Spørgsmål til afsnittet s. 28 – 32 “politiske ideologier”

Liberalismen

 

Liberalisme er den vigtigste af de borgerlige ideologier –

 

  1. nævn de vigtigste liberale nationaløkonomer, som var virksomme i perioden 1770-1830

Adam Smith, Thomas Malthus og David Ricardo. Alle tre var briter.

 

 

  1. nævn deres fællestræk på det økonomiske såvel som på det politiske område

De skabte  det teoretiske grundlag for den klassiske liberalisme.

De beskæftigede sig med problemer i tilknytning til den økonomiske vækst.

 

Den frie konkurrence uden regeringens indblanding.

Gik ind for privat ejendomsret.

Enhver er sin egen lykkes smed.

 

 

  1. på hvilket afgørende område var ovennævnte personer uenige og med hvilke begrundelser?

De så forskelligt på fremtiden.

Adam Smith så positivt på fremtiden, mens Thomas Malthus og David Ricardo så mere dystert på den.

 

Adam Smith mente at bare regeringen ikke ville blande sig skulle det nok gå.

 

Thomas Malthaus mente at den stigende produktion ville blive opslugt af den stigende befolkningstilvækst. Ricardo byggede videre på Malthaus teori.

 

 

  1. hvem fik ret i sin antagelse og hvorfor?

Adam Smith fik ret. Malthaus og Ricardo overså nemlig to afgørende forhold, de undervurderede landbrugets muligheder for at forøge produktionen, og den stigende levestandard førte ikke til større familie, fødselshyppigheden faldt tværtimod(det var nemlig ikke længere nødvendigt med til at forsørge forældrene)

 

 

  1. fra hvilken socialgruppe tog liberalismen egentlig sit udgangspunkt?

Muligvis de rige, da de jo går ind for en så lille regering som muligt.

 

 

Socialismen

Karl Marx (1818-1883) samt Friedrich Engells (1820-1895) udgav 1848 det teoretiske grundlag for socialisme/kommunisme i form af den lille publikation: ”Det Kommunistiske Manifest”

 

 

  1. hvilket træk var ifølge Marx det mest grundlæggende træk i den historiske udvikling?

Ifølge Marx var konflikter det mest fremtrædende træk i den historiske udvikling, idet samfund, med undtagelse af et fjernt ur samfund, til alle tider havde være præget af modsætninger mellem forskellige klasser.

 

 

  1. redegør for, hvad der ligger i begrebet ”feudalstyre”

Kongen og den jordejende adel havde magten

Forholdet mellem godsejerne og bønder var den dominerende modsætning

 

 

  1. hvilken samfundsmæssig udvikling ligger til grund for, at feudalstyret efterhånden i 1800-tallet afløstes af det kapitalistiske system?

Industrialiseringsprocessen betød afgørende ændringer i produktionsmåden

 

 

  1. hvad forstod Marx ved begrebet ”den borgerlige revolution” ?

Overgangen fra feudalsamfund til det kapitalistiske samfund

 

 

10) hvorfor måtte den borgerlige revolution ifølge Marx pr. automatik føre 

      til en socialistisk arbejderrevolution?

Der var indbygget krisetendens i de kapitalistiske samfund

 

Kapitalisterne var tvunget til at investere, så de kunne producere billigere. Dette ville gøre at de små håndværksmestre og mindre fabrikanter ville bukke under. Behovet for arbejdskraft blev også mindre, og der blev skabt en hær af arbejdsløse. Arbejdernes lønninger blev holdt nede, og de blev henvist til et liv under dårlige vilkår.

 

 

  1.  hvilke rolle forudså Marx, at staten ville komme til at spille i et kommunistisk samfund – og fik Marx ret i denne antagelse?

Der ville ikke længere være brug for en statsmagt til at opretholde samfundsordenen.

Det fik han ikke ret i.

 

 

  1. trods Marx`s forventninger om socialistiske revolutioner i det højtindustrialiserede Vesteuropa, så skete noget sådanne ikke – hvorfor ikke?

Samfundsklassedelingen blev ikke så skarp som Marx havde forventet.

Arbejdsgiverne havde brug for mere kvalificerede arbejdere

Mindre virksomheder kunne lettere klare sig i konkurrencen, idet elmotoren ikke på samme måde forudsatte stordrift som dampmaskinen

Marx inspirerede folk til at danne arbejderorganisationer, for at stå stærkt over for kapitalejerne

 

  1.  Udeblivelsen af omtalte arbejderrevolutioner medførte en opsplitning af arbejderbevægelsen i to retninger –

 

  1. hvilke to retninger

Revolutionstilhængere og reformister/revisionister.

 

 

  1. hvori ligger forskellen mellem de to retninger?

Reformister/revisionister søgte at ændre samfundet gennem reformer.

Revolutionstilhængere mente at en revolution var den eneste mulighed.

 

 

  1. interessen for arbejderklassens elendige vilkår bredte sig efterhånden også til visse dele af det liberale borgerskab –

 

  1. hvad kaldes denne del af liberalismen

De socialliberale

 

 

  1. redegør bl.a. med udgangspunkt i forholdet til statsmagten, hvordan denne retning adskiller sig fra den rendyrkede liberalisme

De socialliberale mente ikke at velstanden burde overlades til markedskræfterne alene.

Dvs. omfordeling af penge

 

 

  1. hvilken liberalisme er fremtrædende i det danske politiske system –

spørgsmålet findes ikke i teksten, men skulle gerne være almen viden!!!!!!

Socialliberalisme.