Opgave 1

1. a) Redegør kort for indholdet i og formålet med Stabilitets- og vækstpagten.

Stabilitets- og vækstpagten, der trådte i kraft i 1999, er en del af ØMU’en. Formålet med den er at fastlægge grænser for de enkelte landes offentlige underskud og bruttogæld, samt fastlægge hvad der skal ske, i tilfælde af at disse overskrides. Derved er den medvirkende til at sikre, at medlems-landenes offentlige finanser og økonomi holdes sund.

Mere præcist så siger stabilitets- og vækstpagten, at medlemslandenes eventuelle underskud på de offentlige finanser højst udgøre 3% af BNP, mens den offentlige gæld maksimalt må udgøre 60% af BNP.

Traktaten er gældende for alle medlemslande i EU. Dog er det kun eurolandene der kan pålægges bøder, såfremt disse ikke overholder kravene i traktaten. Dog er dette endnu ikke sket for nogen lande på trods af, at en lang række eurolande har kæmpet med netop for stort underskud og gæld under krisen. Men altså har man her fra kommissionens, omstændighederne taget i betragtning, givet tilladelse til at overskride grænserne i et vist omfang.

1. b) Forklar med inddragelse af forsyningsbalancen, hvad der menes med følgende citat fra bilag 2: ”… og landets eksportafhængighed gør det sårbart over for en global afmatning. Tyskland er nødt til at arbejde på sin hjemmemarkedsefterspørgsel”

Forsyningsbalancen består af en række udbuds og efterspørgselskomponenter, og de afspejler tilsammen den indenlandske og udenlandske efterspørgsel samt udbuddet. Den kan dermed benyttes til at beskrive det samlede udbud og efterspørgsel i samfundet. Den består af følgende elementer:

BNP + M = C_pr + C_off + I_pr + I_off + X

Hvor M er lig import, C_pr er privatforbrug, C_off er offentligt forbrug, I_pr er private investeringer, og I_off er offentlige investeringer, og slutteligt så er X lig eksport. Der tages normalt udgangspunkt i efterspørgselssiden, da man antager, at udbuddet tilpasser sig en ændring i efterspørgslen.

Hvis man så tager et kig på Tysklands forsyningsbalance, så udgør eksporten i øjeblikket en meget stor del af efterspørgselssiden. Hvilket i høj grad skyldes, at Tyskland de senere år er blevet meget konkurrencedygtige, grundet at man blandt andet har formået at holde lønstigningerne i landet nede. Men altså kommer en stor del af Tysklands BNP fra eksport, faktisk hele 41% iflg. bilag 2. Til sammenligning udgør USA’s eksport blot 11% af landets BNP, mens det i Japan er 13%.

Det betyder at en global afmatning eller sågar krise vil ramme Tyskland ekstra hårdt, da en negativ påvirkning af eksporten også vil betyde en væsentlig negativ påvirkning af Tysklands BNP.

En faldende eksport og deraf også BNP vil så medføre at de tyske forbrugere og virksomheder får færre penge mellem hænderne, hvilket vil betyde at privatforbruget og erhvervsinvesteringer falder. Så det vil gå hårdt ud over de tyske virksomheder og den tyske økonomi. Derfor kan det være nødvendigt med en øget hjemmemarkedsefterspørgsel, som kan fås ved ikke at holde lønstigningerne nede. Altså skal C_pr øges. For gøres dette, så vil en global afmatning ikke ramme landet nær så hårdt, da eksporten så vil komme til at udgøre en mindre del af den samlede efterspørgsel.

Desuden kan man også med rette antage, at et øget forbrug hos de tyske forbrugere, også vil føre til øget import, hvilket vil være en kærkommen økonomisk hjælp hos fx en lang række andre lande i eurozonen.

1. c) Beregn den direkte rente på en spansk og en tysk 10-årig statsobligation ud fra følgende oplysninger om rente og kurs:

Spansk 10-årig statsobligation,                                     nominel rente 3%:             kurs 54,50

Tysk 10-årig statsobligation,                                         nominel rente 3%:             kurs 93,75

Forklar hvordan den offentlige saldo i de to lande, som fremgår af bilag 1, kan være med til at forklare forskellen i de beregnede renter.

Direkte rente spansk 10-årig statsobligation:  = 5,5%

Direkte rente tysk 10-årig statsobligation:  = 3,2%

Det ses at underskuddet på den offentlige saldo i Spanien i 2010 er på -9,3%. Altså væsentlig højere end underskuddet på den offentlige saldo i Tyskland, som i 2010 er på -3,7%. Dette er så et udtryk for, at Spaniens økonomiske situation er betydeligt ringere end det er tilfældet med Tysklands. Det betyder samtidig, at risikoen ved at købe en spansk statsobligation er væsentlig højere end risikoen ved at købe en tysk statsobligation. Derfor er det også ganske naturligt, at efterspørgslen efter tyske statsobligationer er større end efterspørgslen efter spanske. Og det er så derfor man oplever, at kursen på en spansk statsobligation er betydeligt lavere en kursen på en tysk, hvilket giver en højere direkte rente på den spanske. Rente og risiko hænger som regel hænger sammen.

Desuden er det også sandsynligt, at Spanien udsteder flere statsobligationer, i en tid hvor man har behov for kapital. Og et øget udbud, vil naturligvis også være medvirkende til at give en lavere kurs. Noget som kan illustreres i et udbuds- og efterspørgselsdiagram, ved at udbudskurven vil rykke til højre. Hvor mange statsobligationer de kan udstede er dog betinget af, at der er en grænse for, hvor meget gæld de kan tillade sig at optage.

Opgave 2

Analyser på baggrund af bilagene den økonomiske udvikling i Tyskland og Spanien 2005-2010.

BNP

Hvis man starter med Tysklands økonomi, og kaster et blik på den procentuelle vækst i BNP i bilag 1, så ses det, at landet i 2005 oplevede lav økonomisk vækst og dermed befandt sig i lavkon-junktur. Dette ændrede sig i 2006 og 2007, hvor man oplevede højkonjunktur. Men i 2008 indtraf finanskrisen, og Tyskland befandt sig derefter i lavkonjunktur, og oplevede sågar negativ vækst i 2009. Men allerede i 2010 havde man formået at bevæge sig ud af krisen, og befandt sig igen i en højkonjunktur, med en vækst i BNP på 3,7%.

En smule anderledes ser det ud i Spanien, hvor man inden krise oplevede højkonjunktur og flotte væksttal på 3,6% i 2005, 4% i 2006 og så igen 3,6% i 2007. Men i 2008 røg også Spanien ned i en lavkonjunktur, med en vækst på 0,9%. Situationen blev yderligere forværret i 2009, hvor man oplevede en negativ vækst på -3,7%. Hvorefter man så i 2010 så en positiv tendens, og en negativ vækst på -0,2%.

Altså kan det konkluderes, at Tyskland umiddelbart formået at bevæge sig hurtigere ud af krisen end det er tilfældet i Spanien, hvor man stadig kæmper med negativ vækst. I bilag 3 forklares dette med, at Tyskland dels har kunnet bryste sig af en god konkurrenceevne, som har gjort dem godt i forhold til eksport. Samt at de ikke har været ude og låne penge, for at pumpe disse ud i økonomien, men derimod givet virksomhederne støtte i form af løntilskud.

Inflation

Ser man så på inflationen i Tyskland, så ses det at denne befandt sig på et ganske tilfredsstillende niveau frem til finanskrisens indtræffen. Men efter finanskrisen fik forbrugerne færre penge mellem hænderne. Efterspørgslen faldt. Og som følge deraf oplevede man en inflation på kun 0,2%, altså meget tæt på deflation. Men i lighed med væksten i BNP, så steg også inflationen igen allerede i 2010, om end den stadig befandt sig på et ikke tilfredsstillende niveau.

I Spanien oplevede man, modsat Tyskland, en meget høj inflation i årene op til finanskrisen. En inflation der toppede i 2008 med 4,1%. Altså alarmerende, da man tilstræber at holde inflationen på 0,2%. Efter finans-krisen indtræden oplevede man så i 2009 deflation. Men dette ændrede sig dog allerede i 2010, hvor inflationen befandt sig på et ganske tilfredsstillende niveau.

Den høje inflation man oplevede i Spanien frem til finanskrisen, har påvirket den spanske konkurrence negativt. Og omvendt så har inflationen i Tyskland, påvirket den tyske konkurrence-evne positivt.

Betalingsbalancen

I forhold til betalingsbalancen, ses det at Tyskland i alle år har haft et betydeligt overskud på betalingsbalancen. Det ses at den steg frem til 2007 hvor den toppede, og var på 7,6% af BNP. Herefter faldt den frem til 2010, om end nedgangen herefter ser ud til at stoppe. Overskuddet hænger meget godt sammen med, at det i flere bilag nævnes, at Tyskland har eksporteret meget i forhold til hvad de har importeret. Og det hænger ligeledes godt sammen med Tysklands gode konkurrenceevne, der blandt andet kommer på baggrund af deres forholdsvis lave lønstigninger, samt den førnævnte lave inflation. Noget andet der ligeledes har påvirket den tyske konkurrenceevne positivt, er den dalende eurokurs, hvilket nævnes i bilag 3. Denne har naturligvis også påvirket Spaniens konkurrenceevne positivt.

Men i forhold til betalingsbalancen, så ser det anderledes ud i Spanien, hvor man alle år har kæmpet med store underskud på betalingsbalancen. I Spaniens tilfælde ”toppede” underskuddet ligeledes i 2007 med -10% af BNP. Herefter har man, især i kraft af finanskrisen, som har sat forbruget i Spanien ned og derfor også dæmpet importen, formået at formindske underskuddet, således at det i 2010 er på -4,8% af BNP

Arbejdsløshedsprocenten

I forhold til arbejdsløsheden, så ses der i forhold til Tyskland en lidt usædvanlig situation. Arbejds-løshedsprocenten er nemlig faldet stort set uafbrudt gennem alle årene, og således sås der efter finanskrisen indtræffen kun et fald på 0,2 procentpoint, i 2009, hvorefter den igen faldt året efter.

Her er situationen dog igen helt modsat i Spanien, hvor arbejdsløshedsprocenten faldt med 0,9 procentpoint frem til 2007, men herefter steg. Det største spring ses året efter finanskrisen indtræden, i 2009, hvor arbejdsløshedsprocenten gik fra at have været på 11,3% til 18%. Den er så fortsat i 2010, hvor arbejdsløshedsprocenten nu er på hele 20,1%. Igen hænger dette jo vældig godt sammen med den forbedrede betalingsbalance, da importen må forventes at være faldet i takt med at arbejdsløsheden er steget. Og dette må så have kunnet opveje, at finanskrisen også er gået ud over eksporten.

Den høje arbejdsløshed i Spanien hænger i høj grad sammen med, at det i Spanien er forholdsvis svært at fyre folk, og derfor er arbejdsgiverne mindre tilbøjelige til at ansætte folk. I Tyskland ser arbejdsmarkedet derimod anderledes ud, og ifølge bilag 3 er det i Tyskland væsentlig lettere at fyre folk end i fx Sydeuropa, altså er arbejdsgiverne i Tyskland også mere tilbøjelige til at ansætte ny arbejdskraft, da de ved at de kan komme af med det igen.

Lønstigninger

Det ses af bilag I, at de årlige lønstigninger i Tyskland i perioden har været på mellem 0,2% og 2%. Altså et nogenlunde stabilt niveau. Problemet i forhold til resten af Europa er så, at det i bilag 8 ses, at lønstigningerne i Tyskland ligger markant under det generelle niveau i Europa. Ligeledes ses det i bilag 1, at lønstigningerne i Spanien generelt set har lagt på omkring de 4-6%, dog med undtagelse af år 2010, hvor de er røget helt ned på 1%.

Altså er lønstigningerne en væsentlig forklaring på den megen eksport Tyskland har oplevet, da disse lave lønstigninger har påvirket Tysklands konkurrenceevne positivt. Men omvendt så har Spaniens lønstigninger påvirket den spanske konkurrenceevne, og som følge deraf også eksport, negativt, hvilket er med til at forklare underskuddet på den spanske betalingsbalance.

Offentlig saldo

I forhold til den offentlige saldo, så kan det nævnes, at denne ifølge EU’s regler ikke må overstige -3% af BNP, hvilket ligeså blev forklaret i spørgsmål 1. Dermed kan det konkluderes, at Tyskland i 2005 var under denne grænse. Herefter formåede man så at få mindsket dette underskud, og sågar få overskud, frem til 2009, hvor man igen røg ned omkring de 3%, og året efter ned under grænsen. Dog må det, situationen taget i betragtning, anses som værende acceptabelt.

Spanien derimod, havde frem til og med 2007 overskud på den offentlige saldo. Men som nævnt tidligere kunne finanskrisen mærkes i landet, og siden 2008 har landet kæmpet med store underskud. Størst i 2009, hvor det var på -11,1 % af BNP. Herefter har man dog formået at mindske det til -9,3% af BNP, men altså stadig langt fra grænsen på -3%. Altså må det konkluderes, at Spanien i nogle år fremover vil være i kommissionens søgelys.

Generelt set kan det så konkluderes, at Tyskland har formået at bevæge sig forholdsvis hurtigt ud af krisen via en god konkurrenceevne og deraf eksport samt et fleksibelt arbejdsmarked. Mens Spanien derimod fortsat kæmper med balanceproblemer, underskud og en høj arbejdsløshed.

Opgave 3

1. a) Diskuter med udgangspunkt i analysen af de to landes fordele ulemper ved deltagelse i ØMU’en og den fælles valuta.

Den fælles valuta er en stor fordel for landenes virksomheder, da den gør det nemmere samt mere attraktivt for disse at handle med andre lande i eurozonen. At have fælles valuta giver nemlig sikkerhed, da de således ved hvad de kan få for deres varer, og derfor ikke skal tage højde for valutakursudsving. Dette er naturligvis en fordel for begge lande, men måske især for Tyskland, grundet landets høje eksport.

For Spanien er det også en fordel, at de i en økonomisk krise med al sandsynlighed vil kunne få økonomisk hjælp fra ECB og de andre lande i eurozonen, da disse ikke ønsker at se et medlem af euroen gå statsbankerot, eftersom at dette vil svække euroen gevaldigt, og dermed alle lande i eurozonen, samt lande som Danmark med fastkurspolitik over for euroen. Men for Tyskland kan dette naturligvis ses som en ulempe, da de som en økonomisk stærk nation, kan være nødsaget til at hjælpe de svagere nationer grundet frygten for en svækkelse af euroen, eller sågar et sammenbrud af hele eurosamarbejdet. Dette har man blandt andet set i forhold til Grækenland. Dog spillede det i forhold til Grækenland også ind, at Tyskland i forvejen havde udlånt mange penge til grækerne, penge som de naturligvis ikke ønskede at miste.

For Spanien kan det også ses som en ulempe, at euroen er en forholdsvis stærk valuta, som dermed er hæmmende for Spaniens konkurrenceevne. Havde Spanien ikke haft euroen, kan man nemlig med rette antage, at deres valuta ville være væsentligt forringet i værdi grundet landets nuværende økonomiske situation, hvilket ville have væres positivt for landets konkurrenceevne.

Under en økonomisk krise som i 2010, ville det ligeledes være en fordel for Spanien at være i stand til at føre en selvstændig valutapolitik, og derved devaluere med henblik på at forbedre konkur-renceevnen, hvilket ville give øget eksport, som ville føre til en forbedring af betalingsbalancen og en positiv påvirkning af BNP, hvilket ville give øget beskæftigelse. Dog ville det også medføre øget inflation, hvilket man ikke er interesseret i, grundet den i forvejen høje inflation i landet.

I lighed med dette, er det heller ikke muligt at føre en selvstændig, og i forbindelse med en krise lempelig, pengepolitik, og dermed sænke renteniveauet, for at tilskynde virksomheder til at låne penge til investeringer, samt privatpersoner til forbrug, og derved stimulere efterspørgslen. I forbindelse hermed kan det nævnes, at der i bilag 6 berettes, at den europæiske centralbank forventer at hæve renten. Dette vil jo så blive endnu en belastning for den spanske økonomi, mens det omvendt, kan vise sig at være godt for Tyskland da en rentestigning jf. bilag 2 er nødvendig, for at økonomien ikke skal blive overophedet, og for at holde inflationen på et acceptabelt niveau.

Slutteligt så er der også begrænsninger på i hvilket omfang man er i stand til at føre lempelig finanspolitik. Det ses i bilag I at Spanien kæmper med et underskud på den offentlige saldo på -9,3% af BNP, altså langt under det tilladte. Altså er det ikke muligt at føre lempelig finanspolitik, for på den måde at øge efterspørgslen i samfundet.

1. b) Diskuter med udgangspunkt i bilag 7 og 8 om Europagten er tilstrækkelig til at Tyskland og Spanien fortsat kan have fælles valuta.

Europagten har sit fokus på fire områder: Bedre konkurrenceevne, øget beskæftigelse, sunde offentlige finanser, og at genskabe finansiel stabilitet.

Hertil kommer så, at en bedre konkurrenceevne vil føre til øget eksport, som vil give mere beskæf-tigelse, en forbedret betalingsbalance og sundere offentlige finanser.

Som nævnt tidligere, så står Spanien i den situation, at de oplever en økonomisk vækst på -0,2% af BNP, en arbejdsløshed på 20,1%, et underskud på betalingsbalancen på -4,8% af BNP og et underskud på den offentlige saldo på -9,3% af BNP. Og modsat så oplever Tyskland en økonomisk vækst på 3,7% af BNP, en ledighed på 7,3%, en betalingsbalance på 4,8% af BNP og en offentlig saldo på -3,7% af BNP.

Altså er der stor forskel på hvad der er behov for i Spanien, hvor man kom alt for sent i gang med de nødvendige tiltag, og derfor nu kæmper med økonomien. Og så i Tyskland hvor man, blandt andet grundet eksport som følge af en god konkurrenceevne, har formået at bevæge sig hurtigt ud af krisen.

Men det kan væres svært for EU og i særdeleshed ECB at foretage tiltag, som vil hjælpe begge økonomier. Spanien har umiddelbart behov for rentenedsættelser for at få gang i investeringer og forbrug. Samt en svagere euro for at forbedre konkurrenceevnen.

Men i Tyskland derimod, har man behov for det modsatte, da fx en svagere euro vil føre til at man, ifølge bilag 6, risikerer en overophedning af økonomien.

Og så nævnes det også i bilag 8, at pagten ikke som sådan kommer med nogle egentlige initiativer og konkrete forslag til hvad der skal gøres i forhold til dette problem. Men blot opremser nogle mål, som alle naturligvis alligevel kan blive enige om. Altså kan man set ud fra dette med rette mene, at Europagten ikke bidrager til, at de to lande fortsat kan have fælles valuta.

Derfor bør der udarbejdes en mere hensigtsmæssig plan for alle dele af eurozonen, med mere konkrete initiativer til hvordan problemet løses.