Gamle stormagter i en bipolar verden s. 139 – 146

  1. hvad var årsagerne til, at kolonifrigørelsen for alvor startede efter 2.verdenskrig?

Kolonimagterne, Storbritannien, Frankrig osv. var økonomisk alvorligt svækkede efter krigen, og deres prestige havde lidt et alvorligt knæk.

 

Ville i det lange løb ikke kunne fastholde kontrollen(havde ikke råd til at yde modstand mod oprør osv.).

 

Spanien, Portugal osv. var ligeledes svækkede(de havde dog ikke deltaget i krigen)

 

Var svært for Spanien og Portugal at afgive kolonierne, da de ikke havde deltaget i krigen, og ikke havde demokratisk styreform

 

 

 

  1. hvorfor blev de britiske kolonier i de fleste tilfælde afviklet relativt hurtigt og fredeligt?

De havde indset at de i længden ikke ville kunne fastholde kontrollen med dem, ville ikke have råd til at yde modstand.

 

En fredelig afvikling gjorde, at de kunne opretholde et godt handelssamarbejde.

 

Oprettede Commonwealth.

 

 

 

 

  1. I Frankrig var der derimod generelt stor modstand mod afkoloniseringen, hvilket gav sig udslag i to langvarige/kostbare kolonikrige i henholdsvis

Indokina 1945 – 1954

samt

Algeriet 1954 – 1962

 

  1. hvorfor betragtede Frankrig tabet at Algeriet som et større tab end tabet af Indokina, som reelt gav et langt større udbytte økonomisk set?

I Frankrig betragtede man ikke Algeriet som en koloni, men som en del af Frankrig.

Grunden til dette var at der befandt sig 1.000.000 franskmænd i Algeriet, dvs. knap 10% af Algeriets befolkning.

 

 

  1. trods hård fransk besættelsespolitik fortsatte befrielseskampene i Algeriet –

redegør for hvordan oprørerne var i stand til at fortsætte kampen?

Kampene fortsatte med hjælp fra andre arabiske lande, bl.a. Ægypten.

 

 

  1. hvordan reagerede de franske kolonister, da forhandlingerne indledtes mellem den franske regering og oprørerne?

De franske kolonister ville under ingen omstændigheder acceptere ændringer i status quo, og med støtte fra franske styrker i Algeriet, gjorde de oprør mod regeringen i Paris.

 

 

  1. hvilken indflydelse fik begivenhederne i Algeriet på den indenrigspolitiske udvikling i Frankrig?

Frankrig befandt sig på kanten af et militærkup, da de franske styrker i Frankrig, også kunne tænkes at støtte oprørerne.

 

 

  1. hvilken ny regeringsleder blev sat til at rede trådene ud, og hvilke magtbeføjelser fik han?

General Charles De Gaulle der havde været leder for det frie Frankrig under 2. verdenskrig, blev udnævnt til regeringschef.

Han fik delvis diktatoriske beføjelser.

 

 

  1. hvilke initiativer tog den nye statsleder såvel udenrigs- som indenrigspolitisk, og hvilken betydning fik disse initiativer?

Han udarbejdede en ny forfatning og valgordning der styrkede præsidentens rolle og skaffede hans eget parti flertallet.

(i overensstemmelse med denne blev han senere selv valgt til præsident).

 

Indledte en politik der i 1962 endte med fuldstændig selvstændighed til Algeriet.

De Gaulle havde indset, at en fortsat kolonikrig ville være for belastende for Frankrig.

 

 

  1. hvad var årsagen til Suez-krigens opståen – kom herunder ind på hvorfor GB og Frankrig reagerede så aggressivt på den ægyptiske statsleder Nassers initiativ.

Egypten nationaliserede Suez-kanalsen

GB og Frankrig var bange for at hvis Egypten fik succes,

ville det inspirere andre nationer rundt om i verden til at gøre det samme, og GB og Frankrigs investeringer rundt om i verden ville dermed være truede

 

Frankrig ville også give Nasser en lærestreg, da han havde støttet oprøret i Algeriet

 

 

  1. hvordan skulle en fælles britisk- fransk indgriben i Ægypten retfærdiggøres?

Man fik Israel til at angribe Egypten, og så skulle Frankrig og Storbritannien rykke ind som fredsbevarende styrker.

Og de kunne så besætte kanalzonen.

 

 

  1. hvordan reagerede de to supermagter på den fransk-britiske indsats?

USSR truede med at bombe London og Paris. USSR kunne med krisen lede opmærksomheden væk fra deres invasion af Ungarn.

 

USA truede med økonomiske sanktioner mod de to lande. USA kunne ikke tillade at Frankrig og Storbritannien forsøgte at opretholde deres gamle position som stormagter.

 

 

 

 

  1. hvordan reagerede GB og Frankrig på supermagternes indblanding – kom herunder ind på hvordan de to landes forskelligartede reaktion i forholdet til USA kom til udtryk

England valgte at acceptere og tilpasse sig den nye situation.

Militærteknologisk gjorde man sig fx afhængige af raketudstyr fra USA.

Dvs. England øgede samarbejdet med USA

 

Frankrig ønskede at markere sin selvstændighed, så de påbegyndte i 1960 et atomprogram.

I 1966 trak de deres hær ud af NATO, kom dog fuldbyrdet med igen i 2009

Frankrig lagde afstand til USA.

 

 

  1. hvilken betydning fik ovennævnte forhold til USA bl.a. på den økonomiske udvikling i Europa?

Vesteuropa blev splittet økonomisk set.

Storbritannien var ikke med i Rom-traktaten i 1957(den dannede grundlag for EF)

 

 

9) Hvad var den direkte årsag til oprettelsen af Kul & Stål-unionen i 1952?

Når den krigsvigtige stålindustri var bragt under fælles kontrol, var grundlaget for væbnede konflikter mellem de gamle arvefjender fjernet.

 

 

10) med underskrivelsen af Rom-traktaten i 1957 blev  grundlaget for det nuværende EU (daværende EF = Europæiske Fællesskaber) lagt –

     

  1. hvilke lande var med fra starten?

Frankrig, Vesttyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg.

 

 

  1. redegør for de efterfølgende udvidelser af EU (så langt som bogen/viden nu rækker!)

Danmark kom med i 1973 sammen med Irland, Storbritannien

I 1981 og 1986 blev Grækenland (1981) og Spanien og Portugal (1986) medlem.

 

28 lande er medlem af EU i dag

 

Spanien og Portugal blev hurtigt optaget i EU. Dette skyldes at man ville sikre deres forbindelse til demokratiet, således at der ikke igen kunne opstå diktatur i disse lande.

 

 

  1. hvilke punkter koncentrerede EF-samarbejdet sig om i første omgang?

EF-samarbejdet, skulle økonomisk set afbøde tabet af kolonierne, omfatter en toldunion samt en fælles landbrugspolitik.

Der skulle dannes et frit marked for alle varer med en fælles toldmur udadtil og mindstepriser til landbrugets produkter.

 

 

  1. hvilke intentioner ligger der inden for rammerne af det fremtidige EU-samarbejde?

Man forestillede sig at samarbejdet gradvis ville brede sig til andre områder, og at retten til at beslutte efterhånden skulle overdrages fra de enkelte medlemslande til overnationale organer. Nogle talte endda om et Europas forenede stater, der skulle hævde sig over for USA.

 

 

  1. hvori ligger EU` store økonomiske problemer?

Et problem var at nå til enighed om principperne for medlemslandenes indbetalinger til det fælles budget, hvor de dyre landbrugsordninger slugte broderparten. De garanterede mindstepriser til landmændene førte til en overskudsproduktion, som EF måtte lægge på lager eller sælge til lave priser på verdensmarkedet.

 

Det store problem er…

 

 

  1. Redegør i hovedtræk for EU`s administrative opbygning

Kommissionen: Er EF’s udøvende organ. De store lande har 2 medlemmer, små lande har 1. alle forslag til beslutninger udarbejdes af kommissionen.

 

Ministerrådet: Er EF’s besluttende organ hvor landene har et medlem hver, typisk den relevante fagminister.

 

Domstolen: Er EF’s dømmende myndighed, der kan dømme i alle sager der falder ind over EF’s regler. Dens afgørelser kan ikke ankes.

 

Parlamentet: repræsenterer befolkningen i de enkelte medlemslande. Har ikke en egentlig besluttende myndighed, men skal høres i alle sager, og skal godkende EU’s budget.

 

 

  1. hvorfor er EF-pakken fra 1986 et vigtigt skridt for samarbejdet i Unionen?

Man går fra økonomisk samarbejde til politisk samarbejde.

 

11) som et modtræk til EF oprettedes på GB`s og Sveriges initiativ handels-

      organisationen EFTA –

  1. hvilke lande var medlem?

Danmark, Sverige, Norge, Finland, Portugal, Østrig og Schweiz.

England og Sverige var hovedinitiativtagere.

 

  1. hvori lå forskellen til EF – her findes bl.a. forklaringen på, hvorfor GB ikke ønskede optagelse i EF fra starten

EF var et økonomisk samarbejde som havde en fælles toldunionen og en fælles landbrugspolitik. EFTA drejede sig udelukkende om industrivarer og skulle ikke betale told mellem medlemslandene, og kunne selv betale tolden overfor andre lande. GB ville ikke med i EF fra starten, da beslutningskompetancen for britiske miner, ikke skulle ligge hos overnationale organer på kontinentet, og landbrugsordningerne gjorde at briterne ikke kunne fortsætte med at importere billigere landbrugsvarer fra deres gamle kolonier (Commonwealth-landene)

 

 

  1. hvorfor søgte GB så alligevel allerede i 1961 om optagelse i EF?

De søgte da det befolkningsmæssigt var et væsentligt større marked end EFTA.

 

 

  1. hvorfor blev GB på trods af en så tidlig ansøgning som 1961 så først medlem i 1973?

Fordi Frankrigs præsident Charles de Gaulle var imod at optage GB, da han mente at de var tæt knyttet til USA, og at en optagelse derfor indirekte ville styrke USA’s indflydelse i Europa

 

 

  1. e) eksisterer EFTA som organisation i dag ? – almen viden (måske!??)

Frihandelsorganisationen, EFTA, eksisterer den dag i dag, hvor de vil fremme økonomisk udvikling gennem firhandel og fair konkurrence. Medlemslandene er: Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Det er en mellemstatslig organisation, hvor EU jo som alle ved… er en overstatslig organisation.