Korea krigen

NSC-68 og inddæmningspolitikken

  • NSC-68 har været tilgængelig for offentligheden sider 1975 og anses i dag for at være en af de vigtigste kilder til belysning af USA’s politik under den kolde krig.
  • I dokumentet blev det taget for givet, at der eksisterede en reel fare for krig med Sovjetunionen, det var kun manglende ressourcer der afholdte Sovjet fra at forsøge sig med direkte aggression.
  • Man anså 1954 som værende sandsynlig for et krigsudbrud da Sovjetunionens kernevåben her ville være operationsklare.
  • Det var kun en storstilet udbygning af USA’s og dets allieredes militære styrke kunne afholde Sovjetunionen fra at provokere en krig. Nødvendig med en tredobling af forsvarsbudgettet.
  • Risikabel og give afkald på at være den første til at anvende kernevåben
  • Stor vægt på begrebet prestige ved NSC-68.
  • Svækkelse i USA’s position i verden ville være ligeså ødelæggende for landets internationale prestige som reelle tilbageslag af store dimensioner.
  • Ligeså vigtig for hvordan virkeligheden kunne opfattes for USA’s regering, som virkeligheden selv.
  • Inddæmningspolitikken: lanceret første gang med Trueman doktrinen i 1947
    • Forskellige opfattelser i regeringskredse om hvor omfattende målsætningen med denne politik skulle være, og hvilke midler der skulle prioriteres højest.
  • I NSC-68 blev USA’s sikkerhedsinteresser betragtet som verdensomspændende og militære betragtninger havde fået absolut førsteprioritet.

 

Koreakrigen 1950-1953

1949-1950 var den internationale spænding

  • Betød at automatisk blev der øget risiko for konflikter mellem stormagterne i Det Fjerne Østen.
  • Magtforholdene i området var mere flydende end i Europa
  • Korea var ved verdenskrigens afslutning besat af både amerikanske og sovjetiske styrker, “Med den 38. breddegrad som delingslinie”
  • Nord og Sydkorea havde vidt forskellige holdninger  fra starten af
  • I 1945 havde Nordkorea allerede oprettet et kommunistisk styre, under diktatoren Kim Il Sung, som havde en stærk sovjetisk indflydelse.
  • I 1948 lykkes det den konservative og vestligt orienterede Syngman Rhee, at blive valgt til præsident i Sydkorea
  • Valgene som man havde, var overvåget af FN, da man var i midlertidigt præget af valgsvindel.
  • FN havde fastslået at situationen i Sydkorea var et skridt på vejen til et samlet Korea, men i virkeligheden var der opstået to koreanske stater.
  • Man mente, at snart vil der forekommer et mindre militær sammenstød i grænseegnene med begge parter som initiativtagere.
  • Korea beholdt dermed besættelsesstyrkerne i perioden fra December 1948 til Juni 1949.

 

 

 

Krigens udbrud

  • Den 25 Juni 1950 lavede Nordkorea et overraskende angreb ind over den 38. breddegrad.
  • Tale om en regulær invasion

Invasion = Angreb, Attack, Modoffensiv, Modangreb

  • En Nordkoreansk panserdivision og syv infanteridivisioner deltog i invasionen, som blev støttet af fly og artilleri.

– Betød at de Sydkoreanske styrker blevet drevet på flugt

  • Selv om krigsudbruddet i Korea som så mange andre krigsudbrud, som har givet en diskussioner, om hvor ansvaret skulle placeres.

 

USA og FN griber ind

  • Inden det nordkoreanske angreb havde USA forholdt sig passivt i forhold til asienpolitikken, men efter det nordkoreanske angreb greb USA ind med følgende:
    • Samme dag: Amerikanske luft- og flådestyrker (for at støtte Sydkorea)
    • 5 dage senere: Amerikanske landstyrker sat ind imod Nordkorea. (30. juni 1950)

 

  • Samtidig i FN på førstedag af krigen, valgte sikkerhedsrådet, at fordømme den nordkoreanske invasion. (på opfordring fra USA)
    • 2 dage senere: valgte sikkerhedsrådet at opfordre medlemslandene til at støtte Sydkorea militært.
    • D. 7. juli: Oprettede FN en FN-hær som skulle føre Nordkorea tilbage over den 38. breddegrad.
    • Her blev den amerikanske militærintervention til en hel FN aktion.

(dog var 90 % af styrken stadig amerikansk)

  • Her blev McArthur øverstkommanderende under den amerikanske præsident, Truman.

 

  • Dette var første og sidste gang FN kom i aktion på denne måde
    • Det skyldtes udelukkende at USSR havde boykottet sikkerhedsrådet.

 

  • I midten af september 1950 gik store amerikanske styrker i land ved Inchon, nær Seoul og d. 38. breddegrad.
    • Det blev et vendepunkt for krigen.
    • D. 30. september var de Nordkoreanske styrker tilbagetrukket over linjen mellem syd- og Nordkorea.
    • FN’s mål var hermed opfyldt, men McArthur ville videre op i Nordkorea.

 

  • Efter videre rykningen op i Nordkorea, blev koreakrigen endnu værre.
    • Da Kina greb ind imod FN og forsvarede Nordkorea.
    • (da de betragtede det som en trussel mod landets sikkerhed)
    • Da McArthur nærmede sig Yalufloden, grænsen mellem Kina og Korea, blev de angrebet af Kinesiske styrker.
    • Her blev FN styrkerne drevet tilbage over den 38. breddegrad.
    • Og her gik det op for USA af man havde nået til en skillevej.

 

Konflikten mellem Truman og MacArthur

  • MacArthur forlangte en optrapning af krigsførelsen, direkte rettet mod Kina:
    • Luftbombardement af baser og forsyningslinier på den kinesiske side af yalufloden
    • Flådeblokade af Kinas Kyster
    • Landsætning af Jian Jieshis(Chiang Kai-shek) styrker på kinesisk land
      • Chiang Kai-shek, en person med stærke antikommunistiske holdninger, var en af lederne af det nationalistiske parti Guomindang
      • Taiwan
  • MacArthur mente at en direkte amerikansk invasion af kinesisk territorium kunne blive nødvendigt
  • Truman ønskede en kompromisløsning
    • Krigsførelsen i Nordkorea havde været en afvigelse af inddæmningspolitikken, det var et forsøg på at maksimale politiske fordele med lave militære omkostninger
      • Dette mislykkedes
    • Nu ønskede han at understrege krigens begrænsede karakter.
  • MacArthurs linie kunne føre til en storkrig i Asien
    • Og spørgsmålet var hvor længe man kunne undgå direkte sovjetisk indblanding
    • Og modaktioner i Europa.
  • Forslaget om at inddrage Jiang Jieshis styrker i kampen mod Kina var uoverskueligt
    • Det samme som at genoptage den kinesiske borgerkrig
    • Helt uacceptable for Truman og hans regering, og for USA’s allierede i Europa
      • MacArthur blev afskediget
  • I Korea blev fronten stabiliseret omkring den 38 breddegrad
    • Der skulle gå 2 år med forhandlinger, militære sammenstød og amerikanske bombardementer af Nordkorea før våbentilstand kunne indgås

 

Følgerne af Koreakrigen

  • Krigen fik vidtrækkende følger i international politik i
    • Europa
    • Det Fjerne østen
  • Inden krigen havde der i USA været en tilbøjelighed til at anerkende det nye kommunistiske styre i Kina og opgive forbindelsen med Jiang Jieshi styret på Taiwan
    • Dette var ikke længere muligt
  • Sådan blev det ikke i fremtiden
    • Al tale om diplomatisk anerkendelse var tabu i USA, der rådede totalt handelsboykot
    • Det lykkedes for USA i 20 år at holde Kina ude af FN og bevare Taiwans plads som permanent medlem af sikkerhedsrådet
  • Koreakrigen havde øget amerikansk støtte til Frankrigs krig i Indokina
  • Begivenhederne i Koreakrigen var med til at lægge grunden til vietnamkrigen i 1960’erne og 70’erne
  • På kort sigt betød koreakrigen et øget amerikansk engagement i Europa
    • Fire nye divisioner blev sendt til Europa
    • Der blev oprettet en stående overkommando for alle atlantpagtens væbnede styrker
    • General Eisenhower
    • USA insisterede på en vesttysk genoprustning
  • Det førte og til en endelig godkendelse af NSC-68
    • Retningsgivende for USA’s sikkerhedspolitik og lettede vedtagelsen af den tredobling af forsvarsudgifterne som var anbefalet i denne betænkning

 

Korea-krigens følger

 

  • Korea-krigen krævede flere millioner dødsofre.
  • Krigen var den første ”varme” krig inden for den kolde krigs rammer, og den viste tydligt, hvor svært det var for supermagterne ikke at blive indblandet i lokale konflikter.
  • Begge supermagter havde en tilbageholde optræden.
  • USSR leverede våben både til Nordkorea og Kina, men man undlod omhyggeligt at blive direkte inddraget, og man benyttede heller ikke lejligheden til et fremstød i Europa f.eks. i Berlin
  • Også USA fastholdt, at krigen skulle begrænses. Kineserne skulle således bekæmpes udelukkende på koreansk jord, selv om det betød, at USA ikke kunne gennemføre målsætningen om et samlet, vestlig orienteret Korea.
  • For at MacArthur kunne få sikker sig en sejr ønskede han en optrapning af indsatsen og en udvidelse af krigsskuepladsen til det kinesiske fastland, eventuelt med atombomber. MacArthur skabte usikkerhed om USA’s holdning, så præsident Truman til sidst så sig selv nødsagt til at fyre ham.

Oprustning og allianceopbygning

  • Selv om supermagterne var tilbageholdene blev resultatet betydelig skærpelse af konflikten mellem øst og vest.
  • I Washington følte man, at man var blevet taget på sengen ved krigsudbruddet; fremover gjaldt det om ikke at havne i samme situation.
  • Et af midlerne var en forceret oprustning både hjemme og hos de allierede. USA krævede således at NATO blev styrket.
  • Alliancen skulle udvides med nye medlemmer: Grækenland. Tyrkiet og Vesttyskland. En fælles NATO – kommando blev oprettet.
  • Især i Frankrig vakte USA’s krav om en genoprustning af Vesttyskland modstand. Man blev derfor enige om visse begrænsninger i de vesttyske arsenalende især med hensyn til våbentyper og disse aftaler dannede grunde for Vesttysklands optagelse i NATO i 1955
  • I USSR foregik der en betydelig oprustning.
  • I 1949 prøvesprængte USSR sin første atombombe. I 1952 havde USA en brintbombe og mindre et år efter havde Russerne også en
  • USA havde via sit alliancesystem adgang til baser tæt på sovjetisk territorium hvorfra man kunne nå alle mål i USSR.
  • Allianceopbygningen var en vigtig forudsætning for doktrinen om en massiv gengældelse, som blev formuleret af Foster Dulles.
  • Dulles gik ind for tilbagerulning eller befrielsespolitik, dvs. et område under kommunistisk styre skulle befries, når en gunstig lejlighed bød sig
  • Koreakrigen var et eksempel på dette, som dog ikke faldt heldigt ud.
  • Inddæmningspolitikken blev lagt til rette under Truman-administrationen
  • Truman-administrationen formulerede sig i mere diplomatiske vendinger end Eisenhower-administrationen gjorde det

Belejringsmentaliteten

  • I begge blokke vandt belejringsmentaliteten frem grundet de skærpede modsætningsforhold.
  • I løbet af den kolde krig blev Stalins forestilling om, at han havde fjender overalt, værre og værre. Det skabte utryghed i hans parti.
  • Han blev mere og mere indelukket.
  • Iværksatte hyppigt udrensninger og deporteringer, der tilsyneladende helt tilfældigt ramte funktionærer i stats- og partiapparatet.
  • Lægeprocessen: vakte stor opmærksomhed, handlede om at en stor mængde velanskrevne sovjetiske læger blev anklaget for at ville myrde højt placerede ledere i sovjetstaten, mindede om de store Moskvaprocesser i 30’erne, men havde det særlige træk, at alle anklagede var jøder, processen stoppede da Stalin døde i marts 1953

 

  • Også i USA kunne man opleve udslag i belejringsmentaliteten.
  • 1947, Truman bestemte at alle statsansatte skulle have deres forhold undersøgt med henblik på at finde skjulte kommunister.
  • Havde man tidligere haft socialistiske sympatier, kunne det få konsekvenser
  • Mange filmarbejdere kom på den sorte liste
  • En vigtig person i denne jagt på kommunister var senator Joseph McCarthy, der hævdede at have en liste med 205 personer i udenrigsministeriet(det var dog løgn).
  • McCarthyismen er et slags modstykke til den stalinistiske terror i USSR, dog blev ingen personer hverken henrettet eller deporteret i USA, det gjorde de derimod i USSR.
  • Dog kunne de økonomiske og menneskelige konsekvenser være store for den enkelte familie, hvis man blev beskyldt for kommunisme.
  • Belejringsmentaliteten i de to supermagter medførte, at de fik stadig sværere ved sætte sig ind i modpartens forestillingsverden. Derfor voksede mistilliden mellem de to supermagter.