Generelt

  • Starten af den kolde krig(1945-1989/91)
  • Muren falder i 89
  • Sovjet falder i 91
  • Blev kaldt den kolde krig, fordi der ikke blev brugt våben, blev aldrig til en ”varm krig”

 

USA

  • USA stod tilbage som de stærkeste målt på produktion, handel og investering
  • Desuden stod de ikke over for at skulle genopbygge deres produktionsanlæg igen, som de især de europæiske lande skulle
  • Stærkt militær, monopol på atombomben
  • USA’s produktion svarede til halvdelen af verdens samlede produktion

Sovjet

  • Verdens største hær
  • Men havde lidt store tab
  • Stod over for en næsten uoverskuelig genopbygning, de største slag havde været på sovjetisk grund
  • Stod i en elendig økonomisk situation

 

Sovjet og USA stod tilbage som de i særklasse stærkeste stater, hævet over de andre stater magtmæssigt

Tyskland og Japans nederlag var med til at styrke USA og sovjets position som supermagter, efter 1945 havde Asien og Europa ikke længere supermagter

 

England

  • Den eneste af de gamle europæiske supermagter der kom ud af krigen som sejrherre
  • Men var stærkt svækkede
  • Afhængig af støtte fra USA til genopbygning
  • Havde sejret sig til døde
  • Fik en mindre betydning i verdenspolitik

 

Frankrig

  • Stod i samme situation som England

 

Alliancen mellem USA, England og Sovjet

  • USA og Sovjets alliance under krigen var kun opstået pga. den militære nødvendighed og deres fælles fjende Hitler. Da de ellers havde to rivaliserende ideologier der udelukkede hinanden.
  • Dog fungerede samarbejdet overraskende godt
  • Dog var der uenigheder, især mellem England og Sovjetunionen

Efterkrigstiden

  • De var enige om at hindre opkomsten af et nyt stærkt Tyskland
  • Men derudover havde de ingen fælles målsætninger

 

Sovjetunionens mål

  • Ville have at Tyskland skulle betale store krigsskadeerstatninger
  • At forhindre at de østeuropæiske stater nogensinde igen skulle kunne blive gennemmarchområde for en fremmed stormagts invasion af Sovjetunionen – dette var det vigtigste mål

 

USA’s mål

  • Etablere en ny demokratisk verdensorden omkring FN organisationen, dette skulle garantere international fred og sikkerhed, national selvbestemmelse og demokratiske samfundsformer
  • Var i strid med sovjets mål

 

Stor uenighed

 

Konferencer i Teheran, Jalta og Potsdam

  • Teheran: man beskæftigede sig kun skitsemæssig med den politiske fremtid, hvilket var naturligt nok, da krigen endnu var langt fra sin ende
  • Jalta: man besluttede at Tykland efter en tysk kapitulation skulle opdeles i fire zoner, ligesom at Berlin også skulle det. Desuden skulle besættelsespolitikken koordineres for hele Tyskland. Der blev ikke fundet nogen løsning på problemet om krigsskadeerstatning
  • Potsdam: fandt sted efter krigens afslutning, beskæftigede sig med Tyskland-spørgsmålet, modsætningerne var øget, da der ikke længere var behov for militært samarbejde

 

FN

  • Idéen opstod i 1941
  • Første konference fandt sted i San Francisco fra april til juni 1945
  • FN pagten trådte i kraft 24. oktober 1945
  • Formålet med FN var at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed, ved hjælp af fælles regler og ved at bekæmpe en eventuel fjende i fællesskab
  • Økonomisk, social, kulturel og humanitær samarbejde
  • Medlemstallet er vokset kraftigt siden FN’s tilblivelse
  • Der er i dag overvejende flertal af tredjeverdens lande i FN

 

 

 

 

 

 

  1. 27-40:

 

Den kommunistiske magtovertagelse af Tjekkoslovakiet sendte chokbølger gennem Vesteuropa og USA, da der sås paralleller med Münchenaftalen 10 år tidligere, som var blevet starten på Tjekkoslovakiets undergang, og en optakt til anden verdenskrig.

 

I december 1947 fandt de sidste firemagtforhandlinger sted. Og det eneste som mødet reelt drejede sig om for både USA og Sovjet, var at lægge skylden for det uundgåelige forhandlingssammenbrud over på den anden part.

 

Ved de næste forhandlinger i 1948 var Sovjetunionen ikke med, og der blev nu arbejdet på oprettelsen af en samlet vesttysk stat. Det skete på trods af, at beslutningen stred mod Potsdamaftalerne.

 

Forhandlingerne om en samlet stat var koblet sammen med forhandlinger om en forsvarsalliance mellem England, Frankrig og Beneluxlandene.

– Frankrigs ønske ved forsvarsalliancen, var at få del i Marshallhjælpen.

 

Alliancen var også en reaktion på begivenhederne i Tjekkoslovakiet, beregnet på at imødegå en evt. Sovjetisk militær trussel mod Vesteuropa.

 

Ligesom Alliancen også var en glidende overgang til forhandlinger med USA om et mere omfattende ”atlantisk” alliancesystem.

 

 

 

Berlinblokaden 23. juni 1948 – 12. maj 49:

  • D. 23. juni 1948 lukkede Sovjetunionen for elforsyningen til Berlins vestlige sektorer og spærrede Vestmagternes adgangsveje til Berlin, der løb gennem den sovjetiske zone.
    • Sovjet søgte at tvinge til Vestberlin til at blive en den østlige besættelseszone
    • Årsag:
      • Det var meningen at de fire besættelseszoner skulle styres i fællesskab, men det viste sig meget snart, at forskellene mellem de vestlige systemer og det kommunistiske sovjetiske var for store til at man kunne enes om en fælles politik for besættelsesområderne.
      • Efter forhandlingssammenbrud med Sovjetunionen i 1947 besluttede de tre vestlige allierede samt Tysklands naboer, Luxembourg, Belgien og Nederlandene ved Londonkonferencen i juni 1948 at støtte dannelsen af en vesttysk, demokratisk stat. Dette var en kilde til sovjetisk vrede, men en udløsende faktor til den sovjetiske blokade kom med indførelsen af en ny møntenhed, D-Marken, i de vestlige områder den 20. juni 1948.
  • Vest-Berlin havde kun brændsels og fødevarer ressourcer til en måned.
    • Vestmagterne fløj en masse forsyninger ind til dem, ad luftvejene, der som det eneste ikke var blokeret. Luftbroen.
      • Allerede den 25. juni befalede General Clay starten på luftbroen til Berlin. Den 26. juni 1948, to dage efter starten på blokaden, landede den første amerikanske Douglas C-54-maskine med fødevarer i Flughafen Tempelhof.
      • I Luftbroens start havde man kunnet levere 750 tons fragt om dagen, allerede i slutningen af juli var man nået op på imponerende 2000 tons, og der landede et fly med fragt hvert tredje minut.

 

  • Tre muligheder for at Berlinblokaden kunne udvikle sig til en væbnet konflikt mellem sovjetiske og vestlige militære styrker:
    • Hvis Sovjet forsøgte at stoppe den vestlige lufttrafik.
    • Hvis Sovjet forsøgte at etablere militær kontrol i hele Berlin.
    • Hvis USA gjorde forsøg på at bryde blokaden af landevejene til Berlin.

 

  • Berlinblokaden blev det første eksempel på en konflikt på nær-krig niveau mellem de to supermagter, men med politisk formål.
  • Blokaden var Stalins forsøg på at tvinge vestmagterne tilbage til forhandlingsbordet i Tysklandsspørgsmålet.

 

 

Dannelsen af de to tyske stater og Atlantpagten 1949:

  • D. 12. maj 1949 ophævede Sovjetunionen blokaden af Berlin, uden at have nået sit mål.
  • Samme dag godkendte de tre vestlige militære guvernører den nye vesttyske grundlov, som oprettede Forbundsrepublikken Tyskland.
  • Og 7. Oktober 1949 oprettes DDR så, som et sovjetisk modtræk til Forbundsrepublikken Tyskland(BRD)
  • En ting Berlinblokaden også havde stærk indflydelse på var oprettelsen af Atlanterhavsalliancen(Nato), og den 4. April 1949 blev traktaten om oprettelsen af  Atlanterhavspagten underskrevet, og alliancen var nu en realitet.
  • Dermed var en opdeling af Europa i fjendtlige magtblokke(både økonomisk, politisk, ideologisk og militært) en realitet.
    • Dog var der indtil videre ikke dannet nogen fælles militæralliance(Warzawapagten) i Sovjet, og deres økonomisk samarbejde(Comecon) fungerede ikke særligt godt.

 

 

 

 

 

 

Magtforholdene i Middelhavet

Det nordlige Iran var besat af Sovjetunionen, og den sydlige del var under Britisk besættes.

Begge lande skulle ifølge en aftale forlade Iran i marts 1946.

Dette skete på grund af frygt for tysk indflydelse i det vigtige olieproducerende land.

England ønskede at kontrollere forbindelseslinjerne til imperiet og Rusland ønskede adgang til havet. Disse interesser var uforenelige.

Tyrkisksovjetisk forsvar, men USA og England var bange for at miste kontrol.

Et andet problem var de tyrkiske stræder mellem Sortehavet og Middelhavet, som Sovjet i århundreder havde forsøgt at få gennemsejlingstilladelse til(uden at de skulle spørge om lov).

En grund til de ville have adgang til Middelhavet var bl.a. at de ville have adgang til Suezkanalen.

I Grækenland var der under krigen to modstandsbevægelser. En kommunistisk og en royalistisk-konservativ(de borgerlige). Ved procentaftalen havde England/Churchill sikret sig Stalins tilslutning til at England skulle have en dominerende indflydelse på Grækenland. Herefter foretog England en invasion af Grækenland.

Efter krigen blev der afholdt valg, ligesom også monarkiet blev genindført. Men pga. dybe økonomiske og sociale skel, brød borgerkrigen ud igen.

Efter krigen var Englands økonomi så katastrofal, at de måtte opgive nogle af deres kolonier såsom Indien og Palæstina, ligesom også Grækenland projektet måtte droppes.

I Indien førte det til borgerkrig, mellem de to store religioner Muslimer og Hinduer. Det endte med at Muslimerne forlod landet.

I Palæstina førte det ligeledes til borgerkrig.

Efter England trak sig ud af Grækenland kunne man have forventet at Sovjet ville have hjulpet kommunisterne i den græske borgerkrig. Det gjorde de dog ikke, hvilket kunne skyldes procentaftalen. Dog kunne det også skyldes at Jugoslavien(Tito), allerede støttede de græske kommunister med våben, og Stalin hadede Tito, grundet Titos måde at udbrede kommunismen.

Bonus om Tito:

  • I 1948 opstod der svare uenigheder mellem Tito og Stalin, og det kom efterfølgende til et brud mellem Jugoslavien og Sovjetunionen, hvorved den jugoslaviske nationalkommunisme fødtes. Herefter fungerede Tito fra 13. januar 1953 som Jugoslaviens præsident indtil 1980

Bonus:

  • Rusland fik atombomben i 1949, bl.a. pga. spionage under Manhattanprojektet.

 

Inddæmningspolitikken

USA: Det republikanske parti får flertal i begge kamre, en klar sejr for dem der krævede en hård kurs over for sovjet.

Synspunkterne i ”det lange telegram” imødekom Trumanregeringens ønske om at finde en fællesnævner for de talrige uoverensstemmelser med Sovjetunionen, og bidrog i høj grad til formuleringen af grundsætningerne i en ny amerikansk politik, der fik navnet inddæmningspolitikken.

USA skulle føre en politik, der ikke tillod sovjet at brede sig ud over de eksisterende grænser.

Sovjet betragtede den internationale situation ud fra det marxistisk-leninistiske dogme om en uundgåelig verdensomspændende konflikt mellem socialistiske og kapitalistiske stater. Ledetråden i den sovjetiske udenrigspolitik var derfor at søge sikkerhed gennem ekspansion.

Trumandoktrinen 1947

Trumans problem blev løst ved en fjendtlig kongres ved en stærk forenkling og Ideologisering af det konkrete udenrigspolitiske problem.

Amerikanerne ville traditionelt ikke blande sig i noget uden for USA. I Monroedoktrinen havde USA også skrevet under på, at de ikke ville blande sig i europæiske anliggender, til gengæld ville EU ikke blande sig i hvad der skete i USA.

Truman Kongressen fortalte USA at deres sikkerhed var i fare. Hvis udviklingen i Grækenland resulterede i en kommunistiske magtovertagelse, kunne det sætte en kædereaktion i gang som skulle true andre ustabile lande.

Næsten alle nationer er nødsaget til at vælg mellem to forskellige måder at leve på.

Den ene livsform er baseret på flertallets styre og udmærker sig ved frie institutioner, repræsentativt styre, frie valg, tale og religionsfrihed og frihed for politisk undertrykkelse.

Den anden er baseret på en minoritets vilje, som er blevet påtvunget flertallet. Den hviler på terror og undertrykkelse, en kontrolleret presse og radio, manipulerede valg og undertrykkelse af personlig frihed.

USA´s bidrag til den græske regering blev afgørende for det endelige udfald af den græske borgerkrig.

Bonus om den græske borgerkrig:

  • Den græske borgerkrig var en borgerkrig i Grækenland, udkæmpet 1946-49 mellem kommunister (hovedparten af den tidligere modstandsbevægelse (E.L.A.S.) mod Tyskland-Italien-Bulgarien) på den ene side og Grækenlands væbnede styrker støttet af Storbritannien og USA på den anden side. Den endte med kommunisternes nederlag i 1949 da Titos Jugoslavien, efter afbrydelsen af forbindelserne med Moskva, lukkede grænsen for den græske guerillabevægelse, hvis politiske gren, KKE definerede sig selv som Moskva-tro.

Marshallplanen

Efter krigen var Europas økonomi meget svækket.

George Marshalls (USA’s udenrigsminister) personlig indtryk var at Stalin nærmest betragtede de økonomiske problemer i Tyskland, og Vesteuropa som helhed, som en fordel for sovjetiske interesser.

Dette måtte USA reagere på.

Igangsatte Marshallplanen. Der skulle yde bistand til Europa, hvor der var knaphed på blandt andet fødevarer og olie.

Deltagerlandene i planen skulle enedes om øget frihandel(til gavn for USA).

Mente at verden måtte vende tilbage til normal økonomisk sundhed, uden hvilken der ikke kunne være nogen økonomisk stabilitet og ingen sikker fred.

USA ville med aftalen også, udelukke og modarbejde regeringer og partier der ikke arbejde med marshallplanens mål. Desuden ville USA selv få økonomisk gavn af aftalen.

Tilbuddet om hjælp blev givet til alle lande, sågar også sovjet(de afslog). Planen endte med at blive et rent vesteuropæisk anlæggende.

Planen endte med at forløbe sig til 12 milliarder dollars i alt.

Trumandoktrinen, Marshallplanen og Sovjetunionens politik

Marshallplanen truede med at åbne Sovjetunionens indflydelsessfære for modparten. Således betragtet var det snarere Marshallplanen end Trumandoktrinen der udløste den kolde krig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Berlinkrisen 1958

Berlin fungerede som seismograf under den kolde krig, og det var her man tog bestik af situationen(forholdet mellem Sovjet og USA). Og efter oprettelsen af DDR, blev situationen i byen yderligere kompliceret, da Østberlin nu ikke længere blot var en Sovjetisk besættelseszone, men en suveræn stat. Og indbyggerne i Berlin var nu ikke længere berlinere. De var enten borgere i DDR eller Vesttyskland.

Og DDR var i problemer, da det kun var de Østeuropæiske lande samt Sovjets allierede, der anerkendte den(dette var ydmygende for Sovjet). Desuden gav det også diplomatiske problemer, da den manglende anerkendelse udelukkede landet fra deltagelse i visse internationale organisationer, hvilket gjorde at Sovjet måtte varetage DDR’s borgeres interesser. Og så gav det handelsproblemer.

Et andet problem for DDR var, at det var fattigere og at udviklingen gik langt langsommere end i Vesttyskland. Dette sås blandt andet i Berlin, hvor man af propagandamæssige grunde fra vestlig side pumpede penge i Vestberlin. Dermed var levestandarden i DDR noget lavere end i BRD. Det betød så, at op mod 2,2 millioner østtyskere frem til 1958 forlod DDR og flygtede til BRD. Og da grænsen mellem øst og vest var åben i Berlin, var det at flygte ikke svært. Man kunne frit rejse frem og tilbage, og der var sågar østberlinere der havde arbejde i Vestberlin.

De store forskelle og udvandringerne var naturligvis et problem for Sovjet, så i november 1958 fremsatte de en række krav til USA om en løsning på Berlinspørgsmålet. De ville have at hele Berlin enten skulle indlemmes i DDR, eller at hele Berlin skulle omdannes til en fristad(selvstyrende enhed uden nogen statstilknytning).

Vestmagterne nægtede dog at forhandle på grundlag af et ultimatum, som tilmed ville ophæve Potsdamaftalerne(for hvilken vejaftalerne ansås for værende en del, skønt de ikke var direkte nævnt).

I 1959 mødtes man så til forhandlinger i Geneve. Her blev det klart at Sovjet ikke ville få deres Berlinløsning, men også at USA ikke var parat til at tage en storkonflikt om Berlin.

Efterfølgende blev Khrusjtjov inviteret til USA, hvor man under Camp David samtalerne kunne ane bedring i forholdet mellem de to supermagter.