Den globale økonomi - HHX opgaver og notater

Produktionen i Danmark er hvert år siden 1970 steget med omkring 1,9%, dvs. BNP også stiger en lille smule hvert år, hvilket gør at vi bliver rigere

Stigning i produktionen skyldes bl.a. maskiner og længere og bedre uddannelser, da disse ting gør os meget mere effektive

Stigningen i BNP svinger op og ned i perioder, dog mest op

I de rige industrilande er BNP siden 60’erne ca. tredoblet

Figur 1.1 Udviklingen i USA’s og Storbritanniens BNP, 1965-2013

Stiger BNP markant kaldes det for et økonomisk opsving, man taler om højkonjunktur

Højkonjunktur er når BNP stiger mere end 2,5% om året, her ansætter virksomhederne flere folk, men det at folk kommer i arbejde og får flere penge gør, at importen øges, og valutaregnskabet derved svækkes

Økonomisk krise, lavkonjunktur, er når BNP stiger med højst 1,5% om året, dette kaldes af nogle også for recession, og er krisen meget alvorlig bruges ordet depression. Ved lavkonjunktur stiger arbejdsløsheden, derved får folk så færre penge, og importen falder
Er samfundsøkonomien stabil, stiger BNP med 1,5-2,5% om året. Her er arbejdsløsheden nogenlunde uændret.

Disse procenttal er løse tommelfingerregler, og gælder dog kun for de rige industrialiserede lande, fx er den stabile vækst i Danmark er på omkring 1,8-1,9%, mens den i USA er på ca 2,5%

Figur 1.4 Opsving og krise – en oversigt

Økonomisk opsving	BNP vokser med over 2½ pct. om året	Arbejdsløsheden falder	Importen øges kraftigt
Stabil økonomisk udvikling	BNP vokser med 1½-2½ pct. om året	Arbejdsløsheden uændret	Importen stiger svagt
Økonomisk krise	BNP vokser med højst 1½ pct.	Arbejdsløsheden stiger	Importen falder

Mange af verdens landes BNP svinger i takt, derfor kan man tale om op- og nedture i den samlede globale økonomi

Tidslinje:

1. Oliekrise 1974-1975
2. Oliekrise 1980-1983

Opsvinget 1983-1989

Krisen 1990-1993
Perioden 1994-2000
IT-krisen 2000-2002

Opsvinget efter IT-krisen 2003-2007

Den globale finanskrise 2008-2010

Subprimelån

Fandtes i USA

Blev givet til borgere med en lidt klemt økonomi, de kunne låne alle pegene til huset, til en meget lav rente. Og kunne de ikke betale tilbage, kunne de jo altid bare sælge huset, til fortjeneste, så risikoen var umiddelbart lille for både huskøbere og banker. Men så satte den amerikanske centralbank renten op, huspriserne faldt, og det var mere end de svage huskøbere kunne klare. Og de kunne dermed ikke betale tilbage til bankerne. Som så i sidste ende stod med problemet.
Bankrun. I Storbritannien oplevede man et såkaldt bankrun, hvor kunderne styrtede ned og hævede deres penge, problemet var bare at banken ikke havde pengene, da de var lånt ud. Det endte så med at staten måtte overtage banken, dvs. nationalisere den.

Herhjemme gik nationalbanken ind og overtog Roskilde bank, som grundet alt for risikable ejendomsudlån måtte kaste håndklædet i ringen.

I USA gik bl.a. de to mastodonter i sektoren for boligudlån give op, Freddy Mac og Fannie Mare blev overtaget af den amerikanske regering.

I efteråret 2008 gik den gamle amerikanske Lehman Brothers konkurs, og her valgte staten ikke at hjælpe, for at trække en streg i sandet. Det blev betragtet som startskuddet til den globale finanskrise. Da den sidste rest af tillid til det amerikanske bankvæsen forsvandt.
Det endte med at bankerne ikke turde låne penge til hinanden(interbankmarkedet frøs til is). Og mange banker stod derfor og manglede penge til udlån.

Folk solgte ud af deres aktier, hvilket fik dem til at falde endnu mere.

Husstandendes forbrug faldt. Det medførte fald i produktionen, og dermed fyringer i industrisektoren, og stigende arbejdsløshed.

Den globale finanskrise var den værste siden depressionen i 1930’erne.

Figur 1.9 Finanskrisen – En oversigt

Økonomisk vækst: Vækst i produktionen = vækst i BNP i faste priser(faste priser betyder at produktionen regnes i samme priser alle årene, således at tallene udelukkende viser den mængdemæssige udvikling.

Hvorfor økonomisk vækst: en forudsætning for at vi kan øge den materielle velstand i samfundet = udbygge vores velfærdssamfund.

Økonomisk opsving: økonomisk vækst er over 2,5% pr. år(i vækst i BNP i faste priser). Er der tale om flere år kalder vi det en højkonjunktur.

Fx har lande som Kina og Indien højkonjunktur.

Stabil udvikling: økonomisk vækst: 1,5% – 2,5% pr. år.

Økonomisk krise: økonomisk vækst under 1,5% pr. år. Er der tale om flere år kalder vi det en lavkonjunktur.

Økonomisk recession: økonomisk vækst under 0 i mindst 2 kvartaler.

Depression: negativ vækst i flere år.

BNP på engelsk: gross domestic product(GDP)

Konkurrenceevne på engelsk: competitiveness

Økonomisk vækst

Måles som vækst i BNP i faste priser
Hvorfor er det et mål?
- Jo større produktion, jo større indkomst til borgerne og dermed højere velstand/velfærd

Fuld beskæftigelse

Ca. 3% arbejdsløshed ses som værende fuld beskæftigelse

Overskud på betalingsbalancen

Hvorfor er det et mål: underskud betyder at vi skal låne i udlandet og dermed stiger vores udlandsgæld. Vi bliver dermed afhængige af udenlandske banker

Økonomers bud på, hvad man skal holde øje med hvis man vil sikre en stabil økonomisk udvikling.

Betalingsbalance – samfundsmål

Arbejdsløshed -samfundsmål

Inflation -samfundsmål
Offentlige finanser

Keynes og mange andre mener at offentlige finanser ikke er et økonomisk mål, da det skal justeres for at gavne befolkning. Lempelig finanspolitik hvis man er i lavkonjunktur, og stram finanspolitik, hvis man er i højkonjunktur.

Status for dansk økonomi i dag: 28-08-2014

Positive:

Rimelig lav inflation

Overskud på betalingsbalancens løbende poster

Faldende arbejdsløshed

Negative:

Store underskud på de offentlige finanser
Stigende forsørgerbyrde på lang sigt / pres på velfærdsstaten.

Note:

Hvis det offentlige overskud er på

Under -3 så skal man føre stram finanspolitik ifølge EU, selvom man er i lavkonjunktur. Dette giver mere arbejdsløshed.

også kadet grænsen ifølge Stabilitets og vækstpagten

I året op til valg kommer der sandsynligvis underskud, da politikerne gerne vil genvælges, så de giver flere penge væk.

Ekspansiv finanspolitik

Staten øger den samlede efterspørgsel. Staten øger efterspørgslen ude i samfundet ved at:
- Sænke skatter og afgifter

Hæve sit eget forbrug

Foretage investeringer

Ekspansiv = lempelig

Kontraktiv = stram