Neoklassikerne:
- Før 1930
- Markederne er sådan indrettet, at økonomien vil altid være på sit maks., fuld kapacitet
- Hvis der er overudbud, så vil prisen på arbejdskraft blive konkurreret ned, så det igen bliver attraktivt at producere
- Økonomien vil hele tiden regulere sig
Keynes
- Sad i 1930 og så på krisen i USA, der var noget galt, noget der ikke passer
- Hvad er det der gør, at økonomien ikke altid befinder sig på maks., ikke altid maksimal arbejdsløshed
- Lønnen regulerer sig ikke ned pga. overudbud
- Hvad er det der gør, at økonomien ikke altid befinder sig på maks., ikke altid maksimal arbejdsløshed
Merkantilismen
- Dækker over årene 1500, 1600, 1700
- Frem til 1776
- Fokus på staten
- Hvordan øger vi nationens velstand
- Mest mulig økonomisk vækst for staten
- Den måde vi skaber mest velstand for nationen på, er ved at rage mest guld til os
- Vi skal bruge guld til erobringer (imperialisme), købe våben
- Og til at Kongen, hoffet osv. skal leve godt (man køber ting fra fjernøsten osv.)
- Importer så lidt fra udlandet som muligt, og eksporter så meget som muligt
- Handelsbarrierer, protektionisme (fx toldmurer)
- Nogle lande forbød import af forarbejdede varer
1776-1880, Adam Smiths tanker
- Adam Smith, økonomisk tænker, skrev The Wealth of Nations
- Bryder med tidligere
- Der er nogle absolutte fordele, ved at nationerne handler med hinanden
- Siger: det at nogle lande specialiserer sig i noget og nogle andre i noget andet gør, at vi samlet set øger begge nationers velstand
- Fader til den moderne økonomiske teori om absolutte komparative fordele
- Eksempel han kom med: en fabrik producerer små knappenåle, i stedet for at én person skal gøre det hele for at producere én knappenål, så er det smartere at opdele arbejdsprocessen i små enheder
- Dvs. han introducerer: Division of labour (arbejdsdeling)
- FÃ¥r utrolig stor betydning
- The invisible hand
- Tror meget på effekten/virkningen af den usynlige hånd
- Han tror fuldt og fast på markedsmekanismerne
- Hvis der opstår et behov for et produkt, så skal markedet nok finde ud af, at efterspørgslen er der, og således begynde at producere varen
- Og hvis der er en faldende efterspørgsel, så falder prisen, og de der er dårligst til at producere ryger ud af markedet
- Dvs. markedet bliver automatisk reguleret
- Bliver kaldt klassisk liberal tænknings fader
- Sagde: For at der kan være et frit marked, så skal staten holde sine fingre væk, grundet forbrugernes efterspørgsel og virksomhedernes udbud så skal økonomien nok automatisk finde en ny ligevægt
- Laissez faire (lad stå til)
- Man skal ikke gribe ind i markedsmekanismerne
- Dog er der nogle ting som staten bliver nødt til at tage sig af, fx infrastruktur, militær osv.
- Jo mere handel jo bedre
- Arbejdsdeling, mellem virksomheder og mellem stater
Neoklassikerne
- 1880 – 1930
- Neo = ny (i forhold til de klassiske økonomer, fx Adam Smith)
- Byggede videre på Adam Smith
- Udbuds-/efterspørgselsdiagram
- Er grundlaget for når man tegner diagrammer med udbud og efterspørgsel, dem opfandt de
- Ligevægtspriser = neoklassisk økonomi
- Tog Adam Smiths tanker, men gik mere i dybden med agenter/individerne/husholdningerne og virksomhederne
- Samspillet mellem husholdninger og virksomheder
- Man taler om mikroøkonomi
- De introducerer en marginalistisk tankegang
- Man tænker i marginalnytten
y-aksen = utility (nytte, det man får ud af det)
x-akse = mængde
Nytten stiger men den flader ud
Kan også flade ud på et tidspunkt
Men hvordan opgøres nytten
Fx hvor meget ekstra tjener virksomheder ved at sælge 1 ekstra produkt
Som forbruger forsøger man at maksimere sin nytte i forhold til sin indkomst
- Så man får mest mulig nytte ud af sin indkomst
- Dvs. de enkelte individer nyttemaksimerer
- Markantilisterne tænkte på hvordan staten kunne maksimere
- Neoklassikerne tænker på hvordan det enkelte individ/den enkelte virksomhed optimerer
- Et spring fra staten ned til individet
Keynesianismen
- 1930 – 1960/70
- Neoklassikerne siger: I en situation med arbejdsløshed, der vil altid være fuld beskæftigelse, for det sikrer prismekanismen, dvs. der vil aldrig være lange perioder med permanent arbejdsløshed
- Ã…rsagen, der kommer en svigtende efterspørgsel –> BNP falder –> sÃ¥ bliver folk fyret –> sÃ¥ stiger arbejdsløshed –> der bliver et overudbud af arbejdskraft –> sÃ¥ falder prisen pÃ¥ arbejdskraft –> sÃ¥ stiger efterspørgslen efter arbejdskraft igen –> sÃ¥ falder arbejdsløsheden igen
- SÃ¥ siger Keynes, det holder ikke, det kan man se af krisen i 1930’erne, man kan se der er arbejdsløsheden, sÃ¥ hvad er det der gør, at der kan være perioder med permanent arbejdsløshed
- Hvorfor, fordi den usynlige hånd ikke altid virker, dvs. prismekanismen vil ikke altid sørge for at lønningerne regulerer sig på plads
- Så hvad skal vi gøre: staten skal kunstigt understøtte den samlede efterspørgsel, ved bl.a. at pumpe penge ud i samfundet, så beskæftigelsen igen stiger
- Forfader til ekspansiv/lempelig finanspolitik
- Så finanspolitikken kan bruges til at udjævne konjunkturudsving
- SÃ¥dan tænkte man frem til den første oliekrise som kom i 1970’erne
- Herefter bliver neoklassikernes tankegang mere udbredt igen, man tror igen mere på markedsmekanismerne, og på at man skal gribe mindre ind end man er vant til
- Keynes introducerer også
- Det der har stor betydning for hvordan økonomien udvikler sig er usikkerhed
- Under en økonomisk krise: hvis der er usikkerhed omkring udsigterne, så vil man forbruge mindre og opspare mere
- Det er derfor man måler forbrugertillidsindeks osv.
- Er man bange for at blive fyret, så hæmmer det efterspørgslen
Monetaristerne
- 1970 og frem
- Milton Friedmann
- Modstandere af aktiv finanspolitik
- Aktiv finanspolitik er gået lidt af mode, benyttes ikke længere systematisk (dog nogle gange som fx ved finanskrisen)
- Markederne skal styre det selv
- Heller ikke vilde med pengepolitikken (hvor man styrer renten)
- Det centrale for monetaristerne: at styre pengemængden
- Sørg for at der er lige præcis den pengemængde i samfundet som der skal være
- Pengene er det der smører økonomien
- Er der for få penge eller for mange penge så er det ikke godt
- PÃ¥ lang sigt vil aktiv finanspolitik ikke have nogen betydning
- Inflationær crowding–out
- Kort sigt: vi øger efterspørgslen, beskæftigelsen stiger
- PÃ¥ lang sigt: lønningerne stiger –> priserne pÃ¥ varerne stiger –> forværrer konkurrenceevnen –> hæmmer eksporten –> gÃ¥r ud over BNP –> produktionen falder –> og beskæftigelsen falder igen
- Dvs. den fordel der er på kort sigt, vil blive spist op på lang sigt
- Crowding-in
- Vi slår bremsen i, kontraktiv
- På kort sigt: fald i efterspørgslen, fald i beskæftigelsen, faldende lønninger osv., priserne holdes på et vis niveau (deraf navnet inflationær crowding-in)
- PÃ¥ lang sigt: lønningerne falder –> konkurrenceevnen forbedres –> eksporten stiger –> beskæftigelsen stiger, lønningerne stiger osv.
- Konjunkturpolitik virker ikke en skid, på lang sigt vil det blive ædt op af lønstigninger
- Det der betyder noget på lang sigt, vigtigt (for her har de helt sikkert ret)
- Hvor godt fungerer arbejdsmarkedet, de teknologiske fremskridt
- Dvs. er der nogle grundlæggende strukturelle problemer på arbejdsmarkedet
- Lavere arbejdsløshed = forbedring af de offentlige finanser
- Monetos = pengemængden
Til eksamen skriv:
- Dette sker der på kort sigt
- Men på lang sigt kan man frygte
- Giv nogle praktiske eksempler hvor man har brugt finanspolitik
Eksempler på aktiv finanspolitik
- I 2001 fastfrøs Anders Fogh ejendomsværdiskatten
- Ved 1. Løkkeregering, her havde man nogle meget kraftige anlægsprojekter (var en koordineret indsats af verdens ledere)
- Satte kunstigt gang i nogle anlægsprojekter
Hvad startede finanskrisen
- Subprimelån
- Man lånte penge ud uden sikkerhed i fast ejendom
- Dvs. man kunne belåne aktiver, som ikke var lige så gyldige som dem der havde primær status
- Så var der nogen der fandt ud af, at der ikke var sikkerhed for de penge de havde lånt ud, og så begyndte folk/kreditorer at kræve deres penge hjem
Finanspolitik og pengepolitik på den ene side, og strukturpolitik (arbejdsmarkedspolitik) på den anden side
Det der driver vores økonomi er teknologiske fremskridt osv.
Aktiv finanspolitik er ligesom at pisse i bukserne for at holde varmen.