Spørgsmål 1

Beregn den procentvise ændring i antal indbyggere i Etiopien fra 2009 til 2010 ved hjælp af tallene i bilag 1. Forklar på baggrund af beregningen og bilag 1 hvordan BNP pr. indbygger har udviklet sig fra 2009 til 2010. Forklar hvorfor BNP pr. indbygger kan suppleres med HDI, når et lands velstand skal måles.

I min beregning herover ses det, at befolkningen er steget med 2,42%. Samtidig med dette er BNP steget med hele 8,01%. Altså har BNP-væksten været langt større end befolkningsvæksten. Og dette betyder så at BNP pr. indbygger, også kaldet BNP pr. capita, er steget.

BNP pr. indbygger er så interessant, da den ofte bruges som et udtryk for velstanden i et land, da den jo i princippet viser hvor rige et lands borgere er. Dog viser den ikke hvor skæv indkomstfordelingen er, og dermed hvor stor forskel der er på rig og fattig, hvilket er et problem. Dette sker da der i et land godt kan være meget få personer, der sidder på langt de fleste rigdomme, mens størstedelen af befolkningen så lever i mere eller mindre fattigdom. Og dermed kan et land i princippet godt have en høj BNP pr. indbygger men en lav velstand.

Derfor er HDI bedre at benytte når man skal måle velstanden/levevilkårene i et land. Dette sker da HDI er mere komplet, da denne udover BNP pr. indbygger også medregner uddannelsesniveau og forventet levetid. Og som det også nævnes i opgavebeskrivelsen, så bør den i hvert fald benyttes som supplement til BNP pr. indbygger.

 

 

Spørgsmål 2

Forklar på baggrund af bilag 1 hvordan Etiopien skal placeres i erhvervssektormodellen, den demografiske transitionsmodel og vækstmodellen.

 

I forhold til erhvervssektormodellen som ses herover, så ligger Etiopien i fase 1, da de mange er beskæftigede med primære erhverv, altså erhverv såsom landbrug, råstofudvinding osv. Dette fremgår af bilag 1, hvor det ses at hele 85% er beskæftiget med primære erhverv, mens kun 5% er beskæftiget med sekundære erhverv, og 10% med tertiære.

I forhold til den demografiske transitionsmodel, så fremgår det af bilag 1 at der er stor forskel mellem fødsels og dødsrate. Altså skal Etiopien placeres i slutningen fase to, hvor der det i modellen ses at der er stor forskel på fødsels og dødsrate. Desuden fremgår det af forklaringen til modellen, at der ikke er ret mange sekundære erhverv i fase 2, hvilket ligeledes må siges at være et kraftigt argument for at Etiopien befinder sig i netop denne fase, da det jo som nævnt kun var 5% der var beskæftiget med sekundære erhverv.

I forhold til vækstmodellen, så har Etiopien en stor vækst i BNP, hvilket blev beregnet og forklaret i spørgsmål 1. Og dermed må de nødvendigvis befinde sig forholdsvis langt oppe ad buen, da de jo havde en vækst på omkring 10% om året. Dog er de jo stadig ikke særligt rige, så altså må de ligge mellem fattige u-lande og rige u-lande.

 

 

Spørgsmål 3

Af bilag 2 fremgår, at kaffedrikkende asiater og dårligt vejr påvirker prisen på kaffe. Forklar ved hjælp af et udbuds- og efterspørgselsdiagram, hvordan prisen på kaffe påvirkes af de to faktorer.

Hvis jeg starter med de kaffedrikkende asiatere, så får man i bilag 2 at vide, at de hastigt voksende middelklasser i fx Kina, har fået smag for kaffe. Altså er der flere og flere der drikker og dermed efterspørger kaffe. Den efterspurgte mængde stiger så. Og når efterspørgslen på kaffe stiger, så rykker efterspørgselskurven(i et udbuds- og efterspørgselsdiagram som det der ses herunder), til højre. Når dette sker så stiger prisen på kaffe. Dette ses også i diagrammet herunder, da det at efterspørgselskurven bliver rykket til højre, betyder at den skærer udbudskurven længere oppe ad denne. Og dermed stiger ligevægtsprisen.

Hvis man så går videre til scenariet med dårligt vejr i Colombia, så betyder dette ligeledes, at prisen på kaffe stiger. Dette sker da dårligt vejr medfører en dårligere høst, hvilken så betyder at produktionen af kaffe, og dermed den udbudte mængde af kaffe, falder. Dette betyder så at udbudskurven rykker til venstre, og dermed skærer efterspørgselskurven længere oppe ad denne, og altså stiger ligevægtsprisen, hvilket ses i udbuds- og efterspørgselsdiagrammet på næste side.

 

Spørgsmål 4

Analyser med udgangspunkt i begrebet monoeksport samt bilagene 1, 2 og 3 kaffens betydning for Etiopiens økonomi.

Monoeksport handler om at ganske få eller blot ét enkelt produkt  dominerer et lands eksport.  Det er typisk varer som olie, kaffe, kobber, bomuld og kakao. Og da disse varer typisk kommer fra ulande, er det dermed også typisk kun ulande der befinder sig i en situation med monoeksport.

Ser man på Etiopien, så ses det af bilag 1, at 65% af deres valutaindtægter i 2001 kom fra eksport af kaffe. Dermed kunne man her tale om monoeksport, da landet i høj grad var afhængig af deres eksport af kaffe.

Det at være så afhængig af eksport af en enkelt vare, som Etiopien var i 2001, har en række ulemper. Det giver nemlig en meget stor usikkerhed, da man er afhængig af at efterspørgslen på netop denne vare er høj, og at prisen dermed ligeledes bliver holdt oppe. For falder efterspørgslen på, i Etiopiens tilfælde kaffe, pludselig, så vil det få store økonomiske konsekvenser for landet. Ligeledes vil fx en ringe høst grundet dårligt vejr, også have store konsekvenser. Altså giver det en stor usikkerhed i forhold til landets valutaindtægter, som vil være meget svingende. Og det vil så også medføre ustabilitet omkring betalingsbalancen, og dermed gøre det svært at forudsige næste års betalingsbalanceregnskab.

Det ses dog også at andelen af Etiopiens valutaindtægter der kom fra kaffe, i 2010 var faldet til 26%. Dette skyldes dog ikke nødvendigvis at eksporten af kaffe er faldet, men derimod at andre varer var begyndt at stå for en langt større del af eksporten. Men uanset hvad så var man altså i mere eller mindre grad begyndt at gå væk fra at være præget af monoeksport. Noget som ved første øjekast er positivt, da man så ikke længere er så afhængig af stor efterspørgsel og gunstige kaffepriser, som man tidligere var.

Der er dog også den mulighed, at de har eksporteret mindre kaffe. Hvis dette er tilfældet kunne det skyldes at de kaffedrikkende i-lande, som typisk nogle af de lande som de eksporterer mest til, har været ramt af finanskrise. Dette har så betydet at de har måttet skære ned på deres generelle forbrug, hvilket så i en hvis grad også må være gået ud over deres forbrug af kaffe. Og dette har så også ramt Etiopien, som har eksporteret mindre. Dog skal det med at kaffe ikke er noget der har så stor betydning for fx en danskers budget, og derfor er det ikke nødvendigvis der man typisk vil vælge at spare først. Og dermed er det mest sandsynligt, at faldet i andelen af Etiopiens valutaindtægter der kom fra kaffe, skyldes at eksporten af andre varer steg.

Men altså, Etiopien eksporterer stadig meget kaffe, og grundet dette, så går de ifølge bilag 2 og 3 en lys fremtid i møde rent økonomisk. Dette sker da kaffepriserne forventes at stige som følge af en stigende efterspørgsel, der i høj grad skyldes at asiaternes kaffeforbrug stiger kraftigt i disse år. Dette kan så føres videre til den hastigt voksende middelklasse i Asien, hvilket betyder at flere og flere får råd til den luksus, som kaffe vel i mere eller mindre omfang er. En anden ting der også presser prisen på kaffe i vejret, er det faktum at Colombia, et stort land inden for produktion af kaffe, i flere år har været ramt af dårligt vejr, og derfor har haft en ringe høst. Og dette er jo så noget der mindsker udbuddet, hvilket også blev forklaret i opgave 3.

At kaffepriserne stiger er dog ikke blot noget der forventes at ske i fremtiden, der har de faktisk gjort de seneste mange år, af samme årsager som jeg netop har forklaret herover. Og dermed er prisen på kaffe samt efterspørgslen på kaffe i høj grad noget som man kan tillægge ”skylden”, eller måske nærmere æren, for den høje BNP vækst som Etiopien har oplevet de seneste åringer.

Dermed kan man også konkludere, at det lige i øjeblikket faktisk ville være en fordel for dem, at være præget af monoeksport på kaffe, da det går godt med denne. Men overordnet set så giver landets nuværende situation mere stabilitet i forhold til deres valutaindtægter, og derfor må det konkluderes at være positivt, at man er gået væk fra at være præget af monoeksport.

 

 

Spørgsmål 5

Analyser med udgangspunkt i produktionsfaktorerne og bilagene årsagerne til de høje vækstrater i en række afrikanske lande i de seneste år.

De høje vækstrater som man ser i en lang række afrikanske lande, heriblandt Etiopien, skyldes en lang række forskellige faktorer.

En vigtig ting i mange af landene er, at man har fået politisk stabilitet, har fået opbygget en statsmagt der fungerer og har fået bedre styr på de offentlige finanser. Mange års blodige konflikter såsom borgerkrige osv. er ovre, og der er flere steder skabt fred. Dette må så have givet ro på, således at man i stedet har kunnet fokusere på i gennem reformer at skabe vækst og i forlængelse med dette også bedre velfærd i landene. Denne vækst er så blandt andet kommet på baggrund af en forbedret konkurrenceevne. Og det er her produktionsfaktorerne kommer ind i billedet. For ifølge Porters diamant, så er disse produktionsfaktorer vigtige for den strukturelle konkurrenceevne. Og netop disse er forbedret markant i en lang række afrikanske lande de senere år.

For så at starte med arbejdskraften, så kvaliteten af denne steget, i takt med at man har fået opbygget et bedre uddannelsesvæsen. Og at medarbejderne er mere kvalificerede, medfører ting som bedre effektivitet, bedre produkter osv. Desuden må man også kunne forvente at arbejdsmoralen stiger hos den enkelte arbejder, når personen kan se at der sker fremskridt i landet, og at levevilkårene for den enkelte borger bliver forbedret. Og en forbedret arbejdsmoral hos den enkelte arbejder må så nødvendigvis føre til, at den enkelte arbejder udfører sit arbejde mere effektivt. Desuden kan det også medtages at mængden af tilgængelig arbejdskraft stiger i takt med at befolkningen i Afrika stiger, hvilket jeg senere kommer ind på. At befolkningen stiger skyldes så ligeledes forbedrede levevilkår og især et forbedret sundhedsvæsen og generelt hygiejneniveau, som fører til en lavere dødelighed.

Porter nævner også de fysiske ressourcer. Her er der tale om et lands beholdning af mineraler, skove, agerjord, fiskemuligheder osv. Her er der naturligvis mange steder en begrænset mængde af muligheder når det kommer til fx skovbrug og agerjord grundet klimaet, ligesom også en lang række lande i Afrika, også nogle af dem der oplever høj vækst, ingen kystlinje og dermed heller ingen fiskeri har. Men i fx Etiopien tjener man jo godt på kaffeplanten. Og i en lang række afrikanske lande, især i Sydafrika, findes der mange mineraler i form af ædelstene og ædelmetaller såsom diamanter og guld. Og i takt med at landene har oplevet vækst, så har de haft råd til at investere i moderne udstyr, hvilket har gjort det både lettere og billigere at hente disse mineraler op ad jorden. Og faktisk så er prisen på fx guld og sølv steget markant siden finanskrisen og frem til 2012, hvilket de afrikanske lande der eksporterer metaller som disse har kunnet nyde godt af. Grunden til fx den stigende guldpris skal så findes i det faktum, at prisen på guld historisk set er forholdsvis stabil, og under kriser er det derfor naturligt at folk, investeringsfonde osv. sætter deres penge i guld.

En ting der ligeledes er vigtig ifølge Porter er et lands vidensressourcer. Ved dette skal så forstås et lands videnskabelige niveau. Og også her har de afrikanske lande der i øjeblikket oplever vækst, forbedret sig markant. For mange lande har nemlig formået at opbygge et fungerende uddannelsesvæsen, og flere og flere veluddannede afrikanere rykker på grund af dette ind i virksomhederne. Og disse akademikere osv. er dem der skaber grobund for forskning og udvikling, således at virksomhederne er i stand til fx at udvikle nye konkurrencedygtige og attraktive produkter.

I forhold til kapitalressourcer, så har lande som Kina og Indien investeret stort i Afrika de senere år, hvilket fx har medført at virksomheder har kunnet få tilført den nødvendige kapital til at kunne finansiere forskning og produktudvikling(omverdenens indblanding er dog noget jeg senere vil komme ind på). Der er også flere eksempler på at der i de forskellige lande er lavet lånetilbud der er meget gunstige, for at få gang i væksten. Et eksempel på dette er mikrolån til kvinder, som tillader kvinder at låne penge til en meget favorabel rente, således at de fx har mulighed for at opstarte en købmandsbutik eller lignende, og derigennem få skabt sig et levebrød.

Også infrastrukturen er forbedret markant, og fx så har man steder hvor der for år siden var grusveje, nu anlagt asfalterede veje, forbindelser med fly og skib er forbedret osv. Hvilket gør transport af varer osv. langt lettere, noget som betyder at de enkelte landes virksomheder kan ekspandere, da det bliver lettere at transportere deres varer til nye markeder. Mange steder har man også forbedret internetforbindelser osv., således at landenes kommunikationssystemer fungerer bedre.

Så overordnet set har man også fået skabt bedre grobund for den private sektor, i og med at man har skat bedre rammevilkår for disse. Noget som så, hvilket tidligere også er nævnt, har betydet en forbedret strukturel konkurrenceevne. Som har været medvirkende til, at de afrikanske vækstlande har kunnet klare sig bedre i den internationale konkurrence, og dermed kunnet få afsat deres varer.

Noget der så også har sat gang i tingene er urbaniseringen. Denne betyder at flere og flere folk er rykket fra de små stammesamfund og ind til byerne, og dermed blevet en del af pengeøkonomien, hvilket så gør at markedet vokser. Desuden har man også i flere lande formået at få inflationen under kontrol, og man har fået bedre styr på de offentlige finanser.

Landenes vækst er dog også blevet påvirket i positiv retning af udefrakommende faktorer. Store økonomier som især Kina og Indien, men også USA, Brasilien, Japan og en lang række europæiske lande, er nemlig på jagt efter nye markeder. Og her er Afrika jo en oplagt mulighed. For de efterhånden mange års økonomiske vækst har blandt andet ført til demografiske forandringer i form af en øget befolkning. Den økonomiske vækst har nemlig givet overskud til at investere i sundhedsvæsenet og forbedre denne, ligesom også mange afrikaneres levevilkår er blevet forbedret. Dette har så medført at dødeligheden er faldet, hvilket så igen har ført til, at man i Afrika snart er oppe på at være 1 milliard mennesker. Og på trods af at den enkelte afrikanernes købekraft endnu ikke er så stor, så giver det tilsammen et stort marked. Og som tidligere nævnt så vokser den købekraftige middelklasse, og denne forventes i 2020 at udgøre halvdelen af befolkningen. Og det er så interessen i at få del i dette marked, der gør at især Kina og nu også Indien vælger at investere i Afrika.

Desuden har der også de senere år været gunstige internationale tendenser. Som før nævnt så er fx kaffepriserne jo steget markant. Hvilket man jo i de kaffeeksporterende lande som fx Etiopien har tjent godt på. Og samtidig med dette så er prisen på olie, en olie som man er afhængig af, ikke steget nær så meget, hvilket ses at bilag 3.

Disse ting har så i høj grad også været medvirkende til at mange lande har formået at holde valutareserverne stabile.

 

 

Spørgsmål 6

Vurder de økonomiske konsekvenser for de afrikanske lande ved at etablere et fællesmarked.

Et fællesmarked vil betyde at landene der er en del af et sådant får lettere ved at handle internt med hinanden. Dette sker da der ved et fællesmarked vil være fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser og arbejdskraft. Og dette giver jo så, i dette tilfælde for de afrikanske lande, nogle økonomiske fordele. Men det gælder jo så for de enkelte lande om at udnytte deres komparative fordele, og således effektivisere og specialisere sig inden for et eller få bestemte områder og på den baggrund øge deres konkurrenceevne.

Således vil de så også grundet specialiseringen og konkurrenceevne stå bedre i den internationale konkurrence. Og dermed vil det på sigt også betyde øget samhandel med resten af verden og ikke blot de afrikanske lande. Noget som ligeledes vil påvirke væksten positivt.

Dog tror jeg at der er et problem ved et sådant marked. Jeg tror nemlig at det vil være til størst gavn for de stærkeste lande. Forstået på den måde at de hvor det allerede går godt, og hvor man oplever megen vækst, og dermed på nuværende tidspunkt alt andet lige befinder sig på et højere stadie, vil rammevilkårene for virksomhederne være bedre, end i lande der ikke er så langt i udviklingen. Dermed vil de stærkeste lande fra start af have en den bedste konkurrenceevne, og det vil så gå ud over virksomhederne i de fattigste og mindst udviklede af de afrikanske lande. Dette sker da de og deres produkter vil tabe i kampen med produkterne fra de rigeste af de afrikanske lande. Og således kan man frygte at de på nuværende tidspunkt bedst udviklede lande, vil tjene fedt på de der er mindst udviklede, som så til gengæld vil stå tilbage som tabere.

Desuden ses det også i et land som Etiopien, at toldindtægterne udgør hele 59,70% af de samlede skatteindtægter. Og ved at etablere et fællesmarked, vil nogle af disse toldindtægter naturligvis forsvinde, da der ved et fællesmarked for de afrikanske lande, ikke vil være told på varer fra netop andre afrikanske lande. Dette bør derfor også tages med i overvejelserne. Men dog har man vel en forventning om, at den mere samhandel og dermed også eksport, som et fællesmarked vil give, vil mere end kunne opveje det man taber i toldindtægter.

Som en sidste ting så er der ved et fællesmarked også den ulempe, at hvis et eller få lande klarer sig dårligt, så vil det påvirke hele markedet og derfor også de øvrige afrikanske lande. Og grundet den øgede samhandel imellem landene der gerne skulle opstå som følge af dannelsen af et fællesmarked, så vil nogle få afrikanske lande med dårlig økonomi ramme de andre afrikanske lande hårdere, end det på nuværende tidspunkt er tilfældet. Dermed vil de så at sige kunne trække de andre lande med ned.