Den store forfatningskamp p.169-174

1) hvilke sociale lag kendetegnede det danske samfund på landet og i byerne i slutningen af 1800-tallet? –

kom herunder ind på i hvor stor udstrækning der var sociale relationer mellem disse forskellige sociale grupperinger.

På landet var der stor kulturel og økonomisk forskel på de rige, godsejerne osv. og så bønderne. Mens der var stor økonomisk forskel men lille kulturel forskel på bonden og husmanden.

De rigeste var godsejerne, mellemklassen var gårdejerne, under dem ar husmændene, og de lavest stillede var daglejerne.

 

I byen udgjorde de rige købmænd, grosserere, embedsmænd osv. overklassen. Håndværksmestre, lavere embedsmænd og handlende udgjorde middelklassen. Mens håndværkere(svende) og ufaglærte udgjorde arbejderklassen.

 

 

 

2) de herskende klasser på landet og i byerne var ikke begejstret for tanken om, at den jævne bondebefolkning – som på daværende tidspunkt udgjorde befolkningsflertallet-ved demokratiets indførelse i 1849 skulle tage kontrol med det politiske system – redegør kort for det politiske systems opbygning og kom ind på, hvordan de herskende klasser efter grundlovsrevisionen i 1866 sikrede sig magten.

Den lovgivende magt havde Rigsdagen(Folketing og Landsting). Ved Folketinget blev medlemmer valgt ved almindelig stemmeret, mens Landstingets medlemmer blev udpeget, så kongen og godsejerne fik mest magt. Så Folketinget blev domineret af landbefolkningen(gårdejerne), mens Landstinget blev domineret af godsejerne.

Regeringen udpegedes så af kongen, som foretrak dannede mænd fra overklassen som ministre.

 

 

3) 1875 udnævner kong Christian d. 9 godsejeren Estrup til Konseilpræsident/

Statsminister –

 

  1. Hvilken opfattelse havde Estrup til begrebet ”demokrati”?

Han anså valgret for en af tidens sletteste(dårligste) opfindelser. Var derfor modstander af demokrati.

Mente at de store jordejere/godsejerne burde have den afgørende indflydelse, da de betalte mest skat, og da det land de var i besiddelse af, knyttede dem tæt til den danske stats interesser.

 

  1. Hvem burde efter Estrups opfattelse sidde på den politiske magt?

Mente at de store jordejere burde have den afgørende indflydelse, da de betalte mest skat, og da det land de var i besiddelse af, knyttede dem tæt til den danske stats interesser.

 

 

4) bondebefolkningen var repræsenteret af partiet Venstre – dannet 1870 – som allerede i 1872 opnåede flertal i Folketinget

 

  1. Hvad var Venstre`s krav?

De ville have den oprindelige og demokratiske grundlov tilbage. Mente at Folketingets flertal skulle bestemme hvem der skulle danne regering. Deres krav var, at Venstre skulle danne regering, eller i det mindste have del i regeringsmagten.

 

  1. Hvilke faktorer medvirkede til at gøre Venstre mere kendt i den danske befolkning?

Man havde folk som Chresten Berg(der i en periode var formand for venstre), der gjorde store dele af landbefolkningen politisk bevidste.

Man oprettede også aviser, der kunne bringe venstres synspunkter ud til befolkningen(bl.a. Kolding Folkeblad som blev oprettet på Bergs initiativ).

En anden avis der blev oprettet var Politiken.

Mange unge veludannede københavnere sluttede sig også til venstre, hvilket gjorde at de stod stærkere, fik større tyngde, i den offentlige debat.

 

 

5) godsejerne og storborgerskabet organiseredes til gengæld i partiet Højrepå hvilken måde havde partiet en fordel af, at man indtil 1901 afholdt afstemninger til Rigsdagen via håndsoprækning/bogføring?

Så kunne de rige godsejere osv. true arbejderne, bønderne osv. med afskedigelser hvis de ikke stemte ”korrekt”.

Andre steder blev husmænd belønnet økonomisk(fx fik de 50 øre, en tredjedel dagløn), for at stemme ”rigtigt”.

 

 

6) hvilket middel tog Venstre i anvendelse for at få gennemtvunget parlamentarisme

og hvad var Estrups modsvar? – kom herunder ind på hvorvidt dette skridt fra Estrups side var i overensstemmelse med den danske Grundlov!

Venstres våben var Folketingets magt over finansloven(som er nødvendig for at regeringen kan fungere), de nægtede at give regeringen de nødvendige bevillinger.

Som modtræk hjemsendte Estrup Rigsdagen, og udstedte foreløbige finanslove(såkaldte provisorier), dette blev han så ved med, og regerede dermed landet ved hjælp af disse, samtidig med at Folketinget var sat ud af spillet.

Estrups træk var naturligvis imod Grundloven, da det jo var på grænsen til diktatur.

 

Regerede via provisorier fra 1885-1894, jf. wiki, provisorietiden. Måske forkert., måske kun til 1890

 

7) hvilke initiativer tog Venstrefolkene i anvendelse i bestræbelserne på at imødegå ovennævnte trussel, og hvordan reagerede Estrup så denne gang på udfordringerne fra Venstre?

De forsøgte at oprette en skattenægterbevægelse, mens yderligtgående venstrefolk dannede skyttebevægelser(de ville beskytte Grundloven med magt).

Derfor udstedte Estrup forbud mod riffelforeninger og oprettede et særligt ridende politi(de blå gendarmer), for at slå oprørstendenser ned.

Han retsforfulgte hvis det var muligt, ledende venstrefolk, talere, redaktører osv. og gav bøder og fængselsstraffe

 

 

8) redegør for den politiske problematik omkring Estrups beslutning om at gennemtrumfe bygningen af Københavns befæstning –

spørgsmålet er ret omfattende, så giv dig/jer god tid til besvarelsen!!

Estrup ville bygge en fremskudt befæstning omkring København, for at beskytte byen mod Tyskland.

Dette nægtede Venstre at bevilge penge til. Dermed kunne Højre offentligt stemple Venstre som upatriotiske og unationale, og forklare at de burde holdes fra regeringsmagten.

Denne forsvarssag var også med til at splitte Venstre, da Venstre jo både bestod af nationale og forsvarsvenlige bønder, samt radikale københavnske intellektuelle, som var antimilitarister.

 

 

9) omkring 1890 var vejen banet for et politisk kompromis –

Venstre var ikke i stand til at vælte Højre, som til gengæld var ved at køre træt i den politiske magtkamp – hvem indgik i det politiske forlig, og hvad indebar aftalen bl.a.?

Den moderate og forsvarsvenlige fløj, under ledelse af Frede Bojesen indgik forlig med Højre. Et forlig der indebar at befæstningen anerkendtes, mens Estrup til gengæld skulle gå af.

 

 

10) redegør for hvad der ligger i betegnelserne ”Systemskiftet” og ”parlamentarisme”

Systemskiftet indebar, at menigmand kunne besidde en ministerpost. Magtens flyttedes fra Landstinget over til folketinget(hvor Venstre så fik magten).

Parlamentarisme betyder, at en regering ikke kan blive siddende, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig.(Kongens ret til at vælge ministre blev dermed i realiteten afskaffet).

 

Systemskiftet 1901