Den Europæiske Union(EU)

EU

• Dannet efter 2. verdenskrig , i 1951, som det Europæiske kul- og stÃ¥lfællesskab(EKSF), hvor man samarbejdede om kul og stÃ¥l, da det var netop kul og stÃ¥l, som var nødvendigt for at bygge kampvogne, vÃ¥ben osv. dermed kunne man i fremtiden undgÃ¥ krige

• Medlemslandene var da, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg
• MÃ¥let med dette samarbejde var fred i Europa, da man mente at hvis lande var i tæt samarbejde, ville de ikke gÃ¥ i krig mod hinanden

• BestÃ¥r af 27 lande(mÃ¥ske 28 lande da Kroatien er pÃ¥ vej ind)

• Overnational organisation, kan træffe beslutninger som gælder direkte i det enkelte medlemsland

• I 1973 bliver Danmark medlem af EU(grundet de fordele der var ved handel, men ogsÃ¥ fordi man havde en kæmpe landbrugseksport til Storbritannien, og da Storbritannien blev en del af EU, og da landbrug var en stor/vigtig del af EU, var Danmark ogsÃ¥ nødt til at være med i EU)

Romtraktaten

• 1957
• Det Europæiske Økonomiske fællesskab(EØF)

• Her blev følgende besluttet:

• Toldunion, afskaffelse af den indbyrdes told

• Fælles marked, hvor varer, penge og arbejdskraft frit kan bevæge sig

• Man ville ogsÃ¥ samarbejde omkring landbrug og transport

• Der blev indledt samarbejde omkring atomkraft(Euratom)
• Grundet de mange fællesskaber der nu var oprettet, blev betegnelsen De Europæiske Fællesskaber(EF) brugt

• Integration
  • Bredden
• Dybden

Fællesmarked(4 friheder)

• Fri bevægelighed af varer

• Fri bevægelighed a tjenesteydelser

• Fri bevægelighed af arbejdskraft

• Fri bevægelighed af kapital

Europæiske Fælles Akt

• 1987

Maastricht-traktaten

• 1993

• Her blev det besluttet at man ville indføre fælles valuta

• Fælles forsvar
• Ligesom det blev besluttet at den Den Europæiske Union skulle have mere magt til at træffe beslutninger, der skulle gælde i de enkelte lande(flertalsafgørelser)

Amsterdam-traktaten

• 1997

• En finpudsning af EU-samarbejdet, hvor ting fra Schengenaftalen blev inddraget i selve EU fællesskabet

• Ã…bne grænser mellem landene

• Fælles regler for asyl- og politisamarbejde

Nice-traktaten

• 2003

• Gik ud pÃ¥ at forbedre institutionerne i EU pÃ¥ de nye lande
• Her blev man ogsÃ¥ enige om at tildele de store lande mere magt

Lissabon-traktaten

• 2009

• Man indførte at EU skulle have en præsident

• Forlod afstemningsprincippet, og gik over til flertalsafgørelser

• Parlamentet fik status af at være ligeværdig medlovgiver sammen med rÃ¥det

• Kort inden denne traktat blev et forslag om en EU-forfatning nedstemt

De fire Edinburgh-forbehold

• Da Danmark ikke ville godkende hele Maastricht-traktaten, fik vi lov til at tage nogle forbehold pÃ¥ betingelse af, at Danmark sÃ¥ godkendte resten af traktaten, de fire forbehold er:
  • Euroen, Danmark fik lov til at stÃ¥ uden for Euro-fællesskabet
• Unionsborgerskab, sikkerhed om at et unionsborgerskab ikke ville berøre det danske statsborgerskab
• Forsvar, vi fik lov til at holde os uden for bestræbelserne pÃ¥ at oprette et fælles EU-militær
• Retligt samarbejde, vi gik med til at deltage i retligt samarbejde(fælles asylpolitik, indvandrerpolitik, strafferetligt samarbejde mv.), sÃ¥ længe beslutningerne tages med énstemmighed(mellemstatsligt samarbejde)

Tidslinje

EU-Kommission

• Den udøvende magt i EU

• 28 kommisærer, én fra hvert medlemsland, som udpeges for fem Ã¥r ad gangen

• Initiativretten(dvs. de har retten til at udarbejde lovforslag)

• Udarbejder lovforslag

• Fører dem ud i livet

• Administrerer lovene, sørger for de bliver overholdt

• Lobbyister er ofte interesseret i pÃ¥virke kommissionen, da det er disse der udarbejder lovene

• Der er ca. 38.000 embedsmænd ansat, som hjælper kommisærerne

Europaparlamentet

• Den lovgivende magt i EU

• Vedtager de love som kommissionen har udarbejdet
• Politikkere fra alle lande

• Folkevalgte

• Godkender budget

• Godkender kommissionen

• 753 pladser, Danmark har 13

• Der afholdes valg hvert 5. Ã¥r

• Har hovedkvarter i Strasbourg(dog er de her kun nÃ¥r de holder deres stormøder), ellers sidder de i Bruxelles

• I europaparlamentet sidder de der er socialdemokratiske sammen, mens de der er liberalistiske sidder sammen osv.

• Har fÃ¥et mere og mere magt, for hver gang der er lavet en traktatændring

• Der kræves absolut flertal, for at vedtage noget, det vil sige mindst 377 stemmer

• Europas interesser

Ministerrådet

• Den lovgivende magt i EU
• Vedtager de love som kommissionen har udarbejdet
• MinisterrÃ¥det er det mest magtfulde, da de vedtager love
• Der kræves 255 ud af 345 stemmer, for at der er kvalificeret flertal, og et lovforslag dermed kan vedtages
• Der kræves enstemmighed nÃ¥r det gælder emner som fælles afgifter og udenrigspolitik
• Hvor meget stemmer et land har afgøres af, hvor stor en procentdel af EU’s befolkning et land har
• Der er ikke kun et rÃ¥d, der er flere rÃ¥d, alt efter hvilket emne der er pÃ¥ dagsordenen

• BestÃ¥r af ministre fra de forskellige lande

• Der er fx 28 miljøministre, 28 udenrigsministre osv.
• Nationale interesser
• PÃ¥ nogle omrÃ¥der er der vetoret, sÃ¥som skattepolitik, noget om militær, en ny EU-traktat og meget vigtige udenrigspolitiske emner

• Langt de fleste lovforslag skal vedtages i bÃ¥de parlamentet og ministerrÃ¥det

EU-Domstolen

• Den dømmende magt i EU

• Hvert land udpeger en dommer

Europæiske råd

• Et rÃ¥d bestÃ¥ende af stats og regeringschefer(det vigtigste rÃ¥d)

Den europæisk centralbank

• ECB(European Central Bank)

• Formanden for det europæiske rÃ¥d kaldes for præsidenten, i øjeblikket er dette belgieren Herman von Rompuy

• Præsidenten vælges med énstemmighed

Formandsskabet

• Landene skiftes til at være forman for EU, et halvt Ã¥r ad gangen

Trojkaen

• I EU-sammenhæng bruges betegnelsen trojka typisk om en særlig form for samarbejde mellem tre lande: Det nuværende EU-formandskabsland, det afgÃ¥ede formandskabsland og det kommende formandskabsland. Derudover indgÃ¥r RÃ¥dets generalsekretær og Kommissionen i samarbejdet.

Afgivelse af suverænitet

• Hvis EU fx opretter en patentdomstol, og det dermed er EU der afgør alt om patenter i Danmark, og ikke længere Danmark

• NÃ¥r et land afgiver suverænitet, som fx ved oprettelsen af en patentdomstol, er det nødvendigt med en folkeafstemning om det

EU’s retsakter

• Direktiver
  • Skal gøres til national lov, og gælder dermed ikke umiddelbart

• Forordninger
  • Gælder med det samme

• Beslutninger

Det indre marked

• MÃ¥let med det indre marked er, at gøre EU til et stort marked, hvor varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft frit kan bevæge sig mellem lande(fællesmarked)

• NÃ¥r der træffes beslutninger vedr. det indre marked, kræver det kvalificeret flertal

• EU’s Harmoniseringsstandarder, fælles regler som gælder for hele EU, produkter der er mærket med c e mærket er godkendt af EU, er smart da en virksomhed dermed ikke behøver at producere 27 forskellige computere til de forskellige lande

• Gensidig anerkendelse, hvis et produkt er lovligt godkendt i hjemlandet, skal det ogsÃ¥ kunne sælges i andre EU-lande, det betyder at kan et produkt sælges i Grækenland, sÃ¥ kan det ogsÃ¥ sælges i Danmark

Arbejdsmarkedspolitik

• Det er et problem hvis der er forskellige arbejdsmarkedspolitikker i forskellige lande, betyder sÃ¥, at EU har lavet mindsteregler, pÃ¥ omrÃ¥det om arbejdsmarkedspolitik

• Dvs. man laver fælles regler/bestemmelser for, hvor lang tid en arbejdsuge mÃ¥ være, vedr. ligeløn, natarbejde og børnearbejde osv.

Subsidiaritetsprincippet

• EU skal kun blande sig i de ting der helt overordnede er relevant for EU, det betyder, at de ikke skal blande sig i ting, som kun vedrører et lokalomrÃ¥de som fx Thy, disse beslutninger skal i stedet træffes lokalt, ligesom ting der kun vedrører fx Danmark, skal træffes nationalt

• Politiske beslutninger skal træffes pÃ¥ det lavest mulige niveau