Analyser med udgangspunkt i nøgletallene i bilag 3 årsagerne til den økonomiske vækst i Japan. Inddrag øvrige bilag i analysen.
Den japanske økonomi voksede jf. bilag 5 med 4,1 pct. i 1. kvartal 2013. Som forklaring på dette vil jeg tage udgangspunkt i forsyningsbalancen. Denne består af en række udbuds og efterspørgselskomponenter. Til sammen afspejler disse den indenlandske og udenlandske efterspørgsel i samfundet. Følgende elementer indgår i forsyningsbalancen: BNP + M = Cpr + Coff + Ipr + Ioff + X.
Som forklaring på disse er Cpr og Coff henholdsvis det private og det offentlige forbrug. Ipr og Ioff er private og offentlige investeringer. X er lig eksporten. Og M er lig importen.
Jf. bilag 3 har Japan i 2013 oplevet en vækst i eksporten på 1,6 pct. Årsagen til dette er jf. bilag 5 primært, at den japanske yen er faldet i værdi, og at den japanske konkurrenceevne som følge deraf er kraftigt forbedret, hvilket har betydet øget udenlandsk efterspørgsel efter japanske varer. Jf. bilag 4 har Japan også oplevet øget produktivitet, hvilket ligeledes har påvirket konkurrenceevnen positivt. I fremtiden forventes desuden endnu højere væksttal.
Årsagen til den svækkede yen er, at efterspørgslen efter denne er faldet. Dette skyldes især, at man har fra Japans side bevidst har forsøgt at svække den ved at øge pengemængden, hvilket har mindsket investorer-nes interesse i yen. Ydermere har Japan ført en lempelig pengepolitik og dermed sænket renten, hvilket ligeledes har gjort det mindre attraktivt for udenlandske investorer at placere penge i landet.
Japan har også oplevet en forholdsvis høj vækst i faste bruttoinvesteringer. Dette hænger til dels sammen med den tidligere omtalte lave rente samt tro på bedre tider. Også her forventes der endnu højere væksttal i 2014. Væksten i privatforbruget og det offentlige forbrug har ikke været prangende, og man forventer i fremtiden lavere væksttal.
Ovenstående har bidraget positivt til Japans BNP og dermed været en medvirkende faktor til, at man som nævnt har oplevet vækst i 1. kvartal 2013. Men det på trods, så mener jeg at væksten i Japan generelt set er begrænset. For jf. bilag 3 så har væksten i BNP i 2012 og 2013 ligget lige omkring grænsen for stabil vækst. Og akkurat som at man forventer, at væksten i forbruget vil stagnere, så forventes også væksten i BNP at stagnere, og man estimerer at Japan i 2014 og 2015 vil befinde sig i en lavkonjunktur.
I forhold til Japan og landets forsyningsbalance er det ligeledes interessant at se på importen, da denne er steget forholdsvis meget, og i 2014 og 2015 forventes at stige med hele 8,1 pct. og 7,3 pct. Dette kan virke ulogisk da valutaen er svækket. Som forklaring herpå kan der henvises til den førnævnte forholdsvis høje vækst i faste bruttoinvesteringer, der i fremtiden ligeledes forventes at stige. I forbindelse med disse inve-steringer vil der fx blive brug for maskinel og serviceydelser fra udlandet i forbindelse med byggeri, hvilket giver det øget import.
Ligeledes kan det virke besynderligt, at betalingsbalancen har udviklet sig og forventes at udvikle sig positivt trods den høje vækst i importen og den til sammenligning lave vækst i eksporten. Årsagen hertil er, at Japan er verdens største kreditor i international sammenhæng. Og ser man på betalingsbalancens løbende poster, så indgår der her, udover import og eksport af varer og tjenesteydelser, også overførsler såsom formueindkomst. Og da Japan har store tilgodehavender over for udlandet, fylder kapitalstrømmene herfra derfor relativt meget i forhold til kapitalstrømmene som følge af import og eksport.
Også Japans inflation er interessant. Denne forventes højere i fremtiden. På nuværende tidspunkt ligger inflationen på et utilfredsstillende niveau på blot lidt over 0 pct. Dette er et problem grundet frygten for deflation. Men i fremtiden estimeres det, at den vil bevæge sig op omkring det optimale niveau på ca. 2 pct. Jf. bilag 5 skyldes den forventede højere inflation, at Japan som før nævnt fører en løs pengepolitik, og dermed har sænket renten, for derved at stimulere efterspørgslen.
En sidste ting der er interessant at se på er landets arbejdsløshed. Denne befinder sig på omkring de 4 pct., og forventes i fremtiden at falde til omkring 3 pct. Altså omkring fuld beskæftigelse. Dette er umiddelbart positivt. Men med fuld beskæftigelse er der en risiko for, at man kommer til at mangle arbejdskraft, hvilket betyder risiko for lønstigninger. Dette vil være skidt for den japanske konkurrenceevne og dermed også eksport.
Den fulde beskæftigelse skyldes i høj grad også Japans strukturelle problemer. Noget som i øjeblikket er landets helt store problem. Man kæmper nemlig jf. bilag 7 med en voksende ældrebryde. Og blandt andet grundet dette har man oplevet, og forventer i fremtiden fortsat at opleve, store underskud på den offentlige saldo på omkring 9,5-10 pct.