”Verdenskrig og verdenskrise 1914-1939”
p.185-193
1) hvilken holdning prægede forsvars- og udenrigspolitikken såvel forud for 1. verdenskrigs udbrud samt efter?
De ville holde følelser, sympatier osv. udenfor politik.
De forholdt sig neutrale.
De tilpassede sig efter forholdene.
2a) hvorfor kunne den tyske regering frygte, at Danmark ville tilslutte sig GB i en alliance vendt imod Tyskland?
Fordi de kunne tænkes at ville vinde Nordslesvig tilbage.
- b) hvordan søgte man fra danske side at imødegå denne bekymring?
Regeringen forsøgte at berolige dem ved at erklære: Danmark vil i intet tilfælde tilslutte sig Tysklands fjender.
3) hvad kunne ligge til grund for, at såvel GB som Tyskland måtte acceptere, at Danmark handlede med begge parter under krigen?
Hvis de ikke accepterede det, ville Danmark nok tilslutte sig den anden part. Og begge lande var afhængige af landbrugsvarer.
4a) på hvilken måde søgte den tyske stat at ”germanisere” Nordslesvig i tiden op til 1. verdenskrig?
De forbød undervisning i dansk på offentlige skoler, pressede dansksindede til at udvandre til Danmark, og opmuntrede tyskere til at købe jord i Sønderjylland. De pressede de unge danskere med værnepligt(som var 2 år dengang).
- b) hvordan søgte man fra de dansksindedes side at imødegå denne ”germanisering” og hvilken person blev ”synonym” (stod) for denne udvikling?
Man aftjente sin værnepligt i Tyskland, i stedet for at udvandre til Danmark. Dermed beholdt de deres danske statsborgerskab. H.P.Hansen stod i spidsen for dette.
5) hvorfor/hvordan argumenterede pågældende person for, at de dansksindede Sønderjyder skulle forblive i Nordslesvig og aftjene deres værnepligt trods krigsudbruddet d.1/8-1914, og hvad blev resultatet af denne holdning?
Han aftjente selv sin værnepligt. Da andre danskere i Nordslesvig har gjort deres pligt, bør de også gøre dette nu, og aftjene deres værnepligt.
Det betød at 30.000 danskere deltog i krigen. Af disse mistede 6.000 livet, mens mange blev hårdt såret, og den øvrige befolkning led hårdt under sygdom og underernæring.
6) d.23.okt. 1918, da det stod klart, at Tyskland ville tabe krigen, rejstes kravet om ”retfærdighed” imod danskerne i Nordslesvig – underforstået ønsket om et dansk tilhørsforhold – hvad var udgangspunktet for dette krav?
Den amerikanske præsident Wilsons fredsplan, der havde folkenes selvbestemmelsesret som sit grundlag.
7) hvordan forholdt henholdsvis den tyske og danske regering sig til ovennævnte krav?
Både Tyskland og Danmark mente at det var folket der skulle bestemme.
8) hvordan skulle den fremtidige grænsedragning mellem Tyskland og Danmark afgøres, og hvad blev resultatet heraf?
Der blev afholdt folkeafstemning i Nordslesvig. Den blev afholdt i to zoner, og i zone 1, den nordlige zone var der dansk flertal, mens der i zone 2(hvor bl.a. Flensborg lå), var der overvældende tysk flertal. I zone 1 stemte man under ét, i zone 2 var det kommunevis.
Der var byer som Sønderborg og Tønder, hvor der var tysk flertal, da disse var garnisonsbyer, hvor der dermed var meget tysk personel
Derfor kom grænsen til at gå mellem første og anden zone.
9) hvad ønskede Flensborg-bevægelsen, og hvad blev resultatet af deres bestræbelser?
De mente at Danmark skulle kræve en sydligere grænse, og at man som minimum skulle have Flensborg, trods det tyske flertal. De fik dog ikke ændret noget.
10) redegør i hovedtræk for såvel de lavere- som bedrestillede lag i det danske samfund.
De fattige blev fattigere, mange blev arbejdsløse og arbejdernes realløn faldt. Og mod krigens slutning levede mange på sultegrænsen.
Men landbruget, industrien og skibsfarten derimod, tjente.
Dette var bl.a. pga. priserne der steg kraftigt. Og det skete på trods af at produktionen faldt, og at rederierne mistede mange skibe.
Og så var der gullasch baronerne. (der leverede mad i ringe kvalitet til tyskerne, men som tjente godt på det).
11) hvad medførte de skærpede klassemodsætninger under 1. verdenskrig for
arbejderbevægelsen?
Socialdemokratiet voksede og en del af den danske arbejderbevægelse blev mere yderligtgående.
12) kom ind på forskellene mellem det gamle arbejderparti Socialdemokratiet og den nye opkomling på den yderste venstrefløj Syndikalisterne.
Den yderste venstrefløj var mere yderligtgående, og mente at socialdemokratiet var alt for tilbøjeligt til at acceptere det borgerligt-kapitalistiske samfund.
Og det havde de vel ret i, da Socialdemokratiet støttede den radikale regering.
13) da lederne af det syndikalistiske parti efter ”stormen på Børsen” var blevet idømt strenge tugthusstraffe, blev syndikalisterne trængt i baggrunden af et nyt arbejderparti ude på venstrefløjen – Hvad hed dette parti, og hvem sympatiserede dette parti sig med i en grad, så man roligt kan fastslå, at partiet havde stavnsbundet sig til dette land?
Det var kommunistpartiet, der udsprang af kommunismen i Sovjet, og derfor sympatiserede med Sovjetunionen.
14) på hvilken måde og med hvilket resultat forsøgte regeringen under verdenskrigen at sikre vareforsyningen til alle, og hvilken betydning fik det for statsmagtens rolle?
Staten fik lov til at opkøbe visse varer, og fastsætte maksimalpriser.
Der blev indført rationering af varer.
Der blev så handlet sort med disse mærker(som man skulle bruge til at købe fx et rugbrød, eller smør eller lignende).
Fattige familier, der ikke havde råd til kød og smør, solgte deres mærker til mere velstillede.
Den bedre stillede del af samfundet, var naturligvis ikke glade for dette.
Venstre og Konservative vendte sig imod dette, mens Socialdemokratiet støttede det.
Dvs. markedsmekanismen sat ud af spil
Staten havde her mere magt
Kapitel 11 Påskekrisen + Kanslergadeforliget p.193-203
Påskekrisen p.193-195
1) i påsken 1920 løb de sociale, politiske og nationale spændinger sammen i den såkaldte Påskekrise – redegør for hvad der lå til grund for omtalte spændinger i det danske samfund.
Der var blevet arbejdet ihærdigt på at få væltet den radikale regering.
Venstre og Konservative ønskede regeringens afgang og udskrivelse af valg, da de følte sig sikre på at kunne vinde. Da der i samfundet var stor modvilje mod reguleringspolitikken og de sociale foranstaltninger.
Også Flensborg-bevægelsen ønskede regeringens afgang.
2) hvordan løstes Påskekrisen, og hvilken lære drog det danske kongehus ad affæren?
Efter store demonstrationer(og frygt fra kongen) valgte kongen at afskedige det nye ministerie, og i stedet udnævne en ny foreløbig regering, som partpolitisk var neutral.
De lærte at man ikke skal blande sig i politik.
3) hvad blev resultatet af det udskrevne valg?
De radikale led et knusende nederlag. Venstre og Konservative fik sammen et flertal, og vi fik en venstreregering med Konservative som støtteparti.
Konjunkturernes rutschebane p.195-198
4)
- a) hvad var de økonomiske forventninger i Danmark efter 1. verdenskrig?
Man havde store forventninger, og havde bl.a. visioner om at København skulle blive centrum for handlen i Østersøen. Oprettet handelsselskaber og indkøbt varelager(men de var købt under første verdenskrig til en høj pris, og for penge de ikke havde og som var lånt i banken)
- b) hvordan udviklede situationen sig, og hvad var årsagen hertil?
Stort set hele Europa blev ramt af økonomisk krise. Årsagen til dette var bl.a. de politiske uroligheder i Sovjetunionen og i Tyskland
Priserne faldt generelt med 20%(i landbruget med 40%)
Store handelsselskaber gik fallit.
Krisen blev forstærket af, at mange selskaber var spekulationsprægede, og havde satset på et opsving, og derfor investeret for lånte penge.
5) på hvilken måde blev pengeinstitutterne inddraget i den såkaldte fredskrise,
og hvad betød dette for befolkningens generelle holdning til finansverdenen?
De fik ikke deres udlån tilbage(da mange selskaber jo gik konkurs), og bl.a. krakkede Landmandsbanken(nordens største bank), og staten måtte ind og hjælpe. Dette rystede selvfølgelig samfundet, og folks tillid til finansverdenen/bankerne forsvandt.
6) regeringen søgte i bestræbelserne på at undgå en inflation i stil med den tyske hyperinflation i 1923 at skabe en ”ærlig krone” –
- a) hvilke virkemidler tog man i brug?
Kronens værdi var garanteret ved at den kunne indløses med guld(og helst i samme forhold som før krigen).
Man formindskede pengemængden og indskrænkede mulighederne for at låne penge(ved at nationalbanken hævede renten(diskontoen som er deres udlånsrente til andre pengeinstitutter), derfor havde folk så ikke råd til at låne).
- b) hvilken uheldig bivirkning havde denne førte politik?
Kronens stigende værdi gjorde dansk eksport dyrere, og der blev så også lagt en dæmper på den indenlandske økonomiske aktivitet.
7) hvilken konsekvens fik ovennævnte udvikling for situationen på arbejdsmarkedet?
De vanskelige vilkår på verdensmarkedet fik arbejdsgiverne til at kræve lønnedsættelser og arbejdstidsforlængelser.
Men dette førte jo så til arbejdskampe, som var med til at lægge en dæmper på den økonomiske vækst.
8) hvad var årsagen til at konjunkturerne igen vendte i 1927?
Der var højkonjunktur i udlandet(især USA), og dette blev Danmark koblet på
Arbejdsløsheden faldt, og produktionen voksede kraftigt
Bruttofaktorindkomsten pr. dansker var i 1931 vokset til 1.742 kr. mod 1.423 kr. i 1925
9) okt. 1929 krakkede Børsen på Wall Street/USA –
- a) hvorfor bredte krisen sig fra USA til Europa?
De kriseramte amerikanske banker trak deres penge hjem fra Europa, som især gik ud over den tyske og britiske økonomi.
Og så spillede de en stor politisk rolle internationalt
Førte til depressionen i 30’erne
- b) hvordan søgte de enkelte lande at beskytte egne interesser i forbindelse med krisen?
De indførte bl.a. toldmure og eksportrestriktioner.
Dette lammede den internationale handel.
Skibsindustrien(som transporterede varerne) blev ramt først.
- c) Danmark blev først ramt af krisen i 1931
1) hvad var årsagen til, at Danmark først ramtes noget senere end de fleste andre lande?
Danmark blev først ramt efter priserne på landbrugsvarer på det engelske og tyske marked faldt.
I starten faldt færdigvareprisen, men råstofprisen faldt endnu mere, og derfor tjente man indtil 1931 på det.
Landmændene forsøgte i første omgang blot at øge produktionen.
2) hvad blev resultatet for det danske landbrug og den danske industri?
Landmændenes indtjening faldt, mens skatter, afgifter og renter osv. på gæld lå fast.
Det endte med at mange gårdejere og husmænd måtte gå fra hus og hjem.
Byerhvervene var afhængige af landmændenes købekraft, og arbejdsløsheden i byerne faldt.
Socialdemokratiet og Stauning p.198-200
10) i 1910 blev den tidligere cigarsorterer Thorvald Stauning Socialdemokratiets nye partileder – på hvilken måde ændrede han Socialdemokratiet, og hvilken betydning for partiet fik disse ændringer?
Han tog skarpt afstand fra revolutionære syndikalister og kommunister.
De blev det største parti
Han skabte en socialdemokratisk regering med støtte fra Radikale. Indtil da havde socialdemokratiets holdning ellers været, at de først ville overtage regeringsmagten, når de alene havde flertal. Han søger samarbejder(med stort set alle partier, i det omfang det kan lade sig gøre)
Han førte partiet ind på en mindre dogmatisk og mere pragmatisk kurs.
11) den første socialdemokratiske regering sad kun fra 1924-26 og afløstes da af en Venstre-regering – men allerede i 1929 kunne Socialdemokratiet igen danne regering med Det Radikale Venstre som støtteparti – hvilket vil sige, at disse to partier sad ved magten, da den økonomiske krise ramte landet i 1931 –
- hvorfor var regeringen tvunget til overhovedet at samarbejde med mindst èt af oppositionspartierne i bestræbelserne på at få udarbejdet et kriseforlig?
Pga. magtdelingen i Landstinget og Folketinget
De to borgerlige partier havde flertal i Landstinget
De måtte derfor samarbejde med et borgerligt parti.
Valgte venstre, da de repræsenterede landbruget, og da Socialdemokratiet repræsenterede arbejderklassen, så havde man nu støtte fra begge samfundsklasser(hele samfundet)
- b) hvorfor var det vigtigt allerede i 1931 at få ophævet kronens guldindløselighed?
Fordi krisen fik folk til at ombytte pengesedlerne med guld, og nationalbankens reserver slap snart op.
- c) Venstre var generelt imod direkte støtte til landbruget (!!!), selvom Social-
demokratiet faktisk var villig til at give støtte –
forklar årsagen til denne noget bemærkelsesværdige holdning.
Fordi de mente at mere offentlig støtte(den offentlige understøttelsespolitik) ville forlænge krisens varighed
De ønskede ikke lappeløsninger, som ikke holdt mere end et kort stykke tid
- d) Venstre var i det hele taget meget imod enhver form for statsindblanding, men også for Venstre gælder det, at man har et standpunkt, til man tager et nyt, hvilket for Venstres vedkommende skete i 1932 –
1) redegør for årsagen til dette holdningsskift.
Landet var ved at løbe tør for fremmed valuta, og da dette ville føre til at importen gik i stå, og Venstre foreslog derfor importregulering
2) hvad var navnet på den organisation, som blev oprettet på Venstres foranledning?
Der oprettedes en valutacentral(VC) der organiseredes af Nationalbanken
Man skulle have deres godkendelse før man kunne få rådighed over fremmed valuta.
Helfabrikata(færdigvarer) måtte ikke importeres.
Råvarer, som var nødvendige, måtte man godt importere.
3) hvad var denne organisations formål?
At valutaen blev brugt til import der ansås for nødvendigt og samfundsgavnligt.
- e) svinekortordningen var yderligere et skridt i retningen af en næsten total statsstyring af den danske økonomi – redegør for hvad der lå i begrebet ”svinekortsordning”.
Produktionsbegrænsninger i landbruget, som skulle dæmpe udbuddet og holde prisen oppe.
12) krisen kulminerede vinteren 1932/33 –
landbruget var i en dyb krise med et stigende antal konkurser til følge og industrien var samtidigt på vej mod en storkonflikt, da DA krævede store lønnedsættelser pga. påståede store prisfald på færdigvarer –
konflikten blev dog forhindret pga. det såkaldte Kanslergadeforlig.
- a) hvorfor fik forliget dette noget bemærkelsesværdige navn?
Det var opkaldt efter den gade i København hvor Staunings(statsminister) lejlighed lå, og hvor de afgørende forhandlinger fandt sted.
- b) hvilke partier deltog/deltog ikke i forliget?
Socialdemokratiet og de Radikale fandt sammen med Venstre deltog
Dermed var Konservative ikke med
Det blev det mest omfattende kriseindgreb Danmark har set
Det anses for værende det moderne Danmarks vigtigste forlig der er indgået
- c) Kanslergadeforliget omtales som et af danmarkshistoriens vigtigste forlig nogensinde –redegør for hvilke fordele henholdsvis landbrug/bønderne og industrien/arbejderne fik, samt hvilke ”kameler” de pågældende grupper måtte sluge for at få gennemført forliget.
En lov om uændret forlængelse af overenskomsterne gavnede arbejdernes realløn.
Kronens kurs blev sænket i forhold til engelske pund, det gavnede landbruget, ligesom en sænkning af landbrugets ejendomsskatter gjorde det.
Man enedes også om igangsættelse af offentlige arbejdspladser, der skulle gavne beskæftigelsen.
Kameler:
Staten skulle erhverve jord til oprettelse af husmandsbrug, indrømmelse til de Radikale
Socialreform, det blev starten på opbygningen af den danske velfærdsstat.
- d) kom med din/jeres vurdering af, hvorfor kronedevalueringen af alle de involverede partier blev betragtet som et farligt, men nødvendigt skridt.
Det var nødvendigt, for at landmændene kunne være konkurrencedygtige, dvs. det gav de danske landmænd nogle konkurrencefordele i forhold til andre lande
Dermed blev England sure
- e) redegør for i hvor vid udstrækning de økonomiske kriseindgreb dvs.
Valuta-centralen samt Kanslergadeforliget fik en positiv indflydelse på den danske samfundsudvikling.
Det blev starten på opbygningen af den danske velfærdsstat.
Alle fik ret til hjælp i tilfælde af trang, der skyldtes en uforskyldt social begivenhed(arbejdsløshed)
Kapitel 11 p.203-211
de politiske yderfløje p.203-205 (se dog også p.210-211!)
1) krisen i 30`erne fremmede opbakningen til den yderste venstrefløj dvs. Kommunistpartiet (DKP), som betragtede krisen, som kapitalismens sidste krampetrækninger – men ved valget i 1932 opnåede partiet dog kun 1,1 5 og 2 mandater – alligevel havde kommunistpartiet stor indflydelse på udviklingen i datidens samfund – redegør for årsagerne hertil:
De fik voksende indflydelse i fagbevægelsen, hvor de udfordrede socialdemokraternes lederskab.
Var aktive i organisering af protestmarcher og demonstrationer for arbejdsløse.
De fik også stor indflydelse i intellektuelle kredse, da mange akademikere og kunstnere sympatiserede med kommunistpartiet.
Aksel Larsen var en dygtig leder
2) kommunistpartiets stigende indflydelse i såvel Danmark som i udlandet fremprovokerede til gengæld en stigende opbakning til den yderste højrefløj – i Danmark repræsenteret ved det danske nazistparti: DNSAP – hvilke argumenter tog højrefløjen i anvendelse for at sikre sig befolkningens opbakning?
De pegede på udlandet, udlændinge og jøder, som ansvarlige for det pågældende lands økonomiske krise.
Påpegede at den demokratiske, parlamentariske styreform havde bevist sin ineffektivitet
Jøderne har altid været forfulgt, bl.a. af kristne, da det var jøderne der lod Jesus korsfæste, derfor fik de tit skylden for ting, bl.a. for pesten
I Tyskland var man misundelig på jøderne
3) i 1930 stiftedes DNSAP, og partiet fik i 1939 indvalgt 3 mandater i det danske Folketing –
redegør for
- a) hvordan den nazistiske ”ideologi” influerede på visse grupper af det danske samfund.
Konservativ ungdom oprettede uniformerede korps(stortropper), overtog den nazistiske hilsen og kaldte partilederen for fører.
En del af Landbrugernes Sammenslutning(LS) stiftede Det Frie Bondeparti, hvis synspunkter lå tæt op ad de nazistiske.
- b) hvorfor regeringen i 1933 indførte et uniformeringsforbud.
For at undgå slagsmål.
- c) hvad resultatet blev af dette forbud.
Det blev omgået, ved at man bare tog noget andet tøj på, end det der var forbudt.
4) i hvilken udstrækning formåede de ikke-parlamentariske partier på yderfløjene at få opbakning i den danske befolkning? – kom samtidigt ind på din/jeres egen forklaring på årsagerne til denne opbakning/mangel på samme.
De formåede ikke at få ordentlig opbakning. Tilsammen havde de ikke-parlamentariske blot syv mandater mod de 4 gamle partiers 134.
Fx i Tyskland var der krise, og folk var desperate, derfor lyttede de til Hitler, som lovede dem arbejde. I Danmark var der også arbejdsløshed, men her gik staten jo ind og hjalp de arbejdsløse.
5) hvad ligger der i betegnelsen ”det samarbejdende folkestyre”?
At de fire gamle partier som præsenterede det demokratiske, parlamentariske folkestyre samarbejdede.
De radikale, Venstre, Socialdemokraterne og Konservative
Nazisterne og Kommunisterne stod udenfor
Strukturforandringer: vækst og fattigdom p.205-209
6) ifølge bogen kan èn bestemt årsag for en stor del forklare, hvorfor Danmark fik så stor en arbejdsløshed i 1930`erne – redegør for denne årsag og kom samtidigt ind på, hvordan man fra myndighedernes side forsøgte at begrænse denne udvikling.
En af de vigtigste årsager var afvandringen fra det kriseramte landbrug.(vandringen fra land til by, urbanisering)
Man forsøgte så at holde arbejdsløsheden nede ved at oprette husmandsbrug(en lille gård, som er så lille, at du samtidig med bliver nødt til at arbejde for andre), som man desuden mente var mere effektive i produktionen end store landbrug.
Fra 1920 til 1940 oprettedes der med statens hjælp 15.000 husmandsbrug.
7) trods krisen er det bemærkelsesværdigt, at det danske samfund i mellemkrigstiden blev betydeligt rigere – faktisk havde hver dansker statistik set i slutningen af 30`erne et ca. 50 % større beløb til rådighed sammenlignet med starten af 1920`erne.
Alligevel omtales specielt 30`erne som en ulyksalig periode – redegør for årsagerne til denne bedømmelse:
Der var utrolig mange arbejdsløse. Og det var selvfølgelig ikke sjovt at gå arbejdsløs.
Der var også meget dramatiske økonomiske udsving.
8) specielt underklassen blev hårdt ramt af den økonomiske krise –
hvilke ulemper/”fordele” medførte dette for arbejderklassen?
Underklassen gjorde sig mere aggressivt gældende(stillede krav, demonstrerede, deltog i offentlige debatter osv. Dette var bl.a. medvirkende til at nød og elendighed i samfundet i stigende grad blev opfattet som en uacceptabel tilstand.
Dermed blev sammenholdet i underklassen god, samtidig med at sammenholdet i overklassen også blev god.
Dog levede de traditionelle opfattelser af de fattige som en pøbel der truede samfundsordenen stadig.
9) med udgangspunkt i resolutionen fra De danske Husmoderforeninger (p.207-208) fra 1938 skal du/I redegøre for, hvordan der på mange områder skete et alvorligt brud med hidtidig tankegang såvel politisk som kulturelt.
Samfundet begyndte at tage sig medansvar i børnepleje, som ellers før var et privat anliggende.
Seksualmoralen ændredes også. Man fik kendskab til prævention. Og i de intellektuelle kredse, intensiveredes debatten om abort og prævention.(abort straffedes med fængsel).
Og helt generelt interesserede samfundet sig mere for børnenes og befolkningens sundhedstilstand.
Og der blev oprettet sociale boligselskaber for at løfte boligstandarden for arbejderklassen.