Eksponentialfunktioner

Eksponentialfunktioner

 ​​ ​​ ​​ ​​​​ 

 

 

 

 

Frederik Hovmark Pedersen

 

 

 

 

Indhold

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indledning

Gennem denne emneopgave vil jeg arbejde med eksponentielle funktioner.​​ En eksponentiel​​ funktion​​ er en funktion der stiger eller falder med samme procentsats. Det vil sige, at en eksponentiel funktion​​ kan benyttes til at udregne en udvikling over en bestemt tid.​​ Et typisk eksempel på en eksponentiel udvikling, er et beløb der sættes i banken, og derefter vokser med en bestemt rentetilskrivning. En eksponentialfunktion kan dog også være prisudviklingen på en vare, befolkningsudviklingen i et land,​​ produktionsanlæg i en virksomhed som afskrives efter saldometoden​​ og så videre.​​  ​​​​ 

I min emneopgave vil jeg først gennemgå​​ teorien for en eksponentielle​​ funktioner. Her vil jeg komme ind på den generelle forskrift for en eksponentialfunktion, jeg vil tale om grafen​​ for en eksponentialfunktion, om monotoniforhold, definitions- og værdimængde, og jeg vil se på hvordan man finder forskriften​​ for eksponentialfunktion ud fra to punkter. Jeg vil se på tilnærmelsesvis eksponentielle udviklinger, på eksponentielle ligninger, hvor jeg vil komme ind på logaritmeregler og så videre. Og til sidst vil jeg se på fordoblings- og halveringskonstanten. Efterfølgende vil jeg så benytte teorien til at løse en række opgaver, der hovedsageligt omhandler eksponentielle funktioner. ​​  ​​​​ 

Teori

Forskrift for eksponentialfunktion

Forskriften for en eksponentiel funktion er:​​ f(x) = b * ax.​​ Her er begyndelsesværdien så b, mens a er fremskrivningsfaktoren/afskrivningsfaktoren.​​ Skal vi finde a er vi nødt til at kende den relative tilvækst(r), som er den procentvise stigning som decimaltal, og a findes så ved at sige 1 + r.​​ Og endeligt, så er x antal terminer.

Et eksempel på en eksponentialfunktion kunne være, at vi har 500 kr. på en konto, som stiger med​​ 5% p.a. Vi vil så vide hvor meget der er på kontoen efter​​ 10 år.​​ Funktionen bliver så:​​ f(x)​​ = 500 *​​ (1+0,05)10​​ = 500 *​​ 1,0510​​ = 814,45​​ kr.​​ ​​ ​​ 

Grafen​​  

Grafen for en eksponentialfunktion kan naturligvis være enten voksende eller aftagende, alt efter om a er større eller mindre end 1. I grafen angiver begyndelsesværdien b så, hvor grafen skærer y-aksen.​​ Tegning af grafen for en eksponentialfunktion i et almindeligt koordinatsystem kræver en del støttepunkter. Men​​ der​​ findes et enkeltlogaritmisk koordinatsystem, som kan bruges i stedet.​​ Det smarte ved dette specielle koordinatsystem er, at den eksponentielle funktion her bliver afbildet i rette linjer, og dermed er lettere at aflæse.​​ 

Monotoniforhold

Monotoniforholdene fortæller noget om, hvorledes grafen er voksende eller aftagende. Dette ses således: 

  • f(x)​​ er​​ voksende​​ når​​ a er større end 1(a >​​ 1)​​ eller​​ når r er større end 0(r > 0).

  • f(x)​​ er aftagende når a er​​ mindre end 1(a < 1)​​ eller​​ når r er større end -1 og mindre end 0(-1 < r < 0).

  • f(x)​​ er​​ konstant/vandret​​ når a er lig med 1,​​ eller når r er lig 0(a = 1 eller r = 0).

WordMat|1.02|||||-14,399|13,828|||500*1,05^x|x|||-1|500*0,95^x|x|||-1|500*1^x|x|||-1||x|||-1||x|||-1||x|||-1|||||||||||||||||||False|False|1,2|1,2|||True|False|False|True|

Dette fremgår af de tre grafer på næste side.​​ 

 

 

 

 

 

 

 

Definitions- og værdimængde​​ 

Definitionsmængden betegner det som x kan være.​​ Her kan x være alle reelle tal.​​ Definitionsmængden skrives Dm(f).

For værdimængden som er det y kan være gælder det, at den naturligvis aldrig vil komme under 0, og dermed​​ skære​​ x-aksen. Dette skyldes at den jo hele tiden aftager med en hvis procentdel af den selv.​​ Værdimængden betegnes med Vm(f).​​ 

Forskrift for eksponentialfunktion ud fra to punkter

Skal du​​ finde en​​ forskrift for en eksponentiel funktion ud fra to punkter, gøres det ved​​ først​​ at​​ finde a ved hjælp af formlen: ​​​​ a =​​ y2y1x2-x1.​​ 

Herefter finder man så b,​​ ved​​ at sætte x og y fra et af punkterne, samt a ind i​​ formlen:​​ b =​​ y1a*x1​​ eller b​​ = y1​​ * a-x1.

 

Et eksempel er, at vi har to punkter, (x1,y1)​​ som er​​ (2,8), og​​ (x2,y2)​​ som er​​ (7,48).

Fremskrivningsfaktor(a) bliver så:

a =​​ 4887-2​​ = 1,4310

Begyndelsesværdien(b) findes så ved at sætte​​ x1, y1​​ og a ind i formlen b =​​ y1a*x1

b =​​ 81,4310^2​​ = 3,91

Og nu kan vi så lave forskriften som bliver:​​ 

y = f(x) = 3,91*1,43x

 

Et andet eksempel er, at vi har de to punkter​​ (5,2) og (15,38)

Fremskrivningsfaktoren​​ bliver så:

a =​​ 38215-5​​ = 1,3424 

Begyndelsesværdien bliver:

b = 2 * 1,3424-5​​ = 0,46

Og nu kan vi så lave forskriften:

y = f(x) = 0,46 * 1,3424x

Tilnærmelsesvis eksponentiel udvikling

En tilnærmelsesvis eksponentiel udvikling er, hvis vi har nogle punkter, som ligger næsten på grafen for en eksponentiel funktion. Dette afgøres så ud fra​​ forklaringsgraden R2.​​ Er R2​​ tæt på 1,​​ betegnes​​ grafen​​ som værende​​ tilnærmelsesvis​​ eksponentiel.​​ 

Et eksempel er, at vi har punkterne (3,10), (6,13), (10,26) og (13,34).​​ Her bliver R2​​ så 0,9911, hvilket betyder at R2​​ er meget tæt på 1, og dermed er udviklingen tilnærmelsesvis eksponentiel.​​ 

 

Denne graf ses herunder.​​ 

 

 

Eksponentielle ligninger

Med en forskrift for en eksponentiel udvikling er det muligt at beregne en vilkårlig funktionsværdi(y).​​ Ved løsning af eksponentielle ligninger​​ går man så den anden vej, og finder​​ x(terminer). Det vil​​ sige​​ at man​​ i en funktion y = f(x) = b * ax​​ kender a, b og y, og dermed skal finde x. Til at finde x, og dermed løse en eksponentiel ligning,​​ benyttes​​ logaritmereglerne.

Når man snakker om logaritmer findes der to forskellige, titalslogaritmen og den naturlige logaritme.​​ På lommeregneren findes titalslogaritmen som LOG, mens den naturlige hedder ln.​​ Til løsning af eksponentielle ligninger kan de begge benyttes.

Ved logaritmer gælder følgende regler:

 

  • LOG(x*y) = LOG(x) + LOG(y)

  • LOG(xy) = LOG(x) - LOG(y)

  • LOG(ax) = x * LOG(a)

 

Med udgangspunkt i disse regler kan man så finde løsningen til en eksponentiel udvikling. Et eksempel på det​​ er, hvis vi har ligningen 2 *1,8x​​ = 30. Fremgangsmåden bliver så således:

 

2 * 1,8x​​ = 30

Vi dividerer med to på begge sider

1,8x​​ =​​ 302​​ = 15​​ 

Vi benytter LOG(ln kunne også benyttes)

LOG(1,8x) = LOG(15)

Reglen om at​​ om LOG(ax) = x * LOG(a) benyttes

X * LOG(1,8) = LOG(15)

Vi dividerer med LOG(1,8) på begge sider

X =​​ LOG(15)LOG(1,8)​​ = 4,6072 ​​ 

 

Resultatet kan så tjekkes ved at sætte 4,6072 ind på x plads i funktionen f(x) = 2 * 1,8x. Og resultatet skulle så gerne give 30.

Et andet eksempel, hvor jeg benytter ln i stedet for LOG kunne være, at vi har en ligning der hedder 15 * 0,7x​​ = 1.

 

15*0,7x​​ = 1

Der divideres med 15 på begge sider

0,7x​​ =​​ 115​​ = 0,0667​​ 

ln​​ benyttes

ln(0,7x) =​​ ln(0,0667)

Reglen om at​​ om ln(ax) = x * ln(a) benyttes

X​​ * ln(0,7) = ln(0,0667)

Der divideres med ln(0,7) på begge sider

X =​​ ln(0,0667)ln(0,7)​​ = 7,5911

 

På baggrund af denne metode kan vi lave en formel som kommer til at hedde x =​​ lnybln(a), som så kan benyttes i stedet for den lange fremgangsmetode.​​ LOG kan naturligvis benyttes i stedet for ln.

 

Skæringspunktet mellem to eksponentialfunktioner

En anden form for eksponentiel ligning er, hvis vi skal finde skæringspunktet mellem graferne for to eksponentielle udviklinger.​​ Til dette findes der ligeledes en formel:

b1​​ * a1x​​ = b2​​ * a2x​​ <=> x =​​ lnb2b1lna1a2

Her sættes tallene fra de to eksponentielle​​ funktioner​​ så ind. Og her​​ kan man så igen benytte LOG i stedet for ln.​​ Skal man så i stedet løse det som en ligning, gøres det således:

Vi har de to funktioner: 

140*1,02x​​ = 160*1,015x

De værdier der står opløftet i x samles på den ene side, og de andre på den anden.

1,02x1,015x =​​ 160140 

Der udregnes.

1,0049x​​ = 1,1429

Tallene sættes i ln, og reglen om ln(ax) = x * ln(a) benyttes

X * ln(1,0049) = ln(1,1429)s

Der divideres med ln(1,0049), og x er isoleret

x =​​ ln(1,1429)ln(1,0049)​​ =​​ 27,17​​ 

 

Fordoblingskonstanten

Fordoblingskonstanten er det x stiger når y = f(x) fordobles.​​ Man kan sige at det er fordoblingstiden, og dermed tiden det tager at fordoble​​ begyndelsesværdien(b).​​ Der tales naturligvis kun om fordoblingstid, når grafen er voksende. Det vil sige, at a skal være større end 1(a > 1), eller r skal være større end nul(r > 0). Fordoblingskonstanten beregnes med formlen:​​ x =​​ ln(2)ln(a) 

Et eksempel er, at der sættes 500 kr. ind på en konto, med en rente på 5% p.a. Fordoblings-konstanten bliver så:​​ x =​​ ln(2)ln(1,05)=14,215. Hvilket vil sige, at det tager 15​​ år, før de 500 kr. er blevet til 1000 kr.

 

Bevis for fordoblingskonstanten

 

f(x) = 2b <=>​​ 

 

b * ax​​ = 2b <=>

 

x =​​ ln(2b)ln(a)​​ <=>

 

x =​​ ln(2)ln(a) 

 

Af denne formel fremgår det så, at det er lige meget hvad begyndelsesværdien er, det tager lige lang tid at fordoble det, hvis a er den samme.​​ Fx vil det tage lige så lang tid at fordoble 10 kr. til 20 kr. som det vil tage at fordoble 10 mio.​​ kr.​​ til 20 mio.​​ kr.​​ hvis både de 10 kr. og de 10 mio. kr. står på en konto med 3% i rente.​​ 

 

Halveringskonstant

Halveringskonstanten er​​ ​​ det x stiger, når y = f(x) halveres. Det​​ vil sige det er halveringstiden.​​ 

Halveringskonstanten beregnes med formlen:​​ x =​​ ln12lna

Et eksempel​​ på brugen​​ af halveringskonstanten er, at​​ vi har​​ en b der hedder​​ 50,​​ og en a der hedder 0,8. Den eksponentielle​​ funktion​​ kommer så til at hedde:​​ f(x) = 50​​ * 0,8x. Her bliver halveringskonstanten så:​​ x =​​ ln12ln0,8  ​​ = 3,11, dvs.​​ at det tager 3,11 år, før de 50 er halveret til 25.​​ 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opgaver

Den gennemgåede teori vil jeg nu benytte til at løse en række opgaver, der hovedsageligt drejer sig om eksponentielle funktioner.​​ 

Opgave 1

Der er foretaget tre sæt målinger. Ved hjælp af Excel skal du nu undersøge, om det enkelte sæt måleresultater repræsenterer en lineær, en parabelformet eller en eksponentiel vækst.​​ 

    • Observationer: (2,10), (4,13), (9,25) og (12,33)

Denne udvikling er parabelformet, da R2​​ er tættest på 1, når tendenslinjen er polynomisk.​​ Funktionen bliver​​ så, som Excel viser,​​ en andengradsfunktion​​ der ser således ud:​​ 0,0672x2​​ + 1,3935x + 6,7285.​​ 

    • Observationer: (1,49, (5,3), (8;2,6) og (11,2)

Her viser udviklingen sig også at være polynomisk, da det er her at R2​​ er tættest på 1. Funktionen kommer her til at hedde 0,0051x2​​ - 0,2555 + 4,2302.

    • Observationer: (2;1,22), (4;4,78), (8;19,2) og (12,43)​​ 

Igen er udviklingen er parabel, da det er ved en polynomisk udviklingen at R2​​ er tættest på 1. Vores andengradsfunktion kommer her til at hedde: 0,2963x2​​ + 0,0329x - 0,0523.

 

Opgave 2

Vi skal herefter se nærmere på lønudviklingen for ungarbejdere i årene 2006-2011:

År

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Løn i kr./time

115,20

122,50

125,10

135,43

143,43

146,89

 

  • Afbild punkterne i et koordinatsystem​​ 

 

  • Gør rede for om lønudviklingen kan beskrives som en eksponentiel voksende udvikling

Da R2​​ er over 0,7(og dermed tæt på 1)​​ er der tale om en tilnærmelsesvis eksponentiel udvikling

  • Bestem ud fra to passende valgte punkter forskriften for eksponentialfunktionen

 

(0;115,2) og (1;122,5)

 

a =​​ 122,5115,21-0​​ = 1,0634​​ ​​ 

 

b = 115,2 * 1,0634-0​​ = 115,2

 

f(x) =​​ 115,2 * 1,0634x

 

  • Sammenlign din forskrift med den Excel når frem til. Hvorfor er der forskel?

Der er forskel, da den forskrift Excel har lavet er ud fra alle punkterne.

 

  • Hvad er timelønnen i 2020?

f(x) = 115,2 * 1,063412​​ = 240,87 kr.

 

  • Hvornår vil timelønnen være 170 kr. ?

170 = 115,2*1,0634x

170115,2 ​​ = 1,0634x​​ 

1,4757 = 1,0634x

LOG(1,0634x) = LOG(1,4757)

x * LOG(1,0634) = LOG(1,4757)

x =​​ LOG1,4757LOG1,0634​​ = 6,33 år

 

  • Hvornår vil timelønnen være fordoblet?

x ​​ =​​ ln2ln1,0634​​ = 11,28​​ ​​ 12 år.