Forskellige begreber jeg godt ved hvad betyder men alligevel skriver ned af en eller anden grund
- Statsfinanserne, skat, SU osv.
- Indkomst
- Beskæftigelse
- Forbrug
- Opsparing
- Indtægt
- Udgift
- Importudgifter
- Eksportindtægter
- Forbrugsvarer, varer der bliver solgt til husholdninger
- Eksport, varer til udlandet
- Investeringsvarer, varer virksomheder sælger til hinanden
- Overførsler, udbetaling fra det offentlige til arbejdsløse, pensionister osv.
- Vare, noget håndgribeligt
- Tjenesteydelser, servicevarer som et besøg hos tandlægen, advokaten, undervisning osv.
- Løn, man skal lave noget(modydelse) for det man får
- Overførsler, man skal ikke lave nogen modydelse
Valutaregnskabet(betalingsbalancen), forholdene mellem eksport og import
- Eksport, varer eksporteret ud af landet
- Import, varer importeret ind i landet
Det økonomiske pengekredsløb, kredsløbet mellem forskellige sektorer, hvor en lille ting, som hvis en person køber en smartphone, vil påvirke hele kredsløbet. Dvs. at alle sektorer er forbundet med hinanden, og man kan sige at enhver udgift er en indtægt og omvendt. De forskellige sektorer:
- Virksomheder
- Offentlig sektor
- Husholdninger
- Udland
- Banker
Der findes to former for kredsløb
- Det reale kredsløb, hvor det er varer og tjenesteydelser der bliver skiftet mellem de forskellige sektorer, fx varer fra virksomheder til det offentlige, og tjenesteydelser fra det offentlige til virksomheder
- Udvidet pengekredsløb, hvor det er penge der skifter mellem de forskellige sektorer, fx skat fra virksomheder til det offentlige, og offentlige udgifter fra det offentlige til virksomheder
Det reale kredsløb
Det udvidede pengekredsløb
Â
Bruttonationalprodukt(BNP), opgøres som et lands samlede erhvervsmæssige produktion af varer og tjenesteydelser, dvs. et lands samlede indkomst
BNP pr. indbygger, gennemsnitsindkomsten, bruges da Sveriges samlede BNP f.eks. er større end Danmarks, da der er flere svenskere end danskere, for at tage højde for dette måler BNP pr. indbygger
Det er farligt at bruge BNP som velstandsmåler da:
- Husproduktion ikke er medregnet, dvs. hjemmedyrkede ting, pasning af små børn derhjemme osv. ikke er medregnet
- Skjuler en skæv social fordeling, dvs. den ikke viser hvor meget de rige ejer og hvor lidt de fattige ejer
- Tager ikke højde for miljøet, dvs. den ikke tager højde for forurening udslip af giftgas osv. ved industriproduktion osv.
14.3 planøkonomi og markedsøkonomi
Planøkonomi
- Staten ejer virksomhederne
- Staten styrer markedet, laver en plan for alle samfundets virksomheder
- Staten bestemmer hvad og hvor meget virksomhederne skal producere
- Fandtes bl.a. i det gamle Sovjet, samt i det nuværende Nordkorea
- Staten bestemmer prisen på produkterne
- Ingen konkurrence
- Her går staten ind og dækker underskud, så virksomheder ikke går konkurs
- Staten sørger for at alle er i arbejde
- Kan forbindes med socialisme og naturligvis kommunisme
Markedsøkonomi
- Virksomhederne ejes af privatpersoner, man har fri ret til at oprette en virksomhed, og staten kan ikke bare lige pludselig tage en virksomhed fra en person, ejendomsretten er ukrænkelig
- Markedet styrer sig selv
- Den enkelte virksomhed bestemmer selv hvad og hvor meget den vil producere, ud fra hvad husholdningerne efterspørger
- Virksomhederne bestemmer selv priserne på produkterne(udbud og efterspørgsel)
- Fri konkurrence
- Her går staten ikke ind og dækker virksomheders underskud, virksomheder kan derfor gå konkurs
- Kan forbindes med liberalisme
Blandingsøkonomi
- Mange lande har en blanding af plan- og markedsøkonomi, hvor det dog i mange tilfælde er overvejende markedsøkonomisk
- I Danmark har vi blandingsøkonomi