Finanspolitik (a niveau) – ny lærer

Diskretionære tiltag: En politisk beslutning om at ændre bestemte udgiftsposter

Budgetloven:

Ikke strukturelt underskud på mere end 0,5% af BNP

Den strukturelle saldo, den offentlige saldo renset for konjunkturudsving

Vil altid være et skøn

I disse år er vi ca. i minus på 1%

Dette er naturligvis et problem(især i forhold til EU-regler)

Figuren på side 2

I forhold til finansministeriets finanslov er der lidt en tendens til, at den skrider, den bliver ikke overholdt

Man må ikke aktiv ændre på finanspolitikken efter den er aftalt

Dvs. fx ikke sætte afgiften op på biler

Figuren på side 3

Viser noget om konjunkturernes påvirkning af den offentlige saldo

Det ses at konjunkturerne har en relativt stor betydning for den offentlige saldo

Outputgap

Forskellen på hvad vi kunne producere, og hvad vi rent faktisk producerer

Refererer igen til den konjunkturneutrale situation

Det ses af figuren på side 3, at i 2015 ligger BNP på 1,5% af hvad det kunne/af hvad den havde været i den konjunkturneutrale situation

Finanspolitik

Aktiv finanspolitik, staten ændrer aktivt på sine indtægter og udgifter

Man har til hensigt at påvirke økonomien

Man søger med aktiv finanspolitik at påvirke:

  • Økonomisk vækst, efterspørgslen
  • Betalingsbalancen
  • Beskæftigelsen
  • Inflationen

Eksempler på aktiv finanspolitik

  • Foghs fastfrysning af boligskatten
  • SP-bidrag blev udbetalt for at skabe umiddelbar efterspørgsel
    • SP-bidrag, noget pension

Aktiv finanspolitik var Anker og dem i 70’erne helt vilde med. I dag benytter man det mindre og mindre

Finanspolitisk multiplikatoreffekt:

Eks.

Virksomheder ansætter flere, disse får flere penge, efterspørgslen øges, så får virksomheden flere penge, kan ansætte flere

Finanspolitisk multiplikatoreffekt på 1, regeringen bruger 1 milliard, og i samfundet forplanter det sig til efterspørgsel på 1 milliard

Automatiske stabilisatorer

Ved automatiske stabilisatorer forstås elementer der har en stabiliserende virkning på samfundsøkonomien, og som dermed lægger en dæmper på konjunkturudsving. Effekten sker automatisk, uden at der kræves yderligere politiske indgreb. Af eksempler på automatiske stabilisatorer i Danmark kan nævnes dagpengesystemet og skattesystemet.

Stabilisere i forhold til et nogenlunde konstant niveau

I Danmark er de automatiske stabilisatorer kraftigere end i fx USA, dvs. USA påvirkes mere af konjunkturer

Crowding-out

Hvis man øger efterspørgslen i samfundet, så vil beskæftigelsen stige, og så vil lønninger også stige, så forringes konkurrenceevnen

Crowding-in

Lønninger falder, konkurrenceevne forbedres

Eksempel.

På kort sigt: Man fyrer offentlige ansatte, giver færre penge og mindre efterspørgsel

På lang sigt: Efterspørgslen falder, priserne falder, konkurrenceevnen forbedres

Keynes

  • Finanspolitikkens fader
  • Mener at samfundet ikke er selvregulerende, og at staten derfor aktiv bør gribe ind for at undgå kriser

Neoklassikerne

  • Mener at økonomien altid vil regulere sig, således at økonomien altid befinder sig på fuld kapacitetsgrænse
  • Hvis ledigheden falder, vil lønnen bare regulere sig, dvs. falde

Men:

Lønnen vil ikke bare falde, grundet overenskomster(den danske arbejdsmarkedsmodel) osv.

Alle de kriser vi har set, har vist at Keynes har ret