Grundloven og magtens tredeling - HHX opgaver og notater

Kapitel 5, Grundloven og magtens tredeling

Grundloven

Trådte i kraft 5. juni 1849
Underskrevet af Frederik den 7.
Består af 89 paragraffer
Fortæller først og fremmest hvem der har magten i Danmark, samt slår fast hvilke rettigheder den enkelte danske borger har
Sidste grundlovsændring var i 1953

Borgernes rettigheder

Står beskrevet i paragraf 71-80
Personlig frihed, man kan ikke fængsles på grund af politisk eller religiøs overbevisning. Alle anholdte skal stilles for en dommer senest 24 timer efter arrestationen(kaldet grundlosforhør).
Tale-, tros- og trykkefrihed, man kan i Danmark sige og skrive hvad man vil. Man kan dog fængsles hvis man kommer med racistiske udtalelser, eller på anden måde fornærmer andre mennesker groft.
Boligen er ukrænkelig, hverken politi eller andre må gå ind i folks bolig uden videre. Skal politiet ind i en bolig, aflytte en telefon osv. skal de have en retskendelse.
Ejendomsretten er ukrænkelig, enhver kan bestemme over de ting, som vedkommende ejer, og staten eller andre kan ikke bare kræve at få ens ejendom. Alligevel kan staten dog forlange at folk fx skal sælge deres ejendom hvis der skal bygges en ny vej, hvilket kaldes ekspropriation
Fri adgang til at udøve det erhverv man vil, man kan i princippet vælge det arbejde man ønsker(dette kræver naturligvis i mange tilfælde den rigtige uddannelse). Og har man ikke arbejde, er det offentlige forpligtet til at hjælpe.
Frihed til at danne foreninger, afholde møder og demonstrere, i Danmark må man danne og være medlem af de foreninger man vil, dog må man ikke danne foreninger der udøver vold. Man har ret til fx at arrangere offentlige møder på byens torv, demonstrere osv. Dog kan politiet bryde ind i fx demonstrationer, hvis det er til fare for den offentlige fred.
Alle har ret til undervisning, alle har ret til gratis skolegang.

Borgernes pligter

Undervisningspligt i ni år, det kræves at alle personer undervises i minimum ni år(folkeskolen), det er dog tilladt med hjemmeundervisning, hvis dette er lige så godt som folkeskolens.

Enhver mand, der kan bære våben, er forpligtet til at bidrage til landets forsvar, kaldes værnepligt, det er dog muligt at blive fri for militærtjeneste, hvis det strider i mod ens samvittighed, man kan i stedet aftjene værnepligt hos civilforsvaret, eller som militærnægter.

Magtens tredeling

Med grundloven blev Danmark et konstitutionelt monarki(eller forfatningsmæssigt kongedømme), dvs. kongen og borgerne har indgået en aftale, hvor de deler magten imellem sig.

Magten skal ikke ligge hos en bestemt.

Står beskrevet i grundlovens paragraf 3.

Den lovgivende magt(folketinget), det er folketinget og kongen der laver lovene, dvs. folketinget laver dem, mens kongen underskriver dem. I praksis er det dog regeringens embedsmænd der udarbejder lovforslagene, hvorefter folketinget behandler, og måske vedtager lovforslaget.

I dag er det regeringen der udformer lovene, de får dem så udformet af embedsmændene.

Den udøvende magt(regeringen), i grundloven står det at det er kongen der administrerer lovene, men der er så udvalgt nogle ministre(som betyder tjener), der i princippet er udvalgt af kongen. Dog er det regeringen der reelt har den udøvende magt. Folketinget vælger en statsminister, der så udvælger sine ministre.

Den dømmende magt(domstolene), bliver en lov overtrådt, er det domstolene, der har ret til at dømme efter lovene, dommerne er udvalgt af justitsministeren, men er ellers helt afhængig af folketing, regering og konge. Domstolene skal også sikre at folketinget ikke vedtager love der strider imod grundloven.

Hvordan folketinget kontrollerer den udøvende magt

Stiller spørgsmål

Forespørgsel

Stille til samråd

Hjemmel i lov, lov skal være i overensstemmelse med grundloven. Hvis det ikke står i loven, er det magtfordrejning.

Grundlov

Bekendtgørelse

Cirkulere

Vejledning

Retssikkerhed, beskyttelse af borgerne

Folketinget

Den forsamling i Danmark der har mest magt

179 medlemmer, 175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne
90 giver flertal

Fordelingen af mandaterne foregår efter forholdstalsmetoden, hvilket vil sige at har du 25% af stemmerne, så får du også 25% af pladserne i folketinget

Hovedopgaver:
- Vedtager love

Kontrollerer regeringen og deres embedsmænd
Implementerer lovene(fører lovene ud i livet)

Et folketingsår starter den første tirsdag i oktober

Valg til folketinget

Højst fire år mellem hvert valg

Fire krav der skal være opfyldt for at kunne stemme
- Dansk statsborger
- Fast bopæl i Danmark

Fyldt 18 år

Ikke være umyndiggjort

Omkring 4.000.000 personer har stemmeret

Spærregrænsen er på 2%, svarende til fire mandater(svarende til ca. 71.000 stemmer)

Spærregrænsen i fx Norge og Sverige er å 2%, og på 5% i Tyskland, fordelen ved en højere spærregrænse er at der så komme færre små partier i folketinget som kan besværliggøre det daglige arbejde i parlamentet

Man kan dog også sikre sig et storkredsmandat, svarende til 20.000 stemmer i en storkreds

At stille op til folketinget

Hvis man vil stille op til folketinger skal man have opfyldt de fire samme krav som skal være opfyldt for at kunne stemme
Man kan stille op for et parti der allerede er repræsenteret i folketinget, stille op for et nyt parti, hvilket kræver ca. 20.000 underskrifter(svarende til 1/175 af det stemmer der blev afgivet ved sidste valg), man kan også stille op som løsgænger, hvilket kræver at du finder 150 stillere i det områder du stillere op i(en person der skriver under på at de gerne vil have at du stiller op)

Udarbejdelse og vedtagelse af lov

Ide/krav – Lovforslag – 1. Behandling – Forkastes eller Vedtaget – Hvis det vedtaget, udvalgsbehandling – 2. Behandling – Forkastes eller vedtages – Hvis det vedtages, evt. udvalgsbehandling – 3. Behandling – Forkastes eller endelig vedtagelse – Hvis det vedtages, underskriver den ansvarlige minister og dronningen love – Offentliggørelse i lovtidende

Skal man forsøge at påvirke et lovforslag, skal det påvirkes allerede i udarbejdelsen af lovforslaget, efter det, er det for sent

Udvalg

Det gælder om at blive formand for udvalg, fx finansudvalg, miljøudvalg, forsvarsudvalg osv.

En af de rigtig “gode” formandsposter er som formand for finansudvalget
Der er 17 i hvert udvalg

Ordførere

Ligesom det gælder om at blive formand for udvalg, så gælder det også om at blive ordfører, fx finansordfører, skatteordfører osv. for sit parti

Den “bedste” ordførerpost er som finansordfører, mens en af de “dårlige” er ligestillingsordfører

Skal der fx stemmets om noget med Skat, så er det skatteordfører for DF, der bestemmer hvad DF’erne skal stemme på

Ministerium

Justitsministeriet
- Justitsminister

Embedsmænd
Departementschef
Afdelingschef
Kontorchefer
Fuldmægtige

Parlamentarisme

Flertallet bestemmer

Har en regering et flertal imod sig, kan den blive tvunget til at gå af, det samme gælder hvis en minister har et flertal imod sig
Indført i 1901
Positiv parlamentarisme
- Der SKAL være flertal for regeringen

Negativ parlamentarisme
- Der behøves ikke være flertal for regeringen, der må bare ikke være flertal imod

Kabinetsspørgsmål

Et spørgsmål/forslag hvor regeringen, hvis de får et flertal imod sig, enten træder af, eller udskriver valg

Forholdstalsmetoden

Går ud på, at opnår et parti 25% af stemmerne, så får de også 25% af pladserne i folketinget.
Det er denne metode der bruges i Danmark.

Udvalg i enkeltmandskredse

I hvert enkelt kreds/område sender man en repræsentant til parlamentet. Den der får flest stemmer i et område kommer i parlamentet. Alle andre stemmer er spildt. Det vil sige, at de små partier aldrig bliver valgt.
I England og USA er det sådan det foregår.

Det politiske system i USA

Kongressen
- Består af Repræsentanternes Hus og senatet
  - Repræsentanternes Hus, her bliver repræsentanterne valgt ved almindeligt valg

Præsidenten/regeringen