- nævn kendetegnene for det førindustrielle samfund = det feudale samfund
Det var økonomisk set nærmest stillestående.
En langt overvejende del er beskæftiget i landbruget, og bybefolkningen udgør derfor en lille andel af den samlede befolkning.
Få redskaber og maskiner, meget blev lavet/forarbejdet med håndkraft.
Hovedparten af befolkningen på landet lever i en selvforsyningsøkonomi.
Man fik mange børn. Høj børnedødelighed. Derfor lav befolkningsvækst.
Statisk økonomi
- redegør for årsagerne til at det mere statiske (stillestående) bondesamfund langsomt, men sikkert overalt i den vestlige verden i løbet af 1800-tallet fik alvorlig konkurrence fra et pulserende industrisamfund som det vigtigste erhverv
Det skyldtes især forbedringer i landbruget, befolkningsudviklingen(befolkningen voksede pga. af faldende dødelighed) og dampmaskinen som gjorde produktion af en masse ting mulige.
James Watt opfandt en dampmaskine, hvor effekten var så meget højere end man puttede ind i den, at man rent faktisk kunne bruge den. James Watts maskine udnyttede ca. 50% af den energi man puttede ind i den. Inden da var det kun omkring 5-10%.
- hvorfor fandt den industrielle revolution først sted i Storbritannien?
Det skyldtes bl.a. at man i England havde så mange råstoffer, meget kul og jern osv.
Så havde de også stærke håndværksmæssige traditioner.
Og så udgjorde det Britiske ørige et frit indre marked uden toldgrænser mellem de forskellige landsdele.
Og så var England jo den førende kolonimagt, kapitalen fra kolonierne kunne bruges til at investere i fabrikker, teknologi osv.
Dvs. det var dem der havde pengene til det.
- dampmaskinen medførte i løbet af det 18.årh. vigtige forbedringer af det enkelte lands infrastruktur dvs. den nationale som internationale samhandel – hvordan?
Det gjorde det nemmere og hurtigere at fragte varer og rejse, i forhold til hvis man skulle transportere varer med hest.
- hvilke konsekvenser fik industrialiseringen for :
- den gamle landadel
De mødte konkurrence fra de nye fabriksgrupper, der var i stand til at samle sig kolossale formuer.
- arbejderklassen set i relation til
- arbejdsforhold
Dårlige forhold, meget lange arbejdsdage, elendig løn, der blev ikke tænkt på den arbejdernes sikkerhed og helbred, og der var ingen fagforeninger til at tage sig af dem når de blev fyret, fik arbejdsskabe eller lignende
- levestandard
De boede tæt i overbefolkede lejligheder. Hverken ordentlig kloakering eller rent vand. Dvs. de levede under meget dårlige forhold.
- den industrielle udvikling i Storbritannien havde det indbyggede paradoks (dvs. modsætning), at den dels virkede hæmmende dels fremmende for den økonomiske udvikling i andre europæiske lande – forklar denne modsætning.
På den ene side betød Englands førerstilling, at de andre lande havde svært ved at konkurrere med hensyn til forarbejdning af varer osv.
På den anden side fungerede England som lokomotiv for den økonomiske udvikling i andre lande.
7) Industrialiseringen frem til 1914 kan opdeles i 2 faser :
- den tidsmæssige afgrænsning?
Industrialiseringen frem til 1870 kaldtes første fase, og fra 1870 til 1. verdenskrig var så anden fase
- forskelle
I første fase var England næsten totaldominerende.
I anden fase var Tyskland og USA på niveau med England og på nogle områder foran.
I første fase bestod de teknologiske nybrud af forbedringer af allerede eksisterende teknik. Og det var ofte ikke videnskabsmænd, men opfindertyper fra det praktiske liv, der stod bag fremskridtene.
I anden fase foregik den teknologiske udvikling mere systematisk og planlagt. Der kom nye produkter, og nye brancher der blev dominerende.
8) inden udbruddet af 1. verdenskrig d. 1/8 1914 havde USA indtaget positionen som den dominerende industrimagt i verden –
- hvad var den vigtigste forudsætning for denne udvikling
Den vigtigste forudsætning var den kolossale befolkningstilvækst.
- forklar årsagen til ovennævnte faktors eksplosive vækst i perioden 1850-1920
Ca. en tredjedel skyldes indvandringen fra især Europa.
Der kom også mange indvandrere fra Kina(kineserne vaskede tøj og byggede jernbaner, hovedsageligt).
Fra Europa kom de især fra Irland(der bor i dag flere irere i USA end der gør i Irland), Norge og Sverige.
9) redegør kort for de indbyrdes forskelle mellem Nord og Syd i perioden forud for udbruddet af den amerikanske borgerkrig 1861 (1861-1865)
I nord var der i vest et landbrugsområde, mens de nordøstlige stater gennemgik en kraftig industrialisering.
I syden producerede man bomuld i stor stil. Og i bomuldsplantagerne benyttede man slaver. Og en tredjedel af befolkningen i syd var sorte, som stort set alle var slaver.
I nord derimod havde man afskaffet slaveriet, og kun 1% af befolkningen var negre.
I nord ønskede man desuden høje toldsatser, for at beskytte den indenlandske industriproduktion, mens man i syd var afhængige af eksport, og derfor gik ind for frihandel.
10) hvilke konsekvenser fik den amerikanske borgerkrig for udvikling i henholdsvis Nord og Syd?
Udviklingen gik nærmest i stå i syd. Økonomien fra plantagedrift var ødelagt. Slaverne var frie. Desuden opstod Ku Klux Klan.
I nord fortsatte den industrielle udvikling i hastigt tempo. Især den teknologiske udvikling gik hurtigt.
11) knyt egen kommentar til billedet p.19!
Det viser amerikanerne drage vestpå. Samtidig jager de så indianerne væk. De bygger jernbaner osv. Og så ses frihedsgudinden der følger dem.
12) redegør kort for Taylors ”videnskabelige virksomhedsledelse” – kom herunder ind på konsekvenserne af hans teori for såvel produktion som arbejdsvilkår
Taylor var teoretikeren bag samlebåndsproduktion. Altså produktion hvor idéen er, at materialerne føres frem til arbejderen i et jævnt tempo, der er afpasset maskinernes formåen.
Det førte bl.a. til at Henry Ford i 1913 kunne indføre samlebåndssystemet på sine bilfabrikker. Dette førte fx til et fald i produktionen af bilens understel fra 12,5 til 1,5 time.
Det skyldtes jo så, at den enkelte arbejders produktivitet blev øget markant.
industrialisering i Rusland/Japan (p.24 – 27)
13) redegør kort for Ruslands position anno 1800 sammenlignet med situationen anno 1900
Omkring år 1800 var de blandt Europas stærkeste stater. Omkring år 1900 var landet politisk og økonomisk underudviklet.
En kolos på lerfødder.
14) hvilken befolkningsgruppe ønskede at reformere det russiske samfund såvel økonomisk som politisk?
Det var medlemmer af regeringsapparatet, altså folk der var højtstående.
Det bedre borgerskab.
15) hvem modarbejdede de reformivrige kræfter og med hvilken begrundelse?
Godsejerne og zaren. De ønskede ikke at opgive landsbyfælleskabet(men det var vel fordi de ville beholde magten?)
De mødte modstand fra godsejerne og fra bønderne. De fleste af disse var traditionelt indstillede uden ønske om at opgive landsbyfællesskabet.
16) i forbindelse med industrialiseringen af Storbritannien og USA blev kapitalen hentet fra et stigende effektiviseret landbrug – hvorfor kom landbruget i Rusland aldrig til at spille en tilsvarende rolle?
Strukturen i Rusland var hæmmende for udviklingen af det russiske landbrug.
Problemet var at da bønderne blev frie, havde de ikke kapital til at købe jord. Derfor havde de kun lige nok jord til at de kunne overleve.
17) når pengene til Ruslands industrialisering ikke kom via landbruget, hvordan fik man så finansieret opbygningen af en lille, men højteknologisk industri i Rusland?
De optog store lån i udlandet, og ved at gøre det attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i landet, fx ved at love dem monopol på det russiske marked, eller ved at sænke skatter og afgifter for dem
Frankrig og England investerede meget i Rusland
18) redegør for de politiske, sociale forhold i Rusland i perioden op til udbruddet af 1.verdenskrig aug. 1914 – kom herunder ind på hvilke konsekvenser disse faktorer fik for udviklingen i Rusland i 1917
Zaren havde stadig magten i landet, men havde store problemer med at holde sammen på det kolossale rige. Og der blev mere og mere kaos. Lokale bondeoprør plyndrede godser og brændte dem ned. Og byerne var plaget af strejker. Der var brug for reformer.
Kaosset førte til styrets fald.
Men i stedet udbyggede zaren det hemmelige politi.
I forhold til det sociale så havde man på den ene side den primitive landbrugssektor, og den højmoderne industrisektor.
19) 1904-05 kom der til en konflikt mellem Rusland og Japan pga. imperialistiske
interessemodsætninger modsætninger i det sydøstasiatiske område –
hvorfor vakte konfliktens udfald global furore?
Fordi Rusland var en europæisk stormagt, og de var netop blevet besejret af en asiatisk stat.
Grunden til konflikten mellem dem var, at den transsibiriske jernbane havde et ”sidespor” der kørte ned til Korea, hvor Japan havde store interesser.
20) Japan var i 1853 blevet tvunget til at åbne landets grænser –
hvilket land gennemtrumfede dette og med hvilken begrundelse?
Det gjorde USA, fordi det japanske marked var interessant, og fordi man havde brug for havnefaciliteter.
De gennemtvang det med en flådeaktion.
21) 1867 gennemtvang lavadel-gruppen – de såkaldte samuraier – et kup i Japan –
- hvorfor netop Samuraierne?
Fordi samuraierne(der oprindeligt var en krigerklasse) i 200 år havde blot været aflønnet af de afgifter bønderne betalte til staten, og de ejede dermed ikke selv noget jord
De ejede ikke selv jord, så det gik ikke ud over dem.
- b) hvem blev ”genindsat” på posten som Japans mægtigste person –
kom herunder ind på hvilken position pågældende person fik i det japanske
samfund samt betydningen heraf
Der gjorde kejseren. Han fik jo så magten over landet.
Ham der blev afsat var shogunen(som var den øverste hærfører, og havde reelt magten i Japan, kejseren var så blot en ”kransekagefigur” før han blev ”genindsat”)
- hvad var hensigten med dette kup?
At afsætte shogun’en og skabe en moderne industristat, så den udenlandske trussel kunne afværges.
Man ville ikke have at lande som USA skulle blande sig.
22) hvad var årsagerne til Japans store industrielle succes?
Der var bl.a. ingen gammel godsejerklasse som frygtede industrialiseringen.
Derudover var de selv i stand til at skaffe den nødvendige kapital til investeringer og import.
Og så var den guddommelige dyrkelse af kejseren med til at skabe politisk ro.
Desuden rejste de også rundt i den vestlige verden og samlede ”information” og lod sig inspirere.
23) trods den hurtige modernisering af det japanske samfund bibeholdtes kontakten til gamle japanske dyder – på hvilken måde fik dette indflydelse på forholdet arbejdstager/arbejdsgiver, og hvilken konsekvens fik det for fagbevægelsen?
Arbejderne fik en tæt tilknytning til virksomhederne, da virksomhederne bl.a. tog sig af alderdomsunderstøttelse, skole til dine børn osv. Et jobskifte ville så indebære tab af alle opnåede rettigheder og midler.
Det gjorde det svært at opbygge en effektiv fagbevægelse.
24) hvordan adskiller industrialiseringen i Japan sig afgørende fra industrialiseringen i de andre lande, som vi har gennemgået – kom herunder ind på årsagen til denne forskel.
Industrialiseringen i fx USA og Storbritannien skete uden nævneværdig statslig indblanding, altså en meget liberal udviklingsmodel. Mens den japanske industrialisering skete med en fremtrædende statslig styring
Staten spillede en større rolle, jo senere et land kom i gang med industrialisering.
Det foregik sådan at hvis man ville starte en fabrik, så bestemte staten hvad man skulle producere.
25) hvorfor er en industrialiseringsproces i dag vanskeligere at gennemføre i et u-land sammenlignet med industrialiseringen af Vesteuropa i slutningen af 1800-tallet?
Fordi forskellen mellem industrilande og udviklingslande i dag er langt større end den var dengang.
For det andet kom industrialiseringen i Europa på baggrund af en land udvikling der førte til industrialiseringen.
For det tredje er befolkningstilvæksten i u-landende i dag langt større end den var i Europa i 1800 tallet.
26) hvorfor er en hurtig industrialisering af et u-land sjældent et gode for det pågældende land?
Fordi der oven på en hurtig industrialiseringsproces opstår store modsætninger som fører konflikter og måske vold.