens hun skal lede efter efter en ledig bolig siger hun at hun slet ikke har nogen ide om hvor på siden hun skal finde det jf. bilag 3 (video 3 13:17). Lige efter siger hun “Hvis man ikke kan søge på det, hvordan skal man så finde det” jf. bilag 3 (video 3 13:30) og så giver hun op på opgaven. Dette er negativt idet hvis hun ville finde en bolig på AKU-Aalborg’s hjemmeside og finde en ledig, så ville hun have nemmere ved at gå væk fra deres hjemmeside og lede et andet sted. Til sidst siger vores testleder et ledende spørgsmål, idet han spørger “Men det er en lorte side ikke også?” hvortil vores testperson bare giver ham ret jf. bilag 3 (video 3 17:20).

Vores testperson nummer fire blev spurgt af vores testleder om hun følte sig frustreret både under og efter at have løst opgaverne. Begge gange svarede hun ja til dette. Dette ses i bilag 4 (video 4 13:19) hvorefter hun kommer ind på at hvis hun skulle finde en bolig i en virkelig situation ville hun være gået væk fra AKU-Aalborg’s hjemmeside og fundet en

anden hjemmeside jf. bilag 4 (video 4 13:24 ). Dette er et tegn på at testpersonen følte sig frustreret. Og lige efter valgte hun at give op. Det andet sted hvor hun føler sig frustreret ses i bilag 4 (video 4 16:35) hvor hun svarer: “Ja det er jeg da”. Under SUS-testen sagde hun under spørgsmålet om hun ville have brug for teknisk support for at bruge systemet at hun ikke ville ringe ind til dem fordi hun ikke stoler på deres it-system grundet hjemmesidens udseende jf. bilag 4 (video 4 18:30). Ud fra denne test med denne testperson kunne vi se at hun havde en dårlig brugeroplevelse med systemet.

Flere af vores testpersoner valgte at give op ved nogle af de uddelte opgaver. Dette kan gøre at man i en virkelig situation ville gå væk fra hjemmesiden og finde hvad man søger et andet sted. Dette er en negativ ting for AKU-Aalborg hvis man ikke kan finde det bestemte man søger.

3.4.1 User experience goals

Med hjælp fra figur 2.14 i afsnit 2.9.2 kan man ud fra vores usability tests videoer finde frem til om AKU-Aalborg har ønsket eller uønskede mål, idet vi bruger think-aloud testen hvor testpersonen siger hvad de tænker. Ud fra videoerne kan vi analysere at testpersonerne har fundet flest uønsket mål ved AKU-Aalborg’s hjemmeside. Idet testpersonerne i vores usability tests har brugt ordene irriteret, frustreret og “Jeg føler mig lidt dum” om systemet under testene. Disse hører alle under kategorien uønskede mål og betyder dermed at disse er sagt i sammenhæng med at testpersonerne ikke har fået det bedste førstehåndsindtryk af denne hjemmeside. Et af eksemplerne er hvor vores første testperson sagde under thinkaloud delen, at han følte sig dum, idet han ikke kunne finde det han ledte efter, som ses i bilag 1 (video 1 13:12). Dette er et af de listede uønskede mål “Making one feel stupid”.

3.4.2 Jacobsens 10 Heuristiske Principper

Nu vil der blive analyseret på Jacobsens ti heuristiske principper, som er redegjort for i afsnit 2.9.1. Disse principper hjælper brugeren med at få en bedre brugeroplevelse.

Visibility of system status:

AKU-Aalborg har flere steder på deres hjemmeside ikke tjekket om deres links eller knapper virker ordentligt. Under boligportalen ved boligoversigten er et link der fører til deres side hvor man kan søge efter boliger, som er vist på figur 3.32. Der er to links til samme sted, idet teksten først står på dansk og derefter findes en engelsk version. Linket “søgefunktion” fører en videre til søgesiden, men “SEARCHFUNCTION” virker ikke, idet der ikke sker noget ved at trykke herpå. Og hjemmesiden giver ingen respons om at der sker noget ved at trykke herpå, som ses ved det andet link. Denne fejl opdagede vi i vores usability tests, hvor testpersonen forsøgte at trykke på linket jf. bilag 2 (video 2 12:40).

Figur 3.32. Udklip fra boligoversigten [AKU-Aalborg, 2018b]

Et andet link der findes inde under en af ungdomsboligerne henvises der til en brochure, som ses i figur 3.33. I forhold til linket ovenover i figur 3.32, så får man besked om linket er defekt. Idet der i figur 3.34 bliver informeret om at siden ikke findes, i stedet for som eksemplet før hvor man ikke får information om at linket ikke virker eller fortæller der er en fejl.

Figur 3.33. Udklip fra en bolig [AKU-Aalborg, 2018a]

Figur 3.34. Her er der trykket på linket til brochuren fra figuren ovenover [AKU-Aalborg, 2018a]

Match between system and the real world:

Her kigger vi på hjemmesidens valgte sprog og ordforråd. Idet AKU-Aalborg er offentligt støttet, skal de virke troværdige, dette ses ved at de anvender et formelt sprog på deres hjemmeside. De formår at henvende sig til deres målgruppe med deres ordforråd og anvender ord og udtryk som brugeren forstår.

User control and freedom:

Dette princip ses ikke på denne hjemmeside, idet eksempler herpå kunne være en tilbage knap, hvis man har trykket et forkert sted og vil tilbage til forrige side. Dette anvender AKU-Aalborg ikke på deres side. Og hvis man er inde på en bolig og trykker på knappen “Tilføj boligønske” forsvinder knappen blot og der er ikke en knap til at fjerne ønsket igen. Dette er vist på figur 3.35. Dette gøres kun inde under siden med alle ens boligønsker. Dette oplevede en af vores testpersoner jf. bilag 4 (video 4 05:12), da de ville tilføje en bolig til ønsker, men boligen var allerede i boligønsker.

Figur 3.35. Her er vist knappen der tilføjer boligen til ønskelisten [AKU-Aalborg, c]

Consistency and standards:

På AKU-Aalborg’s hjemmeside har de valgt at placere deres “Login” knap det samme sted, som man også ser på mange andre hjemmesider. Dette gør det nemt for brugeren at finde denne knap, hvis de har fået disse erfaringer fra andre hjemmesider. Det er standarden at ved siden af login knappen, findes der et link til hvor man kan oprette et login. AKUAalborg har valgt at placere denne knap længere nede på deres forside, så den stadig er til at finde. Deres menu, hvor man ser ansøger, lejer og udlejer findes på forsiden i venstre side. De tre kategorier på menuen er markeret i tre forskellige farver, hvilket er med til at gøre den nemmere at lægge mærke til, så brugeren ikke er i tvivl om hvor den er placeret. Dog brydes consistency idet AKU-Aalborg har valgt at benytte to fuldkommen forskellige sider, hvilket flere af testpersonerne havde problemer med.

Error prevention:

AKU-Aalborg har under mange af deres boliger valgt at linke videre til artikler eller anden information om området boligen ligger i. Nedenunder i figur 3.36 ses et eksempel hvor der er et link der omhandler noget om området som boligen er placeret i. Når man trykker sig ind på dette link kommer man videre til en fejlside, hvilket ses på figur 3.37. Her er det tydeligt vist at der er en fejl i linket. Og under error prevention er det bedste at man helt undgår der opstår fejl på siden. Derfor skulle AKU-Aalborg have valgt at opdatere eller fjerne dette link. Hvis en bruger oplever mange fejl på hjemmesiden kan de miste troværdigheden til dem og det kan få AKU-Aalborg til at fremstå som nogen der ikke opdaterer deres hjemmeside regelmæssigt og selv kigger den igennem for eventuelle fejl.

Figur 3.36. Her er et udklip fra en bolig med artikel [AKU-Aalborg, a]

Figur 3.37. Her ses den fejl som kommer efter at have trykket på artiklen [AKU-Aalborg, a]

Recognition rather than recall:

Dette princip benytter AKU-Aalborg sig i mindre grad af. Under boligportalen ses en boligoversigt med et kort over Aalborg samt nærliggende byer, dette vises på næste side i figur 3.39. Her er også vist farver for de enkelte byer eller områder, så man ikke er i tvivl om hvor på kortet byerne er placeret. Men går man ind på hjemmesidens søgefunktion, genbruger AKU-Aalborg beskrivelserne af hvilke farver den enkelte by eller område har, hvilket ses nedenunder på figur 3.38. Her er billedet ikke vist sammen med, så brugeren er nødt til at huske hvor på kortet den bestemte farve er, hvis dette er nødvendigt for brugeren.

Figur 3.38. Søgefunktion med henvisninger til kortet [AKU-Aalborg, g]

Figur 3.39. Kort over Aalborg [AKU-Aalborg, 2018b]

Flexibility and efficiency of use:

AKU-Aalborg henvender sig til den gennemsnitlige bruger, fordi funktionerne på hjemmesiden ikke er for avancerede brugeren. AKU-Aalborg er ikke fleksible da det ikke er muligt for ekspertbrugere at klare opgaverne hurtigere via avancerede indstillinger i den forstand at de ikke har en fordel, så de er derfor på lige fod med den gennemsnitlige bruger.

Aesthetic and minimalist design:

AKU-Aalborg skal fokusere på at have informationer der er vigtige for brugeren, og ikke have meget information som brugeren ikke kan bruge nytte af. Dette princip gør siden i stor grad brug af, idet der på forsiden findes en masse links og information som en ny bruger til siden kan få brug for at vide. Det ses for eksempel at de har valgt at fremhæve fem spørgsmål som er nogle af de mest relevante spørgsmål til enten nye eller gamle brugere. Dette ses i den blå boks i nedenstående figur 3.40. Og i deres “VIDSTE DU AT…” kolonne har de også to informationer som nye brugere af siden måske ikke vidste, som er relevant for brugeren at vide (ses i den grønne boks).

Figur 3.40. Udklip fra forsiden [AKU-Aalborg, 2018c]

Help users recognize, diagnose, and recover from errors:

Som nævnt tidligere har AKU-Aalborg flere fejl på deres side. Og ikke alle fejlene er markeret som fejl, men ved de der er, står der for eksempel på dansk at siden ikke længere findes vist nedenunder i figur 3.41. Og andre steder vises fejlen på engelsk (ses i figur 3.42). Der hvor der opstår fejl, skrives det på en læselig måde og der bruges ikke programmeringssprog som brugeren ikke ville kunne forstå.

Figur 3.41. Her er vist en fejl

[AKU-Aalborg, 2018a]

Figur 3.42. Her er vist en fejl som er på engelsk [AKU-Aalborg, a]

Help and documentation:

AKU-Aalborg gør brug af at de har en side “FAQ for ansøgere”. Denne findes under “Ansøger” og er vist på nedenstående figur 3.43. Her kan brugeren finde informationer om eventuelle spørgsmål de måtte have. Dog er der ikke informationer om hvordan man navigerer sig rundt på deres hjemmeside. Dette er en negativ ting hvis brugeren leder efter noget bestemt og ikke kan finde det.

Figur 3.43. Her vises faq for ansøgere [AKU-Aalborg, d]

Delkonklusion:

For at forbedre brugeroplevelsen hos brugeren kan man anvende de ti heuristiske principper. Ser man på principperne på AKU-Aalborg’s hjemmeside, så anvender de ikke alle. Og det ses for eksempel idet AKU-Aalborg har en del fejl på deres hjemmeside. Under User Experience er der ønsket og uønskede mål, og ud fra vores usability tests kom vi frem til at AKU-Aalborg ifølge vores testpersoner kun indeholder uønskede mål.

3.5 Konkurrent sammenligning

Efter at have redegjort for, hvordan AKU-Aalborg skiller sig ud i forhold til andre storbyers AKU sider i afsnit 2.3, vil der nu blive gået mere i dybden med dette. I afsnittet om usability generelt blev der redegjort for usability teori. Dette kan man bruge til at analysere AKU-Aalborg’s hjemmeside. Som set i afsnit 2.4 i opgaven, blev der skrevet om learnability, efficiency, memorability og errors. Hvis man starter med at se på AKUAalborg’s hjemmeside ud fra learnability, kan man som det første se på, hvor meget der er at lære. Hvis man bare er en studerende, der skal have en studiebolig, skal man lære hvordan man logger sig ind eller opretter sig som bruger, finder en lejlighed i Aalborg, og skriver sig op til en lejlighed. Dette er en forvirrende process, da så snart at man trykker på “log ind” eller ‘’opret dig som ansøger” på startsiden, vil der komme et nyt vindue, hvor du skal udføre en af de to.

Figur 3.44. AKU 2 sider

Herefter skal man under boligoversigten, vælge det område man vil bo i, og finde en bolig. Som erfaret i usability testen, kan det være et problem at lære siden ved første brug. Boliglisten er også en ting der er svær at lære, i det den står i ulogisk rækkefølge. Dette kan ses ved de nyeste boliger bliver sat ind enten nederst på siden, eller midt inde i listen, ydermere står listen ikke i alfabetisk rækkefølge og man kan ikke sortere i den. Så snart der kommer nye boliger på listen, skal man kunne huske alle de gamle boliger, da nye boliger også kommer tilfældigt ind på listen, altså er boliglisten meget svær at lære. Hvis man ikke kan dansk, kan AKU-Aalborg også være endnu sværere at lære, da den engelske version ofte er dårligt oversat, og til tider slet ikke oversat, så de brugere som ikke kan dansk, bliver nødt til at gætte sig frem til, hvordan de skal bruge systemet, som set i afsnit 2.3 figur 2.4.

Hvis man sammenligner dette med Aarhus’ AKU, ungdomsboligaarhus.dk, kan man se at det er en nemmere process at lære at skrive sig op til en bolig. Ligesom Aalborgs side, skal man starte med at lære at logge sig ind. Dette gøres på samme side, i stedet for to, og kan lettere findes, som set i figur 2.1. Herefter har man med det samme en liste med ledige boliger på forsiden, som man kan klikke sig ind på. Allerede der vil man have lært at skrive sig op til en bolig. Hvis disse ledige boliger ikke opfylder brugerens ønsker, kan man finde de resterende boliger oppe i toppen af forsiden. Når man har trykket på den, kommer

3.5. Konkurrent sammenligning

man ind på boligoversigten. Her starter man med at se søgefunktionen, som er nemmere at søge med i forhold til AKU-Aalborg’s, da man her bl.a. også kan søge på hvor lang ventetid der er, adresser samt kollegier og ved siden af søgefunktionen er der en Google Maps funktion. Dog kan man ikke søge på pris eller areal, som man kan på AKU-Aalborg. Hvis man ikke vil bruge søgefunktionen, kan man scrolle lidt ned på siden, så finder man boliglisten. Denne er mere overskuelig og logisk i forhold til Aalborg’s, da den er sat op i alfabetisk rækkefølge, og man har mere information tilgængelig, og er derfor nemmere at lære. Siden kan dog være svær at lære for udenlandske brugere, da den ikke er sat ordentlig op til engelsk, som set i figur 2.3.

Kollegierneskontor.dk, som er Københavns AKU, har også en nemmere lærings process end AKU-Aalborg. Processen er den samme som i det ovenstående: logge sig ind på siden, finde lejlighed man vil bo i, og skrive sig op til den. Man kan se at det er en nemmere process, da alting igen foregår på en side i forhold til AKU-Aalborg. Det første man ser når man kommer ind på Kollegierneskontor, er en boks hvor der står ‘’søg bolig” og lige under er der en boks hvor der står ‘’opret en profil”. Så snart man kommer ind på boliglisten, finder man en søgefunktion til venstre på siden, og boligerne er sat op i alfabetisk rækkefølge, som set i figur 2.5. Altså er processen lige til, og nem at lære. Det er også nemt at lære for udenlandske ansøgere, da siden er sat ordentligt op til engelsk, på nær meget få ting som ikke er oversat, som set i figur 2.8.

Hvis man dernæst ser på efficiency, kan man også se at AKU-Aalborg ikke klarer sig så godt. Som nævnt ovenover, skal man helt over i et andet vindue for at komme frem til lejlighederne, og så snart man er fremme, er det svært at finde en lejlighed man faktisk vil have. Da der ikke er nogen informationer ude på selve oversigten, bliver man nødt til at gå ind på hver enkelt lejlighed for at se, hvor den ligger og hvor meget den koster. Selv når man skal se hvor lejligheden ligger henne på et kort, bliver man nødt til at bruge eksterne sider, da AKU-Aalborg ikke forsyner brugeren med funktionaliteten til dette. Hjemmesiden har også en søgefunktion, som heller ikke er særlig effektiv, da der igen ikke er nogen kort funktion under søgefunktionen, så man har svært ved at vide, hvor man søger henne. Så snart man søger efter en bolig, kommer boligerne også op i en usorteret rækkefølge.

Figur 3.45. AKU søge funktion

Som oplevet i usability testen, havde fire af testdeltagerne svært ved finde ud af, hvilke prisspænd de søgte efter. Så snart man søgte efter en lejlighed inde på funktionen, stod lejlighederne igen i tilfældig rækkefølge med meget lidt givet information. Dog er der visse ting som er nemt at komme frem til, så snart man har lært systemet. At komme frem til boligerne, og se de boliger man er skrevet op til er hurtigt, så snart man har lært det, og er kommet over til det andet vindue. Dette kunne ses i vores usability test, da så snart at testpersonerne havde fundet disse sider, var der ingen problemer med at komme tilbage til dem. Hvis man så ser på ungdomsboligaarhus.dk, så er siden mere effektiv til forhold til AKU-Aalborg. Det er en kort process at komme frem til de ting man gerne vil opnå med siden, altså at finde en bolig man gerne vil bo i. På forsiden trykker man bare på boliger, og så kommer man ind til siden med boliglister, søgefunktionen og kort funktionen. På boliglisten står alle de mest nødvendige informationer om boligen, som f.eks. pris, areal, ventetid og depositum, og den er sat op i alfabetisk rækkefølge. Altså behøves du ikke at klikke dig ind på hver individuel lejlighed for at finde ud af de basale informationer, som man skal på AKU-Aalborg. Ungdomsboligaarhus.dk har dog en søge funktion der kan være mindre effektiv til visse mennesker, idet at man ikke kan søge efter prisen. De muligheder man har for at søge, er ventetider, adresse/kollegium, boligtyper og placering. Altså er siden effektiv at bruge, når man er forbi læringsprocessen.

Kollegierneskontor.dk må også siges at være mere effektiv end AKU-Aalborg. Ligesom ungdomsboligaarhus, er det hurtigt og nemt at finde frem til de boligere man gerne vil have. Som nævnt ovenover er det første man ser når man kommer ind på siden en knap der fører en til boliglisten. Ligesom ungdomsboligaarhus, så er bolig listen sat op i alfabetisk rækkefølge, sammen med de vigtigste informationer, så man igen ikke skal trykke sig ind på hver lejlighed for at se informationerne, og der er en søgefunktion på samme side som boliglisten. Søgefunktionen for Kollegierneskontor er dog mindre effektiv end ungdomsboligaarhus, da der ikke er lige så mange søgeparametre. Man kan kun søge på boligtype, pris og faciliteter. Da det er nemt og hurtigt at komme frem til det man vil, må kollegierneskontor siges at være effektiv, når man er forbi læringsprocessen.

Da der ikke har været tid til at teste memorability ordentligt, vil denne sektion primært være formodninger. Hjemmesiden kan dog siges, at være nem at huske. Så snart en bruger ved, hvordan de skal komme frem til boligerne, er det nemt at huske. I det hele taget er mulighederne inde på det andet vindue nemt at huske. Noget der kan være svært at huske, er alle mulighederne på forsiden, dog bruger man sjældent forsiden hvis man bare skal finde en studiebolig.

Da ungdomsboligaarhus.dk og kollegierneskontor.dk slet ikke er testet, er det ikke muligt at bedømme graden af memorability på disse sider.

Til sidst kan man se på errors. Som set i usability testen, stødte testdeltagerne på mange fejl undervejs. Specielt i opgave 6 hvor man skulle finde ud af, hvor langt den valgte bolig lå fra Aalborg universitet, og opgave 5 og 6 der inkluderer at bruge søgefunktionen var der ofte set fejl. Dette vil altså sige, at når man bruger siden, har man en høj mængde af fejl. Man kan så argumentere for, hvor seriøse disse fejl er, da test deltagerne kunne finde frem en lejlighed, hvilket jo er formålet med hjemmesiden. Det blev dog et større problem, da de skulle finde frem til specifikke lejligheder med krav. Altså hvis man skulle finde en bolig man faktisk ville have, og ikke bare en tilfældig som er en af de første på boliglisten.

3.5. Konkurrent sammenligning

Hvis man siger at målet for siden er at finde en bolig som man faktisk ville bo i, så er de problemer der blev stødt på alvorlige, i det at det er svært at finde frem en bolig som man faktisk vil have, da boliglisten er uoverskuelig, og kan ikke filtreres. Søgefunktionen er også et rod, idet man kan være usikker på prisspændet eller hvor det man søger efter ligger henne, som erfaret fra usability testen. I denne sammenhæng vil det sige, at siden har et stort usability problem.

Da der igen ikke er blevet foretaget nogen test på de to andre boligsider, er det svært at bedømme graden af errors på disse. Dog kan man bedømme den ud fra personlig erfaring. Ungdomsboligaarhus kan siges at ikke have mange fejl under brugen af siden, da de vigtigste ting er nemme at finde frem til, og man skal ikke lede længe efter dem. Da der er en kort funktion over hvor hver lejlighed i Aarhus ligger henne, vil man heller ikke have problemer med at finde ud af, hvor ens valgte lejlighed ligger. Fejlene er heller ikke lige så alvorlige, da det også er nemt at finde frem til lejligheder med specifikke krav, lige på nær prisen, da kort funktionen ikke viser priserne på lejlighederne, og man kan ikke søge efter pris i søgefunktionen. Altså kan siden siges at have få fejl, men seriøse i graden.

Kollegierneskontor kan også siges at have få fejl når man bruger den. Den er sat op på nogenlunde samme måde som ungdomsboligaarhus, og derfor går de samme pointer igen. En forskel er dog, at kollegierneskontor ikke har en lignende kort funktion som ungdomsboligaarhus har, og ansøgere kan derfor have svært ved at finde frem til, hvor den valgte bolig ligger henne. Når man trykker sig ind på en lejlighed, kan man se en boks hvor der skulle være en kort funktion, men denne virker ikke, som set i figur 2.7. Man bliver i stedet nødt til at bruge eksterne sider til at finde ud af det, som f.eks. Google Maps. Igen er fejlene ikke kritiske, da man har mulighed for at finde en specifik lejlighed på en logisk måde, dog med mindre muligheder end ungdomsboligaarhus, men stadig flere end AKU-Aalborg.

Alt i alt må det siges at AKU-Aalborg ikke har nogen brugervenlig hjemmeside. Som set og testet i usability testen, blev der fundet problemer, som nu også er blevet brugt til at se på, hvordan siden klarer sig gennem teorien om learnability, efficiency, memorability og errors. Her klarede siden sig ikke godt, da den ikke opfyldte kravene til faktorerne. Sammenlignet med andre AKU sider, klarede AKU-Aalborg sig heller ikke godt, da de to valgte sider, kollegierneskontor.dk og ungdomsboligaarhus.dk stortset opfyldte kravene til usability teorien.

3.6 Thorlacius

Til at analysere hvilke kommunikative virkemidler som AKU-Aalborg’s hjemmeside benytter til at ramme deres målgruppe, har vi benyttet os af Thorlacius’ kommunikationsmodel. Denne model kan ses i figur 3.46 nedenfor. Vi har taget udgangspunkt i alle punkterne i modellen i større eller mindre grad.

Figur 3.46. Thorlacius Kommunikationsmodel [Thorlacius, a]

Afsender

Afsenderen er de personer der sørger for at en kommunikativ handling finder sted i produktet. Afsenderen består af den implicitte afsender og den faktiske afsender. Her vil vi tage udgangspunkt i den implicitte afsender, idet en analyse om den faktiske afsender vil kræve en interviewundersøgelse af afsender. Vi har prøvet at komme i kontakt med AKU-Aalborg men de har desværre meget travlt jf. 5.2.2. Den implicitte afsender prøver at fremstå så neutral som muligt. Dette skal ses i sammenhæng med at AKU-Aalborg er en offentlig finansieret institution.

Den ekspressive funktion

Den ekspressive funktion udtrykker afsenderens følelser og holdninger som analyseres ud fra produktet. Disse kan findes uanset om afsender havde bevidste intentioner om det eller ej. Denne del af analysen af AKU-Aalborg’s hjemmeside er begrænset til den ekspressive kommunikationsfunktion, grundet at den kan analyseres ud fra hjemmesiden. Her vil vi til start beskrive de visuelle elementer på AKU-Aalborg’s forside.

Figur 3.47. AKU-Aalborg – forside

[AKU-Aalborg, 2018c]

Det første man ser når man kommer ind på AKU-Aalborg’s hjemmeside er et billede der fylder en stor del af siden (se grøn boks i figur 3.47). Dette billede har noget tekst placeret ovenpå med en grønlig trekant imellem. Dette billede samt teksten skifter løbende til tre andre billeder med tekst med hver deres design. Farvevalget for knapper og bokse er hvide eller en nuance af blå og grøn (ses over hele forsiden). Den blå farve refererer til troværdighed og pålidelighed [Olesen, a], hvilket er vigtigt for AKU-Aalborg, fordi de håndterer vigtige funktioner, heriblandt personlig data samt betalinger af depositum. Det er desuden vigtigt for de studerende at de har en udlejer som er troværdig så de ikke bliver bange for at blive snydt. Det er dog ikke AKU-Aalborg selv der er udlejer, men de siger hvert fald god for udlejeren ved at have dem på deres hjemmeside. Den grønne farve repræsenterer blandt andet sikkerhed, hvilket igen bidrager til tilliden.[Olesen, c]

Figur 3.48. AKU-Aalborg – logo som vises på forsiden

[AKU-Aalborg, 2018c]

Oppe i venstre hjørne ses AKU-Aalborg’s logo, som repræsenterer nogle huse (se figur 3.48). Det er dog uklart præcist, hvordan de fire små, skrå, hvide streger skal fortolkes (se højre del af figur 3.48). Vores fortolkning er at de hvide streger repræsenterer små huse, og at de er sat så logoet ikke bare kommer til at ligne bjerge. Disse huse udgør en blå boks, hvor der står AKU-Aalborg indeni. Så når man ser på AKU-Aalborg’s logo kan man hurtigt få en umiddelbar ide om hvad det går ud på. Logoet er desuden et indeks for boliger, idet husene repræsenterer et sted man kan bo, men AKU-Aalborg udlejer ikke huse, men derimod studieboliger.

Når man er på AKU-Aalborg’s forside bliver man mødt med mange muligheder (se figur 3.49). I den grønne boks er der en række muligheder til hvis man er ansøger, lejer eller udlejer. Under disse menuer er der flere undermenuer som man kan klikke sig ind på. Mange af mulighederne er inddelt i kategorier, hvilket gør dem lidt mere overskuelige. Det bliver dog uoverskueligt, idet man viser flere muligheder under hver kategori (se orange boks), jf. bilag 2 (video 2 19:31). Hjemmesiden har også en navigationsmenu i toppen af hjemmesiden (se rød boks), hvor man finder generel information om AKU-Aalborg eller logge ind. Herudover har de som tidligere beskrevet et slideshow i midten af siden (se gul boks), med fire forskellige slides med hver deres link. Hvis man ser på de orange bokse, er der endnu flere muligheder. Her kan man f.eks. klikke på en række ofte anvendte funktioner som genveje. Eller man kan se deres nyheder eller lidt generel information. Disse genveje er sandsynligvis lavet for at gøre det mere overskueligt for brugeren.

Figur 3.49. AKU-Aalborg – forside [AKU-Aalborg, 2018c]

Det vil sige at nærmest hele forsiden er fyldt af knapper med links til forskellige steder. Det er her bemærkelsesværdigt at næsten det eneste sted der ikke linker til videre (altså en knap) er i den lilla boks på nedenstående figur 3.50. Disse mange muligheder kan medvirker til at hjemmesiden er mere overvældende for brugeren, hvilket bidrager negativt til det overordnede overblik af hjemmesiden.

Figur 3.50. AKU-Aalborg – forside

[AKU-Aalborg, 2018c]

Modtager

Modtageren er den som afsenderen vil påvirke med sin kommunikationsindsats. Denne består ligeledes af en implicit og en faktisk modtager. Den implicitte modtager er den tænkte modtager som AKU-Aalborg henvender sig til med hjemmesiden. Den implicitte modtager er derfor den samme som vores målgruppe, jf. afsnit 1.2 Den faktiske modtager kan derimod være mange flere personer. Det er den modtager som rent faktisk oplever produktet (hjemmesiden). Vores hypotese er, at den faktiske modtager i de fleste tilfælde er den samme som den implicitte modtager i AKU-Aalborg’s tilfælde. Vi tror nemlig, at de unge selv vil kunne styre, hvor og hvordan de skal bo, fordi de hver især har forskellige krav i forhold til pris, afstand til centrum, afstand til campus osv. Den faktiske modtager kan i AKU-Aalborg’s tilfælde f.eks. også være forældrene til de unge, som hjælper deres barn med at finde en studiebolig. Den faktiske modtager kan f.eks. også være ansatte i AKU-Aalborg eller ansatte i kommunen som gerne vil ind og tjekke hjemmesiden.

Figur 3.51. AKU-Aalborg – forside

[AKU-Aalborg, 2018c]

Den konative funktion og de interaktive funktioner

“Den konative funktion optræder typisk i brugsanvisninger og ofte i reklamer, når afsender benytter imperative sætninger. F.eks.: ‘Spis æbler det er sundt!’[…]” [Thorlacius, b]. Det vil altså sige at den konative funktion forsøger at påvirke modtagerens adfærd eller vilje. Dette ses i mindre grad hos AKU-Aalborg. Dette skal ses i sammenhæng med, som tidligere beskrevet, at AKU-Aalborg gerne vil fremstå så neutrale og pålidelige som muligt, idet det er en offentlig service. Men det optræder dog lidt på forsiden, (se lilla boks i figur 3.51) hvor de under “VIDSTE DU AT…” sektionen skriver “…DET ER GRATIS AT OPRETTE SIG SOM ANSØGER HOS OS?”. Til dels så informerer de bare, men til dels prøver de også at påvirke modtageren til at oprette sig som ansøger hos dem. På hjemmesiden har de selvfølgelig funktioner som login, kontakt og søg (se gul boks), hvilke alle er konative funktioner, men dette er også normen på de fleste hjemmesider. Under sektionen “GENVEJE” (se blå boks) ses der to konative funktioner, nemlig “Opret dig som ansøger” og “Opsig din lejlighed”. På slideshowet (se grøn boks) er der også i tre ud af fire slides konative funktioner (se nedenstående figur 3.52). Her står der nemlig f.eks. “Ventelisten er nu åben – klik her!” (se lyserøde bokse). Her prøver de altså at påvirke modtageren til at klikke slidet, for at skrive sig op på ventelisten for det givne sted.

Figur 3.52. AKU-Aalborg – slideshow på forsiden [AKU-Aalborg, 2018c]

I forhold til de interaktive funktioner på AKU-Aalborgs hjemmeside benytter vi Jens F. Jensens fire kommunikationsmønstre sammen med Thorlacius’ ekstra kommunikationsmønster, nemlig transaktion. Disse kan ses på nedenstående figur 3.53.

Figur 3.53. Thorlacius’ 5 kommunikationsfunktioner [Thorlacius, a]

Den transmitterende ikke-interaktive funktion optræder næsten ikke på AKU-Aalborg’s hjemmeside. Det eneste tidspunkt man kan argumentere for at der opstår en transmission er på forsiden, hvor slideshowet kører automatisk. Man behøver altså ikke at interagere med slideshowet før at den ændrer sig. Men slideshowet er også flervejs interaktiv, idet man kan skifte slide samt trykke på billederne som leder en videre på siden. Det er derfor også en konsultation, idet distributionen er kontrolleret af brugeren, men informationen er produceret af center.

Den konverserende interaktive funktion indeholder en gensidig mental og fysisk interaktivitet. Dette kunne f.eks. være en chat funktion eller en email funktion på hjemmesiden. Dette har AKU-Aalborg ingenting af på deres hjemmeside så derfor er denne funktion er ikke til stede på AKU-Aalborg’s hjemmeside. Ud fra den ekspressive funktion til dette, tyder det altså på at de ikke gør den ekstra indsats for at være så nemme at kontakte som muligt. Vi har også selv prøvet at kontakte dem over email, hvor de ikke havde tid til at svare. Der er altså en vis sammenhæng her. Denne funktion er ikke tilstede, idet vi i vores rapport tager udgangspunkt i AKU-Aalborg’s hjemmeside fra et ansøger perspektiv, jf. afsnit 1.1. Her sorterer vi ikke i hvilke data der er genereret af udlejere og hvilke data der er genereret af AKU-Aalborg. Men hvis dette ikke var tilfældet vil man kunne argumentere for, at der foregår en konversation, når udlejere opretter boliger og ansøgere søger på den og skriver sig op til dem.

Den konsultative interaktive funktion er i nogen grad i brug på AKU-Aalborg’s hjemmeside. Dette er f.eks. gældende på søgefunktionen på forsiden, eller søgefunktionen under boligoversigt. Her er distributionen nemlig kontrolleret af brugeren, idet de vælger hvordan de vil filtrere. Ud fra vores begrænsninger, jf. afsnit 1.1, er informationen nemlig produceret af AKU-Aalborg. Under boligoversigten har brugeren mulighed for at vælge det område på kortet som de vil se boliger fra. Dette er også en konsultation (se figur 3.54).

Figur 3.54. AKU-Aalborg – boligoversigt [AKU-Aalborg, 2018b]

Den transaktive interaktive funktion er den funktion der forekommer ved en gensidig handel. Altså hvor der bliver lavet en transaktion. Denne funktion er ikke gældende på AKU-Aalborg’s hjemmeside, idet det er gratis at skrive sig op. Når man gennem AKUAalborg finder en studiebolig, skal man selvfølgelig betale depositum og husleje, men dette gøres ikke over denne hjemmeside.

Den registrerende interaktive funktion optræder kun når brugeren skal registrere sig som ansøger, idet informationen er produceret af brugeren og distributionen er distribueret af centret. Det er altså her AKU-Aalborg modtager information omkring brugeren. Generelt opstår den registrerende interaktive funktion også når hjemmesider anvender cookies, men dette har AKU-Aalborg valgt ikke at bruge. Cookies er en lille tekstfil som indhenter data om brugeren [Erhvervsstyrelsen]. Til analyse af modtagers reception er den emotionelle reception i høj grad væsentlig. Den omfatter nemlig den oplevelse, som modtageren opnår gennem følelserne og sanserne. I vores usability tests oplevede vi nemlig at flere af vores testpersoner blev frustrerede, jf. bilag 4 (video 4 13:25). Dette er yderst negativt, da dette er med til at give en dårlig oplevelse af AKU-Aalborg’s samlede service. Hvis brugeren af systemet er frustreret har de ikke lyst til at bruge siden igen. En af vores testpersoner udtalte desuden at hun i en virkelig situation ville have skiftet over til en almen boligside (f.eks. prodomus.dk eller boligportalen.dk) i stedet, fordi denne side var for besværlig jf. bilag 4 (video 4 13:22). Dette er et stort problem idet det er med til at udhule selve idéen med studieboliger. Denne generelle frustration blev forstærket af at nogle testpersoner ikke var i stand til at udføre visse opgaver. I en rigtig situation vil dette være et kæmpe problem, idet det sandsynligvis vil mindske brugen af AKU-Aalborg, samt forringe deres service.

Produktet

Produktet dækker over indholdssiden og udtrykssiden af hele produktet. Det dækker desuden over meddelelsen og budskabet af AKU-Aalborg.

Der er ikke gjort særlig meget ud af de visuelle udtryk på AKU-Aalborgs hjemmeside. Forsiden har vi redegjort for i denne analyse, men boligportalen relativt uberørt. Boligportal-delen af hjemmesiden er der gjort væsentligt mindre ud af de visuelle udtryk end der er på forsiden. I boligportalen mener vi at AKU-Aalborg kun har tænkt på funktioner frem for også at tænke på det visuelle. De har altså bare gjort det muligt at man skal kunne finde og søge en studiebolig. Det er ikke vores opfattelse at de har gjort noget for at gøre de visuelle og æstetiske udtryk så velkomponeret som muligt.

Dette ses for eksempel på nedenstående figur 3.55, hvor vi har sat det gyldne snit ind over boligoversigten for ejendommene i centrum. Her kan man tydeligt se, at det ikke har været en prioritet for AKU-Aalborg at bruge meget energi på kompositionen. Det gyldne snit viser, hvor man kigger hen først, som nemlig er firkanten i midten. Man plejer nemlig at sætte det som man gerne vil have at modtageren ser først i midten. På denne side er der derfor ubalance, idet alt information kun står på venstre side af skærmen. Dette er ikke kun på denne side, men også på mange af de andre på AKU-Aalborgs boligportal. Denne ubalance har dog i dette tilfælde ikke stor betydning for overblikket, idet man alligevel skal til at scrolle mere for at finde boliger.

Figur 3.55. AKU-Aalborg – boligoversigt med det gyldne snit [AKU-Aalborg, h]

Men hvis vi ser på nedenstående 3.56 figur som er den fulde side (dog zoomet ud), som man kommer ind på når man har valgt et kollegie eller lignende fra ovenstående billede, så ville en bedre komponeret side, skabe et bedre overblik. Dette er tilfældet, idet mange af de informationer man får længere nede sagtens kunne flyttes op og stå på højre side af hjemmesiden i stedet. Desuden medvirker det blandt andet til at vores opfattelse af AKU-Aalborg er at de ikke har fokuseret særlig meget på det visuelle og æstetiske udtryk men derimod primært på det funktionelle.

Figur 3.56. AKU-Aalborg – en tilfældig bolig fra boligoversigten [AKU-Aalborg, b]

Det er dog vores opfattelse af AKU-Aalborg har lagt lidt tanker i farvevalget. Den blå farve går nemlig i mindre grad igen, jf. ovenstående figur 3.56. Menubjælken i boligportalen er også en nuance af blå, som jo er samme farve som deres logo. Herudover går farverne grå og hvid meget igen i boligportalen. Den grå farve symboliserer blandt andet neutralitet, beskedenhed, stabilitet og sikkerhed [Olesen, b], hvilket, som tidligere nævnt, alle er vigtige symbolikker for AKU-Aalborg. Den hvide farve symboliserer blandt andet enkelthed, sandhed og ydmyghed kilde farveteori [Olesen, d], hvilket AKU-Aalborg gerne vil symboliseres med, idet de som en offentligt virksomhed gerne vil fremstå objektive. Flere steder på AKU-Aalborg’s hjemmeside er der flere steder unødvendige ekstra links. Disse kunne fjernes og man sparer et klik. Nedenunder på figur 3.57 ses et eksempel hvor der er et ekstra unødvendigt link som bare kunne fjernes. Hvis man trykker på “Opret dig som ansøger” på forsiden under “Genveje” kommer man videre til det andet billede nedenunder, der bare fører en videre til siden hvor man opretter sig som ansøger, hvilket er vist på det tredje billede nedenunder. Vi har sat et kryds over det midterste billede, idet dette bare er et ekstra klik for at komme fra forsiden til der hvor man opretter sig som ansøger.

Figur 3.57. Et forslag på at spare et klik [AKU-Aalborg, 2018c, f,e]

Kontekst

Kontekst er den sammenhæng, hvori AKU-Aalborg indgår. Dette beskriver altså kommunikationssituationen.

Den referentielle og den intertekstuelle funktion

Den referentielle funktion optræder, når indholdet i produktet er i fokus. Dette forekommer altså i høj grad på AKU-Aalborg’s hjemmeside, idet der er lagt mere vægt på funktioner frem for de visuelle udtryk. Dette ses primært i boligportalen, idet den er meget simpel og der ikke er så mange farver, som tidligere nævnt. Der er altid fuldt fokus på produktet, og der er ikke f.eks. nogle animationer eller andre visuelle udtryk til at gøre hjemmesiden pænere og mere indbydende. På forsiden er der dog gjort mere ud af den referentielle funktion, idet der er et slideshow og brugt flere farver. Her er der altid brugt energi på at øge de visuelle udtryk. Slideshowet er desuden også en fatisk funktion, idet den blandt andet har til formål at vedligeholde kontakten til modtager.

Kigger man på semiotiske tegn som er redegjort for i afsnit 2.10. Så er ikke brugt mange semiotiske tegn på hjemmesiden. Det eneste der er brugt på hele siden er fire tegn oppe ved navigationsmenuen, samt et tegn på boligportalen. I navigationsmenuen er der et dansk og engelsk flag til at vise at man kan skifte sprog. Disse tegn er derfor placeret oppe i højre hjørne af hjemmesiden sammen med resten af navigationsmenuen, se grøn boks i nedenstående figur 3.58.

Figur 3.58. Navigationsmenuen på AKU-Aalborg’s hjemmeside [AKU-Aalborg, 2018c]

Disse flag er indekser, idet de repræsenterer henholdsvis det danske og engelske sprog. Disse flag er desuden “kode”, idet deres sammensætning giver dem en betydning. Hvis det danske flag f.eks. skulle være et ikon så skulle flaget repræsentere dannebrog. Det gør det ikke. Det repræsenterer derimod sproget der bliver talt i Danmark, nemlig dansk, og derfor er det et indeks. I den gule boks er der endnu et indeks, nemlig en “pil” der peger nedad. Denne pil viser at hvis man trykker på knappen “om os” kommer der flere valgmuligheder ned som man kan vælge ud fra. Dette kaldes en drop-down menu. Pilen er et indeks, idet den fører til noget andet som kræver en kulturel kontekst for at forstå. Der er nemlig generel bred konsensus, om at en sådan pil betyder at noget bliver udvidet. I dette tilfælde er det menuen, der bliver udvidet, idet der kommer underkategorier frem. Hvis man ser på den blå boks, er der også en pil. Dette er, ligesom den anden pil, et indeks. Forskellen er blot at denne pil peger til højre frem for nedad, samt at den repræsenterer noget andet. Denne pil repræsenterer at man går “frem ad”, hvilket sker når man har skrevet sine søgeord, og trykker på enter knappen. Her bliver man jo ført frem af, idet man kommer ind på en ny side, hvor søgeresultaterne kommer.

Figur 3.59. Her ses et udklip fra ansøgningssiden [AKU-Aalborg, e]

Det sidste tegn der er på hjemmesiden, ses i ovenstående figur 3.59 i den lilla boks. Dette tegn, kommer blandt andet frem når man er ved at skrive sig op som ansøger. Her repræsenterer tegnet, at man får yderligere information om feltet, som man skal udfylde. Tegnet består af et hvidt “i” i en grøn cirkel, hvor i’et står for information. Det er derfor et også et indeks, idet det kræver en kulturel forståelse for at kunne fortolke tegnet. Som modtager er man nemlig nødt til at vide, at i’et står for information. Hvis man er fra et andet land, der ikke taler engelsk, vil det derfor ikke umiddelbart være indlysende at et “i” betyder information.

AKU-Aalborg har derfor ikke anvendt særlig mange semiotiske tegn på deres hjemmeside. Dette skal ses i sammenhæng med at de ikke har haft så meget fokus på de visuelle og æstetiske udtryk. Semiotiske tegn, dvs. ikoner, indekser og symboler, gør hjemmesider mere overskuelige og nemmere at finde rundt i kilde. Der er derfor mange symboler som bliver genbrugt på mange sider. Dette kan f.eks. være et forstørrelsesglas som tegn for en søgefunktionen, eller en form af en person for at repræsentere at logge ind.

Vores testpersoner i usabilitytestene havde generelt svært ved at navigere rundt på siden, jf. afsnit 2.5. Dette vil vi komme mere ind på senere. Hvis der var brugt flere semiotiske tegn på AKU-Aalborg’s hjemmeside, kunne det måske være nemmere at navigere sig rundt på siden.

Mediet

Mediet betegnes som mellemleddet mellem afsender og modtager. Heri findes den navigative kommunikationsfunktion og den fatiske funktion. Den navigative kommunikationsfunktion dækker de navigationsformer, der oftest findes på hjemmeside-designs, hvor formålet er at bevare kontakten mellem modtager og afsender. Navigationsfunktionerne har bl.a. til formål at opbygge logiske netstrukturer så brugeren kan navigere rundt i produktet. Den fatiske funktion har til formål at vedligeholde kontakten til modtager uden at der bliver udvekslet informationer. Det er her den skiller sig ud fra den navigative kommunikationsfunktion.

Når den fatiske funktion brydes, f.eks. ved at designet ændres fra den ene side til den næste i en publikation, bliver vi bevidste om, at vi nu har bevæget os over til noget andet. På AKU-Aalborg bliver den fatiske funktion derfor brugt når brugeren bevæger sig ind på boligportalen, idet designet er væsentligt anderledes der end fra resten af hjemmesiden. Det vil altså sige at designet er inkonsistent på AKU-Aalborgs hjemmeside. Dette har til dels bidraget negativt til, at folk synes at hjemmesiden har været lidt rodet, og den har været lidt svær at finde rundt i, jf. bilag 1 (video 1, 13:12). På nedenstående figur 3.60 ses det, hvordan designet helt ændrer sig når man går ind på undersiden for boligportalen.

Figur 3.60. Her ses forskellen fra forsiden til undersiden for boligportalen [AKU-Aalborg, 2018c,b]

Et velstruktureret navigationssystem er vigtigt for at opretholde den fatiske funktion på en hjemmesiden [Thorlacius, a]. På ovenstående billede ses det hvordan hele navigationssystem ændres når man bevæger sig ind på boligportalen, hvilket gør hjemmesiden mere uoverskuelig. Det kan desuden været svært at bibeholde den fatiske funktion på en hjemmeside, hvis brugeren har mange muligheder for at vælge navigationsveje til at finde frem til det de gerne vil frem til. Dette gør at brugeren nemt kan fare vild og miste kontakten til mediet. På AKU-Aalborg’s forside findes der f.eks. tre forskellige veje som brugeren kan tage i brug for at oprette sig som ansøger på sitet (se nedenstående figur 3.61). Dette kan være med til at gøre sitet endnu mere uoverskueligt.

Figur 3.61. Billedet viser tre måder hvor man kan oprette sig som ansøger fra forsiden [AKU-Aalborg, 2018c]

Der kan muligvis opstå problemer med at vedligeholde kontakten med brugeren, hvis der er hyperlinks til andre hjemmesider. I en af vores usability tests så vi f.eks. hvorledes en testperson blev ledt ind på google maps for at løse en opgave. Her endte det med at brugeren blev frusteret og ikke var i stand til at løse den givne opgave, jf. bilag 4 (video 4, 13:30). Her kunne AKU-Aalborg i stedet for have valgt at implementere google maps direkte på deres hjemmeside så brugeren ikke bliver ledt væk. Vores eksempel på hvordan dette kunne se ud kan ses i afsnit 3.4 figur 3.19.

Det er desuden nævneværdigt, at det som regel er meget nemt for erfarne web-brugere at finde tilbage til forsiden, og navigere rundt på websitet, hvor det for uerfarne web-brugere kan være noget sværere, og de kan ende med at fare helt vild [Thorlacius, a]. I vores usability test, så vi eksempler på, hvordan personer, der betegner sig selv som eksperter indenfor IT, have svært ved at navigere rundt på siden. I bilag 1 (video 1 13:10) ses det for eksempel, hvor svært det var for en af disse eksperter at blot finde tilbage til forsiden. Dette tyder altså på at AKU-Aalborg i væsentligt grad adskiller sig navigationsmæssigt fra normen af hjemmesider. I vores erfaring med usability tests har det tydet på, at den fravigelse primært har haft negative konsekvenser.

For at analysere AKU-Aalborg’s hjemmeside er det også relevant at kigge på navigationsstrukturer i forhold til links. Dette består nemlig af tre former for links.

1: Man kan linke til forskellige steder inde på samme hjemmeside.

2: Man kan linke videre til andre hjemmesider.

3: Man kan linke sig ind på en anden version af hjemmesiden, som f.eks. en engelsk version.

AKU-Aalborg har i høj grad brugt den første form, og har derfor mange links til undersider. Dette ses blandt andet i figur 3.4, som ses tidligere i dette afsnit. Den anden form for links, nemlig eksterne links, er i lavere grad i brug på hjemmesiden. Dette er som regel et godt tegn, idet det tyder på at man har det meste af det relevante information på ens egen hjemmeside. Den tredje form er også i brug på AKU-Aalborg, idet der er mulighed for at skifte sproget til engelsk. Denne funktion er dog ikke mulig under boligportalen, hvor AKUAalborg i stedet har valgt at skrive nærmest alt på både dansk og engelsk. Muligheden for at skifte sprog er rigtig god, så det er positivt at dette er en mulighed på hjemmesiden. Det er dog meget negativt at dette ikke er muligt på boligportalen. Det er desuden negativt, at de i boligportalen ikke har skrevet alt på dansk og engelsk – de mangler nemlig at oversætte et par ting. Dette gør det unødigt svært for udenlandske studerende at finde en studiebolig i Danmark.

Hjemmesideinformationer kan struktureres ud fra fire overordnede strukturer. Disse er sekvens-strukturer, gitter-strukturer, hieraki-strukturer og hypernet-strukturer [Thorlacius, a]. Opbygningen af AKU-Aalborg’s hjemmeside er på forsiden til dels opbygget i gitter-strukturer, idet emnerne er delt ind i kategorier, og man kan navigere rundt på tværs mellem hovedmenuerne og undermenuerne. Dette ses altså under fanerne “Ansøger”, “Lejer” og “Udlejer” på forsiden. Når man som kommende ansøger kommer ind på boligportalen starter et relativt lineært forløb. Der er derfor tale om en sekvens struktur. Dette forløb har vi visualiseret i nedenstående figur 3.62.

Figur 3.62. Forløb over hjemmesiden som ansøger [B267b, 2018]

Den hierarkiske struktur er i mindre grad anvendt på hjemmesiden. Dog kan man argumentere for at det er gældende på boligportalen, idet den er lavet som en form for underside, der som tidligere beskrevet bryder den fatiske funktion. Hypernet strukturen er også i mindre grad i brug, idet der, som tidligere beskrevet, ikke er brugt mange eksterne links.

Delkonklusion:

Ud fra vores analyse med udgangspunkt i Thorlacius’ kommunikationsmodel har vi mest nævneværdigt fundet frem til at den fatiske funktion bliver brudt på boligportalen, hvor alt indholdet desuden primært står i venstre side. På forsiden findes der mange muligheder, hvilket gør hjemmesiden mere uoverskuelig. Der er ikke anvendt mange konative funktioner, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med at AKU-Aalborg er en offentlig virksomhed, som derfor gerne vil fremstå neutrale og objektive.

Konklusion 4

For at komme frem til de overfladiske fejl og mangler har vi foretaget en funktionsanalyse. Her har vi identificeret de visuelle og funktionelle forskelle på den to-delte hjemmeside som AKU-Aalborg har. Med dette i mente, har vi udarbejdet en række opgaver til vores usability test, hvor vi uddelt forskellige ansvarsområder imellem os. Disse roller består af en tidtager, testleder, tekniker og observatører. Ud fra usability test sessionerne har vi identificeret en række problemer i forskellige grader af seriøsitet. Nogle af disse problemer havde vi allerede en mistanke om i funktionsanalysen, mens andre kom som en overraskelse. Dette indebærer blandt andet generelle problemer med filtreringsmuligheder samt generel forvirring ved hjemmesidens to-deling. Vi har brugt vores tidtagning og introform til at finde statistiske ligheder og forskelle i blandt vores usability test sessioner. Her har vi blandt andet fundet ud af, hvor mange testpersoner der har oplevet de samme problemer, samt hvor lang tid hver opgave tog. Vi har dernæst lavet løsningsforslag til de mest hyppige problemer. Vi har herudover fundet frem til en score ud fra vores SUS-tests, hvor hjemmesiden har fået 32 point ud af 100 mulige. Alt dette tyder på, at der er plads til forbedringer på AKUAalborg’s hjemmeside.

Vi har desuden inddraget teori til at analysere kundetilfredsheden. Dette indebærer de ti heuristiske principper som er med til at forbedre brugeroplevelsen hos brugeren, samt er med til at give brugeren et godt indtryk af hjemmesiden og få dem til at vende tilbage til deres side. AKU-Aalborg gør ikke brug af alle principperne, idet de ikke har anvendt “User control and freedom” og har i mindre grad anvendt “Visibility of system status”, “Error prevention” og “Recognition rather than recall”. Dette er derfor med til at AKUAalborg’s hjemmeside ikke giver den optimale brugeroplevelse. I vores usability tests har vi kun fundet uønskede mål under user experience goals. Dette betyder altså at vores testpersoner har haft nogle negative meninger i forhold til det testede system. Det ses også at under testene havde testpersonerne mest negative ting at sige om hjemmesiden og har dermed ikke haft en overordnet god oplevelse med den.

For at finde frem til vores løsningsforslag har vi desuden også set på hvordan andre studiebolig organisationer har indrettet deres hjemmeside. Her har vi kigget på kollegierneskontor.dk og ungdomsboligaarhus.dk som er henholdsvis København og Århus’ studiebolig hjemmesider. Her har vi analyseret dem ud fra usability teori og har blandt andet målt på learnability, efficiency, memorability og errors. Ud fra dette er vi kommet frem til at København og Aarhus’ hjemmesider bedre opfylder disse usability krav.

Med henblik på at analysere de kommunikative virkemidler som AKU-Aalborg’s hjemmeside benytter sig af til at ramme deres målgruppe har vi anvendt Thorlacius’ kommunikationsmodel. Her har vi blandt andet fundet ud af, at de har valgt at bruge nogle

4. Konklusion

farver som skaber troværdighed, som er vigtigt for AKU-Aalborg, idet de er en offentlig virksomhed som helst skal fremstå objektive. På forsiden bliver man mødt af en masse muligheder. Dette kan virke overvældende for modtagerne, og kan bidrage negativt til det overordnede overblik af hjemmesiden. Der er i mindre grad brugt konative funktioner på deres hjemmeside. Dette ses blandt andet på forsiden samt i navigationsmenuen. Til at analysere de interaktive funktioner på hjemmesiden har vi brugt Thorlacius’ fortolkning af Jens F. Jensens fire kommunikationsmønstre. Her har vi fundet ud af, at tre ud af fem kommunikationsmønstre er brugt i større eller mindre grad. Der er nemlig ingen transaktion eller konversation på hjemmesiden.

Det er vores opfattelse at AKU-Aalborg primært har haft fokus på funktionaliteten på hjemmesiden frem for de visuelle udtryk. Dette er især gældende på boligportalen. Her er det desuden bemærkelsesværdigt at al indholdet på boligportalen primært hælder til venstre. Dette giver en vis ubalance på hjemmesiden. Der er desuden ikke brugt særlig mange semiotiske tegn på hjemmesiden. Den fatiske funktion brydes også på hjemmesiden, når brugeren bevæger sig ind på boligportalen, idet designet her ændres meget. Sekvens-, gitter-, hieraki- og hypernet-strukturer er alle anvendt på hjemmesiden i mindre eller større grad.

På baggrund af alt dette er den samlede konklusion altså, at AKU-Aalborg’s hjemmeside understøtter den handling at finde en studiebolig, men fra et brugervenligheds perspektiv er den ikke tilfredsstillende. Der er desuden væsentlige fejl på hjemmesiden, som kunne rettes og derved også gøre brugeroplevelsen bedre.

Litteratur

Meiert.org, SUS – A quick and dirty usability scale, 2008. Meiert.org, SUS – A quick and dirty usability scale. SUS – A quick and dirty usability scale. https://hell.meiert.org/core/pdf/sus.pdf, 2008. Downloadet: 03-12-2018.

Aalborg, 2018. AKU Aalborg. Boligdetaljer. https://vl.aku-aalborg.dk/Ejendom.aspx?ID=5, 2018. Downloadet: 05-12-2018.

Aalborg Kommune, 2015. Uddannelsesbyen Aalborg Aalborg Kommune.

Uddannelsesbyen Aalborg. https://www.aalborg.dk/media/3440344/ aalborg-kommune-2015-uddannelsesbyen-aalborg.pdf, 2015. Downloadet: 03-12-2018.

Aalborg Kommune, Statistisk årbog og nøgletal, 2017. Aalborg Kommune,

Statistisk årbog og nøgletal. Statistisk årbog og nøgletal. https://www.aalborg.dk/ om-kommunen/statistik-og-noegletal/statistisk-aarbog-og-noegletal, 2017. Downloadet: 03-12-2018.

Aalborg Kommune, Uddannelsesstrategi, 2015. Aalborg Kommune,

Uddannelsesstrategi. Uddannelsesstrategi 2015-2018. https://www.aalborg.dk/

media/8435826/uddannelssesstrategi-2015-2018-2509med-skaeremaerker.pdf, 2015. Downloadet: 06-11-2018.

Aalborg Kommune, Vedtægt, 2017. Aalborg Kommune, Vedtægt. Vedtægt for

AKU-Aalborg. http://www.aku-aalborg.dk/media/2077/ vedtaegt-for-aku-aalborg-godkendt-13-nov-2017.pdf, 2017. Downloadet: 16-11-2018.

Aalborg Universitet, 2014. Bolig i Aalborg Aalborg Universitet. Aalborg Universitet. https://www.aau.dk/uddannelser/her-kan-du-studere-paa-aau/aalborg/bolig/, 2014. Downloadet: 03-12-2018.

Aarhus, 2018a. Ungdomsbolig Aarhus. Forside. https://ungdomsboligaarhus.dk/, 2018. Downloadet: 05-12-2018.

Aarhus, 2018b. Ungdomsbolig Aarhus. Detaljer.

https://ungdomsboligaarhus.dk/apartments/3414011034141002300, 2018. Downloadet: 05-12-2018.

Aarhus, 2018c. Ungdomsbolig Aarhus. Søg.

https://ungdomsboligaarhus.dk/search?, 2018. Downloadet: 05-12-2018.

Aftale mellem Aalborg Kommune og AKU, 2016. Aftale mellem Aalborg Kommune og AKU. Aftale 2016-2019.

https://www.aalborg.dk/usercontrols/AalborgKommune/Referater/Pdf.aspx?

pdfnavn=17242831-15136876-1.pdf&type=bilag&pdfid=65775, 2016. Downloadet: 06-11-2018.

AKU-Aalborg, a. AKU-Aalborg. D.S.I Langager Kollegiet. https://vl.aku-aalborg.dk/Ejendom.aspx?ID=63, year =2018,.

AKU-Aalborg, b. AKU-Aalborg. D.S.I Boulevardkollegiet. https://vl.aku-aalborg.dk/Ejendom.aspx?ID=7, year =2018,.

AKU-Aalborg, 2018a. AKU-Aalborg. Ramblaen. http://vl.aku-aalborg.dk/Ejendom.aspx?ID=94, 2018.

AKU-Aalborg, 2018b. AKU-Aalborg. Boligoversigt. https://vl.aku-aalborg.dk/Boligoversigt.aspx, 2018.

AKU-Aalborg, c. AKU-Aalborg. Tilfældig bolig. https://vl.aku-aalborg.dk/LejemaalGruppe.aspx?ID=23&fbclid=IwAR0HpU_ OggxOueiZzXGOkdiPgdX3-6JPRJOM5VocRYLUiH9e0qgxYtLLO9A, year =2018,.

AKU-Aalborg, d. AKU-Aalborg. Faq for ansøgere. http://aku-aalborg.dk/dk/ansoeger/faq-for-ansoegere/, year =2018,.

AKU-Aalborg, 2018c. AKU-Aalborg. Forside. http://aku-aalborg.dk/, 2018.

AKU-Aalborg, 2018a. AKU-Aalborg. Ledig bolig.

http://www.aku-aalborg.dk/media/2078/1-88-187.pdf, 2018.

AKU-Aalborg, 2018b. AKU-Aalborg. Ledig privat bolig. http://www.aku-aalborg. dk/dk/ansoeger/private-boliger/ledige-private-boliger/?boligid=5885, 2018.

AKU-Aalborg, e. AKU-Aalborg. Opret ny ansøgning. https://vl.aku-aalborg.dk/OpretAnsogning.aspx, year =2018,.

AKU-Aalborg, f. AKU-Aalborg. Opret dig som ansøger. http://www.aku-aalborg.dk/dk/ansoeger/opret-dig-som-ansoeger/, year =2018,.

AKU-Aalborg, g. AKU-Aalborg. Søg efter bolig. https://vl.aku-aalborg.dk/FindBolig.aspx3, year =2018,.

AKU-Aalborg, h. AKU-Aalborg. Boliger i Aalborg centrum.

https://vl.aku-aalborg.dk/BoligOversigt.aspx?ID=3738, year =2018,.

AKU-Aalborg, a. AKU-Aalborg. Bolig liste, address=https://vl.aku-aalborg.dk/BoligOversigt.aspx?ID=0, year =2018,.

AKU-Aalborg, b. AKU-Aalborg. Boligønsker, address=https://vl.aku-aalborg.dk/Boligonsker.aspx, year =2018,.

AKU-Aalborg, c. AKU-Aalborg. Boligoversigt, address=https://vl.aku-aalborg.dk/Boligoversigt.aspx, year =2018,.

AKU-Aalborg, d. AKU-Aalborg. Boligportal, address=https://vl.aku-aalborg.dk/Forside.aspx, year =2018,.

Litteratur Aalborg Universitet

AKU-Aalborg, e. AKU-Aalborg. Kollegie, address=https://vl.aku-aalborg.dk/Ejendom.aspx?ID=10, year =2018,.

AKU-Aalborg, f. AKU-Aalborg. Kollegie detaljer, address=https://vl.aku-aalborg.dk/LejemaalGruppe.aspx?ID=67, year =2018,.

AKU-Aalborg, nyhedsbreve, 2018. AKU-Aalborg, nyhedsbreve. Nyhedsbreve.

http://www.aku-aalborg.dk/dk/om-os/nyhedsbreve-fra-aku-aalborg/, 2018. Downloadet: 06-11-2018.

AKU-Aalborg, Orientering, 2018. AKU-Aalborg, Orientering. Orientering. http://www.aku-aalborg.dk/media/2047/ orientering-fra-aku-aalborg-oktober-2018.pdf, 2018. Downloadet: 03-12-2018.

AKU, Repræsentantskabet, 2017. AKU, Repræsentantskabet. Repræsentantskabet. http://www.aku-aalborg.dk/media/1856/ repraesentantskabet-for-aku-aalborg-pr27112017.pdf, 2017. Downloadet: 06-11-2018.

AKU, Tag-over-hovedet garanti, 2015. AKU, Tag-over-hovedet garanti. Tag-over-hovedet garanti.

http://www.aku-aalborg.dk/dk/ansoeger/tag-over-hovedet-garanti/, 2015. Downloadet: 06-11-2018.

Andersen, 2018. Tem Frank Andersen. Forelæsning i Semiotik som perspektiv – d. 13/9 – 2018, slide 29. Efterårssemesteret, 2018.

B267b, 2018. Gruppe B267b, 2018.

Billed guiden, 2010. Billed guiden. Farver. http://billedguiden.dk/?page_id=45, 2010.

E-skilte.dk, 2018. E-skilte.dk. Rygningsforbud skilt.

https://www.e-skilte.dk/media/catalog/product/cache/1/image/

9df78eab33525d08d6e5fb8d27136e95/r/y/rygeforbudstavle.jpg, 2018.

Editors of Encyclopaedia Britannica. Editors of Encyclopaedia Britannica. Semiotics, Study of Signs. https://www.britannica.com/science/semiotics. Downloadet: 20-11-2018.

Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen. Hvad er cookies? https://erhvervsstyrelsen.dk/hvad-er-cookies.

Habo Danmark, 2018. Habo Danmark. WC Vinyl. https:

//dk.habo.com/MediaArchive/e0/dd/e0ddbca4-1a36-40cf-ba06-cc067c4f1149. jpg?width=920&height=640&quality=30&scale=both&anchor=middlecenter, 2018.

Hansen, 2013. Ole Ertløv Hansen. Billedets komposition.

http://medieogkommunikationsleksikon.dk/billedets-komposition-2/, 2013.

Hansen og Jessen, 2016. Terje Vigan Anderson Hansen og Henrik Jessen. Det gyldne snit. https://indidansk.dk/det-gyldne-snit, 2016. Downloadet: 29-11-2018.

Jenny Preece og Sharp, 2015. Yvonne Rogers Jenny Preece og Helen Sharp.

Interaction Design: Beyond Human-Computer Interactions, 4th edition. ISBN: 978-1-119-06601-9, E-book. John Wiley & Sons Ltd, 2015.

Joshua Garity, 2018. Joshua Garity. Get to grips with the theory of UX.

https://www.creativebloq.com/features/the-theory-of-ux, 2018. Downloadet: 15-11-2018.

KKIK, 2018a. KKIK. Boligdetaljer. https://www.kollegierneskontor.dk/default. aspx?func=kkikportal.roomtypelist&kid=1783&lang=DK, 2018. Downloadet: 05-12-2018.

KKIK, 2018b. KKIK. Boligdetaljer. https://www.kollegierneskontor.dk/default. aspx?func=kkikportal.roomtypedetails&arid=1788&lang=DK, 2018. Downloadet: 05-12-2018.

MeasuringU, Measuring Usability with the system usability scale, 2011.

MeasuringU, Measuring Usability with the system usability scale. Measuring Usability with the system usability scale. https://measuringu.com/sus/, 2011. Downloadet: 03-12-2018.

Niels Gamborg, 2012. Niels Gamborg. Loven om forbundethed. https://www.nielsgamborg.dk/?p=gestaltlovene&u=forbundethed, 2012.

Nielsen, 1995. Jacob Nielsen. 10 Usability Heuristics for User Interface Design.

https://www.nngroup.com/articles/ten-usability-heuristics/, 1995. Downloadet: 08-11-2018.

Nielsen, 1993a. Jacob Nielsen. Usability Engineering. Morgan Kaufmann, page 104, 1993.

Nielsen, 1993b. Jacob Nielsen. Usability Engineering. Morgan Kaufmann, pages 166–170, 1993.

Nielsen, 1993c. Jacob Nielsen. Usability Engineering. Morgan Kaufmann, pages 170–171, 1993.

Nielsen, 1993d. Jacob Nielsen. Usability Engineering. Morgan Kaufmann, pages 185–187, 1993.

Nielsen, 1993e. Jacob Nielsen. Usability Engineering. Morgan Kaufmann, pages 187–191, 1993.

Nielsen, 1993f. Jacob Nielsen. Usability Engineering. Morgan Kaufmann, pages 195–198, 1993.

Nielsen, 1993g. Jacob Nielsen. Usability Engineering. Morgan Kaufmann, page 23, 1993.

Litteratur Aalborg Universitet

Nielsen, 1993h. Jacob Nielsen. Usability Engineering. Morgan Kaufmann, page 25, 1993.

Nielsen, 1993i. Jacob Nielsen. Usability Engineering. Morgan Kaufmann, page 31, 1993. Nielsen, 1993j. Jacob Nielsen. Usability Engineering. Morgan Kaufmann, page 44, 1993.

Nina Kanstrup Kjær. Nina Kanstrup Kjær. Dataindsamling, bearbejdning og formidling. http://forlaget94.dk/cms/wp-content/uploads/F94-DOSAP-2013-K1-Prove2.pdf. Downloadet: 15-11-2018.

Olesen, a. Jacob Olesen. Blå symbolik. http://www.farvesymbolik.dk/blaa/.

Olesen, b. Jacob Olesen. Grå symbolik. http://www.farvesymbolik.dk/graa/.

Olesen, c. Jacob Olesen. Grøn symbolik. http://www.farvesymbolik.dk/groen/.

Olesen, d. Jacob Olesen. Hvid symbolik. http://www.farvesymbolik.dk/hvid/.

Onlinepartners.dk, 2018. Onlinepartners.dk. Hvad er UX eller brugeroplevelsen?

https://help.onlinepartners.dk/hvad-er-ux-eller-brugeroplevelse/, 2018. Downloadet: 06-11-2018.

Raptis, 2018a. Dimitrios Raptis. Forelæsning i What is Usability – and can we evaluate it? d. 19/10 – 2018, slide 29. Efterårssemesteret, 2018.

Raptis, 2018b. Dimitrios Raptis. Usability Evaluation 2. usability, 2018.

Raptis, 2018c. Dimitrios Raptis. Data analysis d. 05/11 – 2018, slide 55. Efterårssemesteret, 2018.

Sds-sikkerhedsdatablade.dk, 2018. Sds-sikkerhedsdatablade.dk. Faresymbol – Giftig. http://www.sds-sikkerhedsdatablade.dk/images/Faresymboler/Giftig.png, 2018.

Shemanski og Norman. Phil Shemanski og Ashleigh Norman. Balance/ubalance. http://www.beginnersschool.com/2015/05/04/composition-for-beginners/. Downloadet: 29-11-2018.

Soegaard, 2018. Mads Soegaard. The Golden Ratio – Principles of form and layout. https://www.interaction-design.org/literature/article/ the-golden-ratio-principles-of-form-and-layout, 2018. Downloadet: 29-11-2018.

Stickybusiness.dk, 2018. Stickybusiness.dk. Badeværelsessymboler. https://stickybusiness.dk/34-large_default/badevaerelsessymboler.jpg, 2018.

Thorlacius, a. Lisbeth Thorlacius. Model til analyse af kommunikation på websites. http://lundberg.at/teori/Lisbeth%20Thorlacius%20webmodel-kopi.pdf.

Downloadet: 19-11-2018.

Thorlacius, b. Lisbeth Thorlacius. Model til analyse af kommunikation på websites. http://lundberg.at/teori/Lisbeth%20Thorlacius%20webmodel-kopi.pdf. Downloadet: 19-11-2018.

Universitet, 2018. Aalborg Universitet. Ranking af Aalborg Universitet. https://www.aau.dk/forskning/ranking/, 2018.

Usability.gov System Usability Scale (SUS), 2013. Usability.gov System Usability Scale (SUS). Measuring Usability with the system usability scale. https:

//www.usability.gov/how-to-and-tools/methods/system-usability-scale.html, 2013. Downloadet: 03-12-2018.

Voxmeter.dk, 2018. Voxmeter.dk. Kvantitativ eller Kvalitativ metode?

https://voxmeter.dk/kvantitativ-kvalitativ/, 2018. Downloadet: 14-11-2018