Socialisering og identitetsdannelse

Sociologi

  • Videnskab om hvordan samfundet pÃ¥virker mennesket og hvordan mennesker pÃ¥virker samfundet
  • Latin for læren om det sociale

 

Sociologer

  • Undersøger adfærd hos mennesker/i samfundet
  • Hvad skaber en “vi” følelse
  • Hvad skaber et samfund
  • Samspillet mellem aktører og struktur(vi aktørerne/individerne, bliver pÃ¥virket af strukturen/samfundet)

 

Socialisering

  • Handler om hvordan vi fra vores tidlige barndom tillærer os forskellige normer og værdier. Socialiseringen gør os i stand til at begÃ¥ os blandt andre mennesker Det er ikke noget, vi er født med, det er noget, vi skal lære.
  • Primær socialisering
    • Socialisering der foregÃ¥r i familien, det er dette der pÃ¥virker en mest
    • Dvs. det i høj grad er opdragelsen fra familien, men ogsÃ¥ alt andet som forældrene foretager sig, der uden de ved det, pÃ¥virker børnene.
  • Sekundær socialisering
    • Socialisering uden for familien
    • Det er fra fx daginstitutioner, skole, venner osv.
  • Sociologer taler dom om, at man ikke længere kan dele det op i primær og sekundær socialisering, og man taler i stedet om at der sker en dobbeltsocialisering, hvor man bliver pÃ¥virket lige meget af familien og daginstitutioner

 

Socialkontrol

  • Hvis en gør noget anderledes/ud over det normale, sÃ¥ reagerer andre pÃ¥ det, og konfronterer mÃ¥ske endda personen med det, via smÃ¥ hentydninger

 

Internalisering

  • NÃ¥r man gør andres normer og værdier til sine egne

 

Arena

  • Den sociale arena, hvor der foregÃ¥r noget socialt

 

Formelle værdier og normer

 

Uformelle værdier og normer

 

Identitet

  • Bevidsthed om hvem man er som menneske, det er det som gør, at vi kender os selv, og at vi adskiller os fra andre mennesker
  • Man skifter som regel identitet flere gange i løbet af ens liv, fx hvis man gÃ¥r fra gymnasiet til en ingeniøruddannelse, sÃ¥ vil man ofte ogsÃ¥ skifte identitet(i form af tøj osv.)

 

Roller

  • Man har forskellige roller, alt efter hvor man er/hvilken arena man er pÃ¥
  • Dvs. man skifter roller

 

Primære grupper

  • Grupper vi er medlem af, som er kendetegnet ved at have fælles normer, samværet i disse grupper foregÃ¥r oftest ansigt til ansigt
  • SÃ¥ findes der ogsÃ¥ større grupper, hvor vi kun sjældent er i kontakt og samvær med de øvrige medlemmer, disse grupper opstÃ¥r ofte pga. intense oplevelser og begivenheder, og det er det der fÃ¥r os til at føle os forbundet, det kunne fx være et VM i fodbold, nÃ¥r begivenheden sÃ¥ er ovre, opløses gruppen
  • Disse grupper kaldes neostammer, og benytter ofte en speciel uniformering, for at vise hvem de er, fx fodboldfans med fodboldtrøjer, eller rockere med deres motorcykler

 

Referencegrupper

  • Grupper eller personer vi gerne vil identificere og sammenligne os med
  • Fx en fodbold fan der gerne vil identificere sig med sit store idol, eller sin klub, og derfor gÃ¥r i en fodbold trøje fra den klub, fx med en bestemt spillers navn

 

Social karakter

  • En speciel personlighedstype, som er den dominerende i forskellige samfundsperioder
  • Den indre styrede socialkarakter, var den fremherskende i landbrugs- og industrisamfundet, her indordnede man sig efter samfundet(komme til tiden, passe sit arbejde, og sætte omverdenens behov før sine egne), de lokale omgivelser var i centrum og gav tilværelsen mening
  • Den ydre styrede, den dominerende i nutidens informationssamfund, her lader det enkelte menneske sig styre af signaler fra omgivelser og egen lyst, grupperne betyder mere og mere for socialiseringen af den enkelte person

 

Aftraditionalisering og individualisering

  • Man taler om at der sker en aftraditionalisering i samfundet
  • Vi gÃ¥r mindre og mindre op i traditioner, og globaliseringen  og den kraftige vækst i vidensamfundet og informationer vi dagligt bombarderes med, gør at vi ikke accepterer traditioner uden videre
  • Der sker en kulturel frisættelse
  • Og selvom vi mÃ¥ske ikke bryder traditioner, sÃ¥ har vi muligheden for at gøre det

 

Individualisering

  • Man taler ogsÃ¥ om at der sker en individualisering i samfundet
  • Man skal træffe en masse individuelle valg om hvordan ens livsstil eller liv skal være
  • Betyder at det enkelte menneske har fÃ¥et større frihed til at planlægge og træffe sine egne valg her i livet. Familie, traditioner, normer, social baggrund fÃ¥r mindre betydning for, hvordan det enkelte menneske planlægger og lever sit liv
  • Folk bliver mere narcissistiske, og det handler mere og mere om en selv, man tænker pÃ¥ egne behov, man iscenesætter sig selv(selvfies er et godt eksempel pÃ¥ dette)
  • Man har mange valgmuligheder, og skal skabe sin egen identitet, de mange valgmuligheder kan gøre det svært

 

Polarisering i samfundet

  • Man taler om at der sker en større polarisering(større modsætninger) i samfundet
  • Fx bliver nogle samfundsgrupper kørt ud pÃ¥ et sidespor, mens de veluddannede og velstillede klarer sig

 

Kultur

  • Defineres som en gruppe menneskers tillærte fælles værdier, normer, ritualer, symboler og forestillinger
  • Handler om vaner
  • Man kan fx sige at:
    • Tyskerne er meget seriøse, gÃ¥r meget op i opførsel, og at der er styr pÃ¥ tingene
    • Svenskerne er kedelige(ingen humor)
    • Nordmændene er søde og imødekommende
    • Danskerne er meget Ã¥bne, venlige, frie og snaksagelige

 

Det enkle kulturbegreb

  • Fokus pÃ¥ national identitet
  • Indenfor kultur findes der dog mange smÃ¥ kulturelle fællesskaber
  • Delkultur
    • Fælleskaber der dannes ved at folk har fælles interesse, fx fodboldklubber.
    • Medlemmerne her har ikke nødvendigvis noget tilfælles pÃ¥ andre omrÃ¥der, og de er ikke nødvendigvis imod den fremherskende samfundskultur
  • Subkultur
    • Nogen der er imod den fremherskende kultur, fx dem i Thylejren

 

Det komplekse kulturbegreb

  • Her er kultur ikke noget man har, det er noget man skaber og forhandler sammen i mødet med andre mennesker
  • Vi har ikke en fast national identitet, men deltager i og deler mange kulturelle fællesskaber med forskellige normer og værdier

 

Stilfællesskaber

  • Er mere flygtige end subkulturer, og ikke nødvendigvis i opposition til den brede ungdomskultur
  • Her kan man nemmere skifte mellem forskellige valgmuligheder, og unge søger svar pÃ¥, hvem er jeg og hvem vil jeg være

 

Det serielle liv

  • Unge finder deres identitet gennem masseproducerede tv-serier

 

Indvandre

  • Integration,
    • Assimilation
      • Man opgiver helt sin oprindelige kultur, og overtaget i stedet majoritetens(flertallets) kultur.
    • Segregation
      • Her beholder mindretallet deres oprindelige kultur, og der er meget lille kontakt mellem minoritet og majoriteten, dvs. de lukker sig let ude at samfundet
    • Pluralistisk integration
      • Er men midterposition i forhold til de to andre, her er det gensidig tilpasning mellem bÃ¥de minoritets- og majoritetskultur, hermed dannes der en fælles kultur
    • Etnocentrisme
      • Det er svært at forstÃ¥ andre kulturer

 

Kommercialisering

  • Tv-programmer, tøjfirmaer osv. tjener penge pÃ¥, at vi vil identificere os med dem