Pengekredsløb

Pengekredsløbet

BVT(basispriser) = produktionsværdi – rå-/hjælpestoffer                                                      Bruttoværditilvækst

BNP(markedspriser) = BVT(basispriser) + moms + afgifter – pristilskud(subsidier)           Bruttonationalprodukt

 

Det vil sige at produktion er den værditilvækst, som sker i de enkelte sektorer i samfundet. For at produktionen kan gøres op i statistik skal der ske en registrering af salget(fakturering). Det betyder, at sort arbejde, vennetjenester, hjemmeproduktion, narkotikasalg osv. ikke kommer med i opgørelsen.

 

Hvad med den offentlige sektor?

Her opgøres produktionen ud fra lønudgiften til de offentlige ansatte (Miller er med) hvis det er tjenesteydelser og ud fra omkostningerne hvis det er vareproduktion(fx sofagrupper i storrummet til udslukte handelsskolelever).

 

Hvem tilfalder så denne værditilvækst?

Den tilfalder produktionsfaktorerne(virksomhedsejerne, lønmodtagerne, maskinerne)

Det siger nu sig selv at det er vigtigt at BNP vokser for ellers vil vores samlede indkomst og dermed samlede velstand ikke vokse. Tænk lige på grækerne hvor BNP falder med ca. 5% om året i øjeblikket, hvor sjovt er det.

 

Årets priser(= løbende priser)/faste priser:

Produktion = BNP = mængde * priser = M * P

 

  1. Årets priser = Løbende priser
  2012 2013 2014
BNP M(2012) * P(2012) M(2013) * P(2013) M(2014) * P(2014)

Dvs. BNP kan ændres via mængdeændringer og prisændringer

 

  1. Faste priser: 2012 priser
  2012 2013 2014
BNP M(2012) * P(2012) M(2013) * P(2012) M(2014) * P(2012)

Dvs. BNP kan kun ændres via mængdeændringer

 

Eks.

Løbende priser:

  2012 2013 2014
BNP 1(stk. huse) * 1(mio.) = 1 mio. 2*1,1 = 2,2 3*1,2 = 3,6
Indeks 100 220 360

Priserne stiger med 10%

Dvs. vi fra år 2012 til 2014 ser en stigning i BNP på 260%

 

Faste priser: 2012 priser

  2012 2013 2014
BNP 1*1 = 1 2*1 = 2 3*1 = 3
Indeks 100 200 300

Dvs. at vi fra år 2012 til 2014 ser en stigning i BNP på 200%

 

Altså er den økonomiske vækst på 200%, da BNP skal måles i faste priser

 

Produktionsfaktorer

 

  • Naturlige ressourcer(landbrugsjord, vand, vind, råstoffer, fisk).
  • Arbejdskraft som både kan anvendes til at producere varer og tjeneste ydelser. Bruges der meget arbejdskraft i produktionen er den “løntung” og her bliver det afgørende at arbejdskraften er billig(lavteknologiske produkter).
  • Realkapital, producerende produktionsmidler(maskiner, fabriksbygninger, inventar). Lægger vi al realkapitalen sammen får vi produktionsapparatet. Produktionsapparatets størrelse afhænger af investeringernes størrelse. Er arbejdskraften veluddannet og realkapitalen avanceret er der basis for højteknologiske produkter.

 

 

Investeringer

 

  • Forbrugsgoder(varer/tjenesteydelser der dækker behov her og nu hos husholdningerne(fx pølser)
  • Investeringsgoder,( Brutto)investeringer = reinvesteringer + nettoinvesteringer(pølsemaskiner) dvs. varer som skal erstatte nedslidt realkapital eller varer der øger mængden af realkapital. Det er altså virksomhederne der investerer.

 

Reinvesteringer, varer som skal erstatte nedslidt realkapital, dvs. ting der er nødvendige for at oprette produktionen(fx en ny pølsemaskine der skal erstatte en der er gået i stykker)

Nettoinvesteringer, varer der øger mængden af realkapital, dvs. de maskiner vi investerer i yderligere, med henblik på at øge produktionen(dvs. hvis vi køber flere maskiner, med henblik på at producere flere pølser i fremtiden)

 

Investeringernes betydning

  • Ingen reinvestering: Alle produktionsfaktorerne bruges til at producere forbrugsvarer. På grund af nedslidning vil produktionsapparatet og dermed forbrugsmulighederne blive mindre og mindre. Negativ vækst.
  • Reinvestering = nedslidt realkapital: Produktionsapparatets størrelse vil være konstant og der vil forbrugsmulighederne også. Nulvækst.
  • Reinvestering + nettoinvestering: Nu vokser produktionsapparatets størrelse dvs. forbrugsmulighederne bliver større og større. Positiv vækst.

 

y = yield

c = consumption

 

Forsyningsbalancen

Samlede udbud = samlede efterspørgsel

 

BNP + M = Cpr + Coff + Ipr + Ioff + X

                   Udbudsside                                 Efterspørgselsside

 

Multiplikatoreffekten

Den siger, at en ændring i produktionen (= indkomsterne) som følge af en ændring i efterspørgslen vil forplante sig rundt i samfundet og blive til en endnu større ændring i produktionen/ indkomsterne.

Det er altså i højresiden af forsyningsbalancen hvor der først sker noget i første omgang. Det kan være forbruget, investeringerne eller eksporten. Herefter vil venstresiden (udbuddet) tilpasse sig. Med andre ord vil BNP og importen ændre sig.

Ser vi på de øk. mål vil den øk. vækst og dermed beskæftigelsen samt betalingsbalancen blive påvirket.

Altså øger man indkomsten et sted i samfundet, vil det sprede sig som ringe i vandet til resten af samfundet. Det samme sker indkomsten i et land øges, så spreder det sig til andre lande.

Multiplikatorvirkning = summen af de røde kasser

 

I hver omgang bliver stigningerne i BNP/indkomst mindre, da der jo går noget til Skat, import og opsparing(den blå side). Altså ebber multiplikatorvirkningen ud.

 

Hvad er så multiplikatoren?

Det beløb man skal gange indkomstændringen i 1. omgang med for at få den samlede indkomstændring.

Eksempel:

Primær indkomstændring: 10 mia. kr.

Samlet indkomstændring: 15 mia. kr

Multiplikator: 1,5     (1,5 *10 = 15)