Spørgsmål til afsnittet: ”Terrorbalance og afspændingsforsøg” p.125-130

  1. hovedsageligt hvilke lande dannede ved konferencen i Bandung 1955 det nye alternativ: de alliancefri lande – som alternativ til konflikten mellem øst-vest?

Lande fra stater i Asien og Afrika

 

Ægypten, Indien, Indonesien, Jugoslavien var blandt de ledende

 

 

  1. den alliancefri blok valgte at følge, hvad man kan kalde aktiv   neutralisme – definer begrebets indhold

De forsøgte bevidst at spille stormagterne ud mod hinanden, for derved at hævde egne interesser.

 

 

  1. hvordan forholdt de to supermagter sig til den nye blok, og hvilke betydning fik denne holdning for forholdet til de alliancefri lande?

USA: Udenrigsminister Foster Dulles mente at det var umoralsk ikke at vælge side

Så de stater der ikke ville alliere sig med USA, blev automatisk opfattet som modstandere

 

Sovjet: Anlagde en mere fleksibel linje, forsøgte at vinde sympati blandt de nye stater, ved fx at yde økonomisk og militær bistand.

Betød at sovjets globale prestige steg.

 

 

  1. Ved Lenins død i 1924 overtog Stalin magten for ved sin død i 1953 at blive efterfulgt af Khrustjov – redegør for evt. ligheder/forskelle mellem de tre ledere i deres opfattelse af forholdet mellem socialisme og kapitalisme.

Krustjov:

  • Indgik aftaler med vesten
  • Talte om fredelig sameksistens mellem øst og vest
  • Mente at kernevåben ville gøre en krig så omkostningsfuld, at den ikke ville gavne nogen, systemerne måtte derfor respektere hinanden
  • Mente ikke at man skulle indrette skulle indrette samfundet som en tro kopi af det sovjetiske, for at blive anerkendt som en socialistisk stat af Kreml.

 

Stalin:

  • Interesserede sig ikke for u-lande
  • Stalin talte om socialisme i et land
  • Krig mellem øst og vest var uundgåelig

 

Lenin:

  • Mente at de socialistiske og kapitalistiske verdener var uforenelige
  • Talte om en verdensrevolution

 

 

  1. hvilken forklaringsmodel lå til grund for Khrustjovs “indførelse” af begrebet “terrorbalance” mellem de to supermagter?

De to supermagter USSR og USA

Terrorbalancen er en situation hvor begge supermagter gensidigt kunne udslette hinanden.

 

Et massivt oprustningsprogram blev igangsat, og i løbet af kort tid var amerikanerne foran både kvantitativt og kvalitativt. Men de amerikanske anstrengelser kunne ikke ændre ved det forhold, at USSR nu var i stand til at ramme USA direkte og man tale derfor om terrorbalancen.

 

 

  1. Ifølge Khrustjov så skulle det fremtidige kapløb mellem de to super-

    magter altså ikke mere afgøres via en militær konflikt –

  1. på hvilket område så?

Det skulle forgå via rumkapløb. USSR og USA havde tæt kapløb omkring raketter og USA i gangsatte rumprogrammer for at genskabe den tabte amerikanske prestige.

 

  1. hvad var årsagerne til Khrustjovs velbegrundede optimisme i slutningen af 1950`erne?

USSR havde den strategiske fordel ved at de er i stand til at ramme USA fra baser hele vejen rundt om det sovjetiske magtområde.

 

De havde haft sendt en satellit op, Sputnik

 

 

  1. redegør via politiske initiativer hvordan Khrustjov på det udenrigspolitiske område førte en mere moderat politik ens sin forgænger.

Khrusjov talte om en fredelig sameksistens mellem øst og vest. Sovjetledelsens rejseaktivitet og villighed til at indgå aftaler med vesten var forbløffende.

Forsonede sig med Jugoslavien

 

 

  1. Som sagt døde Stalin i 1953 – men ligesom han først i 1928 havde

    sikret sin magtposition i 1928, så sad Khrustjov først sikker i sadlen

    l958 (styrtet 1964) –

  1. hvilken magtfuld opposition måtte han kæmpe imod?

Tilhængerne af stalinismen.

 

  1. i denne magtkamp spillede hans tale fra den 20. partikongres i 1956 en stor rolle hvad var indholdet af talen, og hvad var det sandsynlige formål med talen?

Khrusjov angreb Stalins person i en 6 timer lang tale. Han fortalte op de opdigtede anklager under moskvaprocesserne, om Stalins fejlgreb under krigen og hans tiltagende sindsforvirring og storhedsvanvid.

 

 

  1. hvor langt turde Khrustjov gå i sit opgør med fortiden?

Han kritiserede Stalin og hans politik, og fik gradvist fjernet de politikere der var tilhængere af den politik Stalin stod for.

 

  1. hvilken senere sovjetisk partisekretær så at sige fuldførte Khrustjovs politik?

Gorbatjov

 

 

  1. Normalt var taler fra de sovjetiske partikongresser hemmelige –
  1. hvad er den sandsynlige årsag til, at såvel den sovjetiske befolkning   som vesten alligevel fik kendskab til talens indhold?

Talen var et led i Khrusjtjov kamp for at sikre sig magten over partiet i et opgør med tro Stalinistiske tilhængere.

 

  1. hvordan reagerede de vestlige kommunistpartier på talen?

De var i tvivl om hvordan de skulle forholde sig til den. Hidtil havde man trofast forsvaret USSR og afvist alle beskyldninger om uhyrligheder i Stalin tiden, men nu kom kritikken fra den sovjetiske partitop.

 

  1. hvordan reagerede USA?

Usikkerhed og irritation.

Det gjorde det vanskeligt at fastholde det entydige trusselsbillede af USSR som en aggressiv magt, der med alle midler søgte at fremelske voldelige revolutioner.

 

Sovjets prestige i den tredje verden bekymrede amerikanerne

 

Foster Dulles hævdede dog at der reelt ikke var sket ændringer i USSR, og at det blot var en ny taktik, hvor USSR havde til hensigt at svække forsvarslinjen i vesten.

 

Men det var også svært for USA at afvise sovjets forslag om forhandlinger

 

 

  1. hvorfor følte USA sig mod sin overbevisning alligevel nødsaget til at indlede forhandlinger med Sovjet?

Det var vanskeligt at afvise sovjetiske forslag om forhandlinger

 

  1. med hvilken indstilling gik USA således ind til forhandlingerne i Geneve 1955, og hvad blev resultatet af forhandlingerne?

De mente at de deltog fra en styrkeposition.

 

 

  1. Opsendelsen af Sputnik i 1957 forandrede på afgørende vis det

      militære forhold mellem de to supermagter –

  1. på hvilken måde?

Det viste at nu var Sovjet i stand til at ramme USA direkte fra russisk territorium.

 

  1. hvilket begreb var det nu Khrustjov indførte i den anledning?

Khrustjov forestillede sig en teknologisk kappestrid, hvor systemerne søgte at demonstrere deres overlegenhed ved hjælp af deres teknologiske og økonomiske formåen.

Terrorbalancen.

 

  1. hvordan reagerede USA på den sovjetiske udfordring?

Man igangsatte ambitiøse rumprogrammer for at genskabe den tabte amerikanske prestige.

 

  1. og hvad blev resultatet heraf?

De blev den 20. juli 1969 (måske 21.) de første til at sætte en mand på månen.

 

 

  1. Som i Sovjet i midten af 1950`erne med Khrustjovs magtovertagelse betød også et personskifte på præsidentposten i USA i starten af 1960`erne et afgørende holdningsskift til den anden supermagt –
    1. hvilken præsident hentydes der til?
  1. F. Kennedy

 

  1. hvilken lighed samt forskelle på det udenrigspolitiske område var der mellem Eisenhowers administration og dens afløser?

Nu begyndte USA at anerkende USSR som en supermagt.

 

I praksis forsøgte Eisenhower-administrationen sig aldrig med befrielsespolitik.

Men USA beholdte deres anti-kommunisme forestilling.

 

Kennedy-administrationen formulerede også nye synspunkter i forhold til det militær-strategiske.

 

Ny ændrede USA forestillingen om massiv gengældelse i tilfælde af et angreb mod dem. Nu ville de i stedet svare angrebet med en niveaulignende angreb, som var tilpasset arten og størrelsen af angrebet.

 

  1. hvilke forklaringer ligger til grund for disse forskelle?

Tanken var at gøre den amerikanske afskrækkelse mere realistisk, idét det ikke længere var troværdigt at true med massiv gengældelse over for mindre sovjetiske fremstød, eftersom at USA selv ville kunne blive udslættet af sovjetiske atombomber.

 

 

 

  1. Gav Sovjets og USA`s åbenbare mere moderate udenrigspolitik større frihed for deres interesseområder i henholdsvis Østeuropa og Latinamerika?

Nej Sovjet og USA gav ikke åbenbare, angående udenrigspolitik og større frihed for deres interesseområder.