- Redegør for den danske regerings (dvs. Soc.+Rad. V.) holdning til Danmarks udenrigs-og forsvarsmæssige position i slutningen af 30`erne –
kom herunder ind på hvilke konsekvenser denne opfattelse fik for det danske forsvars størrelse samt arbejdsopgaver.
Man forsøgte at holde sig neutral, og håbede dermed at man kunne holde sig uden for krigen. Et militært forsvar af Danmark var alligevel umuligt.
Dermed var deres opgave blot at konstatere neutralitetskrænkelser, hvis fremmede magter søgte at krænke dansk territorium.
- Hvilke konsekvenser fik omtalte holdning for det danske militær i dagene op til besættelsen d.09.04.1940?
Man havde ikke forbedret forsvarsstillingerne i dagene op til den 9. april.
Man havde inden den 9. april fået advarsler. Der var nemlig motorlarm på den anden side af den tyske grænse(fra militærkøretøjer), og øget tysk skibsfart i de danske farvande.
- Kl.4.15 d.09.04.1940 overskred tyske tropper den danske grænse ved Krusaa samtidigt som en række andre mål i Danmark ligeledes blev besat –
- Hvilke mål gjaldt det for tyskerne at få besat så hurtigt som muligt og hvorfor?
København, Korsør, Nyborg, Lillebæltsbroen og Aalborg lufthavn. Disse steder var vigtige.
Nyborg og Korsør da det var færgebyer, Lillebæltsbroen var vigtig da den forbandt Danmark, og Aalborg pga. flyvepladsen.
- Hvor blev der kæmpet d.09.04.1940?
I Sønderjylland og ved Amalienborg
Og ved Værløse lufthavn
- Hvilke midler tog tyskerne i brug for at gennemtvinge et stop for kampene, og hvornår blev dette mål nået?
Tyskland overfløj København med bombemaskiner, og truede med at bombe byen. Kampene blev stoppet kl. 08.
- Hvad var egentlig den reelle årsag til den tyske besættelse af Danmark?
Danmark var ”broen” til Norge, som tyskerne ønskede at kontrollere.
De norske fjorde var velegnede som baser for ubådsfremstød i Nordatlanten. Og krigsvigtig malm fra Sverige blev transporteret til Tyskland gennem norske havne.
- Redegør for
- De tyske fordele ved at samarbejde med Danmark
Samarbejdspolitikken gav dem mulighed for at opretholde kontrollen med Danmark med anvendelse af små troppestyrker, samtidig med at Danmarks produktionsapparat kunne udnyttes i den tyske krigsøkonomi.
Og Danmark kunne fremstilles som et godt eksempel.
Danmark holdt liv i 7-8 millioner tyskere(10% af befolkningen), med deres forsyninger til Tyskland.
- De danske fordele ved samarbejdspolitikken
Besættelsen blev skånsom for befolkningen.
- Redegør for samlingsregeringens sammensætning og kom med din/jeres vurdering af, hvorfor det var nødvendigt at have så mange partier med som muligt.
Den bestod af de Radikale, Konservative, Venstre, og Socialdemokratiet. Jo flere partier man havde med, jo mere af Danmark havde man vel også med.
- Redegør for Scavenius` karriere før og under 2. verdenskrig –
kom herunder ind på nogle af hans karakteristiske grundholdninger.
Han var udenrigsminister under første verdenskrig, og blev det igen i anden verdenskrig. Da Stauning så døde i 1942, blev han ikke lang tid efter Statsminister.
Han lod ikke sine standpunkter påvirke af holdninger og følelser. Han ønskede en aktiv dansk tilpasningspolitik, fordi det så ud til at Tyskland ville vinde krigen, og dermed ville det være i Danmarks interesse, at indrette sig efter Tyskland.
- Redegør for samarbejdspolitikkens problematik.
De skulle imødekomme Tysklands krav, samtidig med at de skulle passe på med at fremstå som tyske marionetter, og dermed blive upopulære blandt befolkningen.
- Redegør for besættelsens forskelligartede konsekvenser for dagligdagen.
Man skulle have mørklægningsgardiner, der var ingen gadelys om natten osv. for at vanskelliggøre luftangreb. Og fordi de allierede brugte det som navigering, fx kunne de flyve til Odense, og dreje og flyve ned til Hamborg og Kiel osv. og smide deres bomber.
En række varer blev rationeret eller forsvandt helt. Bl.a. blev benzin forbeholdt for specielle køretøjer. Det var også småt med kul.
Der var mangel på tøj, da det var svært at få importeret bomuld og uld.
Sæbe, kaffe, te, tobak – mangelvarer
Man måtte skære ned på forbruget, være sparsommelig
Børnetallet steg(da mørklægningen fik folk til at søge det erotiske i mangel på bedre at give sig til)
- Samarbejdspolitikken måtte nærmest pr. automatik føre til en tilsidesættelse af Grundloven og de demokratiske rettigheder – specielt tydeliggjort ved Tysklands angreb på Sovjet d. 22.06.1941 –
redegør for hvilke initiativer den danske regering i denne forbindelse mere eller mindre blev tvunget til at iværksætte –
kom herunder ind på de indenrigs- og udenrigspolitiske konsekvenser disse ”initiativer” fik for Danmark.
Man blev nødt til at forbyde kommunistpartiet, og en række ledende kommunister blev arresteret(bl.a. Aksel Larsen). En del danske kommunister kom i Horserødlejren, og efterfølgende i tysk koncentrationslejr, hvor de døde.
Danmark måtte også acceptere oprettelsen af Frikorps Danmark, som blev sat ind i kampen mod sovjet, den bestod af 9.000 danske statsborgere, hvoraf 4.000 døde.
Antikominternpagten(staves).
oprettedes i 1936 af det nazistiske Tyskland og Japan for at bekæmpe Sovjetunionen og de kommunistiske partier verden over, der var sluttet sammen i Kommunistiske Internationale (Komintern).
Danmark medlem i 1941
Spirende modstand p.219-220
10) Eksemplificer på hvilke måder danskere, befindende sig i udlandet d.09.04.1940 ydede deres bidrag i kampen mod nazismen – kom herunder ind på din/jeres vurdering af, hvilke initiativer spillede størst rolle for de allierede.
En del danskerne i udlandet sluttede sig til de allierede. En del gik i Engelsk krigstjeneste.
Næsten alle handelsskibe i internationalt farvand begav sig mod engelske/amerikanske havne, og kom så til at sejle for de allierede. (6.000 danske søfolk omkom i krigen).
Danmark lod USA anlægge baser på Grønland. Søndrestrømfjord basen.(hvilket var det vigtigste)
- Hvordan forløb modstandskampen i Danmark.
I Danmark var modstandskampen længe meget sporadisk/lille.
Men sidenhen blev den illegale presse mere udbredt. Og i 1942 begyndte man på sabotageaktioner. Der blev også skabt forbindelse til Storbritannien, hvorfra modstandsbevægelsen modtog sprængstoffer og våben.
- Redegør for henholdsvis Christmas Møllers og regeringens argumenter for/imod sabotage.
Hans bekymring var, at Danmark skulle blive betragtet som medløber, dette var et argument for sabotage.
- Hvad lå til grund for den efterhånden stigende modstandsvilje i den danske befolkning?
Krigslykken vendte for tyskerne. Danskerne ville ikke stå på den tabende side.
- Hvilket krav , som tyskerne stillede i august 1943 for at imødegå den stigende sabotagebølge, hverken kunne eller ville den danske samlingsregering acceptere, hvorfor den trådte tilbage d.29.08.1943 –
kom herunder ind på et begrundet svar, hvorfor man ikke kunne acceptere det tyske krav.
Tyskerne krævede, at det skulle erklæres undtagelsestilstand, og at der skulle indføres dødsstraf for sabotage og besiddelse af våben.
En dansk regering kan ikke henrette en dansk statsborger der blot gør modstand mod en udefrakommende besætter af Danmark.
Dvs. han kæmper for Danmark, og som straf for det henretter den danske regering ham.
- Kom ind på de umiddelbare konsekvenser af begivenhederne d.29.08.1943.
Regeringen var så nødt til at gå af. Tyskerne tog magten i landet. Det danske militær blev afvæbnet. I fladen sænkede man skibe, inden tyskerne kunne nå at overtage dem.
Tyskerne begyndte nu også at sende danske jøder til Kz-lejre. Man lod dog oplysninger om aktionen slippe ud, og næste alle danske jøder kunne derfor nå at flygte til Sverige.
- Kom ind på eventuelle forklaringer på, hvorfor Werner Best – den tyske øverstkommanderende i Danmark – samt den tyske værnemagt henholdsvis advarede/forholdt sig passiv ved jødeaktionen d.02.10.1943 –
bemærk: svaret findes ikke i bogen – brug jeres logiske sans …ha..ha..ha!!
Det var dobbeltspil, for at tilfredsstille alle. Både tyskerne og danskerne.
- Hvad blev egentlig det tyske ”udbytte” af denne jødeaktion?
Det blev meget lille.
Nogle få blev sendt til KZ-lejre.
De fik fanget en 400-500 stykker.
- 16.september 1943 dannedes en form for dansk undergrundsregering, nemlig Frihedsrådet – hvilke mål satte Frihedsrådet sig?
At få Danmark anerkendt som allieret, så man kunne stå på den rigtige side, når Tysklands nederlag var en kendsgerning.
Ville selvfølgelig også have demokrati.
I maj 1944 erklærede USA og England desuden at de opfattede Danmark som en allieret.
- Hvori bestod Schalburg-korpsets opgave?
De udførte terrordrab/henrettelser og sprængninger af danske bygninger. Et modtræk fra tyskernes side til modstandsbevægelsen(man kan vel kalde det en terrororganisation).
Drabet på Kaj Munk var et af de mest opsigtsvækkende drab.
- Redegør for begivenhederne forud for samt forløbet af Folkestrejken i København d.26.06.1944.
Det var Schalburg-korpsets sprængninger og tyskernes henrettelser der førte til strejken, hvor folk på alle større arbejdspladser i København gik hjem. Der blev bygget barrikader og tændt bål i gaderne, hvor tyske patruljer beskød folk. På få dage blev 100 dræbt samt 600 såret.
På frihedsrådets opfordring blev strejken dog stoppet.
Tyskerne havde også indført undtagelsestilstand, der sagde at man skulle være inden døre fra kl 20. Det var midt om sommeren. Derfor strejkede man.
- Hvad var ifølge din/jeres opfattelse den vigtigste forklaring på, at tyskerne efterkom de danske krav, når de så let som ingenting kunne have bombet København tilbage til stenalderen?
Så havde de vel fået hele den danske befolkning imod dem.
Befrielse og retsopgør p.222-225
- Hvad var årsagen til, at tyskerne d.19.09.1944 anholdt det danske politi, og hvad blev de umiddelbare konsekvenser heraf?
Det var af frygt for, at politiet ved en evt. invasion ville falde tyskerne i ryggen.
Det betød så at tyskerne nu var ene om at bekæmpe sabotagen.
- Man havde fra dansk side forudset/frygtet mulighederne for kampe i forbindelse med Danmarks befrielse – nu overgav de tyske tropper sig uden kamp d.05.05.1945 – hvori lå så især de danske politikeres bekymring i de tidlige maj dage 1945, og hvad blev resultatet af denne bekymring?
De danske politikere var bekymrede for, hvordan modstandsgrupperne ville forholde sig ved befrielsen, da landet jo hverken havde hær eller politi til at styre dem. Frygtede at de ville sætte sig på magten.
Man havde sågar en dansk brigade klar i Sverige, som skulle rykke over sundet og støtte en ny lovlig regering
Der var ingen grund til deres bekymring, da modstandsbevægelsen indgik kompromis med politikkerne om en samarbejdsregering.
- Hvordan blev den procentuelle sammensætning af befrielsesregeringen –
kom herunder ind på, hvorfor politikkerne blev tvunget til at acceptere ovennævnte, ligeledes som socialdemokraten Vilhelm Buhl nødtvunget måtte acceptere modstandsbevægelsens krav om, at Scavenius og hans inderkreds ikke måtte være repræsenteret i befrielsesregeringen –
bemærk: ved sidstnævnte spørgsmål vil du/I igen lede forgæves i bogen efter et svar, men igen: hø hø brug din/jeres logiske sans!!
Befrielsesregeringen bestod af lige mange ministre fra Frihedsrådet og fra de fire store, gamle partier.
Scavenius havde ført en form for samarbejdsvillig politik over for tyskerne, derfor var modstandsbevægelsen naturligvis ikke interesseret i at have ham med.
- Samlingsregeringen holdt kun til oktober 1945 – så var besættelsen meget typisk for danskerne allerede trængt i baggrunden til fordel for de økonomiske spørgsmål, hvorfor der blev udskrevet valg –
hvad blev resultatet af dette valg?
Det gamle politiske mønster fra før krigen var stort set intakt. Dog fik Kommunistpartiet stor tilslutning, på bekostning af Socialdemokratiet.
Venstre dannede en mindretalsregering under ledelse af Knud Kristensen.
- I majdagene 1945 blev ca. 40.000 personer anholdt for påstået værnemageri dvs. samarbejde med tyskerne – heraf blev 13.000 dømt –
- hvad siger antallet af anholdte og antallet af faktisk dømte dig/jer?
De fleste blev arresteret uden grund
- hvori består det paradoksale i den danske befolknings holdning til retsopgøret og dets strafudmåling, efterhånden som tiden gik.
De der havde begået det værste/de store, deres sager var omfattende og trak ud, og da de så endelig kom for en dommer, fik de mildere straffe, fordi hævntørsten dæmpedes
Lidt over 70 blev skudt, nogle og 40 blev rent faktisk henrettet
Straffene var så hårde, da man var bange for at befolkningen skulle tage sagen i egen hånd, og henrette de hvis straf var for mild, dvs. selvtægt
- Hvilke juridiske/grundlovsmæssige problemstillinger lå der i der efterfølgende retsopgør med værnemagerne dvs. danskere, der på den ene eller anden måde havde samarbejdet med tyskerne?
Regeringen havde selv opfordret til det.
Det de havde gjort, var tidligere lovligt.
- Der blev også nedsat en kommission, der skulle undersøge politikkernes rolle under besættelsen –
- hvordan lå det med denne kommissions forventede upartiskhed?
Medlemmerne af kommissionen var selv folketingspolitikkere, og var derfor medlemmer af de partier hvis politikkere blev undersøgt.
- hvad blev kommissionens konklusion?
Ingen politikere eller embedsmænd kunne drages til ansvar.
- Og hvad var begrundelsen for denne konklusion?
De gjorde det blot for at skåne Danmark.
- kom med din/jeres forklaring på, hvorfor kommissionens resultat først forelå i 1953!!
Så havde befolkningens vrede mod dem måske lagt sig.
Tingene var på det tidspunkt sikkert ved at være gode igen.