Velfærdsstaten

Velfærdsstaten: staten tager et medansvar for en del af borgernes velfærd

3 velfærdsmodeller(3 hovedmodeller):

  • Den skandinaviske velfærdsmodel (også kaldet den universelle)
  • Den centraleuropæiske velfærdsmodel (også kaldet den kontinentale model eller forsikringsmodellen)
  • Den liberale velfærdsmodel (også kaldet den residuale eller den angelsaksiske model)

Den skandinaviske velfærdsmodel

Findes her i norden

Kendetegnet ved:

  • De fleste sociale ydelser gælder alle og er ens for alle (universelle)
  • Høje sociale ydelser
  • Mange gratisydelser
  • Højt skattetryk og udgiftstryk
  • Høj grad af social omfordeling
  • Velfærdsordninger er finansieret via skatter og ikke via forsikringsordninger

Den centraleuropæiske velfærdsmodel

Gælder bl.a. i Tyskland, Frankrig og Belgien

  • Finansiering gennem tvungne/lovpligtige forsikringsordninger for de enkelte personer på arbejdsmarkedet
  • Arbejdsgiver indbetaler også til disse forsikringer
  • Så fx er pensionen afhængig af antal år på arbejdsmarkedet samt lønnen
  • Dog er der et sikkerhedsnet der samler de arbejdsløse op, de får dog meget lave ydelser
  • De sociale rettigheder er altså stærkt knyttet sammen med beskæftigelse
  • I flere europæiske lande har forældrene forsørgerpligt over for børnene hele livet. Børnene skal ligeledes hjælpe deres forældre økonomisk, hvis der bliver behov for det
  • Denne model sigter mere på tryghed end på lighed. Det betyder også, at den har en tendens til at tabe de svageste i samfundet
  • Systemet med tvungne sikringsordninger betyder, at staten ikke har så store udgifter til sociale ydelser – og derfor ikke behøver at opkræve så meget i indkomstskat

Computergenereret alternativ tekst: Personlige indkomstskatter 24,3 7,6 8,9
Andre indkomstskatter 4,9 2,5 2,3
Bidrag til sociale ordninger 1,0 16,8 5,5
Skat af formue, ejendom mv. 2,2 3,1 3,7
Moms 9,9 7,3 1,9
Tcd mv 0,2 0,1 0,2
Afgifter 5,4 6,6 1,5
Skattetryk i alt 49,0 44,4 24,0

Den liberale velfærdsmodel

Fx i USA og Storbritannien

  • Hjælper kun de allersvageste i samfundet
  • Nærmest en slags fattighjælp
  • Resten af befolkningen – dvs. langt størstedelen – må selv sørge for at købe de private forsikringer, som skal støtte én økonomisk i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom eller alderdom
  • De sociale ydelser finansieret over skatten
  • Men da ydelserne er begrænset til en lille del af befolkningen – og som sagt er meget små – er de offentlige udgifter hertil ikke særligt store
  • Derfor lavt skatteniveau
  • Lav omfordeling

Computergenereret alternativ tekst: Tildelingskriterium Borgerrettighed, Bidrag, dvs. Behov
dvs. universel forsikringsprincip
Central institution Staten Familien, frivillige Markedet,
foreninger frivilige
foreninger
Omfang Omfattende Omfattende Begrænset
Finansiering Staten via skatter Arbejdsmarkedet via Staten via
tvunge skatter
forsikringsordninger
Afgrænsning af Statsborger Tilknyttet Statsborger
sikringsfællesskab arbejdsmarkedet
Sociale virkninger Omfordelende Bevarer status Fattigdoms
regulerende
Politisk ideologi Socialdemokratisk Konservativ Liberal

Problemer ved den skandinaviske velfærdsmodel

  • Fratager folk tilskyndelsen til at klare sig selv
  • Folk presses ikke nok til at søge arbejde
  • Fratager folk lysten til at tage en lang uddannelse
  • Høje skatter fremmer sort arbejde
  • Skræmmer udenlandske virksomheder væk

Andre mener dog at(positivt):

  • Modellen skaber tryghed
  • Lav kriminalitet og korruption
  • Høj grad af ligestilling
  • Høj politisk deltagelse
  • Stor tillid til hinanden, borgerne imellem
  • Stor tillid til myndighederne
  • I forbindelse med dette(tillid) taler man om social kapital

Årsagerne til den offentlige sektor i Danmark skyldes

1960’erne

  • Kvinderne ud på arbejdsmarkedet
  • I forbindelse med dette, brug for børneinstitutioner
  • Udbyggelse af ældreforsorgen
  • Fokus på uddannelse

Andre peger dog på:

  • Fristende for politikere at iværksætte foranstaltninger for at tilgodese krav fra mindre vælgergrupper

Fattigdom og ulighed

Absolut fattigdom

  • Defineres i forhold til en indkomstgrænse målt i absolutte størrelser, fx krone eller dollar

Relativ fattigdom

  • Defineres i forhold til, hvad gennemsnitsindkomsten er i det pågældende land. Man er fattig, hvis man ikke har adgang til den indkomst og velstand, som andre i samfundet har. Fattigdom afhænger her af landets indkomstniveau

Fattigdom i rige industrilande

  • I Danmark er den relative fattigdom på 6%, svarende til næsten 200.000 danskere
  • Dvs. vi ligger blandt de lande med den laveste fattigdom

Computergenereret alternativ tekst: Figur 8.7 Relativ fattigdom i udvalgte industrilande, 2011
Procent
20 -
‘s
10
ðII
5
0
J // / // F / / /. / ,
—
Kilde: OECD Income Distribution Database (marts 2015) Note: Andel som ijener under
50 pct. af rnedianindkomsten

Fattigdomsgrænsen i Danmark(fastsat af regeringen i 2014)

  • Den disponible indkomst er i tre år i træk under 50 pct. af medianindkomsten
  • Familiens formue er tre år i træk under 100.000 kr. pr. -voksen
  • Personen er ikke studerende.

For en familie på fire svarer det til et beløb på ca. 240.000 kr. (i 2011). Den danske fattigdomsgrænse medtager altså ikke folk, som er fattige for en kort periode. Desuden medregnes heller ikke studerende, da man antager, at de inden for en kort tidshorisont vil komme til at tjene mere end gennemsnitsdanskeren i kraft af en højere uddannelse.

Målt på denne måde er omkring 40.000-50.000 danskere ramt af fattigdom. Det drejer sig især om kontanthjælpsmodtagere, indvandrere, ufaglærte og enlige uden børn.

I USA er grænsen hvad der svarer til 150.000 kr., og alligevel har de en langt højere fattigdom

Computergenereret alternativ tekst: Figur 8.8 Fattigdomsraten i USA, 1980-2013
Procent
16
is
14
13
12
li
io
1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
LU I’+). INU1. d1UUUITISTdL dIIITIrdI15r. UIflhIUUI1 - S 1tSSL

Du bemærker, at fattigdomsrate svinger op og ned i takt med konjunkturerne.

Fattigdom kan også være skævt fordelt, fx hvis der anlægges en race og sprogmæssig vinkel

Computergenereret alternativ tekst: Tabel 8.2 Fattigdomsraten i USA, fordelt pi race- og sprogmæssig oprindelse, 2013, i pct.
“Asiate
9,6 27,2 23,5 10,5
Kilde: US Census Bureau. Income and Poverty in the United States: 2013 (udgivet 2014)
Note: US Census benytter termeme: White. not hispanic: Black: Asian; Hispanic

Uligheden er steget siden 1980’erne

I mange af de rige industrilande er uligheden steget markant siden 1980’erne. Det har bekymret økonomer og politikere.

Der er dog en god ting ved ulighed

  • Tilskynder folk at være innovative, får selv frugterne af sit arbejde og sine gode idéer

Men stigningen de sidste år har været markant, især i USA

Computergenereret alternativ tekst: Figur 8.9 Den rigeste I procents andel af de samlede indkomster, 1980-2012
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
o
, , , , , , , , *
‘f ( q
,
Procent

Flexicurity

Flexicurity-modellen er tredelt, den består af:

  1. Nemt at fyre folk
  2. Socialt sikkerhedsnet
  1. Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Disse betyder at:

  1. Det fleksible arbejdsmarked har lempelige regler for ansættelse og afskedigelse af medarbejdere. Arbejdsgiverne har derfor nemt ved at tilpasse antallet af medarbejdere til den aktuelle produktion i virksomhederne. Arbejdstagerne har for deres vedkommende mulighed for hurtigt at skifte job.
  1. Sikkerheden består i, at lønmodtagerne enten er sikret dagpenge eller kontanthjælp i tilfælde af ledighed.
  2. Den aktive beskæftigelsespolitik sikrer, at alle får et aktivt tilbud. Det kan fx være vejledning, jobtilbud eller et tilbud om uddannelse.

Nemt at fyre folk

  • Gør det nemmere for unge at komme ind på arbejdsmarkedet, da arbejdsgiveren er mere tilbøjelig til at ansætte dem, når han ved at han nemt kan fyre dem

Arbejdsstyrke: dem der er i stand til at arbejde, dem der er til rådighed

Konsekvenser af for stor ulighed

Efterspørgslen er for lille

  • Meget rige mennesker har typisk en stor opsparing, fordi de ikke ‘magter’ at forbruge alle de penge, de tjener. Den høje opsparingskvote betyder, at store beløb ikke omsættes til forbrug – og dermed ikke skaber produktion og beskæftigelse.
  • Almindelige mennesker forbruger langt størstedelen af deres indkomst på forbrug
  • Dvs. en mere lige fordeling af indkomster vil samlet set øge forbruget og dermed produktionen. Argumentet er især fremført af den amerikanske nobelprisstager Joseph Stiglitz.

Social mobilitet

  • Folk med høje indkomster har ofte lettere ved at sikre deres børn en høj uddannelse, der giver basis for en høj indkomst senere i livet.
  • Det omvendte gør sig gældende ved lavindkomstfamilier
  • I samfund med stor ulighed vil man derfor se en tendens til, at de riges børn går i deres forældres fodspor
  • Dvs. i ulige samfund er det svært af være mønsterbryder, ringe social mobilitet

Computergenereret alternativ tekst: Figur 8.10 U lighed og social mobilitet — The Great Gatsby Curve
indkonntelasiicìtet mellen gen«alioner
Uil. social mobilitet
(foældres indboms* l s*or 0.5 Italien. Storbfltannlen
betWg lot b.trn mighedet)
LISA•
0.4 -
•iapan
Tyskland•
0,3 -
• New Zealand
Sverige
Còaca• • Australien
0.2 -
• Norge
• Danmark
N.J social mobilitet
kIdrrir,Jwmg   0.1
betydwg lot birni mLiighedell
020 0.25 0,30 0,35
Indkomstuliglied rmblt pb ginikoeffe.cient
Kilde. Miles Corak, Inequality and Opportunity, 2013

Penge giver magt

  • Hvis en lille gruppe i samfundet – den rigeste 1 pct. – øger sin andel af de samlede indkomster, øger det magten hos denne gruppe.
  • Penge giver fx politisk indflydelse
  • Dvs. det kan indebære demokratiske problemer

Fairness

  • Endelig peger økonomer på endnu politisk vinkel på ulighedsproblematikken. Det kan skabe en følelse af uretfærdighed hos den brede befolkning, at visse grupper får en stadig større del af ‘samfundslagkagen’, mens stigningen i den samlede velstand, som er resultatet af et stigende BNP, forbigår de fleste.
  • Dvs. det er ikke sundt for demokratiet
  • Der er grænse for hvor meget ulighed folk accepterer

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres grundet globaliseringen og den ændrede aldersfordeling med mange flere ældre

Globaliseringen, EU og velfærdsstaten

Globaliseringen

  • En høj indkomstskat i Danmark kan lokke landets borgere – især de højtuddannede – til at flytte til lande med lavere skat
  • Et højt niveau for moms og afgifter giver grænsehandel i stor stil.
  • En høj selskabsskat vil skræmme udenlandske virksomheder væk.

Den relativ lette adgang til sociale ydelser kan i længden blive et problem for Danmark, fordi det danske system virker tiltrækkende på udenlandsk arbejdskraft

På skatteområdet har mange økonomer, bl.a. Det Økonomiske Råd, foreslået at nedtrappe skatten på områder, hvor den let kan omgås (indkomstskat, moms, afgifter). Man taler her om de såkaldte mobile skattekilder, fordi dét, der beskattes, kan flyttes (arbejdskraft, varer). I stedet skal skatten dirigeres over på områder, som vanskeligere kan flyttes væk fra landet, de såkaldte immobile skattekilder. Det drejer sig især om at øge beskatningen på jord, boliger og naturressourcer (fx olie, gas).

Med hensyn til problemet omkring det høje niveau for overførsler er det blevet fremført, at Danmark fremover bør dreje vort velfærdssystem over i retning af forsikringsprincippet, som findes i de andre lande.

Computergenereret alternativ tekst: Tabel 8.3 Modtagere af overtørselsindkomst i 2013 (antal heLksmodtagere)
Ledige 117000
Vejledning og opkvalificering 41000
Fleksjob 52.000
Ledighedsydelse 14.000
Støtte beskæftigelse i øvrigt 40.000
Kontanthjælp og revalidering 92.000
Sygedagpenge 63.000
Barselsdagpenge 52.000
Førtidspension 233.000
Efterlon 98.000
Folkepension 1.034.000
Fleksydelse 6.000
Øv rige ydelser 5.000
I alt overforsler 1.847.000
Kilde: Statistisk Tiårsoversigt 2014

Andre har udtrykt bekymring over, at dette totalt vil bryde det danske princip om, at man har ret til sociale ydelser uanset tidligere erhvervsdeltagelse og tidligere indbetalt skat. Det er altså et brud på den universelle velfærdsmodel.

Den ændrede aldersfordeling og velfærdsstaten

De ældre vil udgøre en stigende andel af den samlede befolkning, mens aldersgruppen 15-59 år vil udgøre en mindre andel. Mange bruger udtrykket ‘ældrebyrden’ om denne stigning i de ældres andel af befolkningen.

Computergenereret alternativ tekst: Figur 8.11 Alderstordeling i Danmark, 1975, 2014 og 2050
5.1 mio.
5.6mm.
6.1 mio.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
o
• 60 r og derover
Q 15-59.lr
QO-14ar
1975
2014
2050

Der er primært to årsager til den udvikling.

  1. Man får færre børn, en dansk kvinde får disse år 1,7 barn, i 60’erne var det 2-3 børn
  1. Levealderen er steget med 5-6 år, så befolkningen lever længere

Frem til 2050 ventes levealderen at stige med yderligere 3-4 år

Problemet er altså, at stadig færre personer i den erhvervsaktive alder skal forsørge et stigende antal ældreDette betyder, at de offentlige udgifter til pensioner og ældrepleje vil stige markant de kommende år. Samtidig vil antallet af skatteydere, der skal finansiere disse udgifter, falde.

I Danmark har vi tacklet problemet ved at få de ældre til at være længere på arbejdsmarkedet.

Det skete med bl.a.

  • Tilbagetrækningsreformen fra 2011.
  • Efterlønsperioden blev forkortet fra fem til tre år
  • Og desuden blev efterlønsalderen hævet til 64 år (gældende fra 2023).
  • Desuden hævede man pensionsalderen til 67 år (gældende fra 2022).
  • Herefter vil man løbende justere efterløns- og pensionsalder op i takt med, at levealderen stiger. Den løsning giver færre ældre at forsørge – og flere skattekroner i statskassen. I Danmark er vi på den vis nogenlunde godt klædt på til at tackle problemerne omkring den voksende ældrebyrde

Konkurrencestaten

Landets fremtidige velstand er i stigende grad afhængig af, at danske virksomheder er konkurrencedygtige.

Den øgede globale konkurrence betyder, at landene konkurrerer med hinanden om at skabe de bedste betingelser for landets virksomheder i bestræbelserne på at stille dem så stærkt som muligt på de globale markeder. Det gør de enkelte lande ved at forbedre de institutioner – økonomiske, politiske, kulturelle – som skaber rammerne for virksomhedernes muligheder for at konkurrere. Det kan fx dreje sig om at forbedre arbejdsmarkedet, effektivisere den offentlige sektor, omlægge skattesystemet m.v.

Konkurrencen mellem nationer har givet anledning til, at man nu betragter lande som konkurrencestater. Danmark dyster med fx Sverige og Tyskland

At betragte lande som konkurrenter – konkurrencestater – indebærer ifølge denne tankegang, at velfærdsstaten skal ses i et nyt lys. Fortalerne for begrebet konkurrencestat mener, at den nuværende velfærdsmodel med høj skat og med universelle ydelser ikke er gearet til at klare konkurrencen fra verdensmarkedet. Den ‘gamle’ velfærdsmodel – som er skitseret her i bogen af afsnit 8.1 – duer ikke mere, peger tilhængerne af konkurrencestaten på.

Den traditionelle velfærdsstats opgave er bl.a. at omfordele og beskytte de svage. I konkurrencestaten skal staten snarere sørge for, at befolkningen er parat til at levere den arbejdskraft, som der er behov for i en globaliseret økonomi.

Hvor man tidligere i den danske velfærdsstat gennemførte reformer i samfundet for at fremme demokrati, skabe lige muligheder for alle og begrænse uligheden – så er det målet i konkurrencestaten at skabe reformer, der fremmer en effektiv og konkurrencedygtig samfundsøkonomi, som kan tage konkurrencen op mod de andre konkurrencestater i verden.

Man belønner dem, der vil arbejde – og dem, der ikke kan, må acceptere lavere overførsler og ringere dagpengevilkår. De svage skal ikke beskyttes i så høj grad som tidligere – de skal presse ud på arbejdsmarkedet. Og er de ikke i stand til det, må de finde sig i lavere sociale ydelser fra det offentlige.

Konkurrencestat kontra velfærdsstat

Skal velfærdsstaten overleve i en eller anden form på længere sigt, skal der satses på konkurrencestaten.

Den er nødvendig for at skabe den velfærd, der på længere sigt skal bevare velfærdsstaten.

At satse på konkurrencestaten kan fx indebære lavere offentlige overførsler, mindre grad af social omfordeling, færre universelle ydelser etc., fordi disse velfærdsgoder ifølge fortalerne er en klods om benet i den globale konkurrence.

Kritikerne af konkurrencestat-begrebet peger på, at satses der på konkurrencestaten, så er prisen netop en forringelse af velfærdsstaten – at man bl.a. skærer ned på velfærden og svigter de svageste. Patienten dør af kuren, fordi velfærdsstatens grundlæggende elementer – omfordeling og universalisme – ryger bagerst i køen, når institutionerne skal reformeres.

Endelig er der nogle, der mener, at konkurrencestat og velfærdsstat ikke udelukker hinanden – men at de supplerer hinanden.

Billede Fra Miller (læreren)

Computergenereret alternativ tekst: De tre vetfærdsmodeller
I Iwm hrn t
ri.aniicnn dbáak y
Hwm
¡ htm hrn ci
USA. liK. Aarah
ibV
Karna dc  moakagu
o ,kI.unc u
Irn
, II,
rl
rw.uce v abfla
Ah h dce immc
¡rnu mib flLimii c umI .-
tan,a4 t rndimrnI*k
Fuwa.cñng afiaxiik kiia
¡ hem n
I hem ¡w et
I’maiucrr éexUk ,dc.cr
Ihem
.RI)flsLRK[DsBsLkflfl; MoI)I:I.
Añacjd.nwkc4 rn
Fmn vea MI1e
Air niz 
ni  hu &i 1w
årnirW’a d ab
nwÌce 
u  hrn biwyt
McIIcm
I hem hrn ßcrn .