- 20.jan. 1848 dør Christian D.8 – hvilke politiske mål satte den nye konge Frederik d.7?
Ville holde monarkiet samlet, og sigtede mod en fælles stænderforfatning for hele riget.
- Hvordan reagerede man i Slesvig-Holsten samt i kongeriget på begivenheder i Paris d. 21/2 1848?
Man vedtog i Slesvig og Holsten krav, om at de sammen skulle have en fri forfatning, og at Slesvig skulle optages i det Tyske Forbund, således at grænsen til Danmark kom til at gå ved kongeåen.
I Danmark stillede man et krav til kongen om en ny regering, der havde det danske folks tillid, og som ville give Danmark og Slesvig en fri forfatning.
Obs. Begivenhederne i Paris førte til revolutionerne eller forsøg på revolutioner i andre lande
I Danmark var det årsagen til, at Frederik d. 7. afskaffede enevælden, frygt for revolution
https://da.wikipedia.org/wiki/Revolutionerne_i_1848
- Hvordan reagerede man I Slesvig-Holsten på den nationalliberale regerings holdning til spørgsmålet omkring hertugdømmernes fremtidige tilhørsforhold?
Der udbrød oprør. De dannede en midlertidig regering, som tropperne i Slesvig-Holsten sluttede sig til. Og der udbrød nu krig.
- Hvordan reagerede befolkningerne i henholdsvis hertugdømmerne og Kongeriget på krigsudbruddet, og hvorfor havde denne reaktion specielt i Kongeriget en uheldig ”sideeffekt”?
Den udløste en patriotisk begejstring, og mange meldte sig frivilligt til militæret. Der opstod et nationalt fællesskab. Desværre fjernede dette fokus fra vanskelighederne i den politiske og militære situation.
- Slesvig-holstenerne fik hjælp af Det tyske Forbund/Preussen –
Hvad blev de umiddelbare konsekvenser af denne hjælp, samt hvad lå til grund for den preussiske hjælp?
Preussen ville stille sig i spidsen for bestræbelserne på at få et samlet Tyskland, ved at vise at de var den stat der forsvarede tyskerne mod undertrykkere.
For Danmark blev konsekvensen så, at de var militært underlegne, og Jylland blev besat.
- Hvilke lande blandede sig herefter i konflikten og med hvilken begrundelse?
England og Rusland blandede sig. Da, især russerne, så slesvigholstenerne som oprørere mod deres retmæssige herskere. (Rusland var en meget konservativ enevældestat).
- Hvad blev det umiddelbare resultat i 1848 af denne nye udenlandske indblanding?
Det betød at der blev indgået en våbenhvile.
- Hvorfor var den danske stat ikke umiddelbart begejstret for denne nye indblanding?
Rusland ville have at Danmark skulle bevares i dets fulde udstrækning(altså med Holsten som en del), mens de nationalliberale ville skille sig af med Holsten.
- Krigen blev genoptaget januar 1849 –
Redegør i store træk for krigens videre forløb, ligeledes som du/I skal kommentere, hvorfor Danmark trods sejr i konflikten ikke kunne være tilfreds med resultatet?
Den 6. juli besejrede den danske hær slesvigholstenerne ved Fredericia. Det var den første danske sejr i krigen, og den fik stor moralsk betydning. Kort herefter pressede russerne Preussen til at trække sig ud af krigen. Danskerne var nu overlegne, og den slesvigholstenske hær blev besejret den 24. juli 1850 ved Isted.
Danmark kunne dog ikke være tilfredse, da Slesvig, som man havde besat, ikke måtte knyttes nærmere til Danmark, da stormagter havde besluttet at Danmark skulle bevares i sin gamle udstrækning.(dette skete da stormagterne ikke ville acceptere en deling af hertugdømmet).
- Hvilket stort politisk problemviste det sig umuligt for den danske stat at løse i forbindelse med helstats-problematikken?
Danmark havde fået en fri forfatning, men Slesvig-Holsten havde stadig en stænderforfatning, og skulle man skabe en fælles institution for hele staten, skulle både Danmark, Slesvig-Holsten og Preussen, og den anden tyske stormagt Østrig, være enige.
- Hvilken løsning valgte den nationalliberale regering så i november 1863, og hvilke konsekvenser fik denne handling?
Den opgav at finde en løsning, og indførte en fælles forfatning for kongeriet Danmark og hertugdømmet Slesvig. Og Holsten og Slesvig blev dermed delt. Det betød så at Preussen og Østrig erklærede Danmark krig. Og desværre ville ingen stormagter støtte Danmark, så de var isolerede/alene. Bl.a. kom der ingen hjælp fra Sverige-Norge, som man havde håbet.
- Redegør kort for forløbet af denne nye konflikt – kom herunder ind på hvem man efter din/jeres opfattelse må tillægges skylden for det katastrofale nederlag.
Grundet frost i oversvømmede områder, hvilket gjorde at tyske tropper kunne omgå voldene, opgav man Danmarks forsvarslinje ved Dannevirke, og man trak sig tilbage til Als, med et brohoved ved Dybbøl. Dybbølstillingen blev dog løbet over ende den 18. april 1864, og de danske tropper blev fordrevet fra als. Nu var et militært nederlag uundgåeligt, og man indgik fred på tyske betingelser, da der ingen hjælp til Danmark kom fra nogen stormagter.
- Hvilke geografiske/demografiske konsekvenser fik nederlaget i 1864?
Danmark mistede 40% af sit areal, og 1 million indbyggere. Den nye grænse kom til at gå ved kongeåen. De danske sønderjyder kom under tysk herredømme.