- der var i tiden frem til revolutionerne i februar og oktober 1917 masser af politiske grupper vendt mod det enevældige Zar-styre –
- nævn de to vigtigste grupper samt redegør for disse to gruppers opfattelse af det fremtidige russiske samfund
De liberale og bolsjevikkerne.
De liberale ønskede en demokratisk styreform efter det vesteuropæiske mønster.
Bolsjevikkerne, kommunisterne, ønskede en socialistisk revolution.
- hvordan forholdt bondestanden dvs. 80% af landets befolkning sig til uoverensstemmelserne mellem oppositionsgrupperne og Zaren?
De var hverken liberale eller bolsjevikker, og helt indtil verdenskrigen, respekterede de zaren.
- I februar 1917 måtte Zar Nikolaj d. 2 nødtvunget trække sig tilbage –
- hvad var årsagen til, at dette skridt blev nødvendigt på daværende tidspunkt?
Modstanden mod zaren voksede, og der opstod revolution.
Bl.a. pga. de store tab den russiske hær havde lidt, og den katastrofale varemangel.
- hvem overtog i første omgang den politiske magt i Rusland?
De liberale kræfter blev dominerende
- hvilken betydning fik ovennævnte udvikling for kommunisterne og deres leder i eksil Lenin?
Lenin kunne vende hjem.
Kommunisterne var på mange områder uenige med de liberale, bl.a. om hvorvidt man skulle fortsætte kampen mod Tyskland(de liberale ville fortsætte).
Nye russiske nederlag førte til, at kommunisterne kunne overtage magten.
- Redegør for væsentlige forskelle hos de liberale og kommunisterne i opfattelsen af det fremtidige russiske samfund
Kommunisterne ville stoppe krigen, og lave en landbrugsreform, hvor man tog jorden fra godsejerne. Ville have diktatur.
De liberale ville fortsætte krigen, og lave en landbrugsreform hvor godsejerne fik erstatning for deres jord. Ville have demokrati.
Kommunisterne ville have fred, brød, jord og al magt til sovjetterne.
De liberale var kun til dels enig i at der var behov for en jordreform. Men mente at godsejerne skulle have erstatning(de var jo tilhængere af den private ejendomsret).
De liberale ville fortsætte krigen, det ville kommunisterne ikke.
- Den 7.okt. 1917 ( efter vor tidsregning 7/11 1917) overtog kommunisterne magten fra de liberale –hvad er den vigtigste forklaring til denne udvikling? – sæt dette i relation til oktoberrevolutionens relative ublodige forløb.
Den vigtigste forklaring var de nye russiske nederlag i krigen.
- Umiddelbart efter deres magtovertagelse indgik kommunisterne en fredsaftale med Tyskland -hvilke konsekvenser havde fredsaftalen for den unge Sovjetstat?
De skulle afstå de områder der sidenhen blev til Finland og Polen.
Der udbrud borgerkrig mellem de røde og de hvide(liberale og zar-tilhængere)
- kort tid efter opstod der borgerkrig (1918-1921) mellem kommunisterne (de Røde) og deres modstandere (de Hvide)
- hvem udgjorde sidstnævnte gruppe?
De liberale og zar-tilhængere
- de Hvide fik samtidigt en vis hjælp fra udenlandske magter – redegør for årsagerne til denne udenlandske indblanding i borgerkrigen
De(USA, England, Frankrig og Japan) var imod det nye kommunistiske styre. Blev opfattet som en kilde til international uro.
Et andet motiv var at bolsjevikkerne nægtede at betale zarens udlandsgæld.
De hvide var stærkest, men var internt uenige, derfor tabte de.(altså de liberale og zar-tilhængerne var uenige om hvem der skulle sidde på magten, zaren eller demokrati).
Zar-familien blev dræbt.
- Efter borgerkrigens afslutning i 1921 stod kommunisterne tilbage som den eneste magtfaktor af betydning, men stod samtidigt over for den uhyrlige opgave at på et og samme tidspunkt at skulle opbygge et socialistisk samfund samt omforme et tilbagestående landbosamfund til en højtindustrialiseret stat –hvilke faktorer var med til at vanskeliggøre denne proces?
De kommunistiske ledere havde ikke overvejet, hvad der skulle ske efter en revolution.
Desuden var Rusland et u-land, der netop havde overstået 7 års krigstilstand.
Industrien var ødelagt. Og der var hungersnød.
- Den såkaldte NEP-periode (1921-1927) er kendetegnet ved, at man fra kommunistisk side:
- på det politiske område førte en meget stram linie –redegør for årsagerne hertil samt konsekvenserne heraf
Man førte en stram linje, for at sikre at man kunne holde magten.
- på det økonomiske område bevidst valgte en langt mere liberal politik –redegør også her for årsagerne hertil samt konsekvenser heraf.
Man ville gå forsigtigt frem.
- NEP-perioden skulle set ud fra et kommunistisk synspunkt kun være en midlertidig overgangsfase til et højtindustrialiseret socialistisk samfund –
i denne udvikling skulle kollektiviseringen inden for landbrugssektoren komme til at spille en afgørende rolle –
- redegør for hvorfor kommunisterne mod bøndernes ønsker gennemtvang en kollektivisering.
Man havde brug for et højt udbytte i landbruget.
De penge som landbruget tjente, skulle man bruge til investeringer i industrien.
- spørgsmålet om forceret (hurtig) kollektivisering eller ej vakte heftig debat i kommunistpartiets forskellige fløje –redegør for de forskellige opfattelser samt årsagen til deres holdning
Venstrefløjen ville have en forceret industrialisering, hvor sværindustrien fik førsteprioritet. Repræsenteret af Stalin.
Højrefløjen ville have en langsommere men mere rolig udvikling. Kollektiviseringen skulle ske ad frivillighedens vej. Repræsenteret af Bulkarin.
Vil overbevise bønnerne om, at det er vigtigt at slå sig sammen.
10) Efter Lenins død i 1924 opstod der en heftig intern magtkamp i partiet, som
Stalin i 1928 endegyldigt havde afgjort til hans fordel –
- redegør for hvilke årsager, der kan ligge til grund for, at Stalin, som
oprindeligt havde tilsluttet sig højrefløjens opfattelse af kollektiviseringstempoet, i 1928 slår ind på venstrefløjens krav om en forcering
Han udnytter forslaget om hurtig/langsom kollektivisering, til at skille sig af med sine modstandere(Trotski og Bulkarin).
Han kan have følt sig presset af sine egne tilhængere, da der i partiet var utilfredshed med NEP-politikken.
Desuden følte de sig omgivet af fjendtlige stater. Og indså at håbet om en verdensrevolution var umulig.
- hvordan reagerede bondebefolkning på tvangskollektiviseringen?
De foretog masseslagtninger af deres husdyr og destruerede afgrøder i protest.
- hvori bestod Stalins modforholdsregler over for de oprørske bønder, og hvilke konsekvenser fik dette initiativ for den unge Sovjetstat økonomisk/socialt set?
Der blev sat tropper ind, og mange landmænd blev fragtet til arbejdslejre i Sibirien.
Herefter faldt landbrugsproduktionen. Og da det mad der var, blev ført ind til byerne, var der især på landet, hungersnød, og omkring 5 millioner døde heraf.
- på grund af ovennævnte uheldige udvikling måtte Stalin nødtvunget indgå et af hans sjældne kompromisser – hvad indebar dette kompromis for bondebefolkningen?
Han måtte acceptere at hver bonde kunne disponere over sit eget lille private jordlod inden for kollektivbrugene.
Og produkterne derfra kunne de frit sælge til markedspriser.
- så sent som i 1985 var stadig 25% af arbejdsstyrken i Sovjet beskæftiget ved landbruget, mens tallet i Danmark max. androg ca. 4-5 % hvad er din/jeres eventuelle forklaring på denne store forskel?
Danmark blev hurtigere industrialiseret/udviklet.
Desuden var Danmark ikke en kommunistisk stat.
11) Samtidigt med den forcerede kollektivisering i landbruget gennemførte Stalin i 1928 også den første ”fem-årsplan” med udgangspunkt i planøkonomien
- a) redegør for forskellen mellem markedsøkonomi og omtalte planøkonomi
Planøkonomi: Myndighederne planlægger og bestemmer produktionens størrelse og sammensætning, hvem der skal producere hvad osv.
Ved markedsøkonomi blander staten sig i princippet ikke. Udbud og efterspørgsel.
- hvilke områder blev opprioriteret i den sovjetiske økonomi, og hvilke resultater opnåede man på disse områder?
Sværindustrien(energiforsyning, transportnet, våben osv.) blev prioriteret. Indenfor dette område nåede man forbløffende resultater.
Men det gik ud over andre områder, som fx boligbyggeri og produktionen af forbrugsvarer.
- hvad kan forklare den bevidste prioritering af sværindustrien?
Det var nødvendigt for at skabe en industristat.
- hvilke områder blev til gengæld nedprioriteret, og hvilke konsekvenser fik det for den almene sovjetiske borger?
Det gik ud over andre områder, som fx boligbyggeri og produktionen af forbrugsvarer.
Det begrænsede befolkningens forbrugsmuligheder/boligmuligheder.
12) Ved udgangen af 1930`erne havde Stalin fået opbygget et personligt diktatur med en veludbygget kontrol over den sovjetiske befolkning –
- hvad menes at have været Stalins formål med dette terrorregime?
Han ville skabe en sådan frygt, at det enkelte individ følte sig isoleret og kun knyttet til nationens leder.
- i hvilket andet europæisk land skete der samtidigt noget tilsvarende
blot med modsat fortegn politisk set – dvs. på den yderste højrefløj?
Tyskland. Nazismen.
- hvilke forklaringer ligger til grund for, at den sovjetiske befolkning
affandt sig med Stalins terroregime?
De havde aldrig været vandt til andet.
Desuden kunne de med begejstring følge den industrialisering der foregik.
Man havde det bedre end i zar-styret.
Som man ser det i Nordkorea i dag.