Konjunkturer og kriser

1) umiddelbart efter krigsafslutningen i nov. 1918 kom der en højkonjunktur over hele den industrialiserede verden –

hvorfor kom denne højkonjunktur, og hvad betød denne udvikling for arbejderklassens vilkår?

Under første verdenskrig producerede man våben og ikke dagligvarer, så der var stor efterspørgsel efter dagligvarer.

Priserne på disse steg.

Arbejdsløsheden forsvandt stort set.

Men reallønnen faldt også, da priserne på varerne jo steg.

 

Herhjemme fik man desuden døgnets 3-deling(8*8*8)

 

 

2) opsvinget varede dog kun til 1920 – så kom den økonomiske nedtur –

forklar årsagen til denne nedtur samt konsekvenserne heraf.

Det efterspørgselspres krigen havde skabt forsvandt.

Priserne faldt til det halve, det betød at mange virksomheder måtte lukke.

 

 

3) hvorfor besatte Frankrig og Belgien i 1923 Rhinlandet, og hvordan reagerede såvel Tyskland som Storbritannien på denne invasion?

Fordi Tyskland ikke betalte de krigsskadeerstatninger de skulle, besatte Frankrig Rhinlandet for at sikre sine tilgodehavender.

Tyskland havde i forvejen fået en udsættelse af betalingerne.

England var imod det, fordi en Fransk besættelse af Ruhr-området ville betyde en styrkelse af Frankrig internationalt.

 

 

Ugelønnen for en arbejder    Prisen på 1 kg fars

Juli 1914        44M            1,70M

Oktober 1914    353M

Januar 1922    562M

Oktober 1922    5365M

Januar 1923    27.646M

September 1923    717.000.000M

November 1923    3.000.000.000.000M        5.600.000.000.000M

 

M = Mark

 

4) hvorfor betød besættelsen af især Ruhr-området en yderligere forværring af den tyske økonomi?

Tyskland finansierede den passive modstand mod den franske besættelse med en forøget seddelproduktion. Konsekvensen heraf blev hyperinflation(priserne steg så hurtigt, at lønninger udbetalt den ene dag, ikke var noget værd den næste).

Man gik over til at bytte varer.

 

 

5) hvilken socialgruppe i Tyskland blev især hårdt ramt af denne udvikling – kom herunder ind på, hvilken uheldig betydning dette fik for den politiske udvikling i den unge tyske demokratiske Weimar-republik.

Den tyske middelstand, der havde deres penge på bankbøger eller i obligationer blev hårdt ramt.

Folk mistede tilliden til staten.

 

 

6) vinteren 1923/24 kom den tyske økonomi langsomt igen til kræfter –

nævn årsagerne til denne udvikling.

Man indførte en ny mark, hvor bytteforholdet var 1 til 1 billion(af den gamle mark).

Frankrig trak sine tropper ud af Rhur-området.

Man begyndte forhandlinger om at nedsætte Tysklands gæld.(forhandlinger med Frankrig, England og USA). Gælden blev mindre og tidsfristen blev længere.

 

 

7) hvad forstås ved betegnelsen ”de brølende tyvere”?

Den økonomiske fremgang i 20’erne.

 

 

8) hvilke industrigrene må betegnes som førende i 1920`ernes USA? –

kom herunder ind på eksempler i fremstillingsprocessen/afsætningen, som var fremmende for den stigende efterspørgsel.

Bilindustrien i USA fungerede som dynamo for opsvinget.

Fords samlebånd, der bredte sig til andre fabrikker, gjorde at man kunne producere bilerne hurtigere og billigere, og nye befolkningsgrupper fik derved råd til en bil.

 

Også underholdningsindustrien gik frem.

 

 

9) i slutningen af oktober 1929 krakkede børsen på Wall Street i New York –

hvilke økonomiske problemer lå til grund for denne udvikling?

Man havde oplevet kursstigninger der var højere end de egentlig var berettiget til at være.

Og så var der problemer med landbruget, hvor der var overproduktion og prisfald, som blev kompenseret med endnu mere produktion, som førte til yderligere prisfald. Herefter røg mange gårde på tvangsauktion.

Formindsket købeevne, afsætningsmuligheder.

 

Kursstigning samtidig med at væksten i den amerikanske økonomi stagnerede.

 

 

10) hvorfor bredte krisen sig til hele det amerikanske samfund?

Det bredte sig til bankerne, hvor folk hævede deres penge. Så måtte bankerne indskrænke deres kreditgiven, og det gik ud over vareproduktionen/erhvervslivet.

 

Når arbejdsløsheden steg faldt forbruget,  og så faldt arbejdsløsheden yderligere osv.

 

 

11) hvorfor bredte krisen sig derefter til Europa/øvrige verden?

Fordi USA var så stor en spiller på det internationale marked. 40% af verdens industriproduktion foregik i 1929 i USA.

 

 

12) hvordan søgte den enkelte nation at beskytte sig mod krisens konsekvenser, og hvad betød dette for den internationale samhandel?

De indførte toldmure for at beskytte deres egen produktion. Det blev hæmmende for den internationale handel.

 

 

13) hvilken holdning havde den daværende amerikanske præsident Hoover (1929-33) til krisen? – kom herunder ind på, hvilken økonomisk ”lov” han støttede sig til.

Han mente at systemet fungerede, og at krisen ville gå over af sig selv.

Hoover fulgte Says lov, der siger at enhver produktion skaber sin egen afsætning.

 

Ifølge denne kan der kun forekomme kriser, der kunne henføres til specielle brancher, og der egentlige afsætningskriser er derfor umulige.

 

 

14) i 1936 fremlagde den britiske økonom Keynes en ny revolutionerende økonomisk teori – hvad var således ifølge Keynes forklaringen på den daværende økonomiske krise, og hvilke forslag havde han til løsning på krisen?

Keynes mente at der var en indbygget krisetendens i de rige kapitalistiske samfund

Han mente at staten skulle sørge for, at den samlede efterspørgsel var tilstrækkelig stor. Staten kunne igangsætte offentlige investeringer eller lignende.

 

15) hvilken amerikansk præsident sympatiserede allerede førend Keynes` teori udkom i bogform i 1936 med dennes økonomiske teorier? – på hvilket punkt ville den amerikanske præsident dog i starten ikke følge Keynes teori?

Det var Roosevelt.

Han havde dog svært ved at slippe den traditionelle målsætning om et balanceret statsbudget. Dvs. han ikke ville foretage de mange offentlige investeringer der var nødvendige ifølge Keynes.

 

 

16) hvad kaldte den amerikanske præsident (1933-45) sit handlingsprogram, og på hvilke punkter brød det afgørende med hidtidig amerikansk opfattelse?

New-deal.

Den brød vel med liberalismen. Fordi han lave en sociallovgivning, samt gav støtte til landbruget.

 

 

17) hvordan forholdt det ”etablerede” dvs. det rige USA sig til dette hjælpeprogram?

De var imod det, det lykkedes dem at få noget af det dømt til at være forfatningsstridigt.

 

 

18) hvilken begivenhed skulle der til, førend den amerikanske præsident gav los på sine principper angående det amerikanske statsbudget og nu 100% fulgte anbefalingerne fra Keynes?

Det var da oprustningskonjunkturen kom i årene før 2. verdenskrig. Her gav han los med offentlige udgifter.

 

 

19) den økonomiske krise satte også sit præg på den politiske udvikling –

nævn de to hovedtendenser i 30`ernes politiske udvikling og kom herunder ind på forskelle, men også fællestræk mellem de to retninger.

Den autoritære vej: stærke ledere

Den demokratiske: stærke ledere

 

 

De fire diktatorer i 30’erne: Hitler, Mussolini(Italien), Franco(Spanien) og lederen af Sovjet

 

 

Kaj Munk, vigtig dansk person, henrettet af tyskerne