Velstandsrevolution og kulturrevolution
1953-1973 (p.232-243)
Velstandsstigningen (p.232-236)
1) aldrig før i historien er danskernes levevilkår blevet så forbedret som i perioden 1950-1973 –
redegør for årsagerne til denne velstandsstigning, ligesom der ønskes en forklaring på, hvordan denne forbedring kom til udtryk i danskernes ændrede forbrugsmønster.
Økonomisk opsving.
Skabt af en stigning i produktionen.
Arbejdsløsheden næsten lig 0 i 60’erne.
Reallønnen fordoblet.
Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, dvs. familierne fik to indkomster.
Dette betød at folk fik flere penge til ting som større bolig, bil, ferier, vaske- og opvaskemaskiner, frysere, centralvarme osv.
Man begyndte at tage på charterrejser.
Flere og flere parcelhuse(typehuse) skød frem(skyldes især at man kunne trække renteudgifter fra i skat).
Der kommer gæstearbejdere(Tjekkiet og Jugoslavien).
2) redegør for ændringerne af landets erhvervsstruktur i perioden 1950-1970 og kom herunder ind på hvilken betydning denne ændring fik for Danmark.
Danmark blev forvandlet fra et landbrugsland til et industrisamfund, og var sågar på vej til at blive et servicesamfund.
Det medførte jo så den fornævnte positive produktionsudvikling.
3) i 1930`erne samt 1940`erne oprettedes der et utal af husmandsbrug for at afholde folk fra at søge ind til byerne, hvor der på daværende tidspunkt ikke var arbejde at få.
som vi har set i det foregående spørgsmål, så gennemgik landbruget i denne periode dog en så kraftig udvikling, at beskæftigelsesgraden i landbruget set i forhold til den samlede danske befolkning faldt fra 23% (1950) til 11% (1970) –
forklar årsagerne til denne udvikling og kom herunder ind på landbrugets økonomiske situation i selvsamme periode.
Landbruget blev i perioden mekaniseret. Altså skulle der nu bruges færre folk i landbruget. Produktiviteten blev kraftigt forbedret(faktisk femdoblet).
Og flere landbrug blev lagt sammen.
Dette skete på grund af landbrugets økonomiske situation, hvor priserne var stagnerende mens lønningerne steg. Dermed var man nødt til at mekanisere.
I slutningen af 50’erne tjente landmændene betydeligt mindre end industriarbejderne.
Fra 1961 fik de statsstøtte(et hårdt slag for de liberalistiske landmænd).
Landbruget var ikke længere dominerende.
4) hvilke konsekvenser fik afvandringen/urbaniseringen for landsbysamfundet?
Der blev færre detailforretninger og håndværkere i landsbyerne, da kundegrundlaget mindskedes.
Desuden var det svært for dem at slå de stordriftsfordele, som byernes virksomheder kunne drage nytte af.
Sovelandsbyer opstod også. Landsbyer hvor der boede folk som arbejdede i byerne, og derfor ofte også foretog deres indkøb i byerne.
Den anden industrielle revolution (p.237-243)
5) i 1950`erne og 1960`erne gennemløb Danmark sin anden industrielle revolution – således steg antallet af industriarbejdere i perioden 1947 til 1972 fra 212.000 til 315.000 –
kom ind på årsagerne til denne udvikling, ligesom du/I skal redegøre for, hvorfor denne udvikling specielt havde uheldige konsekvenser for de ufaglærte
Væksten skyldes især effektivisering/øget produktivitet. Denne øgede produktivitet blev opnået ved automatisering, investeringer i moderne produktionsudstyr og opsplitning af arbejdsprocessen.
For de ufaglærte betød det hårdere og mere monotont(ensformigt) arbejde.
Produktivitetsfremmende lønsystemer vandt frem og akkordarbejde blev almindeligt.
6) a) hvilke industrigrene ekspanderede mest?
Jern- og metalindustrien. Den mere end femdoblede sin produktion fra 1947 til 1970, og beskæftigede op mod 40% af industriarbejderne.
Den der beskæftigede næst mest var levnedsmiddelindustrien.
- b) hvilken udvikling gennemgik industrieksporten i denne fase? –
kom med eksempler på industriforetagender, der medvirkede til denne udvikling
Eksporten kom til at spille en langt større rolle.
I 1960 eksporteredes 25% af produktionen, i 1970 var det 37%.
Virksomheder som Danfoss, Grundfos og Lego, som voksede kraftigt, var medvirkende til denne øgede eksport.
- c) hvad kendetegnede/kendetegner ellers generelt danske industriforetagender, når
vi taler om størrelse? – kom herunder ind på fordele/ulemper ved dette
Hovedparten var små og mellemstore.
Gennemsnitsstørrelsen var i 1972 45 medarbejdere.
Fordele: en mindre virksomhed kan lettere omstille sig/omstille produktionen efter skiftende markedsvilkår. Desuden rammer det ikke samfundet så hårdt når en lille virksomhed lukker.
Ulemper: De kan ikke magte produktudvikling samt markedsføring på internationalt plan/marked.
7) hvilke intentioner lå der i egnsudviklingsloven fra 1958? –
kom herunder ind på hvilke andre faktorer end offentlig støtte, som i denne periode
fremmede industrialiseringen i yderzonerne
Egnsudviklingsloven: man ville udligne forskellene i velstand og arbejdsløshed mellem Østdanmark og Vestdanmark.
Noget andet der fremmede industrialiseringen i yderzonerne var tilstedeværelsen af lokal arbejdskraft, der både var mere stabil samt billigere end i hovedstadsområderne.
8) hvilke former for industrivirksomheder var det hovedsagelig, som placerede sig i henholdsvis udkants-Danmark og hovedstadsområdet/større provinsbyer?
Udkants Danmark: De løntunge virksomheder med megen ufaglært arbejdskraft(fx tekstil).
Hovedstadsområdet: virksomheder der var afhængige af avanceret teknologi og videnskab.
9) hvilke konsekvenser fik den anden industrielle revolution i Danmark for henholdsvis håndværk og detailhandel?
Håndværkerne nød godt af den, da den voksende industri havde brug for håndværksvirksomhedernes servicefunktioner.
Men det gik skidt for detailhandlen, der blev udkonkurreret af store supermarkeder med selvbetjening.
10) redegør for årsagerne til den meget kraftige vækst hos serviceerhvervene.
Industrien efterspurgte en række serviceydelser, såsom fx advokater, reklamebureauer, revisionsfirmaer osv.
Desuden voksede den offentlige sektor også. Der blev brugt flere penge på især sundheds- og uddannelsesvæsenet.
Der blev bygget flere uddannelsesinstitutioner. Hospitalsvæsenet voksede. Der kom hjemmehjælp til de gamle osv.
Der blev pludselig brug for mekanikere, elektrikere osv.
Kapitel 13 ”Fra velstand til velfærd” (p.247-255)
1) redegør for hvad Socialdemokratiet forstod/forstår ved begrebet velfærdsstat.
Det offentlige skulle ikke alene tage ansvaret for, at ingen led direkte nød, men også for at, alle havde en anstændig og menneskeværdig levestandard, og at alle havde lige adgang til sundhedsvæsen og uddannelse .
2) det blev det offentliges opgave at få gennemført velfærdsstaten –
- a) hvordan skulle denne samfundsudvikling finansieres?
Midlerne var en skattepolitik, der belastede de store indtægter stærkere end de mindre, en socialpolitik, der hjalp de svagere.
Progressiv skat.
En sundhedspolitik der stillede ydelserne gratis til rådighed for befolkningen og en uddannelsespolitik ,der muliggjorde at også fattigfolks børn kunne tage langvarige uddannelser.
- b) hvad betød velfærdsstatens fremkomst for det offentliges andel af national-
indkomsten?
– Udviklingen af servicesamfundet og velfærdsstaten betød, at det offentlige lagde beslag på en stadigt stigende del af nationalindkomsten – fra 24 % i 1955 til 44 % i 1975
Det væsentlige, det neden under er bare information, hvis han spørger.
– I 1972 – 73 brugte det offentlige fire gange så meget pr. indbygger på sociale og sundhedsmæssige formål som i 1958-59.
– Samlede udgifter udgjorde 26 % af nationalindkomsten, mens de i 1958-59 havde været på 14 %.
3) redegør for hvilke reformer af det sociale område i daværende periode, som du/I synes er af afgørende betydning for velfærdsstatens gennemførelse – husk at begrunde dine/jeres valg!!!
- Skatten af nationalindkomsten steg med 20 %-point (eller 83 %) på 20 år. (fra 1955 til 1975)
Dette har jo så gjort at staten havde flere penge at bruge og derfor kunne de give mere velfærd.
4) på baggrund af ovennævnte udvikling steg udgifterne på det sociale- og sundheds-
mæssige område eksplosivt fra 14% (1958/59) af nationalindkomsten til 26% (1972/73) –redegør for det paradoksale i denne stigning, når man tager i betragtning, at gennemsnitsdanskeren i selvsamme periode oplevede en lønstigning som aldrig før set og derfor egentlig ikke burde have så store behov for hjælp fra det offentlige – et paradoks, som desværre eksisterer den dag i dag!
Det er fordi at velfærdspolitikkens ambitionsniveau var jævnt stigende, og befolkningens krav og forventninger til det offentlige steg i takt hermed.
- Desuden betød reformerne at den acceptable minimumsstandard var stadigt voksende.
Med egne ord:
Jo mere man får, jo mere mener man at man har krav på. Derfor vil udgifter jævnt stige fordi folk rager til sig.
5) den daværende generalsekretær for OECD Thorkild Kristensen udtalte i 1961:
”uddannelse, der giver viden til stadig flere mennesker, er et af de mest virkningsfulde midler til økonomisk vækst” –
for Danmarks vedkommende krævede noget sådan dog en række forbedringer af skolesystemet – redegør for hvilke initiativer man foretog sig fra især Socialdemokratiets side for at få børn fra dårligere sociale lag til at tage en længerevarende uddannelse.
Undervisningspligten var indtil 1973 på 7 år.
I 1960´erne skete der en radikal ændring i læreres og forældres opfattelse af skolegangens længde.
I 1959 forlod 53% af eleverne skolen efter undervisningspligtens ophør
Kun 10 år enere var det lidt under 7% der nøjedes med 7 års skolegang
Da undervisningspligten i 1973 forlængedes til 9 år var der reelt en formel lovfæstelse af en eksisterende praksis.
Uddannelsesreform.
HF-uddannelser osv.
SU.
6) kommenter i hvor høj grad
- a) det lykkedes at få flere ud i et længere uddannelsesforløb?
Tendensen til længere skolegang viste sig også i en kraftig vækst i antallet af gymnasielever. I 1975 gik 20% af en ungdomsårgang i gymnasiet mod 6 % i år 1955.
- b) det lykkedes at få børn fra socialt dårligere stillede kår til at tage et længerevarende uddannelsesforløb?
Adgangen til uddannelse forsat skæv. Mange undersøgelser fra slutningen af 1960´erne og op gennem 1970´erne belyste de sociale barrierer i uddannelsessystemet, som det var svært af få brudt ned.
Kvindernes fremmarch – et nyt kulturmønster (p.249-253)
7) som det fremgår af tabellen på p.250 så steg erhvervsfrekvensen eksplosivt for såvel gifte som ugifte kvinder i perioden 1960 til 1970 –
kom ind på de forskellige årsager til denne stigning.
60’ernes opsving medførte et øget behov for arbejdskraft.
Desuden var almindelige lønmodtagerfamilier i stand til at løfte levestandarden betydeligt, hvis begge ægtefæller arbejdede.
Og så blev husholdningsopgaverne gjort meget lettere i 60’erne, da man fik vaskemaskiner, husholdningsmaskiner, halvfabrikata.
8) redegør for på hvilke måder 60`erne ændrede danskernes syn på kernefamilien, samliv og seksualitet.
Kernefamilien ændrede sig således at det nu blev acceptabelt at blive skilt.
Papirløse forhold blev langt mere almindeligt. Og det blev nu også okay at få børn uden for ægteskabet.
Folk fik også færre børn end tidligere. To-børnsfamilien blev normen.
Flere enlige forsørgere.
Begrebet nøglebørn opstod(havde selv en nøgle, fordi forældrene var på arbejde).
Det blev også almindeligt at have samleje før ægteskab, noget som før var ilde set.
P-pillen spillede en vigtig rolle i den seksuelle frigørelse.
Den frivillige seksualundervisning.
Bonus:
Omkring 1970 tog kvindebevægelserne et stærkt opsving. Rødstrømperne.
9) hvilke konsekvenser fik ovennævnte udvikling for antallet af nyfødte?
Fra 1966 til 1970 skete der et bemærkelsesværdigt fald i fødselstallet fra 89.000 til 71.000. i midten af 60’erne blev der årligt født ca. 18 børn pr. 1000 indbyggere, dette tal faldt til 14 i begyndelsen af 70’erne.
P-pillen og abort er nogle af oversagerne til dette, men også kvindernes længere uddannelsestid og øgede erhvervsarbejde har også haft en væsentlig rolle.
10) kvindebevægelsen, som for alvor brød igennem i starten af 1970`erne anvendte slogans som ”kvinder er stærke” samt ”kvinde kend dit værd” –
- hvad var formålet med sådanne slogans og selve kvindebevægelsen?
Slogans:
De gamle kønsroller skulle nedbrydes og kvinden skulle ikke længere primært anskues som seksualobjekt for manden.
Kvindebevægelsen:
Dens mål var at bevidstgøre kvinderne om mekanismerne i deres undertrykkelse som et skridt på vejen til at afskaffe den
Der blev sat fokus på privatlivet, hvor kvindeundertrykkelsen havde sit arnested.
- b) hvilke virkemidler – aktions- og påklædningsmæssigt – tog kvinderne i anvendelse for at nå deres mål?
Det kom til udtryk i påklædningen, hvor den batikfarvede undertrøje erstattede BH og bluse, den plisserede nederdel blev erstattet af overalls, makeup’en blev smidt i skraldespanden.
De startede i 1971 femølejren hvor kun kvinder havde adgang, samme år blev det første kvindekrisecenter oprettet
- c) hvilken betydning fik kvindebevægelsen efter din/jeres mening for forholdet mellem kønnene?
Betydning om at der blev mere ligestilling mellem mand og kvinde.
Ungdomsoprøret (p.253-255)
11) en af ungdomsoprørets centrale figurer Peter Duelund er ophavsmand til følgende citat”vi er den generation, som har haft størst frihed. Men hvad skal vi med friheden, når den verden, vi skal bruge friheden i, er os meningsløs og uden indhold…..Der er ikke nogen, som kan vise os vejen. Vi har ikke anden udvej end selv at søge….”-
sæt dette citat i relation til ungdomsoprørets kritik af det daværende samfund!
12) ungdomsoprøret havde sit udspring i studenteroprøret fra 1968 med udgangspunkt i sloganet ”forskning for folket og ikke for profitten” –
redegør for såvel de kortsigtede som langsigtede perspektiver ved studenteroprøret –
kom herunder ind på din /jeres vurdering af, i hvor høj grad disse mål blev opnået – ret omfattende spørgsmål, så tag jer tid!!
lidt hjælp : de kortsigtede mål har noget med universitetets egen verden at gøre, mens
de langsigtede har mere udadvendte formål
Det frie marked
(p.243-246)
1) i perioden 1945-1973 sad Socialdemokratiet ved magten i 20 ud af 28 år – dvs. at mulighederne for at sætte sit fingeraftryk på det danske samfund i allerhøjeste grad var til stede –
et af disse ”fingeraftryk” skulle have været ”demokratisk planøkonomi” – redegør for hvad der lå i dette begreb og kom samtidigt ind på årsagsforklaringer, hvorfor initiativet faldt til jorden samt Socialdemokratiets reaktion på denne udvikling.
3) hvad var OEEC for en organisation, og hvorfor fik den stor betydning for samhandlen mellem de vestlige lande – herunder også Danmark?
Var en organisation der forpligtede medlemslandene til gradvist at afvikle importrestriktionerne.
Dette øgede naturligvis samhandlen.
For Danmark betød det, at dansk industri fik nye muligheder for at eksportere.
Og da priserne på eksportvarer viste sig at stige mere end priserne på importvarer, blev situationen gunstig for Danmark.
4) i 1957 dannede BRD, Italien, Frankrig samt Benelux-landene via Rom-traktaten de Europæiske Fællesskaber (EF) –
hvad var formålet med EF? og forklar, hvorfor Danmark i første omgang ikke kom med i dette samarbejde.
EF skulle være et vidtgående økonomisk og politisk samarbejde.
Bl.a. dannede EF en toldunion, hvor told mellem medlemslandene gradvist blev afskaffet. Altså fri handel.
Den frie handel gjaldt både industri og landbrugsvarer.
Desuden indførte EF landbrugsordninger, der indebar mindstepriser for landbrugsvarerne.
I Danmark overvejede man det, Venstre var for(især af hensyn til landbrugets interesser), men de øvrige partier var imod. Dette skyldes for og fremmest at de øvrige nordiske lande samt Storbritannien stod udenfor(og disse var nogle af dem man handlede mest med).
Storbritannien var DK’s vigtigste eksportmarked med 26% af eksporten. De nordiske lande aftog 13%.
9) prøv at betragte skemaet angående den danske befolknings opbakning/modstand i forhold til NATO som det fremgår af skemaet, kan du/I se, at der altid har været et relativt stort flertal bag Danmarks medlemskab af NATO, men der er klare ”konjunktursvingninger”, så prøv i den grad det er dig/jer muligt at forklare disse udsving ved at sætte det i relation til udenrigspolitiske begivenheder i forbindelse med forløbet af den kolde krig et spørgsmål som virkeligt kræver sin kvinde/mand!!!
1949-1957: Det ses at opbakningen til NATO(personer der er for NATO-medlemskab) faldt.
1957-1959: Opbakningen til NATO steg kraftigt, hvilket skyldes 2. Berlinkrise.
1959-1962: Opbakningen faldt, kan evt. skyldes at Fidel Castro tog magten på Cuba, til dels støttet af USA
1962-1965: Antallet af personer for NATO stiger, hvilket må skyldes Cuba-krisen, og evt. også Berlinmuren som blev opført i 1961.
1965-1973: Opbakningen faldt.
1973-1993: Opbakningen steg stødt frem til 1993(dog med visse udsving, op/ned).
Efterkrigstiden :nøjsomhedens år (p228-229)
10) en undersøgelse fra 1949 viste, at ca. 25% af den danske befolkning på daværende tidspunkt havde lyst til at udvandre – især til det forjættede land USA – illustreret ved at Danmark i perioden fra 1945-1953 havde den laveste økonomiske vækst af alle vesteuropæiske lande redegør for, hvordan denne udvikling/mangel på samme indvirkede på normaldanskerens hverdag.
Der var mangel på en lang række ”luksusvarer” såsom kaffe, bananer, radioer osv. Disse varer blev derfor rationaliseret.
Og da der også var mangel på brændstof, var der begrænsninger på hvor meget man måtte bruge sin bil. I 1949 fik man fx kun lov til at køre i hele landet i 3 uger om året, ellers var bilen til lokal brug.
Dog var det svært bare at få en bil, for der var også mangel på valuta, og det var derfor ikke alle der fik lov til at købe en bil.
Manglen på valuta skyldes at Danmark eksporterede langt mindre end hvad der var nødvendigt. Noget som så især skyldes at Danmarks to vigtigste handelspartnere, Tyskland og Storbritannien, var i store økonomiske problemer.