11) industrialiseringen havde skabt en helt ny socialklasse: arbejderklassen –
denne udvikling var medvirkende til et stigende samarbejde mellem dele af Venstre og Højre, idet begge parter nærede stor bekymring for arbejderklassens åbenbare sympatier for Socialismen –
- a) redegør for arbejderklassens talmæssige udvikling 1872-1914
I 1872 udgjorde arbejderklassen 35.000 personer mens den i 1914 udgjorde 138.000.
- b) kom ind på de sociale forskelle, der trods alt også var inden for denne nye socialklasse.
Arbejdsklassens underklasse var ufaglærte arbejdsmænd, mens overklassen var faglærte arbejdsmænd
- c) redegør for arbejderklassens arbejdsvilkår.
De var ansat på store arbejdspladser, hvor arbejdsgiveren var en fjern, ophøjet person. Og så kunne man blive fyret fra den ene dag til den anden. Arbejdskraften var blevet en vare.
(Hvorimod man tidligere arbejdede sammen med sin mester, og ofte havde til udsigt selv en dag at blive mester, og sikker på at være i/have beskæftigelse).
- d) en af årsagerne til, at det netop var håndværkssvende, som var blandt de første til at organisere sig, skyldtes vreden over den sociale nedtur, som industrialiseringen havde forårsaget ved i stor udstrækning at ødelægge grundlaget for de gamle håndværk – men hvilke andre faktorer fremmede håndværkssvendenes lyst til at lade sig organisere i faglige bevægelser?
De havde været ude i Europa, og havde der set, at deres fagfæller i andre lande havde dannet organisationer.
Håndværkssvendene gik på valsen, dvs. de gik rundt i Danmark samt i udlandet, med kun det mest nødvendige, og arbejde hist og her.
Louis Pio og Internationalen p.174
12) selve initiativet til en egentlig faglig og politisk arbejderbevægelse kom dog uden for arbejderklassens egne rækker personificeret ved Louis Pio –
- a) hvilken begivenhed var medvirkende til at vække Pio`s socialistiske sindelag?
Han blev inspireret af arbejderrevolutionen i Paris. En revolution hvor de revolutionære blev nedkæmpet og massakreret.
- b) hvilke initiativer tog Pio på baggrund heraf i den efterfølgende periode?
Han tilsluttede sig Internationale(den socialistiske internationale arbejderbevægelse), som var ledet af Karl Marx.
Og han begyndte i maj 1871 at udgive Socialistiske blade, hvor han forklarede hvordan arbejderne ude i Europa organiserede sig, og opfordrede dermed folk i Danmark til at gøre det samme.
I september 1871 oprettede han en dansk afdelingen af Den Internationale Arbejderforening.(som blev en forbløffende succes, fik på et halvt år 9.000 medlemmer)
- c) hvordan reagerede myndighederne på Pio`s socialistiske succes, og havde man reelt grund til en evt. bekymring?
De frygtede revolution som i Paris, og han kom under konstant politiovervågning. Men der var ingen grund til bekymring, da der ikke var nogen organisation der sigtede mod et egentligt oprør.
- d) i forbindelse med murersvendenes strejke i København i maj 1872 indkaldte Pio til en demonstration, som dog blev forbudt af myndighederne – redegør kort for begivenhedernes videre forløb og kom herunder ind på konsekvenserne for Pio i de efterfølgende år
Pio og hans medarbejdere blev arresteret, og Pio kom to et halvt år i fængsel. Da han kom ud optog han arbejdet i bevægelsen som nu fik navnet Socialdemokratiet. Han var en god taler, men desværre ikke nogen god organisator, og det gik derfor skidt for Socialdemokratiet. Og det endte med at da han og en anden socialistleder blev tildelt 10.000 kr.(svarende til mere end 10 års løn for en københavnsk tømrersvend) for at immigrere til USA, tog de imod tilbuddet.
- e) hvilke konsekvenser fik Louis Pio`s ”faneflugt” for Socialdemokratiet
Den var ved at tage livet af partiet, men blev dog ført videre af en ny slags folk, nemlig faglærte arbejdere.
Disse koncentrerede sig om praktisk og organisatorisk arbejde, og havde ikke så meget begreb om socialistisk teori.
De fik opbygget en stærk organisation, opkrævede kontingenter, oprettede lokalafdelinger og startede aviser.
13) i løbet af 1870`erne samt 1880`erne voksede fagforeningerne sig stærke –
i 1898 blev alle fagforbundene samlet under betegnelsen DsF = De samvirkende Fagforbund (1967:LO) med i alt 70.000 medlemmer –
- a) hvad hed arbejdsgivernes modsvar til DsF?
Dansk Arbejdsgiverforening
- b) redegør for hvorfor arbejdskonflikten 1899 spiller så stor en rolle for udviklingen på det danske arbejdsmarked – også i dag!!
Man indgik aftalen om arbejdsmarkedets grundlov.
Dette var en anerkendelse af arbejdernes organisationer, en anderkendelse af, at ansættelsesforhold skal bestemmes ved en overenskomst, samt at man opstillede en række regler for, hvornår der måtte iværksættes strejke.
14) Socialdemokratiets og de faglige organisationers stigende opbakning i den danske arbejderklasse fik politisk vidtgående konsekvenser på trods af at Socialdemokratiet i slutningen af 1800-tallet var langt fra politisk indflydelse :
1890 : 7% af stemmerne samt 3% af mandaterne
1906 : 26% af stemmerne samt 21% af mandaterne – hvem følte sig dog så truet af Socialdemokratiets stigende vælgeropbakning, at de følte sig tvunget til at reagere politisk, og hvilke konsekvenser fik det for samfundets dårligst stillede grupper?
Venstre og Højre følte sig truet, og vedtog love der skulle tilgodese samfundets underklasse.