Repetitionsspørgsmål til kapitel 9 Folkestyre og nationalstat 1814-1870
Danmark fra oldtid til nutid p.134 – 158
1) hvorfor gik Danmark statsbankerot i 1813?
Danmark blev ufrivilligt blandet ind i Napoleonskrigene, og grundet militærudgifter, manglende toldindtægter osv. gik landet i 1813 statsbankerot.
Hvorfor støttede Danmark Napoleon, grundet Slaget på reden (endte ca. uafgjort), og Københavns bombardement (hvor England stjal flåden)
1814, Danmark mister Norge (til Sverige)
Norge selvstændig i 1905 (Norges nationaldag, 4 Juli)
Dengang fandtes der ikke muligheder for at låne penge som idag hvilket Danmark jo har fået markant bedre muligheder for efter de trådte ind i EU.
2) hvorfor røg Danmark ind i en landbrugskrise i perioden 1814-1830, og hvorfor begyndte det herefter at gå fremad igen?
Dette skyldes især at mange soldater fra krigen blev bønder, landbrugsmetoderne blev forbedret, og udbuddet af korn må derfor være vokset, hvilket førte til at priserne på korn faldt drastisk. Desuden indførte mange lande told på landbrugsvarer, hvilket ramte Danmark hårdt.
Danmark røg med i den industrielle revolution. Samtidig med at industrialiseringen og urbaniseringen gjorde, at landbrugssektoren i lande som især Englang faldt, dermed steg kornpriserne(de blev faktisk firedoblet fra 1830 til 1870), og i Danmark(hvor landbrugssektoren ikke faldt nær så meget), begyndte man at eksportere mere(især til England som aftog 50% at Danmarks korn).
3) hvilke konsekvenser fik højkonjunkturen for det danske landbrug?
Så fik landbruget i Danmark råd til at modernisere/effektivisere, og arbejdsstyrken i landbruget voksede med næsten halvtredsprocent.
Fx begyndte man at bygge huse af tegl i stedet for bindingsværkshuse
Uheldig konsekvens: Landbruget var styret af blot 900 egentlige godsejere. Som havde ca. 50.000 fæstehusmænd til at arbejde for sig. Dermed var det blot få bønder, der fik del i fremgangen.
4) hvorfor er næringsfrihedsloven fra 1857 så vigtig?
Næringsfrihedsloven = ret for alle borgere til at drive den økonomiske virksomhed de ønskede, dvs. man fik frie rammer til at starte egen virksomhed
Vigtigt for samfundsøkonomien
Liberaliseringen skabte ængstelse blandt de lavsorganiserede håndværkere
5) hvorfor er gaden Peder Madsens gang i København et udmærket eksempel på datidens levevilkår for den dårligst stillede del af bybefolkningen?
Fordi Peder Madsens Gang var Københavns værste slumområde, i slutningen af 1860’erne døde 75% af børnene før de fyldte 5 år. Elendige forhold, prostitution, vold, kriminalitet osv.
Dårligere forhold end i u-landene i dag
Urbaniseringen gjorde at byerne blev overbefolket, og levevilkårene for underklassen var derfor utroligt ringe.
6) hvad lå til grund for, at Danmarks befolkning steg kraftigt op gennem 1800-tallet?
Antallet af børnefødsler var uændret, men dødeligheden faldt kraftigt, hvilket gjorde at befolkningstallet steg så meget som det gjorde. Dette skete fordi ernæringen forbedredes(kartofler), samt en bedre forståelse for hygiejne, og det at man fik vaccinationer mod kopper.
Kartoflerne kom fra Sydamerika
7) hvilke punkter var afgørende for partiet ”de Nationalliberale”?
Krævede at rets- og regeringssproget skulle være dansk.
Ville have demokrati, var ligeglad med Holsten, de skulle ikke være en del af Danmark, Ejdergrænsen(de mente at grænsen til Tyskland skulle gå ved floden Ejderen, dermed skulle Holsten ikke være en del af Danmark.
Frihedsrettigheder for den enkelte
De nationalliberale havde sit centrum blandt unge akademikere.
De hævdede at enevælden ikke havde været til nytte for Danmark.
8) hvorfor kom ”de Nationalliberale” hurtigt på konfrontationskurs med de tysksindede i Slesvig-Holsten, og hvad blev konsekvenserne af dette?
Man ville skille Slesvig fra Holsten. Slesvig skulle være en del af Danmark, Holsten skulle ikke. Grænsen skulle gå ved Ejderen.
Mente det var en naturlig grænse.
Der udbrød oprør. De dannede en midlertidig regering, som tropperne i Slesvig-Holsten sluttede sig til. Og der udbrød nu krig.
Førte til treårskrigen
Bonus: I Danmark udløstes en patriotisk begejstring, og mange meldte sig frivilligt til militæret. Der opstod et nationalt fællesskab. Desværre fjernede dette fokus fra vanskelighederne i den politiske og militære situation.
9) hvorfor blandede stormagterne sig i 3- årskrigen 1848-1850? – kom herunder ind på, hvad resultatet blev af denne konflikt.
Slesvig-Holsten fik hjælp fra Det Tyske forbund/Preussen.
Preussen ville stille sig i spidsen for bestræbelserne på at få et samlet Tyskland, ved at vise at de var den stat der forsvarede tyskerne mod undertrykkere.
For Danmark blev konsekvensen så, at de var militært underlegne, og Jylland blev besat.
England og Rusland blandede sig. Da, især russerne, så slesvig-holstenerne som oprørere mod deres retmæssige herskere. (Rusland var en meget konservativ enevældestat).
Var bange for at etniske minoriteter (fx polakkerne) også ville gøre oprør i Rusland
England og Rusland, bange for at Preussen/Tyskland skulle få for meget magt
Det betød at der blev indgået en våbenhvile.
Men krigen blev genoptaget i januar 1849, russerne pressede preusserne til at trække sig, danskerne var nu overlegne, og den slesvigholstenske hær blev besejret den 24. juli 1850 ved Isted.
10) hvorfor betød stormagternes indblanding umiddelbart ikke en fordel for Danmark ved krigens afslutning?
Danmark kunne dog ikke være tilfredse, da Slesvig, som man havde besat, ikke måtte knyttes nærmere til Danmark, da stormagter havde besluttet at Danmark skulle bevares i sin gamle udstrækning.(dette skete da stormagterne ikke ville acceptere en deling af hertugdømmet).
Rusland ville have at Danmark skulle bevares i dets fulde udstrækning(altså med Holsten som en del), mens de nationalliberale ville skille sig af med Holsten.
11) hvorfor bryder uoverensstemmelserne mellem de dansk- og de tysksindede i det danske dobbeltmonarki igen ud i 1864 –
kom herunder ind på eventuelle årsager til, at Rusland og Storbritannien denne gang undlod at støtte den danske sag
Man havde problemer med at skabe en fri forfatning der også omfattede Slesvig-Holsten (havde stadig en stænderforfatning), dette krævede nemlig at både Danmark, Slesvig-Holsten og Preussen, og den anden tyske stormagt Østrig, skulle være enige.
Så i 1864 opgav Danmark at finde en løsning, og indførte en fælles forfatning for kongeriet Danmark og hertugdømmet Slesvig. Og Holsten og Slesvig blev dermed delt. Det betød så at Preussen og Østrig erklærede Danmark krig. Og desværre ville ingen stormagter støtte Danmark, så de var isolerede/alene, fordi DK selv havde brudt London-aftalen
Danmark tabte og grænsen kom til at gå ved Kongeåen (lige syd for Kolding), Danmark mistede 40% af sit areal og 1 million indbyggere
Grænsen blev i 1920 ved folkeafstemning ændret til det den er i dag
Obs. Dybbøl løbet over ende 18. april 1864
Bismarck var leder i Preussen
12) hvornår blev Enevælden afskaffet, og hvordan forløb denne udviklingen?
- juni 1848
Den var ublodig
Da Kongen fandt ud af at der var optakt til uroligheder, skyndte han sig at afskaffe enevælden.
13) hvad var ”den grundlovgivende forsamling”?
Dem der skulle lave grundloven
14) hvad blev resultatet af ”den grundlovgivende forsamlings” arbejde?
Grundloven
Det blev vedtaget at man skulle have et Landsting og et Folketing
Det har man stadig i USA og Storbritannien
15) hvorfor kan man egentlig ikke tale om et fuldbyrdet demokrati på daværende tidspunkt? – kom herunder ind på, hvornår man så kan sige, at det blev indført i Danmark (almen viden!!).
Fordi det kun var mænd over 30 og med foden under eget bord der kunne stemme
Foden under eget bord = tjenestefolk og fattighjælpsmodtagere kunne ikke stemme
I 1915 fik kvinder og tyggende(tjenestefolk) stemmeret, og man havde således fuldbyrdet demokrati
15) med tabet af Slesvig-Holsten i 1864 skulle Danmark have en ny grundlov i 1866 – hvorfor mon det?
(almen viden – måske?!!!)
Fordi man havde to forfatninger, Junigrundloven 1849 og Novemberforfatningen 1863 (handlede om Danmark og Slesvig, kongeriger og hertugdømmerne, som ikke længere var en del af DK).
Estrup er vigtig
16) hvad betød den reviderede grundlov af 1866 for udviklingen af det danske demokrati?
Grundlovsrevisionen 1866 skabte splittelse mellem på den ene side den jævne bondebefolkning og på den anden side det etablerede borgerskab, partipolitisk kom dette til udtryk således:
De nationalliberale og godsejerne fandt sammen(højre), for at forhindre et bondestyre. Og omvendt så fandt bønderne også sammen(det forenede venstre). Partierne opstod.
17) hvem var repræsenteret i de to partifraktioner ”Højre” samt ”Venstre”? –
kom herunder ind på, hvorfor de to partier havde overordentligt svært ved at samarbejde!
De nationalliberale og godsejerne fandt sammen(højre), for at forhindre et bondestyre. Og omvendt så fandt bønderne også sammen(det forenede venstre). Partierne opstod.
Godsejerne var vandt til at bestemme over bønderne, være højere stillet
Grundet historie og værdier
De rige mod de knap så rige
18) hvorfor havde indførelsen af skoleloven af 1814 så stor en betydning for det danske samfund?
Analfabetismen blev næsten udryddet omkring 1850
Bonus:
Skoleloven 1814 = På landet gik børnene i skole hver anden dag, mens de i byerne gik i skole hver dag. I byen skete der det at de rige børn gik i betalingsskoler, mens de fattige gik i de betalingsfri.
Om sommeren, når der skulle høstes, gik man ikke i skole på landet
Og på landet havde man ikke sprog
De første offentlige skoler = De første skoler var såkaldte rytterskoler oprettet af kongen. Finansieret af det krongods, der ellers skulle have finansieret ryttersoldater.
Forskellen først ophævet i 1958
19) hvori lå forskellene mellem by- og landsbyskolerne? –
kom herunder ind på, hvornår denne forskel blev ophævet?
På landet gik børnene i skole hver anden dag, mens de i byerne gik i skole hver dag. I byen skete der det at de rige børn gik i betalingsskoler, mens de fattige gik i de betalingsfri.
På universitetet = Ville man på universitetet, måtte man først på latinskole(senere gymnasium). Men for at komme på latinskole var det nødvendigt, enten at have gået i en privatskole eller haft en privatlærer, for at kunne de nødvendige kundskaber.
20) hvad var forskellene på Latinskolerne og Realskolerne?
Latinskole =svarer til gymnasium
Realskole = svarer til den sidste del af folkeskolen i dag
Repetitionsspørgsmål til
kapitel 10 : Det moderne samfund på vej 1870-1914 p.159-184
1) hvilke 3 årsager var medvirkende til befolkningsstigningen i Danmark i slutningen af
1800-tallet – står ikke nævnt her, men skal betragtes som almen viden!!
Dette skete fordi ernæringen forbedredes (kartofler), samt en bedre forståelse for hygiejne, og det at man fik vaccinationer mod kopper.
Kartoflen kom fra Sydamerika, Columbus bragte dem med hjem
2) pga. befolkningstilvæksten kunne ikke alle finde arbejde ude på landet – hvor søgte man så
hen? – kom herunder ind på, hvad man kalder denne vandring (almen viden!!)
Man kunne udvandre til Amerika (Nordamerika), eller flytte til byerne.
120.000 udvandrede, mens 480.000 flyttede til byerne
Ind til byerne, urbanisering
3) såvel i 1870`erne som i 1890`erne befandt landbruget sig i en alvorlig afsætningsmæssig krise – hvad var årsagerne? – kom herunder ind på, hvordan krisen blev løst!
1870’erne: Kornpriserne faldt, da jernbaner, dampskibe osv. gjorde det muligt for Rusland og USA at sælge korn til Europa, korn som var af bedre kvalitet end det danske.
1890’erne: Og England og Tyskland forbød import af kvæg, for at beskytte sine egne landmænd.
Og USA opfandt køleskibe, så de også kunne eksportere kvæg
Danmarks eksport faldt jo så.
Man gik over til at sælge animalske produkter(smør og svinekød), da priserne på disse var stabile.
4) hvilken organisationsform var med til vende krisen for det danske landbrug – kom herunder ind på, hvordan denne organisationsform var med til at forme bønderne politisk!
Andelsmejerier
Alle havde lige stor indflydelse uanset hvor meget mælk de leverede. Der stemtes efter hoveder ikke efter høveder.
Bønderne fandt sammen, og leverede mælk.
Hvor en bonde jo ikke var i stand til selv at producere ordentlig konkurrencedygtig smør osv. så var det nemmere, i en andelsbevægelse, hvor man var flere om det, og derved kunne danne større mejerier, hvor man var i stand til at producere bedre produkter.
5) hvordan kom forskellene mellem gårdmændene og den fattigere del af landbobefolkningen i form af husmænd/daglejere helt konkret fysisk til udtryk? – kom herunder ind på, hvorfor sidstnævnte gruppes vilkår trods alt forbedredes i starten af 1900 – tallet!
Man fandt ud af, at 13-årige gårdmandssønner i gennemsnit var 6 cm højere end 13-årige sønner af husmandsfamilier. Det var jo så fordi, at gårdmandssønner fik bedre ernæring, ikke udførte hårdt fysisk arbejde osv.
Beskæftigelsesmulighederne i byerne voksede, og gårdmændene skulle dermed betale mere for at holde på arbejdskraften. Samtidig opførte staten også husmandsbrug.
Det fik den betydning, at en landarbejder i 1909 skulle bruge 60% af sin indkomst på at føde, dette var i 1870 på 75%.
6) redegør for, hvordan København fra midten af 1800-tallet og i tiden frem udviklede sig til en moderne storby – kom herunder ind på, hvad udviklingen betød for, hvor de forskellige samfundsgrupper boede.
Man fik elværker, elektrisk belysning, stormagasiner(Magasin, Illum, Daells Varehus), sporvognende som var hestetrukne blev elektrificeret, man fik telefon, kloakering osv. Byen bredte sig ud over voldene. Man fik også cykler. Kollektiv transport.
De større virksomheder flyttede ud af byens centrum, og der opstod arbejderkvarterer(boligblokke).
Hvorfor udvidede man København uden for dens volde, grundet Kolera i 1853, folk boede alt for tæt
7) hvorfor reagerede overklassen relativt negativt over for 1849-grundloven? – kom herunder ind på, hvilke konsekvenser dette fik ved den nye grundlovsrevision i 1866!
Godsejerne og byborgerskabet frygtede, at den jævne landbefolkning der udgjorde befolkningsflertallet, skulle få hele den politiske magt
Ved ændringen i 1866 blev systemet derfor mindre demokratisk
Hvorfor ny grundlov, vi mistede Slesvig-Holsten og Lauenborg
Man skulle være mand, over 30, og have foden under eget bord
Og for at kunne stemme til Landstinget, skulle man betale skat (hvilket det ikke var mange der gjorde)
Og Kongen måtte udvælge og fyre ministre
- Så vi havde mere eller mindre et Landstingsdiktatur
Estrup mente at Godsejerne burde have magten, fordi deres interesser var også Danmarks interesser
Sagde at demokratiet var en af tidens sletteste opfindelser
Dette var venstre ikke tilfreds med, så de nedstemte Finansloven
- Når det sker skal regeringen gå af
- Estrup valgte så at hjemsende Rigsdagen og udskrev provisorier(midlertidige finanslove)
- Satte dermed demokratiet ud af spil
Byggede Københavns befæstning
8) hvilke samfundsrepræsentanter stemte på henholdsvis partiet Højre som partiet Venstre?
Højre = godsejere og storborgerskabet
Venstre = bønder
9) Venstre forlangte at få indført parlamentarisme – hvad ligger der i dette begreb?
Parlamentarisme betyder, at en regering ikke kan blive siddende, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig.(Kongens ret til at vælge ministre blev dermed i realiteten afskaffet).
10) hvem var Jacob Scavenius Estrup, og hvordan forholdt han sig til ovenstående begreb?
Godsejer, udnævnt til konseilspræsident/statsminister af Christian d. 9.
En af hovedmændene bag forfatningsændringen i 1866
Han anså valgret for en af tidens sletteste(dårligste) opfindelser. Var derfor modstander af demokrati.
Mente at de store jordejere/godsejerne burde have den afgørende indflydelse, da de betalte mest skat, og da det land de var i besiddelse af, knyttede dem tæt til den danske stats interesser.
11) hvem støttede Estrups kamp mod demokratiet?
Godsejerne og storborgerskabet der organiseredes i partiet Højre
Bonus:
- De rige godsejere osv. kunne true arbejderne, bønderne osv. med afskedigelser hvis de ikke stemte ”korrekt”.
- Andre steder blev husmænd belønnet økonomisk(fx fik de 50 øre, en tredjedel dagløn), for at stemme ”rigtigt”.
12) redegør i hovedtræk for den såkaldte forfatningskamp – kom herunder ind på, hvilken rolle bygningen af Københavns befæstning spillede i denne kamp
- Stor forskel på bybefolkningen og landbefolkning
- Fx ved klæder, bolig, sprog og dannelsesidealer
- På landet:
- Rige, aristokratiske godsejere
- Fattige bønder (men samme kultur)
- I byen:
- Overklassen: større købmænd og grosserere samt højeste embedsmænd.
- Middelklasse: håndværksmestre, handlende og lavere embedsmænd
- (og langt under) arbejderklassen: håndværkere, ufaglærte arbejdsfolk.
Da der kom et demokratisk system (1849), frygtede godsejerne og byborgerskabet, at den jævne befolkning, som udgjorde flertallet, skulle få hele den politiske magt.
Forfatningsændring i 1866 gjorde samfundet mindre demokratisk – for at skabe magtbalance mellem de forskellige samfundsklasser.
Den lovgivende magt havde rigsdagen som bestod af folketing og landsting.
- Folketing: valgt ved almindelig stemmeret (bortset fra kvinder, fattighjælpsmodtagere og tyende)
- Landting: blev udpeget så godsejere og kongen havde større indflydelse end de almindelige borgere. (og derfor havde de rige et flertal)
I 1875 blev Estrup valgt til statsminister (konseilspræsident), og han var imod den almene stemmeret. Han mente at godsejere skulle styre landet mest idet, de var bundet til landet, og dermed havde samme interesser som landet.. (de andre kunne flytte, men godsejere kunne ikke bare flytte deres jord).
13) hvad forstår man ved begrebet ”Systemskiftet” i 1901?
Systemskiftet indebar, at menigmand kunne besidde en ministerpost. Magtens flyttedes fra Landstinget over til folketinget(hvor Venstre så fik magten).
Det parlamentariske princip blev stadfæstet, uden dog endnu at stå i grundloven, kom først i 1953
14) hvorfor fandt højrefløjen af partiet Venstre sammen i et samarbejde med Højre i perioden 1894-1901?
Venstre var ikke i stand til at vælte Højre, som til gengæld var ved at køre træt i den politiske magtkamp
Den moderate og forsvarsvenlige fløj, under ledelse af Frede Bojesen indgik forlig med Højre. Et forlig der indebar at befæstningen anerkendtes, mens Estrup til gengæld skulle gå af.
Socialdemokraterne var på vej frem
Det lykkedes ikke
15) hvilken person tog initiativet til den første organiserede fagbevægelse i Danmark – kom herunder ind på, hvordan myndighederne forholdt sig til denne person, ligesom du/i kort skal redegøre for, hvilken skæbne denne person fik!
Louis Pio, oprettede den socialistiske fagbevægelse
Ville gerne bestemme alt
Han blev inspireret af arbejderrevolutionen i Paris. En revolution hvor de revolutionære blev nedkæmpet og massakreret.
Myndighederne frygtede revolution som i Paris, og han kom under konstant politiovervågning. Men der var ingen grund til bekymring, da der ikke var nogen organisation der sigtede mod et egentligt oprør.
I forbindelse med murersvendenes strejke i København blev Pio og hans medarbejdere arresteret, og Pio kom to et halvt år i fængsel (tugthus). At tugte = at holde nede, straffe
Da han kom ud optog han arbejdet i bevægelsen som nu fik navnet Socialdemokratiet. Han var en god taler, men desværre ikke nogen god organisator, og det gik derfor skidt for Socialdemokratiet. Og det endte med, at da han og en anden socialistleder blev tildelt 10.000 kr.(svarende til mere end 10 års løn for en københavnsk tømrersvend) for at immigrere til USA, tog de imod tilbuddet.
16) hvordan reorganiseredes fagbevægelsen efter ovennævnte persons ”forsvinden” ?
MÅSKE DET HER:
I løbet af 1870`erne samt 1880`erne voksede fagforeningerne sig stærke –
i 1898 blev alle fagforbundene samlet under betegnelsen DsF = De samvirkende Fagforbund (1967:LO) med i alt 70.000 medlemmer
Brugsforeningen
ELLER MÅSKE DET HER:
Den var ved at tage livet af partiet, men blev dog ført videre af en ny slags folk, nemlig faglærte arbejdere.
Disse koncentrerede sig om praktisk og organisatorisk arbejde, og havde ikke så meget begreb om socialistisk teori.
De fik opbygget en stærk organisation, opkrævede kontingenter, oprettede lokalafdelinger og startede aviser.
17) hvilket modtræk kom arbejdsgiverne med i forsøget på at dæmme op for fagforeningerne?
Dansk arbejdsgiverforening, og de indgik i en aftale med sf som hed arbejdsmarkedets grundlov.
Den er gældende den dag i dag
18) hvad ligger der i betegnelsen ”arbejdsmarkedets grundlov” fra 1899?
Overenskomster
Det betød en anerkendelse af arbejdernes organisationer, en anerkendelse af, at ansættelsesforhold skal ordnes ved en overenskomst mellem arbejdere og arbejdsgivere. Fagforeningen accepterede også en række regler for hvornår de måtte strejke.
Tillidsrepræsentanten er urørlig
Ved ulovlig strejke idømmes man bod, kan fx være 15-20 kr. i timen hver dag
19) hvad lå til grund for, at partiet ”Det Radikale Venstre” opstod i 1905, og hvorfor var det logisk, at partiet samarbejdede med Socialdemokratiet, mens Venstre og Højre (fra 1915 Det Konservative Folkeparti) indledte et lignende tæt samarbejde?
Partiet opstod da venstre ikke kunne repræsentere både gårdejer – arbejdsgivere og husmænd og landarbejdere. De ville bruge statsmagten til at forbedre kårene for samfundets svageste.
Arbejder og husmænd var naturlige politiske alliancepartnere.
20) redegør for indholdet af den nye grundlov fra 1915?
Grundloven af 1915 gav valgret til kvinder og tyggende.
Den Privilegerede valgret til landstinger bortfaldt
Forholdstalsmetoden blev indført
- Man fik nu kredsmandater og tillægsmandater
21) hvilke forklaringer giver bogen for, at der i slutningen af 1800-tallet skete store forbedringer af kvindens vilkår?
Den forklarer at det moderne samfund ikke byggede på familien som hidtil, men på det enkelte individ. Arbejdsdelingen flyttedes også gradvist, og flere og flere funktioner forsvandt ud af familien. Ting som opdragelse og uddannelse, som skolen nu tog sig af.
Og så blev samfundet generelt mere demokratisk.
Repetitionsspørgsmål til kapitel 11 p.185 – 211
Verdenskrig og Verdenskrise 1914-1939
Danmark fra oldtid til nutid.
1) hvad forstår man ved udtrykket realpolitiker – og hvorfor spiller dette begreb en vigtig rolle for Danmark under 1. verdenskrig?
De ville holde følelser, sympatier osv. udenfor politik.
De forholdt sig neutrale.
De tilpassede sig efter forholdene.
Eric Scavenius
2) hvilket løfte afgav den danske regering til Tyskland ved krigens udbrud – kom herunder ind på, hvorledes den danske regering helt konkret imødekom den tyske regering.
Regeringen forsøgte at berolige Tyskland ved at erklære: Danmark vil i intet tilfælde tilslutte sig Tysklands fjender.
Derudover accepterede man Tysklands krav om at lægge miner ud i Storebælt.
3) lederen af det danske mindretal i Slesvig H.P. Hansen argumenterede for, at unge
mænd skulle blive i Tyskland og aftjene deres værnepligt – også under verdenskrigen –
med hvilken begrundelse? – kom herunder ind på konsekvenserne af denne anbefaling!
Han aftjente selv sin værnepligt. Da andre danskere i Nordslesvig har gjort deres pligt, bør de også gøre dette nu, og aftjene deres værnepligt.
Det betød at 30.000 danskere deltog i krigen. Af disse mistede 6.000 livet, mens mange blev hårdt såret, og den øvrige befolkning led hårdt under sygdom og underernæring.
Så de optrådte som loyale tyske borgere og til gengæld forlange politiske rettigheder på linje med den øvrige befolkning
Under krigen har danskerne i Nordslesvig, som det gentagne gange er bleven anerkendt fra højeste sted, gjort deres pligt. Vi venter nu, at de også ret snart opfylder deres pligt, nemlig at fjerne undtagelsesloven og forskelsbehandling, som den danske befolkning var underkastet.
30.000 deltag i krigen, HP. Hansen søn var i blandt og blev hårdt såret. 6.000 døde
4) under henvisning til hvilket krav krævede H.P.Hansen ved krigens afslutning en endelig afgørelse på det nordslesvigske spørgsmål – kom herunder ind på hvilken måde denne afgørelse skulle finde sin løsning samt resultatet heraf!!
Udgangspunktet for kravet var den amerikanske præsident Wilsons fredsplan, der havde folkenes selvbestemmelsesret som sit grundlag.
Både Tyskland og Danmark mente at det var folket der skulle bestemme.
Der blev afholdt folkeafstemning i Nordslesvig. Den blev afholdt i to zoner, og i zone 1, den nordlige zone var der dansk flertal, mens der i zone 2(hvor bl.a. Flensborg lå), var der overvældende tysk flertal. I zone 1 stemte man under ét, i zone 2 var det kommunevis.
Zone 1: 75% stemte dansk
Zone 2: 75% stemte tysk
Der var byer som Sønderborg , Højre og Tønder, hvor der var tysk flertal, da disse var garnisonsbyer, hvor der dermed var meget tysk personel
Derfor kom grænsen til at gå mellem første og anden zone.
5) hvad var ”Flensborgbevægelsen”?
De mente at Danmark skulle kræve en sydligere grænse, og at man som minimum skulle have Flensborg, trods det tyske flertal. De fik dog ikke ændret noget.
det danske samfund og verdenskrigen
6) hvilke konsekvenser fik verdenskrigen for de fattige/rige grupper i Danmark?
De fattige blev fattigere, mange blev arbejdsløse og arbejdernes realløn faldt. Og mod krigens slutning levede mange på sultegrænsen.
Men landbruget, industrien og skibsfarten derimod, tjente.
Dette var bl.a. pga. priserne der steg kraftigt. Og det skete på trods af at produktionen faldt, og at rederierne mistede mange skibe.
Og så var der gullasch baronerne. (der leverede mad i ringe kvalitet til tyskerne, men som tjente godt på det).
Bonus: Socialdemokratiet voksede og en del af den danske arbejderbevægelse blev mere yderligtgående.
De fattigere blev fattigere og de rige blev rigere.
Mod krigens slutning levede mange mennesker på sultegrænsen. Selv om industriens produktion faldt, voksede profitterne, fordi de krigsførendes efterspørgsel sendte priserne på himmelflugt. Rederierne skovlede penge ind.
Lønnen falder med 15%
Produktion falder med 30 %
7) hvem var ”syndikalisterne” og hvad var deres krav?
Syndikalistisk mente at socialdemokratiet var alt for tilbøjeligt til at acceptere det borgerligt – kapitalistiske samfund. Den kritik fik særlig næring, da socialdemokratiet i 1916 i lighed med Venstre og Det konservative Folkeparti accepterede at lade sig repræsentere i regeringen med en såkaldt kontrolminister.
Syndikalisterne ønskede at fremprovokere en revolutionær situation, hvor arbejderne kunne tage magten.
8) redegør for begreberne ”maksimalpriser” samt ”rationeringsmærker” –
kom herunder ind på, hvorfor ovennævnte i slutningen af krigen førte til yderligere politiske kontroverser mellem på den ene side Radikale Venstre/Socialdemokratiet og på den anden side Venstre/Konservative Folkeparti (tidl. Højre)?
Staten fik lov til at opkøbe visse varer, og fastsætte maksimalpriser.
Der blev indført rationering af varer. Rationering = begrænsning på hvor meget hver enkelt må få. Der blev så handlet sort med disse mærker(som man skulle bruge til at købe fx et rugbrød, eller smør eller lignende).
Fattige familier, der ikke havde råd til kød og smør, solgte deres mærker til mere velstillede.
Den bedre stillede del af samfundet, var naturligvis ikke glade for dette.
Venstre og Konservative vendte sig imod dette, mens Socialdemokratiet støttede det (fordi det var en fordel for de svage). Desuden fik centralstaten mere at skulle have sagt.
9) hvad ligger til grund for den såkaldte ”Påskekrise” – flere årsager!!!
Der var blevet arbejdet ihærdigt på at få væltet den radikale regering.
Venstre og Konservative ønskede regeringens afgang og udskrivelse af valg, da de følte sig sikre på at kunne vinde. Da der i samfundet var stor modvilje mod reguleringspolitikken og de sociale foranstaltninger.
Også Flensborgbevægelsen ønskede regeringens afgang.
Situationen på arbejdsmarkedet var dårlig
Kong Chr. Den 10. afskedigede den radikale regering selvom den ikke var kommet i mindretal i folketinget, hermed overtrådte han de uskrevne spilleregler der var blevet fulgt siden parlamentarismens indførelse i 1901.
10) hvordan blev krisen løst? – kom herunder ind på hvilken lære kongehuset drog af omtalte Påskekrise!
Efter store demonstrationer(og frygt fra kongen) valgte kongen at afskedige det nye ministerie(Otto Liebe), og i stedet udnævne en ny foreløbig regering, som partpolitisk var neutral.
De lærte at man ikke skal blande sig i politik.
Bonus: resultatet af valget = De radikale led et knusende nederlag. Venstre og Konservative fik sammen et flertal, og vi fik en venstreregering med Konservative som støtteparti.
11) hvorfor opstod der hurtigt en økonomisk krise i Europa efter verdenskrigens afslutning? – kom herunder ind på denne krises konsekvenser for Danmark!
Man havde visioner om hvordan København skulle blive centrum for handlen i Østersøen, og der blev oprettet handelsselskaber og investeret i varelagre, der skulle afsættes i de krigshærgede Østersølande, når freden kom.
I stedet ramtes næsten hele Europa af en økonomisk krise, der bl.a. hang sammen med de urolige politiske forhold i det nyoprettede Sovjetunionen og i Tyskland.
Priserne faldt generelt med over 20% i 1921-22, og landbrugets priser faldt med hele 40%.
Store handelsselskaber gik konkurs og mange industrivirksomheder, der var blevet bygget op under de beskyttede forhold under krigen, måtte lukke.
Det var generelt set bankernes skyld
12) hvad betød ”Landmandsbankens” krak i 1922 for befolkningens holdning til bankverdenen?
Landsmandsbankens krakkede fordi bankerne har været for letsindige med at udlåne penge ud. Samfundet blev rystet over at landmandsbanken lukkede. Skandalen omkring banken kom til at symbolisere den grådige, letsindige kapitalisme.
Landmandsbanken = Danske Bank
13) hvad lå der i udtrykket ”en ærlig krone”, og hvilke uheldige konsekvenser havde denne politik for dansk økonomi i midttyverne?
Man forsøgte at undgå hyperinflation ligesom i Tyskland
Kronens værdi var garanteret ved at den kunne indløses med guld(og helst i samme forhold som før krigen).
Man formindskede pengemængden og indskrænkede mulighederne for at låne penge(ved at nationalbanken hævede renten(diskontoen som er deres udlånsrente til andre pengeinstitutter), derfor havde folk så ikke råd til at låne).
Kronens stigende værdi gjorde dansk eksport dyrere, og der blev så også lagt en dæmper på den indenlandske økonomiske aktivitet.
De vanskelige vilkår på verdensmarkedet fik arbejdsgiverne til at kræve lønnedsættelser og arbejdstidsforlængelser.
Men dette førte jo så til arbejdskampe, som var med til at lægge en dæmper på den økonomiske vækst.
Reddet af international højkonjunktur fra 1925 til 1929
14) hvorfor medførte ”Wallstreet-krakket” d.29.oktober 1929 en verdensomspændende økonomisk krise? – kom herunder ind på, hvorfor Danmark først blev ramt i 1931, ligesom du/I skal redegøre for de økonomiske konsekvenser af dette sammenbrud!
Krisen skyldes i høj grad spekulation
De kriseramte amerikanske banker trak deres penge hjem fra Europa, som især gik ud over den tyske og britiske økonomi.
Wall-Street krakket er i høj grad årsagen til at Hitler kom til magten
Og så spillede de en stor politisk rolle internationalt
De enkelte lande indførte bl.a. toldmure og eksportrestriktioner. Dette lammede den internationale handel. Skibsindustrien(som transporterede varerne) blev ramt først.
Danmark blev først ramt efter priserne på landbrugsvarer på det engelske og tyske marked faldt.
I starten faldt færdigvareprisen, men råstofprisen faldt endnu mere, og derfor tjente man indtil 1931 på det.
Landmændene forsøgte i første omgang blot at øge produktionen.
Landmændenes indtjening faldt, mens skatter, afgifter og renter osv. på gæld lå fast.
Det endte med at mange gårdejere og husmænd måtte gå fra hus og hjem.
Byerhvervene var afhængige af landmændenes købekraft, og arbejdsløsheden i byerne faldt.
15) på hvilke områder ændrede Socialdemokratiets nye formand i 1910 Thorvald Stauning til et mere ”imødekommende” parti?
Han var arbejderbarn og havde vokset op i det indre København. Hans baggrund i arbejderklasse og fagbevægelsen var afgørende.
Var villig til at indgå i samarbejde med andre partier (ofte de radikale)
Tredivernes krisepolitik
16) hvorfor blev det i 1931 nødvendigt at ophæve kronens guldindløselighed?
Fordi krisen fik folk til at ombytte pengesedlerne med guld, og nationalbankens reserver slap snart op.
Guld skulle bruges til handel
17) i 1932 oprettedes Valutacentralen – hvad var formålet med denne organisation?
At valutaen blev brugt til import der ansås for nødvendigt og samfundsgavnligt.
Der oprettedes en valutacentral(VC) der organiseredes af Nationalbanken
Man skulle have deres godkendelse før man kunne få rådighed over fremmed valuta.
Helfabrikata(færdigvarer) måtte ikke importeres.
Råvarer, som var nødvendige, måtte man godt importere.
18) hvordan var situationen generelt i Danmark i 1932/33?
Det gik meget dårligt. Man var bl.a. ved at løbe tør for fremmed. Derfor oprettede man en Valutacentral som skulle godkende købet af fremmedvaluta for import. Man fik kun en godkendelse vis importen var yderst nødvendig og samfundsgavnlig. (importregulering)
Det gik også dårligt for landbruget, fordi landsbrugpriserne faldt, dette medførte at 4.700 langbrug kom på tvangsaktion i 1932.
200.000 arbejdsløse.
Folk mistede deres købeevne og på grund af multiplikator virkningen blev det værre og værre.
Lort
19) hvilke partier deltog i det såkaldte ”Kanslergadeforlig” – kom herunder ind på indholdet af dette forlig samt resultaterne af selvsamme!
Socialdemokratiet og de Radikale fandt sammen med Venstre deltog
Dermed var Konservative ikke med
Det blev det mest omfattende kriseindgreb Danmark har set
Det anses for værende det moderne Danmarks vigtigste forlig der er indgået
Det var opkaldt efter den gade i København hvor Staunings(statsminister) lejlighed lå, og hvor de afgørende forhandlinger fandt sted.
En lov om uændret forlængelse af overenskomsterne gavnede arbejdernes realløn.
Kronens kurs blev sænket i forhold til engelske pund, det gavnede landbruget, ligesom en sænkning af landbrugets ejendomsskatter gjorde det.
Man enedes også om igangsættelse af offentlige arbejdspladser, der skulle gavne beskæftigelsen.
Kameler:
Staten skulle erhverve jord til oprettelse af husmandsbrug, indrømmelse til de Radikale
Socialreform, det blev starten på opbygningen af den danske velfærdsstat.
Alkohol
20) hvilke partier på såvel højre- som venstrefløjen hærgede i 1930`erne dansk politik – kom herunder ind på, hvor de fandt deres vælgermæssige opbakning, ligesom du/I kort skal komme ind på de forskellige grupperingers politiske indhold.
Arbejdsløsheden og den sociale nød gav det danske kommunistparti mulighed for at gøre sig gældende. Det havde i 1920’erne været en lille ubetydelig klub. der holdtes i live med støtte fra Sovjetunionen, men under ledelse af Aksel Larsen fik det nu sit gennembrud i 1932, hvor det med 1,1% af stemmerne erobrede to mandater.
Et dansk nazistparti stiftedes i 1930, og det fik i 1939 valgt tre medlemmer til folketinget. Fascismen og nazismen påvirkede de højreorienterede.
21) kom ind på, hvordan de forskellige socialklasser klarede sig gennem 1930`erne, ligesom du/I kort skal komme ind på, hvordan disse grupper betragtede hinanden!
Dansk kommunistparti:
De fik voksende indflydelse i fagbevægelsen, hvor de udfordrede socialdemokraternes lederskab.
Var aktive i organisering af protestmarcher og demonstrationer for arbejdsløse.
De fik også stor indflydelse i intellektuelle kredse, da mange akademikere og kunstnere sympatiserede med kommunistpartiet.
Aksel Larsen var en dygtig leder
Dansk nazistparti:
De pegede på udlandet, udlændinge og jøder, som ansvarlige for det pågældende lands økonomiske krise.
Påpegede at den demokratiske, parlamentariske styreform havde bevist sin ineffektivitet
Jøderne har altid været forfulgt, bl.a. af kristne, da det var jøderne der lod Jesus korsfæste, derfor fik de tit skylden for ting, bl.a. for pesten
I Tyskland var man misundelig på jøderne
22) hvorfor indførte myndighederne i 1933 et uniformeringsforbud for de politiske ungdomsorganisationer?
For at undgå slagsmål.
Konservativ ungdom oprettede uniformerede korps(stortropper), overtog den nazistiske hilsen og kaldte partilederen for fører.
En del af Landbrugernes Sammenslutning(LS) stiftede Det Frie Bondeparti, hvis synspunkter lå tæt op ad de nazistiske.
Det blev omgået, ved at man bare tog noget andet tøj på, end det der var forbudt.