Inflation (b niveau)

Kapitel 16 – Inflation

At priserne stiger hvert år kaldes for inflation. Helt præcist taler man om inflation, når der forekommer vedvarende stigninger i priserne.

 

Inflationen i Danmark, 1999-2009

Kilde: Statistisk Tiårsoversigt 2009; Nyt fra Danmakrs Statistik, nr. 12., 2010. Senest opdateret marts 2010.
Gennem- snitlig årlig procent- vis stigning i:	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009
Forbruger- pris- indekset	2,5	2,9	2,4	2,4	2,1	1,2	1,8	1,9	1,7	3,4	1,3
Netto- pris- indekset	2,1	3,1	2,4	2,5	2,3	1,4	2,0	2,0	1,9	3,7	2,1

 

Inflationens uheldige virkninger:

Det er der flere grunde til. Inflation har nogle uheldige samfundsøkonomiske virkninger:

• Forringer konkurrenceevnen

• Ændrer indkomst- og formuefordelingen

• Skaber usikkerhed

 

Går mest ud over de fattige. Fx vil det være dem der mister deres arbejde først, når konkurrenceevnen bliver forringet.

Deres købekraft bliver ligeledes hårdere ramt, da det er værre for dem, hvis en liter mælk stiger 1 krone, end det er for de rige.

De rige køber ligeledes fast ejendom og aktier, som i et vist omfang følger med op, når vi har inflation. Derimod vil de fattige placere deres penge i banken, og de penge de får herfra bliver jo mindre værd, hvis priserne på de ting de kan købe for pengene er steget.

De rige har dermed mere gavn af inflation. Det går hårdere ud over de fattige.

 

Ã…rsager til inflation:

1. Efterspørgselsinflation:

Prisstigninger, der skyldes en generelt stigende efterspørgsel i samfundet. Hvis eksempelvis indkomsterne øges, stiger efterspørgslen efter forbrugsvarer. Herved presses prisen op på forbrugsvarerne, idet producenterne ser muligheden for at hæve prisen og alligevel få afsat varerne.

 

 Øget efterspørgsel rykker efterspørgselskurverne til højre:

 

1. Omkostningsinflation:

Prisstigninger, der fortrinsvis skyldes forøgelse af produktionsomkostningerne.

Lønstigninger – udbudskurven rykker til venstre:

Løn-pris-spiralen:

Lidt som spørgsmålet om hvad der kom først, hønen eller ægget. Forstået på den måde at det er en spiral, hvor det er svært at sige hvad der kom først.

 

1. Importeret inflation:

Inflation der skyldes, at priserne pÃ¥ importerede varer er steget. – typisk som følge af rÃ¥vareprisstigninger pÃ¥ det globale marked eller depreciering af landets valuta.

1. Forventet inflation:
   Er man gennem længere tid blevet vænnet til, at priser og lønninger stiger konstant, skabes der uvilkårligt forventninger hos de fleste om, at sådan vil det nok også gælde i fremtiden.

 

Eksempel – Hyperinflation i Zimbabwe

Folk i Zimbabwe er vant til hårde tider. Det afrikanske land hører til blandt verdens fattigste, og det regeres hårdhændet af den diktatoriske præsident Mugabe, som hæmningsløst har brugt centralbankens seddelpresse til at trykke sedler til at lønne de politifolk og soldater, der holder ham ved magten. Denne vedvarende forøgelse af efterspørgslen har skabt inflation i en grad, som nærmest er verdenshistorisk rekord – kun slået af Ungarns inflation i 1946.

Det begyndte at gå galt i februar 2007, hvor priserne i Zimbabwe steg med 76 pct. i forhold til måneden før. Dette betegner økonomer som hyperinflation. Økonomer har som tommelfingerregel at, at en månedlig inflation på over 50 pct. karakteriseres som hyperinflation. Det svarer til en årlig inflation på omkring 13.000 pct.!

Men festen stoppede ikke her for zimbabweanerne. I takt med at priserne steg, måtte Mugabe trykke endnu flere penge til sine folk for at gøre dem tilfredse. Deres løn skulle jo gerne følge med prisudviklingen for at beholde købekraften. Dette pressede priserne så højt op i løbet af 2008, at en busbillet nogle dage i november kostede 20 mio. zimbabwe-dollars. Dagen efter kostede den 40 mio. dollars, altså en fordobling på kun et døgn. Det svarer til en månedlig inflation på 79.600.000.000 pct. På årsbasis blev det til prisstigninger på 89.700.000.000.000.000.000 pct.

Centralbanken trykte 500 millioner dollar-sedler , som for en kort periode altså lige kunne betale et mindre antal busbilletter. Senere gik man over til 100 milliarder dollarsedler. Seddelpressen kørte til sidst i døgndrift og måtte på et tidspunkt stoppe trykkeriet, da man løb tør for papir – den tyske papirleverandør standsede leverancerne af frygt for ikke at få sin betaling. Desuden udløb licensen til den software, som man anvendte i designet af sedlerne – den blev nemlig leveret af europæiske centralbanker, som også var bekymrede over udsigten til ikke at modtage betaling.

Inflationen i Zimbabwe skyldes først og fremmest efterspørgselsinflation. Men så snart inflationen ryger i vejret på denne vanvittige måde bliver det en selvforstærkende, ond cirkel. Vi har altså en situation med forventet inflation. Hvis alle forventer, at grøntsagspriserne er fordoblet næste dag, så vil grønthandlerne naturligvis fordoble deres priser for at kunne følge med.

Når et land på denne måde rammes af hyper inflation, reagerer befolkningen typisk på to måder. For de mere velhavende handler man med hinanden i udenlandsk valuta, typisk amerikanske dollars. Der opstår en slags paralleløkonomi i dollars. For de mere jævne borgere overgår man til byttehandel. Generelt vil folk hurtigst muligt bruge indtjente penge på forbrug, mens pengene endnu er noget værd – og det vil i Zimbabwe sige samme dag. At lægge penge til side vil naturligvis være tåbeligt.

I 2009 skiftede man alle sedlerne ud med nye for at starte på en frisk. De nye dollarsedler blev sat i omløb med kursen 1 ny dollar = 1 billion (1.000.000.000.000) af de gamle dollars.

I 1923 oplevede Tyskland såkaldt hyperinflation. Priserne steg så kraftigt, at seddelpressen i den tyske centralbank knapt nok kunne følge med. I august 1923 satte man 1 mio. mark sedler i omløb, da priserne på dette tidspunkt steg med flere hundrede procent om ugen. Dette kan dog ikke hamle op med Zimbabwe.

 

1. Pengemængdeinflation:
   Økonomer af monetaristisk opfattelse mener imidlertid, at pengemængden har endog en ganske stor betydning for inflationen. Monetarisme er en økonomisk retning, der hælder meget til den liberale ideologi. Monetaristerne argumenterer, at en stigning i pengemængden vil påvirke forbruget direkte. Borgernes stigende kontantbeholdning som følge af obligationssalg til Nationalbanken omsættes direkte til forbrug og genplaceres ikke som opsparing.

 

Bekæmpelse af inflation:

Inflation kan bekæmpes ved hjælp af de økonomiske politikker, vi tidligere har gennemgået. Som det fremgår af den følgende oversigt, er der på det nærmeste en skræddersyet politik til hver af de forskellige typer inflation:

 

Økonomiske politikker til bekæmpelse af inflation
Inflationstype	Økonomisk politik
Efterspørgselsinflation	Stram finanspolitik Stram pengepolitik
Omkostningsinflation	Stram indkomstpolitik Arbejdsmarkedspolitik
Importeret inflation	Revaluering (Stram pengepolitik)
Pengemængdeinflation	Pengepolitik

 

 

 Inflationen i udvalgte lande, 1970-2009: