1) hvad ligger til grund for, at Danmark i perioden frem til 1830 såvel økonomisk som politisk befandt sig i en alvorlig krise?
Danmark blev ufrivilligt blandet ind i Napoleonskrigene, og grundet militærudgifter, manglende toldindtægter osv. gik landet i 1813 statsbankerot. Desuden så befandt Danmark sig på den tabende side da krigen sluttede. Og at krigen sluttede, og der dermed blev fred, ændrede ikke meget på Danmarks situation, og til og med 1830, var man derfor i en alvorlig landbrugskrise. Dette skyldes især at mange soldater fra krigen blev bønder, landbrugsmetoderne blev forbedret, og udbuddet af korn må derfor være vokset, hvilket førte til at priserne på korn faldt drastisk. Desuden indførte mange lande told på landbrugsvarer, hvilket ramte Danmark hårdt.
2) hvad lå til grund for en økonomisk opblomstring i perioden efter 1830, og hvorfor spiller Storbritannien så stor en rolle i denne sammenhæng – kom herunder ind på landbrugets forskelligartede betydning beskæftigelsesmæssigt i såvel DK som GB (= Storbritannien).
Danmark røg med i den industrielle revolution. Samtidig med at industrialiseringen og urbaniseringen gjorde, at landbrugssektoren i lande som især Englang faldt, dermed steg kornpriserne(de blev faktisk firedoblet fra 1830 til 1870), og i Danmark(hvor landbrugssektoren ikke faldt nær så meget), begyndte man at eksportere mere(især til England som aftog 50% at Danmarks korn). Så fik landbruget i Danmark råd til at modernisere/effektivisere, og arbejdsstyrken i landbruget voksede med næsten halvtreds procent.
3) hvilken udvikling i landbrugets ejendomsstruktur var ovennævnte med til at påvirke, og hvilken uheldig sideeffekt fik denne udvikling for en stor del af landbobefolkningen?
Landbruget var styret af blot 900 egentlige godsejere. Som havde ca. 50.000 fæstehusmænd til at arbejde for sig. Dermed var det blot få bønder, der fik del i fremgangen.
4) nævn årsagerne til, at en spirende industri fandt fodfæste i DK omkring 1830 – inddrag oplysninger fra siderne 137-142!!
Fremgangen i landbruget smittede af på byerne. Det gik godt for købmændene, som opkøbte landbrugsvarer, der blev videresolgt til især England. Handelsflåden fordobledes fra 1832 til 1860. Velstanden i købsstaderne voksede så, fabrikker skød op, man begyndte at benytte dampmaskiner, som gjorde at man kunne øge produktionen. Der blev grundlagt banker, som gjorde at man kunne låne penge til fabrikker. Aktieselskaber skød op, som gjorde at man kunne samle kapital fra mange forskellige folk. Desuden skabte staten frie rammer for nye virksomheder(liberalistisk politik). De indførte bl.a. næringsfrihed, som gav alle borgere ret til at starte virksomhed.
Som en sidste ting, blev infrastrukturen også forbedret. Jernbaner og dampskibe kom til. Og fabrikker kunne derfor sælge varer til hele landet.
5) hvorfor spiller en person som C.F. Tietgen så stor ren rolle i forbindelse med den spirende industrialisering i Danmark?
Det var Tietgen der tog initiativet til at starte aktieselskaber, som gjorde, at folk kunne begrænse deres risiko, og de var derfor i langt højere grad villige til at starte virksomheder(især fabrikker). Hvilket folk så gjorde, og det gav selvfølgelig vækst.
6) fra 1818-1870 voksede Danmarks befolkning pludselig fra 1 mill. til1,8 mill. – redegør for årsagerne hertil!
Antallet af børnefødsler var uændret, men dødeligheden faldt kraftigt, hvilket gjorde at befolkningstallet steg så meget som det gjorde. Dette skete fordi ernæringen forbedredes, samt en bedre forståelse for hygiejne, og det at man fik vaccinationer mod kopper.
7) i forbindelse med den spirende industrialisering blev Danmark for første gang afhængig af en ”basal” vare – redegør for hvilken samt hvorfor!
Danmark blev afhængig af kul, som man skulle bruge til dampmaskiner(skibe, tog, maskiner på fabrikker osv.). Antallet af skove/træer i Danmark faldt dermed så meget, at man var nødt til at importere kul. I 1870 importerede man årligt 4,5 millioner tønder kul, mod 100.000 i år 1800. Danmark var dermed blevet afhængig af import af kul.
8) hvilke sociale konsekvenser fik industrialiseringen – se f.eks. p.140
Urbaniseringen gjorde at byerne blev overbefolket, og levevilkårene for underklassen var derfor utroligt ringe.