Karakter: bestået (men fik en del ros)

I takt med at teknologien er blevet en større og større del af vores hverdag, er vores afhængighed af de sociale medier blevet større end nogensinde. En undersøgelse viser at 97 % af danske unge mellem 15 og 18 år aktivt bruger mere end et socialt netværk (Statistik, It-anvendelse i befolkningen, tema brug af sociale medier 2016 2016). Eftersom smartphones er blevet integreret del af de flestes hverdag (Statistik, It-anvendelse i befolkningen 2017 2017), opstår der er en social forventning om, at man som ung har en profil på de sociale medier. Denne profil er blevet et krav for at indgå i en stor del af det sociale sammenhold, både indeni og udenfor den virtuelle verden. Derfor er det blevet en nødvendighed altid at være tilgængelig på sit sociale netværk. Dette har resulteret i en stor stigning af antallet af timer brugt på de sociale medier. En bivirkning af det høje forbrug er at det er svært at koble af. Den manglende evne til at koble af er skyld i høje niveauer af stress og endda afhængighed af de sociale medier blandt unge (S. V. Grøn, Psykolog: Facebook-afhængighed kan give stress 2014).

Derfor vil vi i dette projekt undersøge, hvilken rolle Facebook spiller i unges dagligdag, og hvordan det påvirker deres stress- og afhængighedsniveauer. I den forbindelse har vi udarbejdet en række problemstillinger, der kan bidrage til vores undersøgelse.

Den første problemstilling er, hvorfor der er det store behov for at være involveret i de sociale medier hele tiden, også kaldt “Fear of missing out” kommer fra. Dernæst vil vi kigge på effekten af det store forbrug af Facebook, og hvorvidt de er positive eller negative og af hvilken grund. Til slut vil vi komme ind på, hvilken indflydelse de sociale medier har på stressfaktoren hos unge mennesker. Vi har valgt netop denne målgruppe, da det er de første generationer, som er vokset op med teknologien og anvender den hyppigst (Correa, Hinsley og Zuniga 2010). Da de fleste i denne aldersgruppe er i gang med at tage lange og stressende uddannelser, kunne brugen af sociale medier potentielt være med til at øge niveauet af stress (Statistik, It-anvendelse i befolkningen 2017 2017). Dette skyldes, at det er blevet så vigtigt at have sociale medier i dag, at hvis man ikke har det, eller ikke følger med, kan man blive udelukket. Hvis man bruger det for meget, vil det omvendt også give risiko for at øge niveauet af stress. Derfor har denne aldersgruppe en risiko for problematisk brug af de sociale medier.

Ved at tilegne os viden om hvordan Facebook rent teknisk og kommunikativt er bygget op samt stress, afhængighed, unges vaner og adfærd på de sociale medier og relationerne herimellem. Dette gøres ved hjælp af videnskabelige undersøgelser og litteratur for at kunne tilgå vores problemstillinger korrekt.

Vi vil i denne rapport komme ind på termet sociale medier, og fordi sociale medier er så bredt et omfang, har vi valgt fokusere på Facebook, da det er det sociale medie med allerflest brugere (Statista 2018). I forhold til sociale mediers påvirkning af samfundet har vi valgt at fokusere på stress og afhængighed.

Initierende viden

Vi er først nødt til at definere de relevante begreber for at kunne analysere sociale mediers påvirkning på unge personer stressniveau. Dette afsnit vil derfor indeholde en redegørelse af sociale medier med fokus på Facebook samt en redegørelse af de helbredsmæssige konsekvenser, dvs. stress og afhængighed. Heriblandt vil vi komme ind på begrebet Fear of Missing Out, idet det er meget relevant for vores emne.

Sociale Medier

Sociale medier er onlineværktøjer og online-tjenester, hvor man kan dele informationer, som f.eks. tekst, billeder og videoer. I starten blev de sociale medier anvendt på sin personlige computer, men den teknologiske udvikling har gjort, at det i dag bliver mere anvendt på mobile enheder, f.eks. smartphones. På de sociale medier bliver der tit opgivet private informationer, der ellers ikke gives til fremmede mennesker. Mange vælger at angive enten deres geografiske placering, fødselsdato eller andre private informationer (Arrigo 2018).

Ordet “social media” blev foreslået af Chris Shipley, som er medstifter af Guidewire Group. Hun beskriver de sociale medier, som værktøjer, der benyttes til online kommunikation, deltagelse og samarbejde. Herpå kan brugeren dele indhold som f.eks. oplysninger, ideer og skrive personlige beskeder. Dette er også vores definition af ordet sociale medier (Arrigo 2018).

I en undersøgelse er der angivet nogle af de grunde til, at man er på de sociale medier. Det bliver blandt andet nævnt, at det er for at holde sig opdateret med nyheder, den sociale omgangskreds og for at dele fotos og videoer med andre (Fokus 2016)(Statista – Most important social media usage reasons according to internet users worldwide as of 4th quarter 2017, by age group 2018). Sociale medier dækker over mange ting f.eks. blogs, forums og wikis(Arrigo 2018). Det fremgår i en undersøgelse fra juli 2018, at Facebook er det mest anvendte sociale medie, idet de har 2.196.000 aktive brugere. Youtube har 1.900.000 aktive brugere, WhatsApp har 1.500.000 aktive brugere og Facebook Messenger har 1.300.000 aktive brugere. Herefter ligger WeChat, Instagram, QQ, Qzone osv. (Statista.com 2018)

Facebook

Facebook er et socialt medie, der bruges til at holde kontakt med hinanden. Facebook blev oprettet af Mark Zuckerberg på Harvard University, som et internt online-forum den 4. februar 2004, hvor de studerende kunne komme i kontakt med de medstuderende (A. A. Andersen, Faktalink 2018). Facebook har en mission om at give mennesker en mulighed for at bygge et fællesskab og bringe verden tættere sammen. (Facebook, Facebook u.d.)

Man kan bruge mediet til at opretholde og skabe kontakt med gamle bekendte. Dette gøres ved at oprette en personlig profil. Her kan man dele informationer om sig selv, såsom arbejdsplads, studie, forhold og andre personlige ting. Herefter kan man sende en venneanmodning til andre, som man kender eller gerne vil kende. Efterfølgende kan man slå ting op på vedrørendes Facebook væg, skrive til dem personligt, prikke til dem m.m. Da Facebook blev lanceret i 2004 var lignende sociale medier begrænset. En af de få store medier, man havde adgang til dengang, var MySpace. I dag er der flere lignende sociale medier tilgængelige, hvor man nu også kan bruge medier som f.eks. Snapchat, Instagram og Twitter m.m.

1: Skærmbillede fra Facebook. Her ses det, hvor- dan man opretter en profil og hvilke oplysninger man skal give.

2: Skærmbilledet fra Facebook. På billedet vises søgefunktionen, og hvordan brugerne kan tilføje samt filtrere personer.

Facebook er det mest kendte medie, og i 2017 rundede de to milliarder brugere, som er aktive månedligt. I december 2017 var der dagligt op til 1,4 milliarder brugere på det sociale medie. I Danmark benytter 65 % af danskerne dagligt Facebook, for at holde sig opdateret omkring nyheder samt hvad venner og familie foretager sig (A. A. Andersen, Faktalink 2018).

I en undersøgelse lavet af Bulletin of Science, Technology & Society er det blevet undersøgt, hvilke grunde til elever, på et universitet, havde oprettet en Facebook profil. Af nedenstående tabel ses det, at 85 % af de adspurgte elever svarede ja til at de oprettet en profil på Facebook, fordi en ven havde anbefalet dem at gøre det.

49 % svarede ja til, at det var fordi, at alle de kendte var på Facebook. 46 % svarede ja til, at det var fordi, det ville hjælpe andre med at være i kontakt med dem, mens 18 % svarede ja til, at det var for at finde gamle venner (Anabel Quan-Haase 2010).

3 Denne tabel viser hvorfor studerende på det udspurgte universitet har valgt at oprette en Facebook profil. Tabellen er fra rapporten Uses and Gratifications of Social Media: A Comparison of Facebook and Instant Messaging

Facebook har gjort det muligt, at interagere med folk man kender ved f.eks. at skrive til folk, at lave opslag, oprette begivenheder og skabe sin egen personlige profil. Dette har været med til at gøre

Facebook til det største sociale medie den dag i dag. Både indtjeningsmæssigt og brugermæssigt har Facebook oplevet en betydelig fremgang hvert år. Dog har Facebook også medført nogle sociale problemer, såsom information overload og self-image manipulation, som bl.a. er et resultat af, at Facebook har fået så stor indflydelse på vores hverdag (M. A. Flynn, CYBERPSYCHOLOGY, BEHAVIOR, AND SOCIAL NETWORKING 2016) (Ksenia Koroleva 2010).

Helbredsmæssige konsekvenser

Afhængighed

Inden vi kan analysere, hvilken indflydelse sociale medier har hos stressfaktoren blandt unge mennesker, er vi først nødt til at definere stress samt afhængighed. Afhængighed og stress læner sig meget op ad hinanden, idet nogle former for afhængighed kan føre til stress – og vice versa(S. V. Grøn, Psykolog: Facebook-afhængighed kan give stress 2014) (greenhousetreatment u.d.). I dette afsnit vil vi se nærmere på afhængighed ud fra et socialt perspektiv samt et fysiologisk perspektiv, hvor vi fokuserer på belønningscentret i hjernen. Vi vil derefter se nærmere på den direkte sammenhæng mellem afhængighed og sociale medier, dog med fokus på Facebook.

Afhængighed er her defineret som en fysisk eller psykisk trang til gentagne gange at gøre, tage eller bruge noget til en sådan grad, at det kan have skadelige konsekvenser for én selv(Australia 2016). Når man er afhængig af noget, bliver hjernens belønningssystem uhensigtsmæssigt aktiveret ved brug heraf, hvilket ses som en frigivelse af dopamin i hjernen(helpguide.org u.d.). Dopamin bliver ofte udløst i forhold til fornødenheder. Det bliver derfor udløst ved for eksempel mad og sex. Problemet med afhængighed opstår derfor ofte når hjernen misfortolker ting, som vi burde have “lyst” til, til i stedet for at være “nødt” til(Robinson 2017). Dette medfører også at afhængige oplever abstinenssymptomer, lidt ligesom vi bliver sultne, når vi ikke har spist i et stykke tid.

Nogle forskere peger på at vores sociale situation spiller en væsentlig rolle, i forhold til om vi bliver afhængige af ting. En Canadisk psykolog, Bruce Alexander, udarbejdede et studie baseret på mus, hvor han sammenlignede sit forsøg med tidligere forsøg med mus og afhængighed af stoffer. I de tidligere forsøg blev mus sat ind i en celle med en skål vand og en skål med kokain eller heroin i vandet. Musene drak næsten allesammen af vandet med kokain og heroin og døde før eller senere af en overdosis. Dette tyder altså på at stoffer medfører afhængighed. I Bruce Alexander’s forsøg gjorde han det samme, blot hvor musene var omgivet af rigelige mængder ost, legetøj og mange andre mus. Her blev resultatet, at musene drak 75 % mindre vand med kokain og heroin i – og ingen af musene overdoserede(Robinson 2017). Dette belyser altså vigtigheden af ens miljø samt sociale relationer i forhold til at blive afhængig.

I en verden, hvor vi er online forbundet mere end nogensinde før ved bl.a. Facebook, burde man derfor regne med at vi har et bedre velvære, og at vi har mindre tendens til at blive afhængige af ting. Den paradoksale problemstilling er dog, at en høj grad af unge bliver afhængige af selv samme

funktion, som i princippet burde behjælpe det, nemlig Facebook. Dette er sandsynligvis pga. at Facebook er designet til at gøre os afhængige, idet der er kæmpe økonomiske fordele forbundet hermed. Denne afhængighed har stor risiko for at medføre stress på den ene eller anden måde.

Stress

Stress er oftest defineret som en belastningstilstand af både krop og sind. En overbelastning fra de ressourcer, der er til rådighed ikke altid syntes at række til opgaven.

Ved en situation, der giver akut stress, udleder kroppen en stor dosis adrenalin, som er ment til at hjælpe kredsløbet, musklerne og hjertefrekvensen i kroppen til at bekæmpe uanset hvilken situation, der nu måtte komme. Kortvarig stress er derfor ikke decideret et problem, for kroppen er udstyret til at kunne klare det. Denne positive effekt er dog kortvarig og kræver derfor, at kroppen slapper af igen efter et stykke tid. Fortsætter stressen i længere tid, hjælper adrenalinen altså ikke og det er her de negative sider af stressen begynder at vise sig.

De første tegn på stress kan være hovedpine, hukommelsesbesvær, manglende lyst til ting man plejer at ville samt en følelse af ikke at kunne koncentrere sig. Disse er dog ikke eksklusive tegn på stress, men kan komme fra mange ting. Hvis de bliver ved længere end almindeligt, kan det dog være et klart tegn på, at kroppen har været stresset for længe og begynder at vise de negative effekter, samt prøver at gøre opmærksom på, at der er et problem. Mange af symptomerne på stress er dog delt med symptomerne på depression og det kan derfor være svært at finde ud af om personer lider af stress eller af depression. En af de måder sociale medier kan lede til stress på, er ved Fear of Missing Out (psykiatrifonden.dk u.d.).

Fear of missing out

Fear of Missing Out, eller ”FoMO” er et koncept, som først blev defineret af Dan Herman, en amerikansk doktor, i år 2000. FoMO eksisterer som et separat koncept til afhængigheden af de sociale medier. Der er dog en sammenhæng imellem FoMO og afhængigheden af de sociale medier (Alt, Students’ social media engagement and fear of missing out (FoMO) in a diverse classroom 2017).

FoMO defineres som “a pervasive apprehension that others might be having rewarding experiences from which one is absent” (Przybylski, et al. 2013), og eksisterer også uden for de sociale medier. Fænomenet ses ofte hos unge i vestlige samfund, og især hos personer på første år af et studie, hvor de lever for sig selv eller i et bofællesskab (Milyavskaya, et al. 2018), da de netop skal til at etablere sig i samfundet, hvor der ikke er nogen til at tage beslutningerne for dem.

En undersøgelse viser, at 15 % af en gruppe på 304 personer, fortalte at de oplevede FoMO på ugentlig basis, hvor 35 % oplevede det en til tre gange om måneden. Samtidig viste denne undersøgelse, at FoMO især opleves i forbindelse med begyndelsen på weekenden. (Milyavskaya, et al. 2018). Omgangskredsen bliver hurtigt en målestok for, hvad der er spændende at lave – og dermed en markering af, at individets eget liv ikke er begivenhedsrigt på samme måde (T. F.

Andersen, Syg af de sociale medier 2015) (T. F. Andersen, Fri os fra FOMO 2013).

Vi ser FoMO påvirke individer i varierende grad. Vi ser bl.a. unge mennesker har en større grad af frygt for at blive bedømt negativt, hvilket i det lange løb kan resultere i lavt selvværd (Casale, Rugai og Fioravanti 2018). Undersøgelser viser at FoMO skader unge menneskers akademiske evner, og da det netop er unge mennesker, som tidligere end hidtil, får adgang til de sociale medier, har de derfor større risiko for at kunne blive påvirket af FoMO. Forringelsen af de akademiske evner hos unge mennesker, skaber en helt ny problematik, udover de psykologiske konsekvenser, som det høje forbrug af sociale medier kan resultere i (Oberst, et al. 2017) (Alt, College students’ academic motivation, media engagement and fear of missing out 2015).

Det amerikanske konsulentbureau J. Walther Thompson Company udgav i 2012 forskning, der viste at 40 % af voksne under 35 år i USA og Storbritannien havde tegn på FoMO.

Tanken om at gå glip af oplevelser kan blive en besættelse, som udvikler sig til et behov for at have kontrol over, hvad der sker på de sociale medier (T. F. Andersen, Fri os fra FOMO 2013). FoMO skaber en urolig, fraværende og desorienteret tilværelse (T. F. Andersen, Fri os fra FOMO 2013), da der et konstant er et behov for at følge med i, hvad der sker på sociale medier.

Den egentlige frygt for at gå glip af et arrangement, en begivenhed eller bare følelsen af mindre kontakt med omgangskredsen, driver forbruget af de sociale medier hos mange unge (Beyens, Frison og Eggermont 2016). For mange er det blevet en vane at tjekke de forskellige sociale medier, og det bliver ofte gjort ubevidst (Meier, Reinecke og Meltzer 2016), men som professor Dorit Alt, (Alt, Students’ social media engagement and fear of missing out (FoMO) in a diverse classroom 2017) forklarer, ser vi en sammenhæng mellem SME (social media engagement) og FoMO. Altså stiger ens frygt for ikke at følge med på sociale medier i takt med ens forbrug af dem.

Baseret på dette kan vi korrelere FoMO og SME med negative personlige konsekvenser og problematisk anvendelse af de sociale medier. Disse konsekvenser rammer både individet selv i form at psykologiske problemer, men også samfundet med den nedsatte akademiske evne.

Vi ser konsekvenserne af FoMO ramme unge i større eller mindre grad, men bestemte karakteristika kan gøre en person mere sårbar over for ovennævnte negative konsekvenser. En undersøgelse viser, at udadvendte personer er mere tilbøjelige til at blive afhængige af sociale medier, da de har et stort socialt behov, som skal opfyldes. På den anden side er det høje forbrug til mindre bekymring for udadvendte personer, da de føler sig hjemme i en social sammenhæng. Dernæst ser vi bl.a. nervøsitet og tilbageholdenhed, som en indikator for en person, der har høj risiko for at blive afhængig af de sociale medier. Dette kan skyldes, at man er mere i kontrol på de sociale medier, da man kan selv vælge, det indhold man lægger op (Blackwell, et al. 2017).

Undersøgelse

I dette afsnit vil vi komme nærmere ind på vores problemstillinger, som vi har præsenteret i vores introduktion. Her vil vi starte med at bruge Thorlacius’ model til at analysere unges involvering i sociale medier med fokus på Facebook. Herefter vil vi analysere og diskutere de positive og negative effekter ved brugen af Facebook. Afslutningsvis vil vi analysere forskellige måder sociale medier påvirker unges stressniveau.

Involvering i de sociale medier

I vores analyse af unges behov for at være involveret på de sociale medier, har vi valgt at tage udgangspunkt i Thorlacius’ model. Vi valgte denne model, da den fokuserer på den visuelle og kommunikative tilgang til en platform. Vores primære fokus vil ligge på flow, handlinger og hvordan det får folk til at forblive en del af platformen.

4: Ikke publiceret analyse model fra Tem Frank Andersens forlæsning d. 19/09/2018

(T. F. Andersen, Analysemodel 2018)

Kommunikationsanalyse med henblik på funktioner

I dette afsnit vil vi med hjælp af en kommunikationsanalyse kigge på Facebooks flow-skabende funktionalitet.

Når man åbner Facebook i en browser, bliver man præsenteret for nedenstående sektioner, som er tilpasset til den pågældende bruger. Vi har valgt at farvekode siden i sektioner for at skabe et bedre overblik i gennem kommunikationsanalysen.

5: Skærmbillede fra Facebook.

Det første brugeren ser på platformen er notifikationsfunktionen, som er placeret ved den røde firkant i toppen af billedet. Når man får en notifikation, bliver symbolerne hvide med en rød markering, hvilket symboliserer antallet af notifikationer brugeren har fået. Det røde antal fungerer som et blikfang for brugeren. Derudover kan gestaltloven for figur og baggrund anvendes grundet den store farve og formmæssige forskel i forgrund og baggrund. (Morrison u.d.) (Gamborg 2008) Notifikationerne er med til at lokke brugeren tilbage til platformen, da de oftest kommer fra andre brugere, men i visse tilfælde bruger Facebook dem til at notificere om events, ting i nærheden m.m.

Facebook ønsker at øge interaktionstiden med platformen så meget som muligt, hvilket den forsøger at gøre via brugerens feed (blå firkant), historier (gule firkant) samt fødselsdage og events (pink firkant). I feedet vil der blive vist forskelligt indhold, der er afhængig af tidligere brugsvaner og omgangskredse.

Brugeren bliver også præsenteret for muligheden for at interagere med venner og bekendte direkte (orange firkant). Facebook viser andre brugere, som er online samtidig med brugeren, så de har mulighed for at chatte sammen. Denne funktionalitet og æstetik er implementeret over hele platformen for at skabe genkendelighed og den fatiske funktion – i denne sammenhæng den røde tråd (Thorlacius, Visuel Kommunikation på websites 2002).

Like-knappen fungerer som Facebooks måde at vise sin positive reaktion for brugeren. Når en bruger ‘liker’ et opslag, bliver det delt med hele dens omgangskreds. I takt med Facebooks stigende popularitet er like-funktionen gået fra at være et symbol til et socialt-fænomen, som nu også bruges uden for sociale 6: Like knap fra

medier (Veikko og Lonkila 2015). ^Facebook

Brugergenereret indhold

Udover Facebooks ønske om at brugeren tager imod indhold, ønsker de også at brugeren producerer indhold. Dette ses i mulighederne for at lave opslag (grøn firkant) og historier (gul firkant).

Der findes to overordnede måder at producere indhold på Facebook. Den ene måde er ved at lave et opslag, dele et opslag eller lægge billeder ind på sin profil. Dette vil blive vist i feedet hos dine venner, hvor de vil have mulighed for at like og kommentere på det. Stiller vi denne kommunikationstype op i forhold til Jens F. Jensens fire interaktive kommunikationsmønstre (Thorlacius, Visuel kommunikation på websites 2002), ser vi opslag på Facebook som en konversation, da kommunikationstypen er flervejs, og andre brugere kan interagere med opslaget.

Når man skaber sit eget opslag, eller deler andres, er det en måde at gøre opmærksom på sig selv og fange andres interesse. Formålet med dette kan være at skabe en online identitet, som folk synes er interessant og spændende – en som de vil have lyst til at interagere med. Identiteten stemmer ikke nødvendigvis overens med brugerens offline identitet. Bruddet mellem identiteterne kan skabe et urealistisk billede af brugeren som person. Dette billede kan være med til at forvrænge de sociale forventninger for omgangskredsen, hvilket, som tidligere nævnt, kan resultere i nedsat selvværd.

Interaktionerne er en mere indirekte måde at skabe en online identitet på, da brugeren nemt og hurtigt kan vise sine interesser. Med udgangspunkt i Jens F. Jensens model for kommunikationsmønstre ser vi likes som en konsultation, da indholdet er produceret af en bruger, men ikke lægger op til flervejs respons. Ved kommunikation gennem kommentarer er det muligt at målrette beskeden ved brug af et “tag” til en bestemt person eller gruppe. Tagget vil blive vist i feedet i de forskellige personers omgangskredse, hvor det også vil være muligt for dem at deltage i interaktionen. Her ses kommentaren med et tag som en måde at indbyde til flervejskommunikation.

Denne kommunikationstype klassificeres som en konversation i Jens F. Jensens model.

Facebooks algoritmer bestemmer indholdet i feedet baseret på tidligere interaktioner, som f.eks. at like en side og skrive kommentarer. På den måde bliver brugerens feed mere personligt. (Lazer 2015) Dette overvæld af information gør, at brugeren kan have svært ved at forholde sig, til hvad der sker på de sociale medier, hvilket kan føre til FoMO. FoMO skaber, som nævnt, et stort behov for at følge med. Det er her Facebooks lette tilgængelighed og lokkende notifikationer, gør det til den ideelle platform for at opfylde dette behov.

Nem kommunikation

Oftest ses FoMO hos unge mennesker, som netop bruger Facebook i deres primære kommunikation med venner og bekendte. Det er nødvendigt at have en profil på mediet for at kunne følge med i grupper og events. Hvis de skal til at etablere nye kontakter, ved f.eks. en flytning, nyt studie m.m., vil kontakten hyppigst foregå via Facebook. Platformen er en nem måde at skabe kontakt til folk, da kontakten hurtigt kan oprettes ved at sende en venneanmodning. Dette opfordrer til yderligere kommunikation via Facebook, og dermed fortsætter man kommunikationen her i stedet for at rykke

den til et andet medie.

Facebook har skabt sin egen instant-messaging applikation, “Messenger”, som kan bruges på alle enheder. Messenger giver brugerne mulighed for at kommunikere med hinanden privat eller i form af gruppesamtaler. En af kommunikationsmulighederne for brugeren er reaktioner, som giver en mere nuanceret mulighed for at vise samtalepartneren, hvad brugeren føler. Disse reaktionstyper fungerer universelt for hele platformen, altså både på Facebook og via deres Messenger-applikation. Det er denne kontinuitet, der gør at både Facebook og Messengerapplikationen, er et velkendt forum.

I vores eksempel på en messenger-samtale ser vi den fatiske kommunikation finde sted i beskeder som: “Tjek” og i likereaktionerne (lilla firkant).

7: Skærmbillede af Messenger-samtale.

Facebook udbyder en masse muligheder for at skabe et socialt netværk ved f.eks. events. Ved events kan brugeren deltage eller vise interesse, hvor brugerens deltagelse vil blive vist på venner og bekendtes feeds. Her vil de have muligheden for at tage stilling til, om eventet er i deres interesse. På den måde vil informationen blive delt i mange forskellige sociale netværk og give anledning til nye bekendtskaber.

Her er Facebook et godt redskab, da det opfordrer til at skabe nye kontakter, men da det kombineres med andre informationer på feedet, giver det et overvæld af input, som for brugeren hurtigt kan blive uoverskueligt.

Delkonklusion

Facebook er et medie med rigtig mange muligheder, som hurtigt kan blive overvældende at finde rundt i. De mange muligheder har skabt et konstant flow af kommunikation mellem brugere, som giver brugerne en trang til at tilgå platformen igen og igen for at følge med. Vi har inddelt kommunikationen i to typer, den ene type er direkte selviscenesættende og findes i opslag, billeder

m.m. Den anden type findes i likes og kommentarer, denne type er indirekte selviscenesættende. Vi har anvendt relevante sektioner i Thorlacius’ model for at kunne analysere Facebooks vigtigste funktioner ift. vores problemstilling.

Effekten af sociale medier

Anvendelsen af de sociale medier har forskellige påvirkninger på unge mennesker. Det er observeret, at sociale medier er blevet brugt til at gøre visse aspekter af social kontakt lettere, ved at man skal gøre en mindre indsats for at være i kontakt med hinanden. Samtidig er der også opstået en række negative effekter, ved at man kan blive for tilvænnet til det. Vi starter med at kigge på de negative effekter.

Afhængighed og stress af Facebook

En negativ effekt af de sociale medier er, at flere tildeler sig en afhængighed til konstant at være på, samt at holde sig opdateret med hvad venner og familie foretager sig (FoMO). Dette giver en negativ effekt, idet de unge ikke lærer, det de skal, og derfor kan risikere at komme bagud i uddannelsen.

Muligheden for at give likes og kommentarer gør mange unge afhængige, da de går op i hvor mange, der synes deres opslag er spændende. Anvendelse af Facebook kan udløse hjernestoffet dopamin, som er et belønningsstof, der producerer positive følelser. Den følelse får nogle unge, når de får likes eller kommentarer, da hjernen belønner dette (Bild 2014). Dette er grunden til, at nogle unge er afhængige af at konstant skulle tjekke de sociale medier, for bl.a. at tjekke antallet af likes på det de for nylig har delt. På baggrund af dette kan den store opmærksomhed på likes forringe selvværdet (Phuset u.d.). Det kan ske, hvis de unge har en forventning om at få et bestemt antal likes, og de så får et lavere antal end deres forventning. Når man har lagt noget op på Facebook, tjekker man oftere for at se, hvor mange likes og kommentarer man har fået.

De ovennævnte negative effekter kan ydermere medføre at mange af de unge, der er afhængige af de sociale medier, udvikler stress (Damsgaard, Videnskab.dk 2017).

Der er foretaget en undersøgelse (se nedenstående figur), hvor man i Norge, Sverige, Danmark og Finland har undersøgt om det giver stress, hvis det man deler på sociale medier får få eller ingen likes. Deltagerne er delt op i to aldersgrupper, den første er fra 16 til 24 år og den anden er fra 25 til 40 år (Statista 2017). Det ses, at den yngre gruppe bliver påvirket mere end den ældre i de fire undersøgte lande.

8: Denne figur viser om mennesker får stress af at få likes eller ingen på sociale medier. Figuren er fra Statista.

En undersøgelse i USA har kigget på stressniveauet hos mennesker, som har profiler på de sociale medier, og dem som ikke har. Hvis man sammenligner de to diagrammer ses det tydeligt, at de, som er på de sociale medier har et højere stressniveau, end dem, som ikke er på de sociale medier. Af dem, som er på sociale medier, er der flere der enten føler sig lidt stresset, føler sig meget stress og der er færre, som overhovedet ikke føler sig stresset (Huffpost.com 2013).

9 Figurerne viser hvor mange der føler sig stresset, af dem som har sociale medier og dem som ikke har. Figurerne er fra Huffpost.

Negative effekter

En af de sociale medier, hvor man har oplevet både positive og negative effekter, er Facebook. Eftersom Facebook er blevet mere og mere populært henover årene, er der også opstået en række problemer med det. En af disse problemer er bl.a. information-overload, og bliver beskrevet som: ‘’Growing quantity and increasingly poor quality of information on the Newsfeed may interfere with the hedonic experience of users resulting in frustration and dissatisfaction. In the long run, such xdevelopments threaten to undermine sustainability of the platform’’ (Günther 2010). Dette er et problem, der kan opstå på mange sociale medier, men i Facebooks tilfælde opstår det bl.a. af at have for mange venner. Hver ven kan skrive deres egne meninger eller dele nyhedsstykker fra andre sider. Når man bliver udsat for så mange informationer og meninger, får man en tendens til at ignorere dem, eller man får det svært ved at identificere den egentlige relevante information.

Endnu et relevant problem, der er opstået på grund af Facebook, er self-image manipulation. Dette problem er opstået af, at man på Facebook kan udstille sit liv til at være perfekt gennem billeder og sociale opdateringer. Andre vil se, hvordan det går med personens liv og kan føle, at ens eget liv ikke er lige så spændende eller tilfredsstillende. Dette kan medføre lavt selvværd og i værste tilfælde stress. Lignende kan dem, som får deres eget liv til at fremstå bedre, opleve problemer, da de kan skabe en form for afhængighed, grundet at ens liv konstant skal fremstå ”perfekt” (M. A. Flynn, The

Effects of Profile Pictures and Friends’ Comments on Social Network Site Users’ Body Image and Adherence to the Norm 2016).

Positive effekter

Hvis man derimod ser på nogle af de positive effekter ved sociale medier, kan man se på hvor let det er blevet at være i kontakt med sine venner, finde gamle venner og interagere med andre mennesker på internettet. Alt man skal gøre er at logge på sit sociale medie, og så kan man være i konstant kontakt med sit netværk. Man kan også se på, hvor let tilgængelig information er blevet pga. sociale medier. Alt hvad der sker rundt omkring i verden kan blive delt og vist med det samme. Ligeledes er det blevet lettere at skabe opmærksomhed om f.eks. global opvarmning eller regnskove, der bliver fældet. Hvis der sker noget bemærkelsesværdigt i verdenen, vil det næsten øjeblikkeligt være på de sociale medier.

Underholdning er også en ting, der er blevet nemmere at få adgang til. På Facebook er der mulighed for at spille et bredt sortiment af spil, som f.eks. Tetris, Pool eller Poker. Hvis man keder sig, kan man altid opdatere sin Facebook, hvor der konstant vil være nye informationer. Virksomheder har også oplevet positive ting ved sociale medier. Det har aldrig været lettere at promovere deres sider og produkter, da alt de skal gøre er at betale for et reklamespot på Facebook, så vil adskillige folk se det op til flere gange på en dag (Sharma 2018) (Sørensen 2014).

Delkonklusion

Ud fra denne analyse kan vi konkludere, at der findes flere negative effekter ved at anvende Facebook, end der er positive effekter ved det. De positive effekter ligger i, at det er blevet nemmere at holde kontakt med venner, være underholdt, adgang til let tilgængelig information og promovering for virksomhederne. De negative sider ligger i, at nogle konstant har brug for at holde sig opdateret (FoMO), nogle er afhængige af likes og kommentarer på deres opslag, da de ser dette som en form for belønning. Disse to ting er med til, at dem som er afhængige af sociale medier udvikler stress, som er udbredt blandt unge mennesker. Information overload er også en ting, der er opstået med det øget brug af sociale medier. Her mindskes brugernes evne til at udskille de faktisk relevante informationer fra de irrelevante, da der er så meget information hele tiden. Ligeledes er self-image manipulation opstået, hvor folk får deres liv til at fremstå bedre end det egentlig er, hvilket går ud over andre mennesker, og dem, som selv gør det. Disse negative effekter er med til at påvirke stressfaktoren hos unge mennesker.

Stressfaktoren hos unge mennesker

Brug af sociale medier

Facebook fylder en stor del af hverdagen for unge mennesker. Blandt unge med mange venner er det et godt værktøj til at holde styr på hvem, hvad og hvor. På den måde kan man hele tiden være i kontakt med sine venner og omverdenen, holde sig opdateret omkring ens venners aktiviteter, og hvor de befinder sig.

10: Tabel fra Danmarks Statistik – Brug af online sociale netværkstjenester blandt den danske befolkning.

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks statistik (Befolkningens brug af internet 2010) benyttede 92 % af unge mellem 16-19 år mindst en social netværkstjeneste, jf. ovenstående tabel. I år 2016 steg tallet til 97 % i alderen 15-18 år (IT anvendelse i befolkningen, tema brug af sociale medier 2016). Det vil altså sige, at der har været en stigning i antallet af unge, som benytter sig af sociale netværkstjenester. En anden nævneværdig konklusion på dette er også, at det kun er 3 % af de unge, der endnu ikke benytter sig af en social netværkstjeneste. Dette tyder altså på, at de sociale medier fylder en større og større del i de unges liv.

Stress i samfundet

Ifølge en analyse fra Sundhedsstyrelsen har andelen med højt stressniveau blandt danskere været generelt stigende siden 2010, jf. nedenstående figur (Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2017).

Dette ses især blandt unge mennesker, som også er de største forbrugere af sociale medier. På baggrund af figuren kan vi også konkludere, at ældre mennesker generelt har haft et mindre stressniveau end tidligere. Det er desuden nævneværdigt, at de er den eneste gruppe i denne undersøgelse, der har haft et mindre stressniveau end tidligere. De er også generelt den aldersgruppe, der mindst bruger sociale medier. Der er altså et umiddelbart tegn på at personer, som benytter sociale medier meget, også generelt har et højere stressniveau. Der er selvfølgelig en lang række faktorer, der påvirker stressniveauet blandt danskere, men det stigende brug af sociale medier har med stor sandsynlighed en indflydelse på dette øgede stressniveau.

I de følgende afsnit vil vi kigge nærmere på, hvordan sociale medier kan påvirke stressfaktoren hos de unge mennesker. Dette vil tage udgangspunkt i forskellige måder de sociale medier påvirker dem på, bestående af et praktisk, emotionelt og socialt perspektiv (S. V. Grøn 2014).

Praktisk stress

Rent praktisk påvirker sociale medier os på den måde, at de er utroligt tidskrævende. Facebook er utrolig veludviklet til at få folk til at benytte det så meget som muligt, ved f.eks. at give notifikationer om en masse ting, der gør at man bliver på hjemmesiden i længere tid. Dette kan medvirke til at folk bruger Facebook for meget, og derfor når de ikke de ting, som de skulle nå.

Spørgsmålet er så, hvordan et socialt medie kan være så svært at koble fra, så man ikke når de ting, man i virkeligheden skulle nå. Facebook har af økonomiske årsager en række “funktioner”, der er udarbejdet for at beholde folk på hjemmesiden så længe som muligt. Dette indebærer blandt andet notifikationer, events, videoer, kommunikation osv.

11: Skærmbillede fra Facebook

På billedet ovenfor ses det, at når man ser videoer på Facebook, har de blandt andet fået en ny “autoplay” funktion som gør, at Facebook automatisk afspiller en ny video, når du er færdig med at se en anden. Denne nye video er højst sandsynligt valgt af Facebook’s algoritmer ud fra hvilke videoer, der før har fået dig til at bruge en masse tid på Facebook. Når Facebook automatisk viser dig noget spændende om nogle emner, som du interesserer dig for, kan det blive utrolig svært at få lukket Facebook ned – selvom du egentligt gerne ville.

I filmen “Digital Nation”(Dretzin 2010) fra 2010 bliver flere forskellige studerende fra Massachussets Institute of Technology interviewet omkring deres brug af sociale medier. De beretter om, at sociale medier fylder mere og mere i deres hverdag, og at det er med til at forstyrre deres studier. En ung mand fra Massachussets Institute of Technology forklarer, hvordan han oplever, at det er svært at koble fra Facebook, når han skal til at studere. Hans opgaver kom til at mangle en rød tråd, idet han ofte satte skrivningen på pause for at tjekke sin mobil. Derved kom opgaven til at bestå af gode enkeltstående afsnit, der dog manglede en rød tråd. Dette giver et praktisk stress, fordi han bliver distraheret af notifikationer på Facebook, som kan skade hans opgave. Opgaven kan derfor blive udsat og kommer derfor til at tage længere tid. I et presset studieliv kan dette være med til at øge ens stressniveau.

Socialt stress

Den sociale del af stress læner sig meget op ad FoMO, som vi tidligere har været omkring i rapporten. Social stress er nemlig, når du tjekker din mobil, fordi du er bange for at gå glip af nogle informationer. Dette er dog hovedsageligt relevant hos unge mennesker. Det kunne f.eks. være at man tjekker sin mobil dagen efter en fest, for at se om der er noget interessant eller spændende, som man er gået glip af. Det er derfor en generel vigtig ting for unge mennesker, at føle sig up-todate med de informationer, som de mener er relevante/sjove for dem. Stressen opstår når man konstant/uhensigtsmæssigt har en trang til at tjekke sin mobil for ofte. (Damsgaard, videnskab.dk 2017) Dette bevirker sandsynligvis, at unge mennesker generelt har et højere stressniveau end resten af befolkningen, jf. figur fra afsnit: “Stress i samfundet”, idet denne aldersgruppe er de største forbrugere af sociale medier.

Professor Eric Vanman fra Queensland universitet har lavet en undersøgelse, hvor han målte to grupper af Facebook brugeres stressniveau samt generelle velvære. Den ene gruppe skulle fortsætte med at bruge Facebook som normalt, og den anden skulle tage fem dages pause. Undersøgelsen viste, at brugerne, der tog en fem dages pause havde mindre af stresshormonet cortisol efter pausen. Det vil altså sige at denne gruppe blev målt til at være mindre stressede. Dog blev deres velvære også målt. Her fandt Eric Vanman ud af, at denne gruppe mennesker havde et generelt lavere velvære. Dette lavere velvære skyldes primært FoMO, idet de var bange for at gå glip af noget vigtigt. Denne FoMO kan efter længere tid lede til stress. Det vil altså sige at løsningen på stressproblemet er relativt komplekst, idet en fem dages pause både har haft positive og negative følger (Sandoiu 2018).

Emotionel stress

Den emotionelle stress tager udgangspunkt i, at man lader ens følelser styre sin stress. Det betyder, at man hele tiden er styret af anerkendelse på de sociale medier. “Får man nok likes?”, “Får man nok delinger?”, “Får man nok rosende kommentarer?” er alle faktorer som påvirker ens emotionelle stressniveau. Den emotionelle stress kan relateres til det, at være afhængig af noget. Hvis man f.eks.

tager udgangspunkt i det at være afhængig af alkohol, gør det samme sig gældende hos den emotionelle stress; mere vil have mere. For når man først har oplevet at få anerkendelse på de sociale medier, vil man have det igen og igen. Når man har postet en statusopdatering eller uploadet et billede på sociale medier og fået positiv respons en gang, så oplever man en form for tilfredshed eller ligefrem lykke. Når man så poster et nyt billede eller en ny statusopdatering, så hungrer man efter den samme tilfredshed, som man gjorde på det tidligere opslag. Den emotionelle stress kan altså til dels sammenlignes med narkomanen, der skal have sit “fix”, da den der lider af emotionelt stress, hele tiden har behov for et nyt ”fix” i form af anerkendelse på de sociale medier.

I en artikel fra Jyllands-Posten udgivet d. 22.08.2018 (Jyllandsposten 2018) , bliver det, på baggrund af en omfattende undersøgelse udarbejdet af Undervisningsministeriet, beskrevet hvordan unge teenagepiger oplever stress pga. sociale medier.

”Det er også særligt denne gruppe, der oplever et pres i forbindelse med at være på de sociale medier, skriver Undervisningsministeriet. Det skyldes, forklarer undersøgelsen, at pigerne går meget op i likes: De er bange for at gå glip af noget, og mange er online efter klokken 22.”

Dette er et godt eksempel på den emotionelle stress; nemlig at teenagepigerne føler sig presset pga. likes, altså den her form for anerkendelse på de sociale medier.

I en anden artikel fra Politiken udgivet d. 06.03.2018 (Politiken 2018) , bliver der igen kastet lys på teenagepigernes brug af sociale medier, og hvordan det påvirker dem psykisk, med baggrund i en undersøgelse udarbejdet af ”Den Nationale Sundhedsprofil”, hvor mere end 160.000 danskere deltog.

”Her fremgår det, at hver tiende vurderer, at de har et ‘mentalt dårligt helbred’. Særligt de unge kvinder oplever, at de har ondt i sjælen. I aldersgruppen 16 til 24 år angiver næsten dobbelt så mange kvinder som mænd – 23,3 procent mod 12,9 – at de har det dårligt. For kvinderne er det en stigning på 8 procentpoint siden 2010, mens det for mændene er steget med 4,6. Noget af det, der ligger bag er forventningspres på hjemmefronten, i skolen og på arbejdet, påpeger Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden. Men særligt nævner hun presset fra sociale medier. »Unge mere komplekse end de glansbilleder, der bliver fremstillet på de sociale medier«, siger formanden. Hun kalder det en »ærgerlig tendens«. »Tanken om, at det er godt nok at være lige så gennemsnitlig, som de fleste af os andre er, er lidt forsvundet«, siger hun.

Her bliver det altså igen beskrevet, hvordan det at unge piger viser sig godt frem på de sociale medier, ved at fremstille glansbilleder af dem selv, fylder så meget at de, ifølge undersøgelsen, har fået det dårligere mentalt end tilbage i 2010. Dette er også et eksempel på den emotionelle stress, da det at skulle leve op til et glansbillede på de sociale medier, har en indflydelse på det mentale helbred hos deltagerne i undersøgelsen.

Hvis man kigger tilbage på ”Figur 2.3.1” fra afsnittet ”Stress i samfundet” tidligere i rapporten, går den samme tendens igen, som er beskrevet i de to artikler ovenfor; nemlig at unge piger er blevet mere stressede med årene, da de føler, at de skal leve op til noget på de sociale medier og på den måde opnå anerkendelse. Her ses det nemlig igen, hvordan at stressniveauet, hos især unge kvinder i alderen 16 til 24 år, er steget i perioden 2010 til 2017. Helt overordnet ses det også at stressniveauet hos unge piger, generelt er meget højere end hos unge mænd. Dette peger altså på, at bl.a. den emotionelle stress har været med til at øge stressniveauet hos de unge fra 2010 til 2017.

Delkonklusion

Brugen af sociale medier har en indflydelse på stressfaktoren hos unge mennesker. Især unge piger bliver ramt af de forskellige stressfaktorer, som sociale medier udgør. Mænd bliver også ramt, men i en mindre grad. Både det praktiske, emotionelle og sociale perspektiv af stress grundet sociale medier, har en indflydelse i unges stressniveau. Især det emotionelle og sociale perspektiv spiller en stor rolle i unges stressniveau. Dette skyldes bl.a. trangen til at fremstå på den bedst mulige måde på de sociale medier, samt frygten for at gå glip af noget vigtigt. Det praktiske perspektiv spiller en mindre men betydelig rolle, idet unge bliver forstyrret af sociale medier, hvilket bl.a. gør det sværere at fokusere.

Konklusion

Vi har anvendt en funktionsanalyse til at identificere de funktioner, som Facebook anvender til at skabe et konstant flow af kommunikation mellem dets brugere. Dette overvæld af information skaber en trang til konstant at tilgå platformen for at kunne følge med. Vi har identificeret to kommunikationstyper, den direkte selviscenesættende og den indirekte selviscenesættende kommunikation. Disse to kommunikationstyper påvirker brugerne ligeligt og er med til at skabe indholdet, der præger brugeren både positivt og negativt.

Der er flere negative effekter ved Facebook, end der er positive. Blandt de positive effekter kan man se, at det er blevet lettere at opretholde kontakt med bekendte, det er blevet lettere at blive underholdt med det samme og information er blevet lettere tilgængelig. Blandt de negative effekter finder man trangen til altid at holde sig opdateret (FoMO), nogle bliver afhængige af at få likes og kommentarer på deres opslag, da de ser det som en form for belønning. I forlængelse af dette ses self-image manipulation, hvor brugere af Facebook får deres liv til at fremstå bedre end det egentlig er. Endnu en negativ effekt er information overload, hvor man ser så mange informationer på ens sociale medie, at ens evne til at skelne mellem irrelevante og relevante informationer forringes.

Disse effekter kan være med til at skabe stress og afhængighed.

Gennem vores analyse kan vi konkludere at sociale medier har en indflydelse på stressniveauet hos unge mennesker. Særligt unge piger bliver hårdere ramt af stress grundet sociale medier. Mænd bliver også ramt men i mindre grad. Der er 3 forskellige former for stress, som har indflydelse på stressniveauet hos unge mennesker. Dette består af praktisk, emotionelt og socialt stress. Især det emotionelle og sociale stress har en stor effekt på unges stressniveau. Dette skyldes et stort behov for at fremstå på den bedst mulige måde på de sociale medier, samt frygten for at gå glip af noget vigtigt. Den praktiske stress gør det sværere at fokusere og nedsætter dermed den akademiske evne.

Videre reflektering

Til videre analyse af sociale mediers rolle i unges stressniveau kunne det være interessant at lave en empirisk undersøgelse af universitetsstuderende i Danmark. Her kunne man udarbejde et spørgeskema med fokus på Facebook baseret på Bergens Facebook Afhængighedsskala af Dr. Cecilie Andraessen (Paddock 2015) for at få konkret data på vores målgruppe.

Vi kunne også udføre en semiotisk analyse af kommunikation med emojis på sociale medier med henblik på self-image manipulation samt deres påvirkning af den interne kommunikation blandt brugerne.

Referenceliste

Alt, Doris. 2015. “College students’ academic motivation, media engagement and fear of missing out .” ScienceDirect 9.

Alt, Doris. 2017. “Students’ social media engagement and fear of missing out (FoMO) in a diverse classroom.” Springer 23.

Anabel Quan-Haase, Alyson L. Young. 2010. Sagepub.com.

http://journals.sagepub.com/doi/pdf/10.1177/0270467610380009.

Andersen, Anne Anthon. 2018. Faktalink. 4. Accessed 09 17, 2018. https://faktalink.dk/titelliste/facebook. —. 2018. Faktalink. April. https://faktalink.dk/titelliste/facebook.

Andersen, Tem Frank. 2018. “Analysemodel.” 9 19.

—. 2013. Fri os fra FOMO. 5 22. Accessed 09 18, 2018. http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/fear-ofmissing-out-paa-sociale-medier.

—. 2015. Syg af de sociale medier. 03 13. Accessed 09 18, 2018.

https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=8fPGOsZ446w.

Arrigo, Bruce A. 2018. “The SAGE Encyclopedia of Surveillance, Security, and Privacy.” (Sage).

Australia, Health Direct -. 2016. What is addiction? . 10. Accessed 09 18, 2018. https://www.healthdirect.gov.au/what-is-addiction.

Beyens, Ine, Eline Frison, and Steven Eggermont. 2016. ““I don’t want to miss a thing”: Adolescents’ fear of missing out and its relationship to adolescents’ social needs, Facebook use, and Facebook related stress.” ScienceDirect 8.

Bild, Lone Elmstedt. 2014. Videnskab.dk. januar 5. https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-bliver-viafhaengige-af-facebook .

Blackwell, David, Carrie Leaman, Rose Tramposch, Ciera Osborne, and Miriam Liss. 2017. “Extraversion, neuroticism, attachment style and fear of missing out as predictors of social media use and addiction.” ScienceDirect 4.

Casale, Silvia, Laura Rugai, and Guila Fioravanti. 2018. “Exploring the role of positive metacognitions in explaining the association between the fear of missing out and social media addiction.” ScienceDirect 5.

Correa, Teresa, Amber Willard Hinsley, and Homero Gil de Zuniga. 2010. “Who interacts on the Web?: The intersection of users’ personality and social media use.” Sciencedirect.

Damsgaard, Pernille Mette. 2017. videnskab.dk. August 21. https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-bliverflere-unge-stressede.

—. 2017. Videnskab.dk. august 21. https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-bliver-flere-unge-stressede) .

Danmarks Statistik. 2010. “Befolkningens brug af internet.” 28.

Danmarks Statistik. 2010. “Befolkningens brug af internet.” 26.

Danmarks Statistik. 2016. “IT anvendelse i befolkningen, tema brug af sociale medier.” 2.

Dretzin, Rachel. 2010. “Digital Nation.” PBS, 2 2: 1.

Facebook. 2018. Facebook. 09 19. Accessed 09 19, 2018. https://www.facebook.com/pg/facebook/about/.

—. n.d. Facebook. https://www.facebook.com/pg/facebook/about/.

Flynn, Mark A. 2016. “The Effects of Profile Pictures and Friends’ Comments on Social Network Site Users’ Body Image and Adherence to the Norm.” 7.

Flynn, Mark A. 2016. CYBERPSYCHOLOGY, BEHAVIOR, AND SOCIAL NETWORKING, 239-244.

—. 2016. “The Effects of Profile Pictures and Friends’ Comments on Social Network Site Users’ Body Image and Adherence to the Norm.” CYBERPSYCHOLOGY, BEHAVIOR, AND SOCIAL NETWORKING, 239-244.

Fokus, Ritzau. 2016. Pas på: Disse oplysninger må du aldrig dele på nettet. September 7. Accessed September 19, 2018. https://newsbreak.dk/pas-paa-disse-oplysninger-maa-du-aldrig-dele-paa-nettet/.

Günther, Ksenia Koroleva Hanna Krosnova Oliver. 2010. “‘STOP SPAMMING ME!’ – Exploring Information

Overload on Facebook.” Sixteenth Americas Conference on Information Systems, August 12: 1-7.

Gamborg, Niels. 2008. NielsGamborg. 10 5. Accessed 09 23, 2018.

https://www.nielsgamborg.dk/?p=gestaltlovene&u=figur.

Grøn, Susanna Vigsø. 2014. dr.dk. Januar 29. https://www.dr.dk/levnu/psykologi/psykolog-Facebook afhaengighed-kan-give-stress.

Grøn, Susanne Vigsø. 2014. Psykolog: Facebook-afhængighed kan give stress. 1 29. Accessed 09 18, 2018.

https://www.dr.dk/levnu/psykologi/psykolog-facebook-afhaengighed-kan-give-stress. —. 2014. Psykolog: Facebook-afhængighed kan give stress. 1 24. Accessed 9 20, 2018.

https://www.dr.dk/levnu/psykologi/psykolog-facebook-afhaengighed-kan-give-stress.

n.d. greenhousetreatment. https://www.greenhousetreatment.com/co-occurring-disorders/stress-andaddiction/.

n.d. helpguide.org. https://www.helpguide.org/harvard/how-addiction-hijacks-the-brain.htm.

2013. Huffpost.com. december 7. https://www.huffingtonpost.com/john-dick/social-networks-andstress_b_3534170.html) .

2018. Jyllandsposten. August 22. https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10819164/de-fleste-teenagepigeroplever-stress-fra-sociale-medier/.

Krasnova, Hanna, Hanna Krasnova, and Oliver Günther. 2010. “‘Stop Spamming Me!’ – Exploring Information Overload on Facebook.” DBLP 8.

Ksenia Koroleva, Hanna Krasnova, Oliver Günther. 2010. Sixteenth Americas Conference on Information Systems, August 12: 1-7.

Lazer, David. 2015. “The rise of the social algorithm.” Sciencemag.

Meier, Adrian, Leonard Reinecke, and Christine E. Meltzer. 2016. ““Facebocrastination”? Predictors of using Facebook for procrastination and its effects on students’ well-being .” ScienceDirect 12.

Milyavskaya, Marina, Mark Saffran, Nora Hope, and Richard Koestner. 2018. “Fear of missing out: prevalence, dynamics, and consequences of experiencing FOMO.” Springer 13.

Morrison, Kurtis. n.d. What is the Best Color to Use for Call to Actions Buttons? Accessed 09 24, 2018. http://www.eyequant.com/blog/button-color-on-websites.

Oberst, Ursula, Elisa Wegmann, Benjamin Stodt, Matthias Brand, and Andrés Chamarro. 2017. “Negative consequences from heavy social networking in adolescents: The mediating role of fear of missing out .” ScienceDirect 10.

Paddock, Catharine. 2015. medicalnewstoday.com. Juni 22.

https://www.medicalnewstoday.com/articles/245251.php .

n.d. Phuset. https://www.phuset.dk/artikler/sociale-medier-giver-lavt-selvvaerd-og-forer-til-spiseforstyrrelser/

2018. Politiken. Marts 6. https://politiken.dk/indland/art6367776/Psykiatrifonden-Sociale-medier-rammerunge-p%C3%A5-psyken.

Przybylski, Andrew, Kou Murayama, Cody R. DeHaan, and Valerie Gladwell. 2013. “Motivational, emotional, and behavioral correlates of fear of missing out.” Science-Direct 8.

n.d. psykiatrifonden.dk. http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp/taenk-dig-staerk/stress/hvad-erstress.aspx.

Robinson, Mike. 2017. 09 29. Accessed 09 18, 2018. http://theconversation.com/the-real-reason-somepeople-become-addicted-to-drugs-81004.

Sørensen, Mona Samir. 2014. Politiken.dk. September 1. https://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/art5531673/Sociale-medier-styrker-vores-venskaber.

Sandoiu, Ana. 2018. Medicalnewstoday.com. April 8.

https://www.medicalnewstoday.com/articles/321431.php.

Sharma, Varum. 2018. Curatti. Februar 18. https://curatti.com/social-media-positive-effects/.

2018. Statista – Facebook’s annual revenue and net income from 2007 to 2017 (in million U.S. dollars). Accessed 09 18, 2018. https://www.statista.com/statistics/277229/facebooks-annual-revenue-and-netincome/.

2018. Statista – Leading countries based on number of Facebook users as of July 2018 (in millions). 07. Accessed 09 18, 2018. https://www.statista.com/statistics/268136/top-15-countries-based-on-number-offacebook-users/.

2018. Statista – Most important social media usage reasons according to internet users worldwide as of 4th quarter 2017, by age group. Accessed 9 18, 2018.

https://www.statista.com/statistics/282061/millennials-social-media-usage-drivers/.

Statista. april 11-16. https://www.statista.com/statistics/724098/survey-on-stress-caused-by-photoswithout-likes-in-social-media-in-the-nordics-by-age-group/ ) .

Statista. 2018. “Most famous social network sites worldwide as of July 2018, ranked by number of active users (in millions) .” Statista.

Statista.com. juli. https://www.statista.com/statistics/272014/global-social-networks-ranked-bynumber-of-users/ .

Statistik, Danmarks. 2017. “It-anvendelse i befolkningen 2017.” Danmarks Statistik 2.

Statistik, Danmarks. 2017. “It-anvendelse i befolkningen 2017.” Danmarks Statistik 62.

Statistik, Danmarks. 2016. “It-anvendelse i befolkningen, tema brug af sociale medier 2016.” Danmarks Statistik 2.

Sundhedsstyrelsen. 2017. “Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil.” 29.

Thorlacius, Lisbeth. 2002. “Visuel kommunikation på websites.” In Visuel kommunikation på websites, 83. Roskilde Universitetsforlag.

Thorlacius, Lisbeth. 2002. “Visuel Kommunikation på websites.” In Visuel Kommunikation på websites, 167. Roskilde Universitetsforlag.

Veikko, Eranti, and Markku Lonkila. 2015. “The social significance of the Facebook Like button.” FirstMonday.

Young, Alyson L, and Anabel Quan-Haase. 2010. “Uses and Gratifications of Social Media: A Comparison of Facebook and Instant Messaging.” Sage 12.