Opgave 3

Af bilag 2 fremgår: “Centralbanken vil nu opkøbe realkreditobligationer for enorme 40 milliarder dollar om måneden i en ubegrænset periode. Indtil arbejdsløsheden er reduceret betragteligt”.

1. a) Forklar, med inddragelse af udbuds-/efterspørgselsdiagrammet i bilag 3, hvordan Central-bankens opkøb af realkreditobligationer kan forventes at påvirke kursen på USA’s realkredit-obligationer.

Når USA’s Centralbank går ud og opkøber realkreditobligationer, så øger dette efterspørgslen efter realkreditobligationer. Illustreret i et udbuds- og efterspørgselsdiagrammet vil efterspørgsels-kurven rykke til højre og således skære udbudskurven højere oppe ad denne. Derved vil ligevægtsprisen på realkreditobligationer stige.

1. b) Forklar sammenhængen mellem kursudviklingen og den direkte rente på USA’s realkredit-obligationer.

Kursen på obligationer bestemmes af udbud og efterspørgsel. Så når USA’s centralbank går ud og opkøber obligationer så stiger kursen, jf. spg. 3a. Sammenhængen mellem kurs og rente på obligationer er som følger. Når kursen stiger falder renten, og når kursen falder stiger renten. Derved kan det konkluderes at renten på USA’s realkreditobligationer alt andet lige må være faldet.

Opgave 5

Vurder om USA har de samme muligheder og begrænsninger som Danmark for at anvende pengepolitikken og finanspolitikken til at øge den økonomiske vækst.

Ved finanspolitik forstås påvirkning af efterspørgslen ved ændring af statens indtægter og udgifter. Der skelnes med ekspansiv og kontraktiv finanspolitik. Ved en ekspansiv finanspolitik forstås en lempelig finanspolitik hvor man tilstræber at øge efterspørgslen ved at statens indtægter sættes ned samtidig med at dens udgifter øges. Ved en kontraktiv finanspolitik forstås en stram finanspolitik, hvor man tilstræber at dæmpe efterspørgslen ved at øge statens indtægter samt sætte dens udgifter ned.

Ved pengepolitik forstås National-/Centralbankens styring af rente og kreditmuligheder med henblik på at påvirke den samlede efterspørgsel. Her skelnes der ligeledes mellem lempelig- og stram pengepolitik. Ved lempelig pengepolitik sænkes renten for derved at stimulere efterspørgsel, og ved stram pengepolitik sættes renten op for derved at dæmpe efterspørgslen.

Man taler ved både finans- og pengepolitik om konjunkturpolitikker der påvirker efterspørgslen på kort sigt.

Danmarks evne til at føre en selvstændig pengepolitik er i betydeligt omfang begrænset af ERM2 samarbejdet. Grundet førnævnte er vi forpligtet til at holde kursen på kroner over for kursen på euro inden for nogle på forhånd fastlagte grænser, således at centralkursen kommer til at lægge omkring 7,46. Derved er den danske Nationalbanks primære opgave, at benytte pengepolitikken til at sikre fastholdelsen af denne kurs. Det er derfor vanskeligt at benytte pengepolitikken til at påvirke efterspørgslen i det danske samfund.

Anderledes ser det ud i USA. Her er man ikke på samme måde bundet af et fastkurssystem, men har i stedet en delvist flydende kurs. Således kan USA i større omfang end Danmark benytte pengepolitikken til at øge efterspørgslen i samfundet. Dette sker da en lempelig pengepolitik, hvor USA’s Centralbank sænker renten, vil give billigere lånemuligheder. Dette må således forventes at udmønte sig i øgede investeringer samt forbrug fra såvel private som virksomheder. Derved bidrager det til at skabe økonomisk vækst. USA’s primære mål med pengepolitikken er at sikre stabile priser, dvs. en inflation omkring 2%, samt at sikre en høj beskæftigelse.

I Danmark har vi ligeledes et mål om en inflation på ca. 2%, men til forskel fra USA, så søger vi ikke at påvirke denne via pengepolitikken. Dette sker da man i Danmark forventer, at inflationen i Danmark vil følge inflationen i resten af Europa, så længe man kan holde kursen på kroner over for euro omkring den fastlagte centralkurs.

USA’s evne til at benytte pengepolitik er dog begrænset af netop det, at de skal forsøge at holde inflationen omkring 2%, hvilket i fremtiden kan gå hen og blive et problem for dem, jf. bilag 2. Dette skyldes at inflationen i USA allerede er over 2%, jf. bilag 4. Det kan således være svært både at holde inflationen omkring 2%, samtidig med at man via pengepolitikken også ønsker at øge beskæftigelsen.

Grundet begrænsningerne i forhold til pengepolitik i Danmark er det mere hensigtsmæssigt at benytte finanspolitik for derved at forsøge at øge efterspørgslen i samfundet. I forbindelse hermed kan det nævnes, at Danmark ikke er hindret af hverken for høj inflation eller et underskud på betalingsbalancen eller lignende. Tværtimod. Til gengæld er evnen til at føre finanspolitik i Danmark begrænset af, at underskuddet på den offentlige saldo maksimalt må udgøre 3% af BNP iflg. EU’s budgetregler. Ligeledes er der også begrænsninger for den offentlige gæld, hvilket dog ikke umiddelbart udgør et problem for Danmark.

USA er naturligvis ikke tynget af disse regler, og har således en større finanspolitisk fleksibilitet end de europæiske lande. Derved er deres underskud på den offentlige saldo samt deres forholdsvis høje gæld heller ikke i lige så høj grad et problem, som det er for europæiske lande med tilsvarende underskud samt gældsrater. De har således, i højere grad end Danmark og andre europæiske lande, mulighed for at føre lempelig finanspolitik, for derved at sikre de samfundsøkonomiske mål om fx vækst i BNP og fuld beskæftigelse. Det kan dog nævnes, at USA fx er tynget af det faktum, at de hidtil har oplevet forholdsvis store underskud på betalingsbalancen, jf. bilag 4. Lempelig finanspolitik og som følge deraf øget efterspørgsel og økonomisk vækst, vil nemlig ligeså medføre øget import, og som følge deraf må der forventes en yderligere forringelse af betalingsbalancen.

Det kan således konkluderes, at Danmarks pengepolitik er begrænset af ERM2-samarbejdet, mens landets finanspolitik er begrænset af EU’s budgetregler. Til sammenligning er USA ikke bundet af disse regler, ligesom Dollaren heller ikke er bundet til andre valutaer. Dog lægger deres nuværende økonomiske situation alligevel visse begrænsninger.