De økonomiske skoler - HHX opgaver og notater

Neoklassikerne:

Før 1930
Markederne er sådan indrettet, at økonomien vil altid være på sit maks., fuld kapacitet

Hvis der er overudbud, så vil prisen på arbejdskraft blive konkurreret ned, så det igen bliver attraktivt at producere

Økonomien vil hele tiden regulere sig

Keynes

Sad i 1930 og så på krisen i USA, der var noget galt, noget der ikke passer
- Hvad er det der gør, at økonomien ikke altid befinder sig på maks., ikke altid maksimal arbejdsløshed
  - Lønnen regulerer sig ikke ned pga. overudbud

Merkantilismen

Dækker over årene 1500, 1600, 1700
Frem til 1776
Fokus på staten

Hvordan øger vi nationens velstand

Mest mulig økonomisk vækst for staten

Den måde vi skaber mest velstand for nationen på, er ved at rage mest guld til os

Vi skal bruge guld til erobringer (imperialisme), købe våben
Og til at Kongen, hoffet osv. skal leve godt (man køber ting fra fjernøsten osv.)
Importer så lidt fra udlandet som muligt, og eksporter så meget som muligt
- Handelsbarrierer, protektionisme (fx toldmurer)

Nogle lande forbød import af forarbejdede varer

1776-1880, Adam Smiths tanker

Adam Smith, økonomisk tænker, skrev The Wealth of Nations
Bryder med tidligere
Der er nogle absolutte fordele, ved at nationerne handler med hinanden
Siger: det at nogle lande specialiserer sig i noget og nogle andre i noget andet gør, at vi samlet set øger begge nationers velstand

Fader til den moderne økonomiske teori om absolutte komparative fordele

Eksempel han kom med: en fabrik producerer små knappenåle, i stedet for at én person skal gøre det hele for at producere én knappenål, så er det smartere at opdele arbejdsprocessen i små enheder
- Dvs. han introducerer: Division of labour (arbejdsdeling)

Får utrolig stor betydning

The invisible hand
- Tror meget på effekten/virkningen af den usynlige hånd
- Han tror fuldt og fast på markedsmekanismerne
  - Hvis der opstår et behov for et produkt, så skal markedet nok finde ud af, at efterspørgslen er der, og således begynde at producere varen

Dvs. markedet bliver automatisk reguleret

Bliver kaldt klassisk liberal tænknings fader
- Sagde: For at der kan være et frit marked, så skal staten holde sine fingre væk, grundet forbrugernes efterspørgsel og virksomhedernes udbud så skal økonomien nok automatisk finde en ny ligevægt

Laissez faire (lad stå til)
- Man skal ikke gribe ind i markedsmekanismerne

Dog er der nogle ting som staten bliver nødt til at tage sig af, fx infrastruktur, militær osv.

Jo mere handel jo bedre

Arbejdsdeling, mellem virksomheder og mellem stater

Neoklassikerne

1880 – 1930
Neo = ny (i forhold til de klassiske økonomer, fx Adam Smith)
Byggede videre på Adam Smith

Udbuds-/efterspørgselsdiagram
- Er grundlaget for når man tegner diagrammer med udbud og efterspørgsel, dem opfandt de
- Ligevægtspriser = neoklassisk økonomi

Tog Adam Smiths tanker, men gik mere i dybden med agenter/individerne/husholdningerne og virksomhederne
- Samspillet mellem husholdninger og virksomheder

Man taler om mikroøkonomi

De introducerer en marginalistisk tankegang
- Man tænker i marginalnytten

y-aksen = utility (nytte, det man får ud af det)

x-akse = mængde

Nytten stiger men den flader ud

Kan også flade ud på et tidspunkt

Men hvordan opgøres nytten

Fx hvor meget ekstra tjener virksomheder ved at sælge 1 ekstra produkt

Som forbruger forsøger man at maksimere sin nytte i forhold til sin indkomst

Så man får mest mulig nytte ud af sin indkomst

Dvs. de enkelte individer nyttemaksimerer

Markantilisterne tænkte på hvordan staten kunne maksimere

Neoklassikerne tænker på hvordan det enkelte individ/den enkelte virksomhed optimerer
Et spring fra staten ned til individet

Keynesianismen

1930 – 1960/70
Neoklassikerne siger: I en situation med arbejdsløshed, der vil altid være fuld beskæftigelse, for det sikrer prismekanismen, dvs. der vil aldrig være lange perioder med permanent arbejdsløshed
- Årsagen, der kommer en svigtende efterspørgsel –> BNP falder –> så bliver folk fyret –> så stiger arbejdsløshed –> der bliver et overudbud af arbejdskraft –> så falder prisen på arbejdskraft –> så stiger efterspørgslen efter arbejdskraft igen –> så falder arbejdsløsheden igen

Så siger Keynes, det holder ikke, det kan man se af krisen i 1930’erne, man kan se der er arbejdsløsheden, så hvad er det der gør, at der kan være perioder med permanent arbejdsløshed
- Hvorfor, fordi den usynlige hånd ikke altid virker, dvs. prismekanismen vil ikke altid sørge for at lønningerne regulerer sig på plads
- Så hvad skal vi gøre: staten skal kunstigt understøtte den samlede efterspørgsel, ved bl.a. at pumpe penge ud i samfundet, så beskæftigelsen igen stiger
- Forfader til ekspansiv/lempelig finanspolitik

Så finanspolitikken kan bruges til at udjævne konjunkturudsving

Sådan tænkte man frem til den første oliekrise som kom i 1970’erne
- Herefter bliver neoklassikernes tankegang mere udbredt igen, man tror igen mere på markedsmekanismerne, og på at man skal gribe mindre ind end man er vant til

Keynes introducerer også
- Det der har stor betydning for hvordan økonomien udvikler sig er usikkerhed
- Under en økonomisk krise: hvis der er usikkerhed omkring udsigterne, så vil man forbruge mindre og opspare mere
- Det er derfor man måler forbrugertillidsindeks osv.
- Er man bange for at blive fyret, så hæmmer det efterspørgslen

Monetaristerne

1970 og frem

Milton Friedmann

Modstandere af aktiv finanspolitik

Aktiv finanspolitik er gået lidt af mode, benyttes ikke længere systematisk (dog nogle gange som fx ved finanskrisen)

Markederne skal styre det selv
Heller ikke vilde med pengepolitikken (hvor man styrer renten)
Det centrale for monetaristerne: at styre pengemængden
- Sørg for at der er lige præcis den pengemængde i samfundet som der skal være
- Pengene er det der smører økonomien
- Er der for få penge eller for mange penge så er det ikke godt

På lang sigt vil aktiv finanspolitik ikke have nogen betydning
- Inflationær crowding–out
- Kort sigt: vi øger efterspørgslen, beskæftigelsen stiger
- På lang sigt: lønningerne stiger –> priserne på varerne stiger –> forværrer konkurrenceevnen –> hæmmer eksporten –> går ud over BNP –> produktionen falder –> og beskæftigelsen falder igen
- Dvs. den fordel der er på kort sigt, vil blive spist op på lang sigt

Crowding-in
- Vi slår bremsen i, kontraktiv
- På kort sigt: fald i efterspørgslen, fald i beskæftigelsen, faldende lønninger osv., priserne holdes på et vis niveau (deraf navnet inflationær crowding-in)
- På lang sigt: lønningerne falder –> konkurrenceevnen forbedres –> eksporten stiger –> beskæftigelsen stiger, lønningerne stiger osv.

Konjunkturpolitik virker ikke en skid, på lang sigt vil det blive ædt op af lønstigninger
Det der betyder noget på lang sigt, vigtigt (for her har de helt sikkert ret)
- Hvor godt fungerer arbejdsmarkedet, de teknologiske fremskridt

Dvs. er der nogle grundlæggende strukturelle problemer på arbejdsmarkedet

Lavere arbejdsløshed = forbedring af de offentlige finanser

Monetos = pengemængden

Til eksamen skriv:

Dette sker der på kort sigt
Men på lang sigt kan man frygte
Giv nogle praktiske eksempler hvor man har brugt finanspolitik

Eksempler på aktiv finanspolitik

I 2001 fastfrøs Anders Fogh ejendomsværdiskatten

Ved 1. Løkkeregering, her havde man nogle meget kraftige anlægsprojekter (var en koordineret indsats af verdens ledere)
- Satte kunstigt gang i nogle anlægsprojekter

Hvad startede finanskrisen

Subprimelån
- Man lånte penge ud uden sikkerhed i fast ejendom
- Dvs. man kunne belåne aktiver, som ikke var lige så gyldige som dem der havde primær status
- Så var der nogen der fandt ud af, at der ikke var sikkerhed for de penge de havde lånt ud, og så begyndte folk/kreditorer at kræve deres penge hjem

Finanspolitik og pengepolitik på den ene side, og strukturpolitik (arbejdsmarkedspolitik) på den anden side

Det der driver vores økonomi er teknologiske fremskridt osv.

Aktiv finanspolitik er ligesom at pisse i bukserne for at holde varmen.