Prisdannelsen

Kap. 4 – Prisdannelsen

Prisdannelsen i et markedsdirigeret samfund foregår via udbud og efterspørgsel

dvs. prisen på en vare / tjenesteydelse fastlægges der, hvor udbyderne (virksom-

hederne) og efterspørgerne ( husholdningerne) er enige om prisen:

Hvad forstår vi ved efterspørgslen ?

Den mængde af varen husholdningerne eftersørger i en bestemt periode

 

Hvad afhænger efterspørgslen af ?

EFTERSPØRGSELSDETERMINANTER:

1. Prisen på varen ( afhængigheden udtrykkes i en efterspørgselskurve dvs. hvis prisen ændres bevæger man sig op eller ned ad samme efterspørgsels-kurve )

 

Hvorfor er efterspørgselskurven faldende ?

(a) Substitutionseffekt

(b) Indkomsteffekt

 

1. Husholdningernes indkomst ( efterspørgselskurven rykker ! )
2. Prisen på andre varer, der kan erstatte varen ( efterspørgselskurven rykker ! ) 

1. Varens kvalitet ( efterspørgselskurven rykker ! )
2. Smag og holdninger ( efterspørgselskurven rykker ! )
3. Reklameindsatsen for pågældende samt beslægtede varer ( efterspørgselskur-ven rykker ! )
4. Forventninger til fremtidig pris og indkomst ( efterspørgselskurven rykker ! )
5. Formueforhold ( efterspørgselskurven rykker ! )

 

Bemærk at efterspørgselskurven udtrykker hvad husholdningerne ønsker at købe ved alternative priser. Disse ønsker er uafhængige af hvor stor udbuddet er og derfor kan udbuddet ikke påvirke efterspørgselskurvens beliggenhed.

 

Priselasticiteten :

Bemærk at det kun er prisen der kan ændre sig når vi ser på priselasticiteten.

 

Eksempel (jordbær ):

Elasticiteten for jordbær ved 20 kr. pr. kg.:

 

Vi får altså en meget lille elasticitet ( < -1 ), når mængdeændringen  i procent er stor i forhold til prisændringen i procent eller sagt på en anden måde varen er meget pris-følsom.

Vi ser også at en elastisk efterspørgselskurve er mere ”flad” end en uelastisk.

 

Hvornår er varen meget prisfølsom ( elastisk ) ?

1. Varen udgør en stor del af husholdningens budget ( bil )

1. Varen opfattes som luksus ( jordbær )

1. Der er gode substitutionsmuligheder ( jordbær kan erstattes af andre former for frugt )

1. Du befinder dig langt til venstre på efterspørgselskurven ( = høj pris )

 

 

 

 

Er efterspørgslen efter en  I-phone 5 elastisk ?

 

 

Hvad kan man bruge priselasticiteter til ?

1. Den enkelte virksomhed: hvordan påvirkes omsætningen af priselasticiteten ?

 

Omsætning = pris x mængde

Ændring i omsætning = procentvis prisændring + procentvis mængdeændring

Eksempel:

Elastisk efterspørgsel:     priselasticitet =  =  = -5  

                                   Ændring i omsætning = ca. 50% – 10% = ca. 40% (stiger)

 

Uelastisk efterspørgsel:   priselasticitet =  =  = – ½

                Ændring i omsætning = ca. -50% + 10% = ca. – 40% (fal-

                                              der)

 

1. Udenrigsøkonomi:  Skal vi sætte prisen op eller ned på vores eksportvarer ?

Eksempel:

Uelastisk efterspørgsel:     priselasticitet =  =  = –   ½    

• Mængdeændring lille i forhold til prisændring
• Indtjening stiger ( ca. 40 %)

 

1. ”Skattefar”:  Hvis vi vil øge statens indtægter, er det så bedst at lægge afgifter
   på elastiske varer eller skal det være uelastiske varer ?

 

 

Hvad forstår vi ved udbuddet ?

Den mængde varer / tjenester som virksomhederne er villige til at sælge / udbyde i en bestemt periode.

 

Hvad afhænger udbuddet af ?

Prisen på varen dvs. den pris markedet fastlægger for varen. Den enkelte virksomhed er så lille i forhold til de andre producenter af varen, at den ikke kan påvirke prisen på markedet ( fuldkommen konkurrence ). Den må overveje hvor meget vil jeg udbyde til en given markedspris  ?

 

Hvor meget vil den enkelte virksomhed så udbyde ved en given pris på markedet ?

Den vil udvide produktionen / udbuddet så længe at indtægterne stiger mere end omkostningerne ved at producere en enhed mere dvs. så længe differensomsætningen er større end differensomkostningerne.

Det samlede udbud ved en bestemt pris fås så ved at lægge alle virksomhedernes udbud sammen.

 

Hvorfor vil  virksomhederne  udbyde mere ved en høj pris på markedet end ved en lav pris ( = stigende udbudskurve ) ?

(1) Ved en høj pris på markedet vil nye mere ineffektive virksomheder med høje omkostninger også udbyde varen => større udbud.

(2) Ved en høj pris vil det kunne betale sig for eksisterende virksomheder at producere med højere omkostninger ( f. eks. sætte folk på overarbejde, bruge forældede/nedslidte maskiner ) => større udbud.

 

Hvordan finder markedet den ”rigtige” pris = ligevægtsprisen ?

Kravet er at udbud = efterspørgsel for kun her er parterne ( husholdningerne og virksomhederne ) enige om prisen.

 

 

Hvorfor kan markedsprisen ikke være højere end ligevægtsprisen ?

Så vil udbuddet være større end efterspørgslen og det betyder at ikke er alle producenterne kan komme af med varen og hvad gør de så ? De underbyder hinanden og de mest ineff. producenter må forlade markedet (= udbuddet falder ). Samtidigt vil husholdningerne øge efterspørgslen ved den faldende pris indtil udbud er lig efterspørgsel.

 

Hvorfor kan markedsprisen ikke være lavere end ligevægtsprisen ?

Så vil efterspørgslen være større end udbuddet og husholdningerne vil så overbyde hinanden for at få fat i varen og det vil de gøre indtil vi når ligevægtsprisen.

  

Hvad kan ændre ligevægtsprisen ?

Det kan forskydninger i efterspørgsels – og udbudskurven:

 

1. Efterspørgselskurven : De 7 efterspørgselsdeterminanter ( efterspørgselskurven rykker til højre eller venstre ).

1. Udbudskurven:
   1. Effektivisering af produktionen via bedre produktionsmetoder  => lavere omkostninger pr enhed ( udbudskurve rykker til højre => prisen falder ).
1. Effektivisering af produktionen via bedre tilrettelæggelse / organisering af produktionen = > lavere omk. pr enhed ( udbudskurve rykker til højre => prisen falder ).
1. Globalisering ( udflytning ) af produktionen til lavtlønsområder => lavere omk. pr enhed ( udbudskurve rykker til højre => prisen falder )
2. Produktionsrationering ( f.eks. på olie ). Udbudskurven rykker til venstre, da udbuddet formindskes ved en bestemt markedspris.
1. Producenterne pålægges en afgift ( f.eks. en sukkerafgift eller en fedt-afgift ). Udbudskurven rykker til  venstre

 

Indgreb i prisdannelsen:

1.  Minimalpriser:   Prisen fastlægges over ligevægtsprisen !!

 

 

Hvad er formålet med minimalpriser ?

Sikre producenterne en ” rimelig indkomst”, således at produktionen opretholdes. Samfundet opnår derved forsyningssikkerhed.

 

Eksempler:

Landbrugsvarer i EU.

 

Hvilke ulemper er der ved minimalpriser:

1. Forbrugerne kommer til at betale for høje priser

1. Overskudsproduktionen skal oplagres / destrueres hvilket betyder omkostninger, som også skal betales af skatteyderne / forbrugerne. Kan imødegås ved produktionsrationering:

 

1. Ineffektiv produktion opretholdes dvs. det ville være bedre samfunds-
   økonomisk at bruge produktionsfaktorerne til noget, hvor de kan udnyttes bedre.

 

1.  Maksimalpriser:   Prisen fastlægges under ligevægtsprisen !!

          

 Hvad er formålet med maksimalpriser ?

            At sikre at alle forbrugere har mulighed for at få varen.

          

  Eksempler:

• Benzin i forbindelse med krige

http://www.mitfanoe.dk/fanoe%20historie/Handel%20og%20haandvaerk/efterkrigstiden/efterkrigstiden.htm 

• Fødevarer i forbindelse med krige
• Husleje i lejeboliger
• Koncertbilletter / fodboldbilletter.
• Telefoni (roaming i EU)

 

   Hvilke ulemper er der ved maksimalpriser ?

1. Overskudsefterspørgsel (= varemangel ) =>kødannelse => tilfældig fordeling af varen efter  ”først til mølle princippet”.

1. Nødvendigt at indføre rationering for at få en mere retfærdig fordeling af varen.

1. Risiko for sortbørshandel

 

 

1.   Afgifter:   Producenterne af en vare pålægges en afgift til staten.

    

  Hvad er formålet med en afgift ?

• At øge statens indtægter
• At påvirke forbrugernes adfærd ( sundhedsmæssigt og miljømæssigt )

    Eksempler:

• Vandafgift

• Sukkerafgift

• Fedtafgift

• CO2 -afgift

• Tobaksafgift

• Spiritusafgift

 

    Hvilke ulemper er der ved afgifter ?

1. Forbrugerne må betale højere priser
2. Kan virke konkurrenceforvridende ( øget grænsehandel  )

 

1. Prisdannelsen på off. ydelser :    Ingen egentlig prisdannelse da prisen på off. gratisydelser er 0 kr.
   

    

Formålet med  ”gratisydelser”:   Alle skal have adgang til disse ydelser uanset økonomisk formåen ( = ligelig social fordeling ).

     Eksempler:

• Uddannelse
• Lægehjælp

• Biblioteksudlån

• Brug af veje
• Brug af strande
• Brug af idrætsanlæg    

 

Hvilke ulemper er der ved  ”gratisydelser” ?

1. Behovet for ydelserne ( =efterspørgslen ) ofte umætteligt og dermed bliver samfundets ressourceforbrug meget stort, hvis efterspørgslen skal tilfredsstilles.
2. Overskudsefterspørgslen fører til kødannelse.

 

       Brugerbetaling: Brugerne skal betale et beløb for ydelsen, hvorved overskudsefterspørgslen forsvinder. Ulempen er at den sociale ulighed øges.

 

Udbuds og efterspørgselskurve

-1 er der hvor vi skifter fra uelastisk til elastisk

Meget lodrette kurver: Forholdsvis små mængdeændringer fører til forholdsvis store prisændringer

Meget vandrette kurver: forholdsvis store mængdeændringer fører til forholdsvis små prisændringer