Befolkningseksplosion og folkevandring (p.159-160)
1) 1875 boede ca. 75% af befolkningen stadig på landet, men her blev
beskæftigelsesmulighederne stadig dårligere – hvilke muligheder ( i bogen omtales to!) havde en landarbejder, såfremt man ikke ville affinde sig med situationen ude på landet?
Man kunne udvandre til Amerika, eller flytte til byerne.
120.000 udvandrede, mens 480.000 flyttede til byerne
2) Danmark oplevede i perioden 1870-1911 en befolkningsstigning fra 1.758.000 til 2.756.000 – redegør for årsagerne til denne befolkningsstigning og kom ind på de 3 faktorer, som først og fremmest kan forklare denne stigning – disse står ikke nævnt her i teksten, men vi har flere gange været inde på emnet, så almen viden – host host!!
Dette skete fordi ernæringen forbedredes, samt en bedre forståelse for hygiejne, og det at man fik vaccinationer mod kopper.
3) i 1870 fik en kvinde gennemsnitlig statistisk set 4,4 børn – redegør for den paradoksale situation, at man i 1870`erne fik flere børn sammenlignet med udviklingen 50 år senere, hvor man bedre havde råd til at have børn, men hvor hver kvinde statistisk kun fik 2,4 børn.
I 1870 var børnedødeligheden højere, mens langt de fleste børn 50 år senere overlevede, og derved var det ikke nødvendigt med så mange børn. Man skulle heller ikke bruge en masse børn til at arbejde i marken, i lige så høj grad som man skulle i 1870. I 1870 skulle man også i højere grad end 50 år senere bruge børnene til at forsørge sig.
Forældrene gik på aftægt(dvs. når forældrene blev gamle forsørgede børnene dem)
Den ny tids bonde p.161-165
4) i perioden frem til 1870 udvidedes landbrugsarealet/landbrugsproduktionen betydeligt –
kom ind på:
a) hvor/hvordan man udvidede landbrugsarealet?
Man opdyrkede den jyske hede(Det Danske Hedeselskab blev oprettet), og man afvandede mange vådområder.
b) årsagerne til denne udvidelse?
Da man havde tabt Slesvig-Holsten, skulle det tabte landbrugsland jo erstattes.
c) hvilken befolkningsgruppe, som påtog sig det vanskelige arbejde med at udvide landbrugsarealet.
Det var fattige og ejendomsløse.
Det var hårdt arbejde, og belønningen var ofte blot et beskedent husmandssted, der kun lige nøjagtigt kunne brødføde/ernære en familie.
5) fra midten af 1870`erne faldt kornpriserne på det internationale marked og senere ramtes også Danmarks eksport af levende kvæg –
a) årsager til denne udvikling?
Kornpriserne faldt, da jernbaner, dampskibe osv. gjorde det muligt for Rusland og USA at sælge korn til Europa, korn som var af bedre kvalitet end det danske.
Og England og Tyskland forbød import af kvæg, for at beskytte sine egne landmænd.
b) hvad blev konsekvensen for dansk landbrug af denne udvikling?
Danmarks eksport faldt jo så.
Man gik over til at sælge animalske produkter(smør og svinekød), da priserne på disse var stabile.
6) Andelsbevægelsen spillede en afgørende rolle i ovenanførte udvikling –
således blev det første andelsmejeri grundlagt 1882 i Hjedding – ideen bredte sig hurtigt over det ganske land, hvilket fremgår af kortet på p.163.
a) hvordan var andelsbevægelsen indrettet organisatorisk?
Alle havde lige stor indflydelse uanset hvor meget mælk de leverede. Der stemtes efter hoveder ikke efter høveder.
Bønderne fandt sammen, og leverede mælk.
b) på hvilken måde var andelsbevægelsen en fordel for den almene bondebefolkning dvs. gårdmænd såvel som husmænd –
ikke alle måder er omtalt direkte, men prøv selv at udlede noget!
Hvor en bonde jo ikke var i stand til selv at producere ordentlig konkurrencedygtig smør osv. så var det nemmere, i en andelsbevægelse, hvor man var flere om det, og derved kunne danne større mejerier, hvor man var i stand til at producere bedre produkter.
7) hvilket land i Europa aftog især den danske landbrugsproduktion? –
kom herunder ind på fordele/ulemper, der må være, når èt enkelt land aftager ca. 65% af et andet lands eksport – use your imagination!
England. Ulemperne ved dette var vel, at Danmark blev afhængig af England, og af at de købte vores produkter. Men samtidig var England jo også afhængige af Danmark.
8) hvad lå der i udtrykket ”den ny tids bonde”?
Størstedelen af Danmarks eksport kom fra produkter der var produceret af bonden og videre forarbejdet af andelsvirksomheder. Og den nye tids bonde var medejer af de andelsvirksomheder.
De var landets bærende kraft, og havde krav på at få en del af landets styre.
9) trods det, at husmænd – takket være eget hus samt mindre jordtilliggende –
udgjorde den bedre stillede del af landproletariatet/de fattige – måtte husmanden i slutningen af 1800-tallet stadig i langt de fleste tilfælde arbejde for andre for at overleve økonomisk –
a) hvordan kom denne sociale/økonomiske forskel mellem gårdmands- og husmandsfamilierne helt konkret til udtryk fysiologisk?
Man fandt ud af, at 13-årige gårdmandssønner i gennemsnit var 6 cm højere end 13-årige sønner af husmandsfamilier. Det var jo så fordi, at gårdmandssønner fik bedre ernæring, ikke udførte hårdt fysisk arbejde osv.
b) trods det, at social opstigning fra husmand til gårdmand på daværende tidspunkt var nær umulig, så forbedredes vilkårene for hele landproletariatet (husmænd, tjenestefolk samt daglejere) i slutningen af 1800-tallet/starten af 1900-tallet –
hvad var årsagerne til denne positive udvikling?
Beskæftigelsesmulighederne i byerne voksede, og gårdmændene skulle dermed betale mere for at holde på arbejdskraften.
Det fik den betydning, at en landarbejder i 1909 skulle bruge 60% af sin indkomst på føde, dette var i 1870 på 75%.
Byen og det moderne liv p.165-169
10) med åbningen af ”Den Nordiske Industri-Landbrugs- og Kunstudstilling
d.18/5 1888 ønskede København at føre sig frem som en moderne storby –
kom med eksempler på, hvordan byen gennemgik udviklingen fra en nærmest middelalderlig by til en moderne storby!
Man fik elværker, elektrisk belysning, stormagasiner(Magasin, Illum, Daells Varehus), sporvognende som var hestetrukne blev elektrificeret, man fik telefon, kloakering osv. Byen bredte sig ud over voldene. Man fik også cykler. Kollektiv transport.
11) før voldenes sløjfen i perioden 1857-1867 boede rige og fattige i samme boliger/kvarterer, ligesom håndværk og småindustri befandt sig i beboelses-
kvartererne – på hvilken måde påvirkede industrialiseringen denne opdeling?
De større virksomheder flyttede ud af byens centrum, og der opstod arbejderkvarterer(boligblokke).
12) illustrer hvordan København udover at være residensby, garnisonsby mv. også udviklede sig til landets økonomiske kraftcenter.
Den blev Danmarks port til udlandet, omkring halvdelen af landets eksport og import gik gennem København.
13) hvilken udvikling gennemgik de gamle provinsbyer i forbindelse med at industrialiseringen holdt sit indtog?
Bygrænserne mellem land og by blev brudt, der opstod arbejderboliger, byerne fik jernbanestationer og andelsvirksomheder overtog storhandel med landbrugsvarer, derfor dukkede købmandsbutikker, manufakturhandlere, isenkræmmere, og andre detailhandlende op.
14) på hvilken måde adskiller de gamle provinsbyers struktur sig fra de nyere stationsbyer?
I Stationsbyerne var byen bygget op omkring jernbanen, mens jernbanen i provinsbyerne lå udkanten af byen.
Hurup er et eksempel på en by som er bygget op omkring jernbanen.
Mens Thisted er et eksempel på, at jernbanen blev lagt uden for byens centrum(de gamle byers centrale bygning var kirken). Så på trods af at stationen ligger tæt på kirken, var dette stadig uden for bycentrum i gamle dage.