Spørgsmål til “terrorbalance & afspænding” p.133-138

  1. redegør for
    1. Monroe-doktrinens indhold

Fra 1823

James Monroe

USA tillod ikke indblanding fra andre stater i Latinamerika, da man opfattede Latinamerika som USA’s interesseområde

 

Ville til gengæld ikke blande sig i Europas anliggender samt acceptere allerede eksisterende kolonier

 

Havde oprindeligt til formål at holde europæiske stater fra at intervenere, kolonisere eller blande sig i de nye selvstændige amerikanske nationers affærer

Dvs. Nord- og Sydamerika skulle være fri for ydre politisk indblanding

 

  1. de midler, som USA tog i brug for at leve op til intentionerne i Monroe-doktrinen

De foretog mellem 1898 og 1932 omkring 34 militære interventioner i forskellige lande, dog primært i Mellemamerika og Caribien.

 

Bestikkelse

 

Hemmelige operationer

 

Lod CIA yde finansiel støtte og ekspertbistand til kupmagere, således at uønskede regeringer kunne væltes, skete fx i Guatemala i 1954.

 

 

 

  1. 1959 blev der foretaget en revolution på Cuba –
    1. hvem tog magten?

Fidel Castro

Væltede Batista

 

Bonus:

Rubén Fulgencio Batista y Zaldívar (født 16. januar 1901 i Banes på Cuba, død 6. august 1973 i Guadalmina i Spanien) var Cubas de facto leder fra 1933 til 1940. I 1940 stilede han op til præsidentvalget og vandt. Ved valget i 1944 vandt Ramón Grau, men trak sig i 1948 og overlod præsidentembedet til Carlos Prío, der blev styrtet af Batista ved et statskup i 1952, kun tre måneder før der skulle udskrives valg.

Batista var diktator fra statskuppet til 1. januar 1959, hvor han blev styrtet af Fidel Castros 26. juli-bevægelsen og dens allierede.

 

  1. hvorfor kom det nye styre hurtigt på kollisionskurs med USA?

Grundet det nye styres socialistiske politik og socialistiske reformer, ville nationalisere ting som fx sukkerproduktionen

Og

USA havde interesser på øen, kontrollerede fx sukkerproduktionen

 

  1. redegør for hvordan Sovjet kom til at spille stadig større rolle for Cuba

Castro indledte forhandlinger med USSR om økonomisk bistand

 

  1. hvem har efter din/jeres mening skylden for denne udvikling og hvorfor?

Dels USA, da de indførte økonomiske sanktioner mod Cuba, og fx indførte importstop for sukker, hvilket var hårdt for Cubas økonomi, og derved havde Cuba brug for den økonomiske bistand fra USSR

 

Men Castro har også en stor del af skylden, da det var han socialistiske nationaliseringspolitik, der førte til, at USA indførte sanktioner.

 

  1. redegør for intentionerne med Svinebugtsaffæren samt for forløbet/konsekvenser af denne begivenhed

Cubanske flygtninge i USA iværksatte en invasion af Svinebugten

Fik støtte af CIA

De havde forventet støtte fra Cubas befolkning, og bred modstand mod Castro på Cuba, men det skete ikke, de blev slået tilbage, og invasionen blev en fiasko

 

Ekstra:

Invasionen i Svinebugten var et amerikansk planlagt og finansieret invasionsforsøg på med bevæbnede eksilcubanere i det sydvestlige Cuba at vælte Fidel Castro-regeringen i 1961. Invasionsforsøget markerede et klimaks for anti-cubanske aktioner foretaget af USA. Invasionsforsøget mislykkedes dog fuldstændigt og viste sig at blive en stor international pinlig affære for John F. Kennedy-administrationen.

 

 

 

  1. efter erfaringerne med Cuba ønskede USA at forhindre yderligere sovjetisk indflydelse i Latinamerika –
    1. hvilken ny politik slog USA ind på for at forhindre yderligere sovjetisk infiltration i området?

De øgede deres udviklingsbistand, og Kennedy erklærede, at reformer var velkomne

 

Kennedy omformulerede USA’s holdning til landene i den tredje verden

 

  1. hvilke modsætningsforhold løb denne politik hurtigt ind i?

Modsætninger var store i de latinamerikanske stater, USA-orienterede magthavere og yderligtgående oppositioner

 

Og desuden ville en reformpolitik ville næsten uundgåeligt berøre USA’s økonomiske interesser, da disse var meget omfattende

 

  1. hvilken politik måtte USA derfor se sig nødsaget til at slå ind på i sit forhold til de latinamerikanske lande?

Militær hjælp og ekspertbistand til regeringer der bekæmpede guerillabevægelser

 

Blev i nogle tilfælde nødt til at hjælpe diktatur regeringer

 

Ved et par lejligheder så man sig nødsaget til indgriben

 

  1. hvilket resultat opnåede USA ved at føre denne politik?

Det lykkedes at hindre flere revolutioner, og Cuba forblev derfor et isoleret tilfælde

 

  1. USA`s holdning til udviklingen i Latinamerika kom tydeligt til udtryk, da Chile i 1973 valgte en socialistisk præsident – redegør kort for udviklingen i Chile frem til og med kuppet i 1973 samt vurder USA`s rolle i denne begivenhed.

Salvador Allende kom i konflikt med amerikanske firmaer, da han nationaliserede banker og kobberminer

Resultatet blev omfattende kapitalflugt, arbejdsløshed, vareknaphed og høj inflation

CIA hjalp med at planlægge en transportstrejke, der lammede transportsystemet

I efteråret 1973 slog militæret så til, Allende blev myrdet, og der blev indført militærdiktatur under Augusto Pinochets ledelse

 

  1. 14.oktober 1962 opdagede USA, at Sovjet var i færd med at bygge atomare raketbaser på Cuba –
    1. hvordan reagerede præsident Kennedy i første omgang på nyheden, og hvorfor valgte han mon denne fremgangsmåde?

Han besluttede at nyheden skulle hemmeligholdes, man havde brug for tid til at beslutte sig for, hvordan man ville reagere

 

Og så ville en offentliggørelse af nyheden vel sprede frygt blandt befolkningen

 

 

  1. det indkaldte ekspertpanel havde vidt forskellige holdninger til rakettruslen fra Cuba – redegør for disse forskellige holdninger samt baggrunden for deres holdning

Nogle mente truslen mod USA ikke var øget, da USSR i forvejen allerede kunne ramme alle mål i USA med langtrækkende raketter direkte fra russisk territorium

Men andre mente at raketter på Cuba kunne ramme mere præcist og at varslingstiden blev nedsat

 

  1. hvorfor var eksperterne trods uenighed om raketternes “farlighed” så enige om, at raketterne nødvendigvis måtte fjernes, og hvori bestod deres anbefalinger til præsident Kennedy?

De skulle fjernes, da USA grundet tab af prestige, ikke kunne tillade opstillingen af raketterne

Man var især bekymret for virkningen i de latinamerikanske stater

 

Og raketterne kom på et ubelejligt tidspunkt, da man var midt en valgkamp til midtvejsvalget

 

Man overvejede at bombe de russiske installationer på Cuba, men bestemte sig i stedet for en blokade af øen

 

En bombning ville sandsynligvis også betyde dødsofre blandt russiske militæreksperter på øen, og det var man ikke interesseret i

 

 

  1. 22.oktober 1962 gik Kennedy på skærmen for at fortælle den amerikanske befolkning om rakettruslen og de amerikanske modforholdsregler –

 

  1. hvilken fremgangsmåde valgte den amerikanske regering ?

Man ville tvinge russerne til at fjerne raketterne

 

  1. hvorfor valgte man denne fremgangsmåde?

Vel for ikke at tabe prestige

 

  1. hvordan reagerede den sovjetisk statsleder Khrustjov officielt og in officielt (i sidstnævnte tilfælde spiller Danmark en mindre, men vigtig rolle) på præsident Kennedy`s tale?

Khrustjov beskyldte USA for at drive sørøveri i internationalt farvand

 

Men han meddelte de russiske skibe, at de skulle vende om, inden de kom i kontakt med de amerikanske krigsskibe

 

I Danmark kunne man meddele USA, at de russiske skibe i Østersøen, satte farten ned, efter blokaden blev indført, dvs. de ville udsætte en direkte konfrontation

 

  1. hvorfor mon dog denne forskel i holdning?

Udadtil ville han ikke vise tegn på, at han helst ville undgå en konfrontation, da dette ville betyde tab af prestige, man forsøgte i Sovjet at fremstå stærk

 

  1. redegør for forløbet omkring Khrustjovs to breve til Kennedy –  kom herunder ind på hvorfor USA ikke kunne acceptere de sovjetiske krav i brev nr.2, samt hvordan krisen så blev løst?

 

Det første brev var mere personligt, fremhævede at en krig måtte undgås, foreslog en handel, USSR fjernede sine raketter, og USA ophævede blokaden

 

Det andet brev var mere formelt, og her krævede USSR yderligere, at USA også skulle fjerne sine raketter i Tyrkiet

 

USA valgte at svare på det første, og lade som om, de ikke havde modtaget den andet

USSR accepterede, og krisen(de 13 dage i oktober) var overstået

 

 

  1. hvem var efter din/jeres mening tabere/vindere af Cuba-krisen samt hvorfor?

Verdensfreden er vinderen

Men ikke nogen entydig vinder USA/USSR

 

USA opnår at raketterne bliver fjernet, men må acceptere at Cuba forbliver socialistisk

USSR opnåede at Cuba blev socialistisk, men måtte acceptere at raketterne skulle fjernes

 

  1. Verden stod i forbindelse med Cuba-krisen åbenbart nærmere en supermagts-konfrontation end nogensinde før – men alligevel viser initiativer fra begge sider under Cuba-krisen, at hverken USA eller Sovjet ønskede en konfrontation på Cuba-spørgsmålet – redegør for disse initiativer fra begge sider.

Da USA indførte blokaden, satte USSR’s skibe i Østersøen farten ned, for at udsætte direkte konfrontation

 

Dette fik USA af vide, men valgte ikke at offentliggøre det, da det ville være et tegn på svaghed i USSR, hvilket ville tvinge USSR til at optrappe

 

Omkostningerne ved en krig var uoverskuelige

 

 

  1. hvad mener faktisk mange eksperter, at såvel Sovjet som USA brugte Cuba-krisen  til?

De mener at begge parter søgte at afprøve modpartens reaktioner i en krisesituation, uden at man egentlig var interesseret i en væbnet konflikt.

 

 

  1. Cuba-krisen medførte en øget oprustning hos såvel USA som Sovjet, men betød også en række forbedringer i forholdet mellem de to supermagter – redegør for disse forbedringer (bogen omtaler 3 stk.)

Se boksen på side 138

 

1963

Den varme linje, direkte telefonforbindelse mellem det hvide hus og Kreml

Aftale om en lang række forbud mod atomprøvesprængninger blev indgået

Tiltrådt af en lang række lande

 

1968

Forbud mod spredning af kernevåben, måtte ikke hjælpe andre stater med at skaffe kernevåben, og måtte ikke selv anskaffe nye kernevåben

Underskrevet af 80 lande

 

1972 – SALT I

1979 – SALT II

Aftaler om en begrænsning af de langtrækkende våben mellem USA og USSR

 

 

 

Da Gorbatjov kom til magten i 1985, begyndte nedrustningsforhandlinger, på dette tidspunkt var Ronald Reagan præsident i USA