Den offentlige sektor

Kap. 7 – Den offentlige sektor
Hvem er den off. sektor ?
1. Staten
2. Regioner ( 5 i alt )
3. Kommuner ( 98 i alt )
4. Sociale kasser og fonde ( f.eks. ATP, LD )

Hvilke opgaver har den off. sektor ?
1. Forsyne borgerne med off. goder ( off. tjenester og velfærdsydelser ).
Opgavefordelingen i den offentlige sektor:

                   Stat                                          Regioner                    Kommuner
           Forsvar Sygehuse        Folkeskole, musikskole, SFO
           Politi og domstole Psykiatrisk behandling         Byfornyelse
           Motorveje Specialundervisning         Veje, parker mv.
           Universiteter, forskning Regionale trafikselskaber       Kloak, vand, spildevand mv.
   Handelsskoler, tekniske skoler og gymnasier Regionale udviklingsplaner        Kontanthjælp, sygedagpenge

Kommunerne løser/ har ansvaret for langt de fleste opgaver, men staten
betaler mest via refusioner eller bloktilskud til regioner og kommuner

2. Regulere og styre økonomien : f.eks. udjævne konjunkturerne ved at føre lempelig finanspolitik i krisetider og stram finanspolitik når økonomien er overophedet.

3. Udligne sociale forskelle i samfundet ( øk. mål ): f.eks. ved en progressiv indkomstskat (indtægter) og dagpenge til arbejdsløse og syge borgere, SU til uddannelsessøgende (udgifter).

Hvordan måler man den off. sektors størrelse ?
1. Antal beskæftigede i forhold til arbejdsstyrken ( ca. 30% ).
2. Andel af BNP ( ca. 25% ).
3. Indtægter i form af bl.a. skatter i forhold til BNP ( 50 % ).

Er den off. sektor for stor ? Skal vi have nulvækst i den off. sektor ?

Budgetter for den off. sektor:
1. Staten: Finansloven ( se www.fm.dk )
2. Regioner: Region Nordjyllands budget 2012

 

3. Kommuner: Thisteds kommunes budget 2014

Hvordan finansierer den off. sektor sine udgifter ?
Den offentlige sektors indtægter kan opdeles i følgende hovedgrupper:

Direkte skatter:                       Indirekte skatter:           Andre indtægter:
Personskat          Moms           Bøder
Ejendomsværdiskat         Afgifter på tobak og alkohol   Stempelafgifter
Selskabsskat Energi- og miljøafgifter   Brugerbetaling
Pensionsafkastskat          Registreringsafgifter  
Arbejdsmarkedsbidrag    
Ejendomsskat   Øvrige indirekte skatter  

 

Direkte skatter: Betales af dem , der bliver pålagt skatten.
Indirekte skatter: Betales af forbrugerne, men den bliver i første omgang pålagt producenter og forhandlere
(se http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/ )

Hvordan beskattes vi ?
1. Progressiv skat: Hvis f.eks. indkomsten stiger med 10 %, vil skatten stige med
mere end 10 % ( rammer de rige hårdest ). Eks. statsskat.
2. Proportional skat: Hvis indkomsten stiger med 10 %, vil skatten stige 10 % ( al-
le rammest lige hårdt ). Eks. arbejdsmarkedsbidrag.
3. Degressiv skat: Hvis indkomsten stiger med 10 %, vil skatten stige med mindre
end 10 % ( rammer de fattige hårdest ).Eks. moms.

Hvordan betaler vi indkomstskat ?

http://ioa1.systime.dk/typo3temp/pics/b9aa2c094b.png

Marginalskatteprocent: det man betaler i skat af den sidst tjente krone.
Skatteloft: Det man maksimalt kan komme til at betale af sin indkomst dvs. den hø-
jest mulige marginalskatteprocent.

Hvem får skatteindbetalingerne (indkomstskatterne) ?
http://ioa1.systime.dk/typo3temp/pics/07b5aa7e52.png

Er indkomstskatterne for høje ?
Argumenter for:
· Specielt den høje topskat begrænser udbuddet af arbejdskraft ( højtlønnede ).
· Fører til ”Brain drain” ( folk til udlandet ).
· Fremmer sort arbejde.
· Specielt en lavere bundskat vil fremme lysten til at søge arbejde ( lavtlønnede )
Argumenter imod:
· Skatterne finansierer vores velfærdssystem.
· Danskerne har en verdens højeste levestandarder på trods af højt skatteniveau.
· En lavere indkomstskat vil føre til at folk køber fritid ( indkomsteffekt )
dvs. at udbuddet af arbejdskraft falder.

Indirekte skatter:
1. Moms: Generel afgift på alle varer.
2. Punktafgifter: Afgifter på bestemte varer.
Giftskatter: Punktafgifter på f. eks. spiritus og cigaretter.
Grønne afgifter: Punktafgifter på energi og miljø.

Hvem rammes hårdest af de indirekte skatter ?
Eksempel med momsen:

Kr. ‘Fattig’                              ‘Rig’
Indkomst 100.000                             500.000
Forbrug 100.000                           300.000
– Heraf moms (beregnes som 20 pct. af forbrugsudgiften) 20.000                          60.000
Moms i pct. af indkomsten 20,0                     12,0

De offentlige finanser:
Den offentlige saldo
= saldo for staten

+ saldo for kommuner

+ saldo for regioner

+ saldo for sociale kasser og fonde

Anvendes i forbindelse med Stabilitetspagtens krav ( højst 3 % i underskud ) !!!

Saldo for staten ( statsfinanserne ): Statens indtægter og udgifter i løbet af et år.
Driftsindtægter: Skatter og afgifter, overskud af statsvirksomheder, renteindtægter
÷
Driftsudgifter: Varekøb, lønudgifter, renteudgifter, indkomstoverførsler
=
Driftsoverskud/driftsunderskud
÷
Anlægsudgifter(investeringer): bygninger, veje mv.
=
Drifts og anlægsoverskud/drifts og anlægsunderskud
÷
Kapitaludgifter: Udlån, køb af fast ejendom, andre kapital betalinger
=
Drifts-, anlægs- og udlånsoverskud/Drifts-, anlægs- og udlånsunderskud (DAU-overskud/-underskud)
÷
Nettoobligationskøb mv.
=
Nettokasseoverskud/nettokasseunderskud
÷
Tilbagebetaling af statsgæld
=
Bruttokasseoverskud/bruttokasseunderskud

 

D.A.U. – underskuddet er udgangspunktet når efterspørgselsvirkningen fra statsfinanserne skal vurderes, idet kun disse indtægter og udgifter påvirker efterspørgslen i samfundet.
Det vil sige at de udgifter, som kommer efter D.A.U. – underskuddet påvirker ikke efterspørgslen i samfundet.
Eksempler på efterspørgselsvirkning: (1) Skatter: ↓ ( indtægter )

Disponibel indkomst: ↑

Private forbrug: ↑

Efterspørgsel: ↑

(2) Løn til off. ansatte: ↑ ( udgifter )

Off. forbrug: ↑

Efterspørgsel: ↑

Spørgsmål til dig !!!
S.U. til uddannelsessøgende : hvor skal de placeres på statsfinanserne ?
Hvordan påvirkes efterspørgslen af at S.U.- beløbet sættes i vejret ? Begrund !!

http://ioa1.systime.dk/typo3temp/pics/795fc804d4.png

DAU-saldoen, 1990-2012:
http://ioa1.systime.dk/typo3temp/pics/221ee221e6.png

Statsgælden og finansiering af statsunderskud:
Et underskud på statsregnskabet skal naturligvis finansieres. Her er der tre muligheder:
•Indenlandsk låntagning (salg af statsobligationer)
•Udenlandsk låntagning
•Træk på Nationalbanken