det demokratiske system p.153-158

1) 1848 afløstes enevælden af folkestyre – 5/6 1849 fik Danmark sin første Grundlov-

  1. Hvad var kravet for at kunne afgive sin stemme til den grundlovgivende forsamling?

Man skulle være mand, fyldt 30, og eje eget hus.

  1. Hvilke opfattelser blev repræsenteret i den grundlovgivende forsamling?

At hver husstand blev repræsenteret af sit mandlige overhoved. Og den med flest stemmer blev valgt.

  1. Hvordan blev den tidligere enevældige konges magtbasis opdelt?

Den blev opdelt i Folketinget og Landstinget, samt at lovforslag krævede kongens underskrift.

Blev opdelt i den lovgivende-, den udøvende- og den dømmende magt.

  1. Redegør for lovgivningsmagtens opbygning – kom herunder også ind på hvilke krav, som skulle opfyldes, førend man kunne afgive ens stemme.

Et lovforslag skulle vedtages i Folketinget, Landstinget(disse to ting hed overordnet rigsdagen), samt have kongens underskrift.

For at kunne stemme skulle man være mand, fyldt 30, og eje eget hus.

Kongen havde den udøvende magt.

(Kun mænd over 40, med en vis indkomst og formue kunne vælges).

Dvs. det var overklassen der sad i overklassen.

Af de medlemmer der sad i landstinget, blev de 27 valgt af det afgående landsting, 12 blev valgt af kongen, og resten af folket, dog havde de 27+12 altid flertal, dermed havde overklassen flertal.

Kongen valgte også ministrene, det blev derfor ministre fra overklassen, som kongen kunne lide, der blev valgt

2) Hvorfor fandt mange fra det bedre borgerskab hurtigt ud af, at almindelig stemmeret ikke udelukkende var at betragte som et gode?

Fordi de ”almindelige folk” stemte på dem de godt kunne lide og kendte, og ikke nødvendigvis dem der var bedst begavede, dannede og bedst egnet, og som var foretrukket af det bedre borgerskab.

Ej heller dem der tilgodeså det bedre borgerskabs interesser.

3) Hvordan kom denne ”konservative reaktion” til udtryk ved Grundlovsrevisionen i 1866 – en revision nødvendiggjort af nederlaget i 1864 – hvorfor for øvrigt?

(sidstnævnte almen viden eller sandsynligvis ikke – men prøv alligevel!)

Den dannede grundlag for splittelsen mellem Folketinget og Landstinget.

Man fik et Folketing der valgtes ved almindelig valgret, samt et Landsting hvor repræsentanterne for kongen og for de største godsejere kom til at dominere.

Fordi man inden dette havde Junigrundloven, en forfatning for kongeriget Danmark, samt forfatningen fra 1863, som omhandlede fælles anliggender for kongeriger samt Slesvig, og da man nu havde tabt Slesvig, kunne man selvfølgelig ikke have en forfatning for der vedrørte dem.

4) Grundlovsrevisionen 1866 skabte således splittelse mellem på den ene side den jævne bondebefolkning og på den anden side det etablerede borgerskab –

hvordan kom denne uoverensstemmelse til udtryk partipolitisk?

De nationalliberale og godsejerne fandt sammen(højre), for at forhindre et bondestyre. Og omvendt så fandt bønderne også sammen(det forenede venstre). Partierne opstod.

5) En af de vigtigste forklaringer på bøndernes ønske/evne til selv at ville klare de politiske problemer, skal føres tilbage til den kendsgerning, at den danske bondestand sammenlignet med andre lande havde opnået et rimeligt uddannelsesniveau –

analfabetismen var således næsten udryddet omkring 1850.

  1. Hvornår fik Danmark sine første offentlige skoler, og hvem stod som initiativtager?

De første skoler var såkaldte rytterskoler oprettet af kongen. Finansieret af det krongods, der ellers skulle have finansieret ryttersoldater.

  1. Med skoleloven fra 1814 indførtes undervisningspligten i Danmark – redegør kort for skolesystemets opbygning såvel på landet som i byerne.

På landet gik børnene i skole hver anden dag, mens de i byerne gik i skole hver dag. I byen skete der det at de rige børn gik i betalingsskoler, mens de fattige gik i de betalingsfri.

  1. Hvilke muligheder havde man i 1800-tallets start, såfremt man ønskede at læse på en videregående uddannelse?

Ville man på universitetet, måtte man først på latinskole(senere gymnasium). Men for at komme på latinskole var det nødvendigt, enten at have gået i en privatskole eller haft en privatlærer, for at kunne de nødvendige kundskaber.