Kap. 7 – Den offentlige sektor
Hvem er den off. sektor ?
1. Staten
2. Regioner ( 5 i alt )
3. Kommuner ( 98 i alt )
4. Sociale kasser og fonde ( f.eks. ATP, LD )
Hvilke opgaver har den off. sektor ?
1. Forsyne borgerne med off. goder ( off. tjenester og velfærdsydelser ).
Opgavefordelingen i den offentlige sektor:
| Stat | Regioner | Kommuner |
| Forsvar | Sygehuse | Folkeskole, musikskole, SFO |
| Politi og domstole | Psykiatrisk behandling | Byfornyelse |
| Motorveje | Specialundervisning | Veje, parker mv. |
| Universiteter, forskning | Regionale trafikselskaber | Kloak, vand, spildevand mv. |
| Handelsskoler, tekniske skoler og gymnasier | Regionale udviklingsplaner | Kontanthjælp, sygedagpenge
|
Kommunerne løser/ har ansvaret for langt de fleste opgaver, men staten
betaler mest via refusioner eller bloktilskud til regioner og kommuner
2. Regulere og styre økonomien : f.eks. udjævne konjunkturerne ved at føre lempelig finanspolitik i krisetider og stram finanspolitik når økonomien er overophedet.
3. Udligne sociale forskelle i samfundet ( øk. mål ): f.eks. ved en progressiv indkomstskat (indtægter) og dagpenge til arbejdsløse og syge borgere, SU til uddannelsessøgende (udgifter).
Hvordan måler man den off. sektors størrelse ?
1. Antal beskæftigede i forhold til arbejdsstyrken ( ca. 30% ).
2. Andel af BNP ( ca. 25% ).
3. Indtægter i form af bl.a. skatter i forhold til BNP ( 50 % ).
Er den off. sektor for stor ? Skal vi have nulvækst i den off. sektor ?
Budgetter for den off. sektor:
1. Staten: Finansloven ( se www.fm.dk )
2. Regioner: Region Nordjyllands budget 2012
3. Kommuner: Thisteds kommunes budget 2014
Hvordan finansierer den off. sektor sine udgifter ?
Den offentlige sektors indtægter kan opdeles i følgende hovedgrupper:
| Direkte skatter: | Indirekte skatter: | Andre indtægter: |
| Personskat | Moms | Bøder |
| Ejendomsværdiskat | Afgifter på tobak og alkohol | Stempelafgifter |
| Selskabsskat | Energi- og miljøafgifter | Brugerbetaling |
| Pensionsafkastskat | Registreringsafgifter | |
| Arbejdsmarkedsbidrag | ||
| Ejendomsskat | Øvrige indirekte skatter |
Direkte skatter: Betales af dem , der bliver pålagt skatten.
Indirekte skatter: Betales af forbrugerne, men den bliver i første omgang pålagt producenter og forhandlere
(se http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/ )
Hvordan beskattes vi ?
1. Progressiv skat: Hvis f.eks. indkomsten stiger med 10 %, vil skatten stige med
mere end 10 % ( rammer de rige hårdest ). Eks. statsskat.
2. Proportional skat: Hvis indkomsten stiger med 10 %, vil skatten stige 10 % ( al-
le rammest lige hårdt ). Eks. arbejdsmarkedsbidrag.
3. Degressiv skat: Hvis indkomsten stiger med 10 %, vil skatten stige med mindre
end 10 % ( rammer de fattige hårdest ).Eks. moms.
Hvordan betaler vi indkomstskat ?
Marginalskatteprocent: det man betaler i skat af den sidst tjente krone.
Skatteloft: Det man maksimalt kan komme til at betale af sin indkomst dvs. den hø-
jest mulige marginalskatteprocent.
Hvem får skatteindbetalingerne (indkomstskatterne) ?
Er indkomstskatterne for høje ?
Argumenter for:
· Specielt den høje topskat begrænser udbuddet af arbejdskraft ( højtlønnede ).
· Fører til ”Brain drain” ( folk til udlandet ).
· Fremmer sort arbejde.
· Specielt en lavere bundskat vil fremme lysten til at søge arbejde ( lavtlønnede )
Argumenter imod:
· Skatterne finansierer vores velfærdssystem.
· Danskerne har en verdens højeste levestandarder på trods af højt skatteniveau.
· En lavere indkomstskat vil føre til at folk køber fritid ( indkomsteffekt )
dvs. at udbuddet af arbejdskraft falder.
Indirekte skatter:
1. Moms: Generel afgift på alle varer.
2. Punktafgifter: Afgifter på bestemte varer.
Giftskatter: Punktafgifter på f. eks. spiritus og cigaretter.
Grønne afgifter: Punktafgifter på energi og miljø.
Hvem rammes hårdest af de indirekte skatter ?
Eksempel med momsen:
| Kr. | ‘Fattig’ | ‘Rig’ |
| Indkomst | 100.000 | 500.000 |
| Forbrug | 100.000 | 300.000 |
| – Heraf moms (beregnes som 20 pct. af forbrugsudgiften) | 20.000 | 60.000 |
| Moms i pct. af indkomsten | 20,0 | 12,0
|
De offentlige finanser:
Den offentlige saldo
= saldo for staten
+ saldo for kommuner
+ saldo for regioner
+ saldo for sociale kasser og fonde
Anvendes i forbindelse med Stabilitetspagtens krav ( højst 3 % i underskud ) !!!
Saldo for staten ( statsfinanserne ): Statens indtægter og udgifter i løbet af et år.
Driftsindtægter: Skatter og afgifter, overskud af statsvirksomheder, renteindtægter
÷
Driftsudgifter: Varekøb, lønudgifter, renteudgifter, indkomstoverførsler
=
Driftsoverskud/driftsunderskud
÷
Anlægsudgifter(investeringer): bygninger, veje mv.
=
Drifts og anlægsoverskud/drifts og anlægsunderskud
÷
Kapitaludgifter: Udlån, køb af fast ejendom, andre kapital betalinger
=
Drifts-, anlægs- og udlånsoverskud/Drifts-, anlægs- og udlånsunderskud (DAU-overskud/-underskud)
÷
Nettoobligationskøb mv.
=
Nettokasseoverskud/nettokasseunderskud
÷
Tilbagebetaling af statsgæld
=
Bruttokasseoverskud/bruttokasseunderskud
D.A.U. – underskuddet er udgangspunktet når efterspørgselsvirkningen fra statsfinanserne skal vurderes, idet kun disse indtægter og udgifter påvirker efterspørgslen i samfundet.
Det vil sige at de udgifter, som kommer efter D.A.U. – underskuddet påvirker ikke efterspørgslen i samfundet.
Eksempler på efterspørgselsvirkning: (1) Skatter: ↓ ( indtægter )
↓
Disponibel indkomst: ↑
↓
Private forbrug: ↑
↓
Efterspørgsel: ↑
(2) Løn til off. ansatte: ↑ ( udgifter )
↓
Off. forbrug: ↑
↓
Efterspørgsel: ↑
Spørgsmål til dig !!!
S.U. til uddannelsessøgende : hvor skal de placeres på statsfinanserne ?
Hvordan påvirkes efterspørgslen af at S.U.- beløbet sættes i vejret ? Begrund !!
DAU-saldoen, 1990-2012:
Statsgælden og finansiering af statsunderskud:
Et underskud på statsregnskabet skal naturligvis finansieres. Her er der tre muligheder:
•Indenlandsk låntagning (salg af statsobligationer)
•Udenlandsk låntagning
•Træk på Nationalbanken