- Det politiske miljø omkring 1840 var præget af to politiske ideologier : liberalisme og nationalisme
- Hvilket parti havde rødder i begge ideologier?
De nationalliberale
- Hvilke krav stillede dette parti til den danske stat?
Krævede at rets- og regeringssproget skulle være dansk.
- Hvorfor blev specielt det stigende nationalistiske sindelag et større og større problem for den danske stat?
De hævdede at enevælden ikke havde været til nytte for Danmark.
- Hvad var ”Det Tyske Forbund”, og hvilken rolle spillede det for udviklingen i Danmark?
Var et toldforbund, der bestod af tyske stater. Selve Tyskland blev først oprettet i 1871.
- Hvem var Uwe Jens Lornsen, og hvilken rolle kom han til at spille politisk?
Stod i spidsen for den politiske bevægelse, der krævede Slesvig-Holstein fik sin egen forfatning
- 1835 oprettede Frederik d.6 som lovet til ”Det Tyske Forbund” en stænderforsamling for Holsten –
og da han nu alligevel var i gang oprettede han noget tilsvarende for hertugdømmet Slesvig samt en i Viborg + Roskilde for Kongeriget.
- Hvem havde stemmeret til stænderforsamlingerne, og i hvor høj grad kan man tale om et fuldbyrdet demokrati?
Mænd der havde egen bolig. (Dvs. foden under eget bord. Og over 30, tror jeg vistnok.)
- Hvad var stænderforsamlingernes funktion?
De var en rådgivende myndighed.
- På hvilken måde var stænderforsamlingerne med til at udstille såvel sociale som nationale problemer i den danske stat?
Det var et forum hvor folket kunne diskutere.
- Samtiden var præget af folkelige bevægelser –
redegør i hovedtræk for bevægelsernes politiske indhold, ligeledes som du/I skal komme ind på lederne af disse bevægelser samt deres betydning for samtiden
Bondebevægelsen
Var i starten godt tilfreds med enevælden.
Kæmpede for den almene befolknings(især bønderne) økonomiske og sociale vilkår/interesser.
Grundtvigianismen
Krævede at danskerne skulle være mere religiøs/kristent og nationalt. Var ikke indforstået med at Danmark skulle have demokrati.
Dannede højskolen, var ikke blot rettet mod at folk skulle have en god uddannelse, men at eleverne skulle udvikle sig menneskeligt og kundskabsmæssigt.
De nationalliberale
Ville have demokrati, var ligeglad med Holsten, de skulle ikke være en del af Danmark, Ejdergrænsen(de mente at grænsen til Tyskland skulle gå ved floden Ejderen, dermed skulle Holsten ikke være en del af Danmark.