Folkedrab i Rwanda + Golfkrigen 1990-1991

Golfkrigen

Den Anden Golfkrig

Side 22

Mellemøsten efter den kolde krig

Efter 1989 var Sovjet ikke længere i stand til at optræde som supermagt

USA den eneste supermagt
Irak var i en meget vanskelig økonomisk situation. Ødelæggelserne i Irak var betragtelige og olieprisen lav.
- Den lave oliepris skyldes at Emiraterne og Kuwait satte produktionen op, på trods af at der i OPEC var fastsat regler/aftaler for hvor meget de enkelte lande var berettiget til at producere, dette var Irak naturligvis utilfredse med

Forholdet mellem Kuwait og Irak var i forvejen meget belastet, da Kuwait efter Iraks opfattelse rettelig var en del af Iraks territorium.
- Kuwait blev en selvstændig stat da briterne trak sig ud af området

Kulminationen kom den 2. august 1990, da Irak rykkede ind i Kuwait
- Pga. dette følte Saudi Arabien sig stærkt truet(Saudi var et stort land, men med en forholdsvis lille befolkning og ligeledes en lille hær)
- USA sendte tropper til Saudi Arabien, man ville trække en linje i sandet, var bange for at Irak kunne styre olieprisen
  - Dog ikke nok tropper til at de egentlig ville kunne gøre noget, så det var mest symbolsk

FN’s sikkerhedsråd indførte sanktioner mod Irak
- Også Sovjet med vetoret stemte for, og gik dermed imod deres tidligere allierede Irak, årsagen var at Sovjet var svækket, og et godt forhold var ifølge Gorbatjov vigtigt for Sovjet

Efter Sovjet stemte ja, blev det klart for verden, at der for første gang siden anden verdenskrig hvor én og kun én stormagt styrede begivenhederne

Saddam tog vestlige gidsler

Vestens ledere tog ned og leflede for Saddam Hussein, for at få gidslerne med hjem

Saddam angreb Israel med misiler, i håbet om at de ville svare igen, ville gøre det til en krig mellem Israelere og arabere, og arabere kan ikke lide Israelere, men USA pressede Israel til ikke at svare igen (gav dem våben og penge), så Saddams plan virkede ikke

Oliekriser, 1973 og 1979

Side 23

Sammen med Storbritannien, Frankrig og en række andre lande heriblandt mange arabiske lande, opbyggede USA en massiv militær styrke i Saudi Arabien. Da Irak ikke reagerede på FN’s ultimatum om tilbagetrækning indledtes d. 16 januar 1991 en voldsom luftoffensiv mod Irak.

Man havde sat 100 timer af til krigen, 4 dage

Saddam forsøgte at gøre krigen til en konflikt mellem muslimer og det imperialistiske Vesten-Dette lykkedes ikke.

Efter mere end en måneds luftangreb måtte Irak acceptere en våbenhvile. De skulle opgive deres masseødelæggelses våben og lade FN’s våbeninspektør kontrollere det.

Sejren over Irak blev fejret af Bush som en indledning til en ny ære hvor ”en ny verdensorden” ville komme til at herske. Den skulle kendetegne større sikkerhed og fastere retsprincipper end verden tidligere havde kendt til.

Det var jo ganske åbenlyst at USA aldrig havde iværksat en så omfattende militæraktion blot for at forsvare et lille folks suverænitet, hvis der ikke havde været meget betydeligere interesser på spil – i dette tilfælde olie.

Aftaler i Palæstina-konflikten

PLO kom til den opfattelse at den eneste måde at opnå en palæstinensisk stat på var at nærme sig USA. Man havde etableret diplomatiske kontakter til USA. Der tegnede sig en mulighed for en palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza.

Jordan gjorde ikke længere krav på Vestbredden.

I november 1991 indledtes på amerikansk initiativ fredskonference hvor Israels regering forhandlede med Syrien og Jordan og repræsentanter for Palæstinenserne i de besatte områder. Sideløbende med de officielle fredsforhandler blev der etableret et hemmelig kontakt mellem PLO og Israel via den norske regering, og i 1993 førte disse kontakter til et opsigtsvækkende gennembrud i Palæstina-spørgsmålet. Der blev undertegnet en foreløbig aftale mellem Israel og PLO om palæstinensisk selvstyre i Gaza og i området omkring byen Jeriko.

De lavede hemmelige aftaler i Oslo

Side 126

1994: aftalen mellem Israel og PLO blev langsomt ført ud i livet

Palæstinensiske embedsmænd og politifolk fik gradvist overdraget styret af Jeriko og Gaza

1. juli 1994 gik Yassir Arafat (leder af det palæstinensiske selvstyre) ind i Gaza, hvilket var et skridt på vejen mod en egentlig stat.
- Hos Israel og Palæstina var der modstand mod aftalen
  - Israelske modstandere: primært jødiske bosættere(besættere) i de besatte områder, mente de havde historisk ret

Palæstinenserne fik kun selvstyre i en lille del af Palæstina (fik ikke den ønskede stat)

Efter den aftale kom flere aftaler med andre lande:
- Israel og Jordan: fik en fredsaftale

Israel og Syrien: forhandlede om fredstale, men blev ikke til noget.

Den islamiske renæssance

1989: ingen modvægt til USA i den arabiske verden og Mellemøsten
- Derfor blev den amerikanske og vestlige indflydelse mere iøjnefaldende.

De fleste politikere indrettede sig efter situationen med USA
- Men mange arabiske lande fik anti-vestlige islamiske bevægelser.

Anti-vestlige bevægelser

Libanon: Hizbollah-guerillaer
- Udførte gidseltagningre

Bekrigede israelerne

Saddam i Irak og Gadaffi i Libyen begyndte at føre sig frem som fromme muslimer

Også fremtrædende fundamentalistiske kræfter i Nordafrika, især Algeriet og Egypten

Egypten: attentatet mod turister, ville således også ramme regeringen økonomisk (turismen var vigtig)
Algeriet: nærmede sig først magten af parlamentarisk vej, vandt første valgrunde stort, så for ikke at blive væltet aflyste regeringen valget, så greb fundamentalisterne til væbnet kamp

Muslimske fundamentalister, forkaster vestens værdigrundlag, taler om vestens imperialistiske undertrykkelse
Efter sejren i den kolde krig stod den vestlige verden over for en ny ideologisk konfrontation

Hvilen verdensorden

USA – Verdens politibetjent

Kun én supermagt efter sovjets sammenbrud

Kun USA i stand til at sætte ind militært over det meste af verden
- Har den nødvendige teknologi, våben, fladestyrke, luftvåben, transportfaciliteter osv.

Militærbaser over hele verden

Sovjet ikke længere en trussel, helt ny situation for USA

Vil USA være politibetjent?
- Nej, de vil kun involvere sig militært i større omfang, hvis vigtige amerikanske interesser trues
- Disse interesser er identiske med den rige verdens interesser

Greb fx ikke ind i Jugoslavien

På det økonomiske område er USA’s dominans slet ikke så fremtrædende som på det militære
USA’s tilstedeværelse i Vesteuropa mindre påkrævet
- Europæerne må nu løse deres problemer selv
  - Krigen i Jugoslavien var ikke USA’s ansvar men Europas

Tvivl om USA’s rolle i den internationale politik

Side 128 / 25

En del af forklaringen på fundamentalisternes fremmarch er uden tvivl at finde i nord-syd problematikken

– De muslimske fundamentalister lover et socialt retfærdigt samfund uden korruption, og de vender sig mod Vesten, der efter deres opfattelse udbytter den tredje verden økonomisk og påtvinger den sin kultur og sine normer

Den muslimske fundamentalisme afviser dekadente vestlige kulturformer;

– Påklædning, underholdning, alkohol, kønsmoral, og kvindesyn. -> Dermed forkaster hele Vestens værdiggrundlag som i årtier for ikke at sige århundreder har bredt sig over verden og dannet grundlag for det internationale samfund.

———————————————————————————————————————————————–

Efter Sovjetunionens sammenbrud finder der kun en supermagt og verdensmagt nemlig USA.

– USA har våbenteknologien, kommunikationsteknologien, transportfaciliteterne, flådestyrke, og luftvåben

– Kun USA råder over et næsten verdensomspændende net af militærbaser til støtte for militær aktivitet på verdensplan.

– USA er kun villig til at involveres militært, hvis der er vigtige amerikanske interesser trues.

På det økonomiske område er USA dominans slet ikke så fremtrædende som på det militære

– De vesteuropæiske lande og Japan har siden 1960’erne begyndelse udviklet sig til næsten jævnbyrdig partnere og konkurrenter med det i 1950’erne helt dominerende USA.

Ved midten af 1990’erne er der stor tvivl om USA’s rolle i den internationale politik.

-> Præsidenten Bush’ vision om en ny retfærdighedens vogter er falmet, og den demokratiske præsident, Bill Clinton der overtog embedet i 1993, har ikke fremlagt nogen ny overordnet strategi for USA’s udenrigspolitik.

Obs.

Første golfkrig = 1990/91

Grundet Kuwait, truslen mod Saudi osv.

Støttet af FN

Anden golfkrig = 2004

Følge af terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon d. 11/9 2001
Krig mod terror

Gik ind i Afghanistan, og i 2004 gik man ind i Irak for at fjerne Saddam grundet hans masseødelæggelsesvåben

Ikke støttet af FN

Anden Golfkrig, 28/2 1991

Personer

Norman Schwarzkopf, General
Colin Powell, General

George Bush, USA

Saddam Hussein, Irak

Hosni Mubarak, Egypt

Kong Fahd, Saudi

Gorbatjov, Rusland

Vigtigt

Murens fald, Sovjet er brudt sammen i 1989/1990
Er blevet afhængig af USA, så de svigter Saddam og Irak

Islam

Sunni og Shia

Kom op at skændes da man skulle finde en efterfølger til Mohamed
De kom op og slås, og Sunnierne
Så i dag er Sunnierne dominerende

I Irak var lederen Sunni, på trods af, at flertallet af befolkningen i Irak var Shia’er

Første Golfkrig

1980-1988
I Iran har præstestyret magten, 1980, næsten borgerkrig i Iran, Saddam ser sit snit til at invadere Iran, får befolkningen i Iran til at stå sammen, undgår borgerkrig

Meget dyr krig, meget omkostningsrig og kostede mange menneskeliv

Ender uafgjort
Irak og Iran har meget gæld

Saudi, Egypten og Kuwait har lånt Irak penge

Men efter krigen hæver disse lande produktionen, så prisen falder, og så har Irak, der lever af deres Olie, svært ved at betale gælden
Desuden mente Irak at Kuwait stjal deres olie
Og man mener Kuwait er en del af Irak, da Irak tidligere har haft besat det

Grundet de tre ovenstående årsager, mener Saddam at han er berettiget til at rykke ind i Kuwait, så det gør han
Saudi Arabien er bange for dette, har grænse op til Kuwait, er bange for at Saddam rykker ind i Saudi(har ikke selv en ret stor hær, mens Saddam har en kæmpe hær)

Amerikanerne er også bange for at Saddam vil gå ind i Saudi Arabien, grundet olien

Sikkerhedsrådet beslutter at gå ind i Irak
- Sikkerhedsrådet = USA, Sovjet, Frankrig, Storbritannien, Kina

Alle de 5 lande har veto, men Sovjet stemmer ikke imod(på trods af at Irak er deres tidligere allierede), grundet deres afhængighed af USA

I starten opfordrer FN Irak til at trække sig ud, og indfører økonomiske sanktioner, men det virker ikke, så man går over til militære sanktioner
- Indledte i begyndelsen luftkrig, bombardementer

Man benyttede stealth-fly

Årsager

Irak angreb Kuwait

Ville sikre at Saddam Hussein ikke længere havde masseødelæggelsesvåben samt 1.000.000 mand stor hær til rådighed

Problemerne

De ville have den afsluttet hurtigt, grundet:

Bush var under pres fra Saudi Arabien og Egypten

Svæk Saddam Hussein, men afsæt ham ikke, der var nemlig ikke noget alternativ til ham, andet end præstestyret i Iran, og dette ønskede man ikke

Voldsom kritik fra hjemmefronten grundet fjernsynsoptagelser fra den såkaldte Dødens Landevej

Der blev dræbt en del civile på denne vej

Få timer efter afslutningen gjorde de irakiske shi’iter i Basra oprør mod Bagdadstyret, og i det nordlige Irak rejste kurder sig ligeledes i et voldsomt oprør. Men grundet at den Republikanske Garde ikke var blevet nedkæmpet i Basra-lommen, kunne Saddam benytte disse til at nedkæmpe oprørerne. Tusindvis blev nedslagtet. Mange børn blandt ofrene. Massegrave. Garden tog hævn.
- USA havde lovet dem hjælp, men gjorde det ikke, undskyldte med at oprørerne ikke havde støtte fra Iraks militær
- Havde dårlige erfaringer med oprør, hvor hæren ikke var på oprørernes side(fx Irak)

Kurderne, ønsker en selvstændig stat, bor i 4-5 forskellige stater

Selve krigen

Landkrigen varede kun 100 timer
- Nærmest ingen modstand fra de irakiske styrer
  - Dog gjorde den Revolutionære Garde(elitestyrken) større modstand
    - Fik ikke udryddet denne, skulle blot have brugt et par timer mere, men det fik man ikke, krigen skulle afgøres hurtigt, grundet presset fra Saudi og Egypten

Fik ikke fjernet Saddam Hussein

USA triumferede på slagmarken.
- Men ingen egentlig sejrherre. Triumf uden sejr

USA, ca. 400 dræbte

Irak, 25.000 dræbte

Årsagen til våbenhvilen. Mikhail Gorbatjov var under pres i Moskva. Hvis Bagdad blev lagt i ruiner, kunne det udgøre et påskud for Gorbatjovs modstandere i KGB og militæret til at vælte ham. Det ønskede Bush ikke.

Kristendommen

Katolikker, finansieret af at folk kunne betale for syndsforladelse

Protestanter, Martin Luther

Den tredje Golfkrig

2001 World Trade Center
2003, USA mente Saddam havde forbindelse til Al Qaeda og at han havde masseødelæggelsesvåben, dette var ikke korrekt

Efter anden Golfkrig så man, at Saddam havde masseødelæggelsesvåben(ikke atombomber), og disse ville man havde fjernet i tredje Golfkrig
Ikke støttet af FN

Rwanda

Det umenneskelige menneske/Folkedrabet i Rwanda

Anthony Storr:det umenneskelige menneske – den psykiske grobund for

grusomhed, forfølgelse og folkedrab

Hans Reitzel 1995 p.87-101

spørgsmål:

a) mange dyrearter benytter sig af ritualer, der oftest forhindrer dødelig udgang ved gensidig aggressiv adfærd – mennesket er trods betegnelsen som et ”fornuftsstyret” væsen reelt den eneste art, som vil være i stand til at udrydde sig selv og andre arter

Redegør for/eksemplificer årsagerne til denne usædvanlige destruktive adfærd over for ens egen art – understreget af, at der i perioden 1820-1945 alene er blevet dræbt over 59 millioner mennesker i forbindelse med konflikter over den ganske verden –

spørgsmålet er meget omfangsrigt og findes spredt over hele artiklen – så giv dig/jer god tid!!

Fysisk afstand.
Autoriteter.
Mishandling af børn.
Religion.

Indbyrdes forskelle mellem mennesker, fx hudfarve, lugt og fysisk fremtoning, kan fremhæves og bruges som propaganda. Det er lettere slå folk ihjel på afstand.

At folk, fralægger sig ansvar, og uden hæmninger blot adlyder autoriteter, også selvom disse beder dem begå selv de værste forbrydelser, er også en årsag. Dette sikrer orden, og man undgår kaos. Man undgår anarki.

Anarki = alle er lige, alle skal være enige når der træffes beslutninger.

På Christiania har man mere eller mindre anarki.

Når børn bliver mishandlet, har de en tendens til også at mishandle, når de bliver voksne.

Shaken disease.

Man kommer til at mangle empati, lærer at vold er en normal måde at løse problemer på.

Religion.

Fordi nogle mennesker anser andre mennesker som underlegne. Etnocentristisk betragtningsmåde.

Kulturrelativistisk holdning = man accepterer alle andre kulturer som ligeværdige. Der findes ingen kulturelativister, da man altid er uenig i nogle ting ved andre kulturer.

Bruger stereotyper til at placere folk i kasser, så vi bedre kan forstå os selv.

Manglende kulturforståelse.

b) hvordan kommer forholdet til en ”taber” til udtryk i henholdsvis dyre- som menneskeverdenen?

I dyreverdenen signalerer en taber ofte sin overgivelse ved at præsentere en sårbar kropsdel over for vinderen. Herefter dæmpes angrebslysten for vinderen, og taberen får normalt lov til at slippe uden yderligere men.

Dette er blandt andet med til at sikre arternes overlevelse.

I menneskeverden derimod torturerer og ydmyger mennesker ofte deres besejrede fjender.

c) redegør for Milgrams eksperiment og sæt eksperimentet i relation til begreber som ”folkedrab/holocaust”

Milgrams eksperiment handler om man sætter almindelige folk til at udføre et eksperiment hvor de skal sætte strøm til en elev (skuespiller som ikke får strøm) og kan vælge mellem 15 til 450 volt hver gang de laver en fejl. Her fortsatte mange helt op til 450 volt selvom de vidste at det kunne bringe elev i fare, og at eleven råbte om at komme fri. Ca. 60-70% fortsatte til 450 volt.

Folk der var med i folkedrab osv. sagde at de bare fulgte ordrer og adlød selvom de ikke mente det var det rigtige at gøre. Og det er Milgrams eksperiment et godt bevis herpå.

”Bortfaldet af ansvarsfølelsen er den mest vidtrækkende konsekvens af underkastelse under autoriteten. ”

”Mennesket er dømt til frihed”. Jean-Paul Sartre.

Mennesket har frihed til at træffe sine egne valg, og har altid mere end ét valg. Nogle af valgene er forfærdelige. Vi står til ansvar for egne handlinger.

d) med udgangspunkt i referatet fra filmen ”Your Neighbours Son” redegør da for, hvordan det er muligt at gøre de fleste mennesker til villige redskaber som bødler for et autoritært styre.

De fik at vide, at de var udvalgt til at blive medlemmer af en elitegruppe, der skulle udføre vigtige opgaver for fædrelandet.

Herefter bliver de manipuleret med, og opdraget på en sådan måde, at de til sidst ender med at kunne slå folk ihjel.

De bliver nedbrudt, og herefter bygget op som man gerne vil have dem.

Blev afstraffet hver gang de nægtede, eller viste tegn på medlidenhed osv.

De kom fra landet, havde ikke en særlig høj uddannelse, og var lettere at manipulere.

Måden man uddanner jægersoldater på i dag, minder om dette.

På kommando kan man udvikle sig til morder.

e) med udgangspunkt i de to foregående spørgsmål, hvad er så psykiateren Bettelheims forklaring på, at en ganske almindelig person som Eichmann kunne gå hen og udvikle sig som en medløber i det, som må betegnes som verdenshistoriens største folkedrab?

Folk gør blot deres pligt. Bøjer sig for autoriteter. Bortfaldet af ansvarsfølelse er den mest vidtrækkende konsekvens af underkastelse under autoriteten.

Så er folk vel også bange for autoriteter, samt bange for selv at dø.

Når man tager en beslutning der får vidtrækkende konsekvenser, så kan man ikke gøre den god igen

Bettelheims forklaring:

Man skyder sine følelsesmæssige reaktioner til side, for i stedet at påtage sig en opgave. Når først man har gjort dette én gang, så er man fanget i et net, der strammer til for hvert nyt skridt man tager, indtil det til sidst er umuligt at bryde ud.

Derfor må man tage sine oplevelser alvorligt alt efter sine værdier.

Efter WW2 flygtede mange nazister til Argentina, blandt andet Eichmann og Josef Mengele

Mengele druknede i 70’erne i en badeulykke

Eichmann blev genkendt og bortført af Israelske agenter

f) meget optimistisk – ironisk ment – er Milgram overbevist om, at menneskeheden før eller senere vil ødelægge sig selv – hvilken menneskelig egenskab tillægger Milgram denne noget uhyggelige fremtidsvision?

Milgram hævder, at menneskets evne til at opgive sin menneskeligheden, når det under lægger sig en institutionel struktur, i realiteten udgør en trussel mod artens overlevelse.

Citat:

Dette er en skæbnesvanger svaghed, som naturen har nedlagt i os, og som i det lange løb kun giver vor art en beskeden chance for overlevelse. Det er skæbnes ironi at egenskaber som loyalitet, disciplin og selvopofrelse, som vi sætter så højt hos den enkelte, netop er de egenskaber, der skaber de destruktive krigsmaskiner og binder mennesker fast til ildesindede autoritestssystemer.

g) nævn eksempler på, hvordan forskellige samfundsformer direkte har udviklet ”paria-grupper”, hvis vigtigste funktion er at fungere som syndebukke:

I Indien har man på den ene side omvandrende underholdere spåmænd og –koner, prostituerede; på den anden garvere læderarbejder og slagtere, der kan sammenlignes med den gruppe, fordi de er urene, diskriminerende imod i Indien.

De kasteløse i Indien, har gjort noget skidt i et tidligere liv

Et eksempel på en paria-gruppe er Burakuminerne i Japan. Disse kan kun skelnes fra det japanske flertal i kraft af deres fødested og bopæl, ikke ved fysiske kendetegn. De betragtes ikke desto mindre som ”mentalt underlegne, uden evne til moralsk adfærd, aggressive, impulsive og uden forståelse for hygiejne og gode manerer.

Altså personer man ser ned på, kan skubbe problemer/skylden over på

I Danmark kan man til dels mene, at man bruger flygtninge, kontanthjælpsmodtagere osv. som paria-grupper

Folkedrabet i Rwanda:

a) redegør med udgangspunkt i teksterne på forsiden af kompendiet for årsagerne

til folkedrabet i Rwanda.

Der var spændinger mellem Tutsierne og hutuerne, da belgierne mente at tutsierne var en overlegen race som var ment til at dominere over hutuerne.

Præsidenten og en kollega blev dræbt i et flyangreb, og herefter gik voldsomme kampe i gang. (de var nok sure)

De herskende indså at de ikke kunne fortsætte med at herske og derfor ville de hellere se landet gå i opløsning end at miste deres magt og privilegier. De dræbte muligvis deres egen præsident for at få et udbrød af had og en undskyldning for at dræbe deres politiske modstandere og tutsibefolkningen.

b) hvad forstås ved begrebet ”medfølelse uden forståelse”, og hvorfor forbindes dette ”begreb” især med det afrikanske kontinent?

Man har ondt af dem, men kan ikke sætte sig ind i deres situation, og kan ikke forstå situationen.

Vi ser kun billeder, uden at få noget at vide om årsager osv., og bliver derfor ikke klogere på situationen.

c) redegør for, hvorfor de hvide kolonimagter, som i slutningen af 1800-tallet underlagde sig størsteparten af Afrika, må siges at bære deres part af skylden for de talrige uroligheder på det afrikanske kontinent.

Europæiske stater især England, Frankrig, Tyskland, Belgien og Portugal men også Danmark – satte sig på de forskellige områder og særligt sydpå begyndte europæiske bønder at dyrke jorden

De Europæiske herskere har i høj grad været skyld i det moderne Afrikas mange problemer. De trak grænser og oprettede lande, hvor forskellige folkeslag med forskellige kulturer pludselige skulle leve sammen.

De indførte deres eget sprog med det resultat, at der stadig er engelsk og fransktalende lande i Afrika. Og de førte kristendommen med sig.

The white-man’s-burden, man trak sin egen kultur ned over hovedet på dem.

d) i forlængelse af kolonifrigørelsen, som for alvor tog fart i 1960`erne, var der store forhåbninger blandt afrikanerne med hensyn til kontinentets fremtid –

redegør for hvorfor og kom herunder ind på, hvad der helt konkret er gået galt!

I starten oplevede man økonomisk vækst, folk begyndte at lære at læse og bekæmpe sygdomme osv.

Det gik galt grundet den eksplosive befolkningstilvækst, der udhulede ressourcerne.

Og så var det vanskeligt at skabe et effektivt demokrati. Ofte overtog en enkelt stamme magten i landet, så en lille elite kunne leve et liv i luksus.

Diktatorer blev almindelige.

e) i 1962 blev Rwanda selvstændigt – hvilken betydning fik det henholdsvis for Hutuerne og Tutsierne i Rwanda?

1962 blev Rwanda selvstændig, hvilket betød at 200.000 tutsier flygtede.

I de følgende år syntes Rwanda dog at være et godt styret og stabilt land.

Økonomiske fremskridt, landet steg fra det tredje på listen over verdens fattigste lande til nummer nitten.

Men man kunne ikke kommer overgrebene og diskriminationen mod tutsierne til livs, så de blev gradvist presset ud af alle jobs i Rwanda.

På demokratisk vis kom hutu-flertallet til at dominere, og flere steder kom det til blodige angreb på tutsi-mindretallet.

f) hvilken betydning fik general Juvenal Habyarimanas` magtovertagelse juli 1973 for Rwandas befolkning?

Han var Hutu og kom fra nord, så fra nu af blev hutuer fra dette område foretrukket.

Han dannede sit eget parti, Den Nationale Revolutionære Bevægelse for Udvikling, som kom til at dominere landet.

Tutsierne flygtede ud af landet, bl.a. til Uganda, hvor der i 1990 var omkring 700.000 tutsier.

Han gik ind for nepotisme, satte familie og gode venner på høje poster.

g) utilfredse Tutsier dannede december 1987 i deres eksil i Uganda RPF dvs. Rwandas Patriotiske Front og havde som mål at sikre de ca. 700.000 flygtede Tutsier i Uganda muligheden for at returnere til Rwanda igen – hvorfor valgte RPF at gribe militært ind d.1/10 1990, og hvilke konsekvenser fik dette angreb?

Da Rwanda blev svækket på grund af overbefolkning og faldende eksportindtægter i form af kaffe, mente RDF at nu var deres bedste chance for at indfri deres mål om at få sikret de tutsiske flygtninges tilbagevenden til Rwanda.

Angrebet kom som en overraskelse, og de nåede forholdsvis langt ind i landet. Men de blev dog slået ned.

h) hvilke konsekvenser drog Habyarimana af den fejlslagne invasion, og hvilket land hjalp ham i denne sammenhæng – kom herunder ind på hvilket etisk/moralsk problem, som omtalte nation bevidst valgte at lukke øjnene for.

Han benyttede situationen til at styrke sin stilling, og bygge en ordentlig hær op.

Men landet var fattigt, så han søgte hjælp hos Frankrig, der betragtede det som vigtigt at bevare tætte bånd til afrikanske lande, og derved bevare den franske indflydelse i Afrika.

Så Frankrig leverede våben, hjalp med uddannelse osv., og Rwanda hær voksede fra 5.200 i 1990 til 50.000 i midten af 1992.

Frankrig valgte at lukke øjnene for Rwandas regerings drab på tutsier.

i) Rwandas leder Habyarimana var bestemt ikke tilhænger af at samarbejde med Tutsierne – alligevel indgik han i august 1993 den såkaldte Arusha-protokol, hvor han lovede frie valg samt integrere RPF i Rwandas hær –

redegør for årsagerne til denne holdningsændring, ligesom du/I skal komme ind på de umiddelbare konsekvenser af denne aftale – se evt. 7-11

Rwandas økonomiske og politiske situation forværredes, kom Habyarimana under pres, for at udvide sin regering, så også andre partier og tutsierne kunne få del i magten.

Verdensbanken og Den Internationalevalutafond truede med at lade tildelingen af den desperat tiltrængte hjælp være afhængig af, at der blev indført demokrati i landet.

FN støttede aftalen ved at sende styrke på 2.500 mand, de forende Nationers støttemission til landet.

Tankerne om demokrati skabte raseri blandt mange af Habyarimans tilhængere specielt i hæren og interhamwe.

j) hvad ligger folkeretsligt til grund for at kalde massakren på Tutsierne samt moderate Hutuer for et folkedrab?

Det var en enkelt befolkningsgruppe der var målet for massakren, sammen med at det var en effektiv og brutal måde, som drabene blev udført på. Derfor blev det kaldt et folkedrab.

Bonus:

Folkedrab dækker over målbevidst udryddelse af et folkeslag udelukkende på baggrund af dets nationale, racemæssige eller religiøse baggrund.

k) hvordan lykkedes det at få gjort massakren ”landsdækkende”? – kom herunder ind på de argumenter, som blev taget i anvendelse for at ”overtale” Hutuerne til at begå disse overgreb af den mest bestialske art.

Fra hovedstaden udsendte man ordrer til borgmestrene, om at organisere drabene på tutsierne i deres region.

Man udsendte Hutuernes 10 bud, som skulle skræmme enhver der havde forbindelse med tutsierne. Mindede meget Nazisterne og jøderne i WW2.

Fortalte befolkningen at tutsierne ville slagte dem, og at man derfor måtte komme dem i forkøbet.

Tvang hutuer til at dræbe tutsier(både naboer osv.), ved at true dem med, at de selv ville blive dræbt, hvis ikke de adlød.

l) hvorfor blev Hutuer, som nægtede at deltage i overgrebene, bevidst selv truet med at blive myrdet?

m) som tidligere omtalt gik Hutuerne frem med usædvanlig grusomhed, hvilket fik de oftest ubevæbnede Tutsier til i panik at søge tilflugt i kirker/hospitaler, hvilket skulle vise sig at være en mere end alvorlig fejl – præciser hvorfor!

Her var det nemt for Hutuerne at omringe flygtningene og planlægge et angreb. Da de tutsieske flygtninge gemte sig i kirker eller hospitaler havde de svært ved at flygte når de allerede var blevet omringet. Dette gjorde det nemt for hutuerne at myrde dem.

Når de var samlet i kirkerne var det nemt for hutuerne at omringe og dræbe dem, uden tutsierne havde mulighed for at flygte

n) hvad var årsagen til, at flygtningetallet fra Rwanda i maj-juli 1994 nærmest eksploderede?

Da RPF (Rwandas Patriotiske Front) trængte frem gik der panik i hutuerne. De vidste at RPF ville hævne sig – enten med loven i hånd eller ved at begå hævndrab. De borgmestre der havde organiseret massakrerne, tog initiativ til at samle den lokale befolkning og marchere i retning mod Rwandas grænse

Der gik panik i hutuerne, der frygtede at tutsierne ville hævne sig, derfor samlede borgmestrene befolkningen og marcherede i fællesskab mod grænsen

o) trods hurtig indsats fra internationale nødhjælpsorganisationer døde flygtninge i 10.000-vis – alene i Goma-lejren/Zaire døde der på en uge over 50.000 mennesker – redegør for paradokset i ovennævnte fremstilling:

Det var svært at få nødhjælpen frem pga. den dårlige infrastruktur.

De mange mennesker døde pga. sygdomme osv., der opstod som konsekvens af at mange mennesker var samlet på et lille område(altså i lejren), hvor faciliteterne var meget ringe.

Og hutu-lederne styrede lejrene, og tog derfor meget af nødhjælpen.

p) hvorfor blev Rwanda ifølge Røde Kors` danske leder Jørgen Poulsen en ”stor historie” i de internationale medier, og hvilken konsekvens havde denne udvikling?

Man brugte elendigheden til at få mediernes fokus på det. Der er ikke noget der sælger som sultne og døde børn. Man tog journalister med derned.

”Fordi flygtningene var så finke at spadsere lige forbi en lufthavn, groft sagt. Flygtningerne bevægede sig ud i stenørken det var dog et meget ulykkelig vælg af alle. Der bliver utrolig mange lig, så kommer der kolera, og pludseligt kan journalisterne komme ind med fly, spadsere hen til katastrofen og sende deres reportager. Dog ikke hele forklaringen, men det har betydning”.

Nogle bebrejder os, at vi gør plads til journalister på fly på bekostning af nogle kilo nedhjælp. Men for hjælpearbejdet er seriøse journalister deres vægt værd i guld.

Pga. de mange lig og elendigheden, og så fordi journalisterne havde let adgang til området via fly.

Konsekvensen, man sendte journalister derned på bekostning af nødhjælp

q) redegør for FN`s rolle i Rwanda-konflikten! (omfangsrigt spørgsmål – så vær omhyggelig/præcis/grundig samt bevar dit/jeres gode humør!!)

Da folkedrabet begyndte blev 10 belgiske soldater dræbt, herefter trak man stort set alle styrker ud af landet.

Efterfølgende kom generalsekretæren i OAU med en bøn til FN om ikke at trække sig tilbage

OAU = Organisationen for Afrikansk Frihed

Da man fandt ud af hvad der foregik(folkedrabet), blev man enige om at sende 5.500 soldater til landet, men det løb ud i sandet, bl.a. fordi USA ikke støttede planerne

USA var skræmt af de problemer de var løbet ind i, i Somalia

Først i 1994 ankom en lille FN styrke til Rwanda.

Konklusion

FN forsøgte, men havde ikke held med til at mobilisere en ny fredsbevarende styrke til Rwanda.

Årsag, manglende politisk vilje

FN svigtede Rwanda.

Mange mener at de soldater der var der, heller ikke gjorde noget.

Bonus om Somalia:

Amerikansk indgreb

I december 1992 gik den amerikanske marine i land ved Somalias kyst med hensigten at fange krigsherren Mohammed Farah Aidid samt at stabilisere situationen i landet, frem for alt omkring hovedstaden Mogadishu. Det gik imidlertid ikke som planlagt men blev en langt mere besværlig og blodig aktion end amerikanerne havde regnet med. Da USAs styrker den 3. oktober 1993 forsøgte at fange nogle af Aidids rådgivere i den sydlige del af Mogadishu, udbrød voldsomme kampe. Hundredvis af somaliere og 18 amerikanere døde. Efter begivenheden (som ligger til grund for filmen Black Hawk Down fra 2001) blev vist billeder i medier over hele verden af døde amerikanere, som blev slæbt runt i gaderne. Kort tid efter meddelte USA, at man ville trække sine styrker tilbage.

FN indgreb

I 1993 blev der sendt en 28.000 mand stor fredsskabende FN-styrke (UNOSOM II) under ledelse af USA til Somalia for at sikre leverancerne af fødevarehjælp og afvæbne de stridende hære. Det var første gang, FN greb militært ind i et medlemsland uden dettes accept. Missionen mislykkedes, og i 1995 blev styrken trukket tilbage på grund af et stigende antal dræbte og efterlod landet i kaos.

r) da FN ikke var i stand til at fremskaffe enighed til fordel for en international indgriben, erklærede Frankrig sig villig til ad fra humanitære årsager at sætte egne tropper ind – hvorfor blev dette initiativ mødt med endog megen voldsom skepsis fra mange sider?

Citat:

“For os er franskmændene kommet alt for sent til at kunne udrette noget”

I de to måneder folkedrabene stod på gjorde franskmændene ingenting.

Mange tvivlede på den franske regerings oprigtighed.

Mange hævede at den benyttede folkedrabet som påskud for at opretholde fransk indflydelse, og at den først havde reageret, da Sydafrikas præsident, Mandela, have talt om at sende afrikanske soldater til landet.

Var det ikke netop Frankrig der havde hjulpet med at opbygge de styrker der havde gennemført folkedrabet

FN konstaterede at man ikke kunne stille en fredsbevarende styrke på benene, dermed støttede man de franske planer.

2.500 soldater blev sendt derned, til et land med en befolkning på 1,5 millioner

Det viste sig at mange hutu-mordere blandt dem franskmændene beskyttede, og de gjorde ikke noget forsøg på at bringe disse hutuer for retten.

s) efteråret 1994 begyndte samfundet i Rwanda så småt at fungere igen: skolerne genåbnede, markerne blev igen dyrket osv. – men psykisk vil Rwanda være en sønderlemmet nation i mange generationer fremover –

såfremt Rwanda overhovedet skal have nogen fremtid som selvstændig nation, hvad vil så være det internationale samfunds vigtigste opgave, og hvordan går det så med dette initiativ over 20 år efter folkedrabet?

At få forsonet hutuerne og tutsierne

Men det er svært, for smerten sidder dybt i dem, og forsoning er ikke umiddelbart en mulighed.

Mange hutuer fornægter hvad der er sket. Bebrejder stadig tutsierne og RPF.

Kalder tutsierne kakerlakker.

Samtidig ønsker mange af tutsierne hævn

Det er vigtigt at få morderne dømt ved en offentlig domstol.

Man påbegyndte arresteringer af de der havde organiseret myrderierne.

På et tidspunkt sad 5.000 fængslet i Kigali fænges(med plads til 1.500)

Vedtog i 1996 en lov der inddelte morderne efter niveau. De der organiserede folkedrabet stod til dødsstraf.

En svær opgave at behandle alle sager grundet få dommere og domstole. Gik langsomt.

Amnesty var bekymret for retfærdigheden.

t) hvorfor ser Rwandas fremtid p.t. stadig ret usikker ud, og hvorfor var folkedrabet i landet i 1994 reelt ikke kun en fiasko for Rwandas politiske elite, men bestemt også en fiasko af rang for det internationale samfund – herunder ikke mindst FN?

Rwandas fremtid ser stadig usikker ud, fordi domstolene – herunder FN – har været dårlige til at straffe dem som skabte folkemordene. Der er før vores lignende oplevelser med folkedrab, hvor det antages at grunden til at det forekommer flere gange, er at de ansvarlige ikke var blevet straffet. Derfor ser deres fremtid usikker ud.

Retfærdighed er alfa og omega. Der kommer nok ikke fred inden for de næste 2-3 generationer.

Kan sammenlignes lidt med situationen i Jugoslavien, hvor der også stadig er spændinger mellem de forskellige lande, serbere, albanere, bosniere osv.

Rudolf Höss: Også jeg er et menneske:

u) hvordan lød SS`s vurdering af Rudolf Höss?

”Höss har en soldatermæssig adfærd og er en god leder. Han er stilfærdig og ukompliceret. Han er sikker på sig selv og praktisk indstillet. Han har ikke travl med at fremhæve sig selv, men lader sine handlinger tale for sig selv.

Dvs. en god leder

v) hvad lå til grund for, at Höss åbenbart slet ikke overvejede at undslå jobbet som øverstkommanderende i Auschwitz?

SS-folk kunne afslå jobbet, men det betød at man blev sendt direkte til frontlinjen, og det gavnede ikke karrieren. Derudover var det ikke meningen at SS-folk skulle tænke over disse ting som de gjorde.

SS-folk stiller ikke spørgsmålstegn ved en ordre.

”Det første mord er altid ubehageligt”:

x) hvad ligger til grund for, at filminstruktøren Ove Nyholm gik i gang med at lave filmen ”Ondskabens Anatomi”?

Filmen er et forsøg på at finde forklaringer på, hvorfor mennesker kan finde på at deltage i folkedrab på mænd, kvinder og børn.

Kan ikke forstå hvorfor man ikke har lært af anden verdenskrig, at man ser ting der minder om det igen i jugoslavien

y) hvordan forholder de interviewede sig til deres handlinger? – kom herunder ind på årsagerne til, at de interviewede valgte at stille op!

En siger han ville gøre det samme igen.

En anden siger, at han har mistet det vigtigste et menneske ejer sin moral.

Citat: “Jeg bad dem, jeg interviewede, om at fortælle om første gang, de slog et menneske ihjel. Det kunne de fortælle med fotografisk hukommelse. Man Kunne lugte gerningsstedet”

– En væsentlig årsag er, at de er plaget af deres gerninger.

– De havde brug for at fortælle om det, kan jeg fortælle om det, genopleve det

– Det har måske spillet en rolle, at jeg ikke er nogen storskrydende type.

– Nogle af dem havde interviewet karakter af bekendelse, mens andre kom for at afprøve deres egen evne til at bære forbrydelserne.

z) hvad ligger så ifølge Ove Nyholm til grund for ondskabens anatomi?

Frygten for tingsliggørelsen af modparten og forestillingen om, at modparten må dø, hvis man selv skal overleve, er den bærende forklaring. Det onde er ikke en fejl, men en realitet ved væren en del af normaliteten, siger Ove Nyholm i filmen.

”Milgram igen: Jeg adlød jo blot en ordre”:

æ) hvad er forskellen på Milgrams eksperiment fra 1963 og Jerry Burgers forsøg fra det nye årtusinde? – kom herunder ind på resultatet af de to forskeres forsøg.

Burgers forsøg var ifølge ham mere etisk. Ved ham var maksimumstyrken på blot 150 volt. Dette var udelukkende af hensyn til deltagernes efterfølgende samvittighedsskrupler, da stødende selvfølgelig ikke ved Burgers forsøg var reelle.

Desuden blev forsøgspersonerne i Burgers forsøg også informeret om retten til at forlade forsøget på et hvilket som helst tidspunkt.

Og de der havde haft lektioner på psykologistudiet blev fravalgt, da de sandsynligvis kendte forsøgets formål.

Og så brugte Milgram kun mænd, Burger brugte begge køn.

Resultatet af Milgrams forsøg:

82,5% gik videre efter at have hørt forsøgspersonernes pinsler

79% af de der havde presset knappen op på 150 volt fortsatte helt til maksimum pine, 330 volt(ud fra dette antog Burger, at det samme ville gøre sig gældende i hans forsøg, dette var derfor også en årsag til, at han valgte en maksimumstyrke på 150 volt)

Resultatet af Burgers forsøg

70% gik videre efter at have hørt forsøgspersonernes pinsler

Reality-tv om liv og død:

ø) hvilke ydre påvirkninger, som måske kan forklare, hvorfor over 80% af de medvirkende (64 ud af 80) fortsatte til den bitre ende, blev deltagerne i den franske udsendelse ”Le Jeu de Mort” (Dødsspillet) udsat for?

Publikums pres

Studieværtens pres

Det at de aldrig havde været i tv før

å) en anden konklusion omkring ”reality-tv” gik ud på hvad?

Reality-tv har været med til at rykke folks grænser for, hvad man finder moralsk rigtigt. I dag ser tv-seerne ting der for bare 10 år siden havde været utænkeligt.