Det store problem: Den voldsomme befolkningsvækst
Man forventer at befolkningstilvæksten de næste 85 år vil være ca. 3,5 milliarder, således at vi i 2100 er 10,85 milliarder mennesker på jorden
I hvorvidt omfang vil de ikke fornybare naturressourcer bremse økonomisk vækst
Real-BNP/real vækst i BNP: den reelle stigning i BNP, fritaget for/man tager højde for stigning i priser osv.
y = F(N, L, K, A)
y = real vækst i BNP
N = Materialer og råvarer/Naturressourcer, ikke fornybare ressourcer
L = Arbejdskraft(Labour)
K = Kapacitet, kapital i form af maskiner
A = Teknologi
Dvs. ovenstående fire komponenter har betydning for hvor meget der kan produceres
Det hele kan så koges ned til/handler om:
I hvorvidt omfang kan N erstattes af K og A
I hvor vidt omfang er vi i stand til fremadrettet at substituere N med K og A
Et eksempel på en sådan substitution er vindmøller, man bruger mindre N, men mere K og A, og samlet set står vi med den samme real-vækst, altså y
Et andet eksempel er, at man får bilerne til at køre længere på literen, 30 km literen i stedet for 10 km literen, også her forbruger man mindre af N, og mere a A, altså mere teknologi
Osv.
De sidste mange år er adgangen til naturressourcer steget, adgangen til teknologi er steget, adgangen til arbejdskraft er steget og kapaciteten er steget, altså er adgangen til alle fire komponenter steget
Omdrejningspunktet i diskussionen
Problemet er så, når vi løber tør for N, i hvor stort omfang vil det så begrænse Y
Vil mængden af N bremse for væksten?
Og i hvor vidt omfang vil vi så være i stand til at lave substitutionen
Bæredygtighed:
- Man skal producere under den forudsætninger at man ikke vil påvirke fremtidige generationer i negativ retning
- Fremtidige generationer skal have mulighed for mindst samme velfærdsniveau som nuværende generationer
Adgangen til naturressourcer falder, udbuddet falder(udbudskurven rykker til venstre), og prisen stiger(da udbudskurven til komme til at skære efterspørgselskurven længere oppe)
Naturressourcer ned, udbud ned, pris op
Problemerne i den frie markedsøkonomi: der er ikke nogle mekanismer til at styre problemet
Miljøet bliver ikke reguleret af de normale markedsmekanismer
Første og vigtigste faktor
- Virksomhederne betaler ikke den reelle omkostning der er ved at forurene
Andet eksempel
- Fiskeri, hvis ikke der er regler, så vil fiskerne bare fiske løs, de fisker til der ikke er flere fisk
- Skyldes at der ikke er nogen ejendomsret på fisken, derfor vil fiskerne bare tømme verdenshavende, hvis ingen regler der er
Den grundlæggende udfordring
- Hvor meget kan vi substituere N med K
- Der bliver flere mennesker, så der bliver brug for mere energi, og vi vil dermed forurene mere
Eksempler på substitution
- Vindmøller
- Solceller
- Elbiler
- Jordvarme
- Biogas
- Bølgeenergi
Dog bruger vi stadig ressourcer til at producere fx vindmøller, vi bruger bare mindre og mindre
I dag bruger Danmark stadig lige så meget energi pr. indbygger som vi gjorde i halvfjerdserne, skyldes vores generelt meget høje velstandsniveau
Så ja, vi kan producere miljørigtigt, men problemet er at vi alle sammen har en iphone, bil, varmer huset op osv.
Så gennemsnitligt er vi stadig blandt de største miljøsyndere, kun overgået af amerikanerne, folk i emiraterne osv.
SÃ¥ problemet er, at i takt med at velstanden stiger, vil vi bruge mere energi, vi vil forurene mere.
Velfærdsfunktion
W = w(C, N, H)
C = hvor mange varer og tjenester er vi i stand til at producere(consumption)
N = hvor mange naturressourcer har vi, rent vand, luft osv. påvirker også velfærden
H = Øvrige ting/elementer, fx uddannelse, retssikkerhed, adgang til sygehuse
Dvs. velfærden er et produkt af hvor mange varer og tjenester er vi i stand til at producere, hvor mange naturressourcer har vi, rent vand, luft osv. påvirker også velfærden og øvrige ting som fx uddannelse, retssikkerhed, adgang til sygehuse
De sidste 100 år sætter man lighedstegn mellem C og W, men det behøves man jo ikke nødvendigvis at gøre i fremtiden, det kan være at forbrugsfesten slutter om 25 år, og man indser at der er andre ting der er vigtigere
Måder hvorpå vi kan begrænse forureningen
- Administrative indgreb
- Ting der fortæller hvad man må og ikke må
- Fx grænseværdier for hvad man må udlede i naturen, ikke benytte aspest
- Økonomiske instrumenter
- Afgifter på C02 udledning
Hvordan kan kvotesystemet være en effektiv måde at begrænse udslippet af skadelige stoffer til naturen
Kvotesystemet
Man fastlægger Co2 kvoter på EU-niveau
11.000 virksomheder er med i denne ordning
De har så lov til at købe af disse, og derved forurene mere, eller de kan vælge at forurene mindre, og sælge af kvoter
Fordelene ved at anvende kvotesystemet
- Gør det lønsomt for virksomhederne at fokusere på miljøet
- Gør det økonomisk attraktivt for virksomhederne at nedbringe deres Co2 udslip, så de kan sælge deres kvoter
- Dem der vil reducere Co2 udslippet vil være de virksomheder der har lettest ved at gøre det(dvs. forurener mest)
- Man vil gøre det de steder hvor man kan se, at omkostningerne ved at gennemføre initiativerne vil være mindre end gevinsten
- De virksomheder der vil energioptimere er dem, hvor hvem det er relativt billigst
- For en virksomhed der forurener ekstremt meget, vil det være relativt nemt at mindske udslippet
- For en virksomhed der i forvejen ikke forurener ret meget, vil det være svært at begrænse forureningen yderligere
- Det vil animere de dårligste af virksomhederne til at gøre mest muligt
- Derved får vi også den største effekt rent samfundsmæssigt
Substitutionseffekten
Hvis substitutionselasticiteten er mindre end 1, vi det være et udtryk for, at på lang sigt, vil det ikke være muligt at substituere 100 procent
Hvis substitutionselasticiteten er lig med 1 vil det være muligt over tid, helt at erstatte N med A og K